The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. marts 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Kjbenhavn, den 18 Marts 1862.

Deres Naade

vre hjerteligt takket for Deres venlige, hist velkomne Brev; jeg lngtes meget efter at vide fra Dem selv, hvorledes De og Frken Lucia havde det, hvorledes De nd den deilige Natur ved Nizza; derfor, inderlig Tak, at De skrev. Et Par Gange tidligere havde jeg gjennem Frken Scavenius og Miss Dunlop hrt lidt; men selv at faae et Brev er noget Mere. Jeg har i denne Vinter vret meget ude, paa Baller og i Selskaber, men altid hjemme fr Klokken elleve, saa det var til at holde ud. Stor Glde og Erkjendelse har jeg ved mine Skrifter; et nyt Oplag af de illustrerede Eventyr stter mig istand til at udvide min Reise i Spanien og blive 7 8 Maaneder borte; jeg reiser i August og lgger Veien over Pyrenerne til Barcelona, besger Valencia og Malaga, bliver en lngere Tid i Granada og en hed Maaned i Sevilla; over Cordova og Toledo tager jeg til Madrid, hvor Julen skulde holdes, og derfra i Februar til Paris; her hjemme er jeg da, om Gud vil, i Marts. Et rigt Udbytte haaber jeg at faae af denne Reise. Dette Aar har til Dato vret et lykkeligt Aar, og jeg kan ikke lade vre at stte dette Held i Forbindelse med en lille Begivenhed;jeg fik nemlig ved Juletider et Brev fra en ung Student paa en af erne; jeg kjendte ham slet ikke; men han skrev og fortalte mig, at han som lille Dreng havde lst og gldet sig ved mine Eventyr; da fortalte hans Moder ham, at Andersen havde prvet tunge Dage, og at Menneskene havde vret onde mod ham; da grd den Lille, og da han kort efter paa Marken fandt en Fiirklver, bad han sin Moder, om han maatte sende mig den; Fiirklveren blev imidlertid lagt hen, og en Deel Aar ere gaaede siden; den lille Dreng er bleven Student, Moderen er dd, men i hendes Psalmebog laae Fiirklveren; og nu, da ved Juletid Studenten lste Iisjomfruen, tnkte han: "Jeg maa dog fortlle Andersen den Historie og sende ham Fiirklveren, uagtet han nu ikke trnger til Lykkebladene", og jeg fik den grnne, trre Urt og synes virkeligt, at jeg fra denne Stund fik mere Glde og Held end tidligere. Hvad saaledes srligt har fornjet mig, er, at da vor Konge for nyligt sendte mig en Gulddaase, hvorpaa