11.01.1862
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 11. J[anuar]. 1862 Dresden
Theuerster verehrter Freund!
Ihr lieber und interessanter Brief ist in meinen Händen, und ich freue mich, daß Sie den Weihnachtabend so heiter, und strahlend verlebt! Bey uns, war es sehr still, Serre fühlte sich zu angegriffen, um den Lärm der kleinen 3 Jungen* * * vertragen zu können – und so waren Carls* * nicht hier! Am 4t. J. ist endlich Geisenheimer* abgezogen – aus den Rechnungsbüchern haben sich nicht nur eine schlechte Verwaltung unciêl durch Vernachläßigung der Termine, aus Absicht oder ohne, große Verluste erwachsen, sondern selbst unterschlagene Rechnungen, Serre konnte ihn nicht öffentlich ./. am Pranger stellen, erst hatte er ihn eine zu unbegrenzte Macht eingeräumt, zu wenig die Jahresschlüße revidirt und vor Allem weil Minna* darauf besteht, ihn zu heirathen. Sie läuft in ihr Unglück, denn er spielt und trinkt nebenbey! Sie ist in Flatow und jeder Zusammenhang dadurch abgebrochen.
Die arme Frau v. Hann* habe ich seit dem Tode Herrmans* , wo ich die Tage bis nach dem Begräbniß bey ihr viel war, nicht wiedergesehen. Sie nimmt Niemand an, außer unsern pietistischen Oberhofprediger Liebner* , und den chatolischen Geistlichen ihres Sohnes* – betet oder lieset in fromme Bücher und geht auf Kirchhof und in die Kirchen. Wenn ihr das Trost gewährt, muß ./. es ja gut sein, aber Alles übertriebene taugt nicht! – Der alte Papa* ist ganz kindisch, körperl. und geistig! – Frau von Berge* aber, die Minnas* Geschäfte übernommen, findet Zerstreuung in nützl. Thätigkeit – und dies ist ja das Wahre!
Vor Allem aber Dank, tausend Dank für die interessanten Sterioskopen, ich suche mir von Allem Ihr Haus was ich leider nicht bezeichnet finde, Thorwalzens* Museum auf, und jede Ansicht der Stadt, wo so theure Menschen wohnen, ist mir lieb. – Gewiß sehen Sie auch Gr. Moltke* oft – seine Frau* ist trostlos, daß er in den Ferien sie hier nicht besucht, da er sie veranlaßt nach Dresden zu ziehen, wo er sie eher als in Paris aufsuchen könnte. Gestern kaufte ich eine Photografie wo der König* mit Gräfin Danner* Schach spielt. – ./. Man sagt allgemein, Wanda Zartman* heirathete den jüngsten Bruder* der Gräfin Hohenthal* , pr. Officier, der natürlich dann seinen Abschied nähme. Die Hohenthal* ist leider nicht in Dresden sie zu fragen.
Der Gr. Herz.* v. Weimar, hat Ziegler* für seine litterarischen Arbeiten, und den Eifer für die Schiller* lotterie, den Hofrath Titel gegeben; natürlich haben wir das Unsrige gethan, den Gr. H.* auf ihn aufmerksam zu machen! – Er verdient die Auszeichnung – leider ist er sehr krank, leidet an Magen Geschwüren, der Arzt* fürchtet die Folgen, wenn die jetzige Cur ihm nicht anschlägt. Sie können denken, welchen Neid dies erregt! – Dingelstedt* bemüht sich im Stillen um die hiesige Theater Intendanten stelle! Denken Sie, neulich hat Lüttichau* der Schlag gerührt, die rechte Seite, selbst das Auge, die Sprache gelähmt – ./. er ist auf der Straße, als er aus der Kirche ging – hingefallen. Doch es geht wieder ganz gut, er wird sich erhohlen, wenn nur kein neuer Anfall kommt. Doch wird nur Jemand von hohen Namen, und Rang, nicht Dingelstedt* , die Stelle bekommen! – Dieser schrieb an Serre, es wäre nun Zeit, der General Versammlung Rechnung abzulegen – wie es eigentlich stünde – schrieb, als sähe er ihn nur als Werkzeug zu seinen Verwaltungs Zwecken an! Natürlich hat er eine Antwort bekommen, aus welcher er wohl die Sache von der rechten Seite ansehen lassen wird! – Doch hat er den Gr. Herz.* gegen Serre eingenommen, leider sitzt er dort jetzt auf Lizsts* Thron, und Alle klagen über den grenzenlosen Einfluß, welchen er auf den Herzog* aus übt! – ./.
Clara Heinke* schrieb mir aus Berlin – noch fand ich nicht Muße ihr zu antworten. Die Glückliche, die Ihre Schriften im Original lesen kan, Ich habe diese Weihnachten, 4 Bände Ihrer Schriften in 1 Theil, verschenkt. An die Enkelin* der Generalin* , an meine Nichte Antonie* , an den ältesten Sohn* von Elise* , und noch an eine Ihnen unbekannte junge Dame. Es ist so hübsch Ihr Portrait darin zu finden. Das letzt mir überschickte ist wieder vortrefflich und hat mir große, große Freude gemacht! –
Ich habe Nirgend Visite gemacht; und gehe nicht in Rûuts diesen Winter. Tägl. Abends spiele ich mit Serre passience nach dem Thee, und wenigstens einen Tag um den Andern gehe ich zur Gräfin* , die glückselig ist wenn ich komme, da immer Unwohlsein sie selbst am Ausgehen verhindert. Auch sieht sie nur die rußische Gesandtin* außer eine Freundin aus Florenz, Tochter* der Catalani* .
[i margenen p. 1:] Grüssen Sie von uns Allen den lieben Jonas Drewsen* , und denken in Liebe Ihrer Fr. Serre
[i margenen p. 2:] Serre will Ihnen herzlich empfohlen sein.
Den 11. J[anuar]. 1862 Dresden
Dyrebareste ærede ven!
Deres kære og interessante brev er i mine hænder, og jeg glæder mig over, at De har oplevet juleaften så munter, så strålende! Hos os var meget stille, Serre følte sig for angrebet til at kunne tåle de 3 små drenges* * * larm – og derfor var Carls* * ikke her! Den 4. januar drog Geisenheimer* endelig af sted – af regnskabsbøgerne har der ikke kun vist sig en dårlig forvaltning – himmel! – ved at se stort på terminerne – med vilje eller ej, er der sket store tab, især ved at stikke regninger til side, Serre kunne ikke offentligt stille ham i gabestokken, for det første havde han givet ham ubegrænset magt, revideret årsafslutningerne for lidt og frem for alt fordi Minna* holder fast på, at hun vil giftes med ham. Hun løber lige ind i sin ulykke, thi han spiller og drikker desuden! Hun er i Flatow og enhver forbindelse er derfor afbrudt!
Den arme fru v. Hann* har jeg ikke set siden Hermans* død, hvor jeg var meget hos hende, indtil begravelsen var overstået. Hun tager ikke imod nogen, undtagen vores pietistiske overhofpræst Liebner* og hendes søns* katolske geistlige – beder eller læser fromme bøger og går på kirkegården og i kirkerne. Hvis det yder hende trøst, må det jo være godt, men det dur ikke at overdrive! – Den gamle far* er i barndom, legemligt og åndeligt! – Men fru von Berge* , som har overtaget Minnas* pligter, finder adspredelse i nyttige gerninger – og det er jo det sande!
Men frem for alt tak, tusinde tak, for de interessante stereoskoper, jeg søger frem for alt Deres hus, som jeg desværre ikke ser angivet, Thorvaldsens* museum, og ethvert billede af byen, hvor så dyrebare mennesker bor. De ser sikkert også ofte gr. Moltke* , hans kone* er utrøstelig, at han ikke besøger hende her i ferierne, da han fik hende til at flytte til Dresden, hvor han kunne opsøge hende snarere end i Paris. I går købte jeg et fotografi, hvor kongen* spiller med Grevinde Danner* . – Man vil vide, at Wanda Zahrtman* blev gift med grevinde Hohentals* yngste broder* , en preussisk officer, som derpå naturligvis tog sin afsked. Fru Hohenthal* er desværre ikke i Dresden, så jeg kan spørge hende.
Storhertugen* af Weimar har givet Ziegler* titlen hofråd på grund af hans litterære arbejder og det store arbejde med Schiller* lotteriet, naturligvis har vi gjort vort til at gøre storhertugen* opmærksom på ham! – Han fortjente udmærkelsen – desværre er han meget syg, lider af mavebylder, lægen* frygter for følgerne, hvis han ikke tager mod den nuværende kur! De kan tænke Dem, hvilken misundelse dette har vakt! – Dingelstedt* anstrenger sig i det stille for at få den herværende teater-intendantstilling. Tænk dem, for nylig har Lüttichau* haft et slagtilfælde, højre side, selv øjet, og talen er lammet, han faldt om på gaden, da han gik ud af kirken. Men det går dog ganske godt, han vil komme sig, hvis blot der ikke kommer et nyt anfald. Men nu vil kun en med højt navn og rang, og ikke Dingelstedt* , få stillingen. Denne skrev til Serre, at det nu ville være tiden at aflægge regnskab for generalforsamlingen – og hvordan det egentlig stod til – skrev som om han kun så ham som et middel til sine forvaltningsformål! Naturligvis har han fået et svar, så han vel kan se sagen fra den rette side! – Men han har inddraget storhertugen* mod Serre, desværre sidder han nu på Lizsts* trone, og alle klager over den uendelige indflydelse, han udøver på hertugen* .
Clara Heinke* skrev til mig fra Berlin, men jeg har endnu ikke fundet tid til at svare hende. Hun er den heldige, som kan læse Deres skrifter i originalen. Denne jul har jeg skænket Deres skrifter, 4 bind i en sammenbinding, til generalindens* barnebarn* , til min niece Antonie* , til Elises* ældste søn* og endnu et eksemplar til en Dem ubekendt ung dame. Det er så dejligt at finde Deres portræt deri. Det seneste mig tilsendte er igen fortræffeligt og har givet mig stor, stor glæde.
Jeg har ikke gjort visitter, og går ikke på ture denne vinter. Hver aften spiller jeg passience med Serre efter teen, og mindst hver anden dag går jeg til grevinden* , som er lykkelig, når jeg kommer, da hun undgår at blive ilde tilpas ved at gå ud. Hun ser også kun den russiske gesandtinde* , foruden en veninde fra Florenz, Catalanis* datter* .
[i margenen p. 1:] Hils den kære Jonas Drewsen* fra os alle og tænk kærligt på Deres
Fr. Serre
[i margenen p. 2:] Serre beder mig hilse Dem hjerteligt.
BrevID 18375: FrS-brev af 11/1 1862 (Collin XI, 16/236a+16/235b, billedid 5297-5302).
dass Sie den Weihnachtsabend so heiter, und strahlend verlebt: HCA havde en god julerejse i 1861, først et par dage som gæst hos ægteparret Ingemann* * i Sorø, siden selve juledagene som gæst på Holsteinborg, hos grev Ludvig* og grevinde Mimi Holstein* og deres børn. Fru Scavenius* , hos hvem han ofte tilbragte julen, var i 1861 rejst sydpå, til Nice på den franske riviera.
Arzt: livlæge Carl Gustav Carus* .
Oberhofprediger Liebner* : til trods for, at den sachsiske kongefamilie var katolsk, havde Dresden en evangelisk "Oberhofprediger", i perioden fra 1855 til sin død: teologen, filologen og historikeren Karl Theodor Albert Liebner* (1801-73).
der alte Papa: her kan der ikke være tale om den unge Herman Hann von Weyherns* far* , da denne døde før sønnen* , men om morfaderen, baron Gustav von Albedyll* (1790-1863), som var ven af familien Serre og som HCA ofte havde truffet i familien Serres hjem.
Dank für die interessanten Sterioskopien: HCA må i sit julebrev have tilsendt FrS stereoskopier af københavnske motiver.
eine Photographie wo der König* mit Gräfin Danner* Schach spielt: det bekendte billede af Frederik VII* , som spiller skak med sin hustru, grevinde Louise Danner* . Et eksemplar af dette billede satte HCA ind i sit eget fotoalbum (i privateje).
Wanda Zahrtmann* heirathete den jüngsten Bruder* der Gräfin Hohenthal* : det må være en skrøne. Wanda Zahrtmann* var født i 1842 og prins Hans af Glücksborg* i 1825. I 1861 havde HCA nede i Schweiz hørt det samme rygte (Dbg. V, 102). http://oraapp.kb.dk/hca_pub/cv/main/GotoPage.xsql?nnoc=hca_pub&p_mode=facsimile&p_VolNo=5&p_GotoPageNo=102 - Wanda Zahrtmann* blev i 1863 gift med grev Christian Danneskiold-Samsøe* (1836-1908) som først var hofchef hos kronprins Frederik (VIII)* , siden chef for Det kgl. Teater. Prins Hans* døde ugift i 1911.
Dingelstedt* : digteren Franz von Dingelstedt* , der 1857-67 var intendant ved teatret i Weimar og åbenbart har ønsket sig et større virkefelt.
Lüttichau* : Wolf von Lüttichau* (1786-1863), generalintendant ved Hofteatret i Dresden.
Clara Heinke* … die Glückliche, die Ihre Schriften im Original lesen kann: Clara Heinke* havde lært sig så meget dansk, at hun kunne læse HCAs arbejder i deres danske originaltekst, ligesom hun også oversatte nogle af eventyrene, jf. BrevID 18314.
Ich habe … 4 Bände Ihrer Schriften in 1 Theil, verschenkt … an die Enkelin* der Generalin* , an meine Nichte* Antonie* , an den ältesten Sohn von Elise* und … unbekannte Dame: generalinde Vogels* barnebarn kan være sønnesønnen Alexander Vogel* (1841-89), niecen Antonie er Antonie Klein* , FAS’s søsterdatter, enke efter officeren v. Tiesenhausen* , den ældste søn af Elise* hed Hans Hartmann* (jf. BrevID 10406).
die rußische Gesandtin: den russiske gesandt* i Dresden omkr. 1860 hed Nikolai Alexandrowitsch Kokoschkin* (1792-1873), som var gift med datteren af sangerinden Angelica Catalani* (1780-1849), ital. Operasangerinde, Angélique Adélaîde Kokochne de Valabrègue* , (1811-89).
einer Freundin aus Florenz Tochter der Catalani* : den italienske operasangerinde Angelica Catalani* (1779-1849) havde i sit ægteskab med sin franskfødte impressario (tidl. officer) Paul Valabrègue* foruden 2 sønner tillige en datter, Angélique Adélaîde Kokochne de Valabrègue,* (1811-89).
Jonas Drewsen* : Fejl for Jonas Collin d.y.* .
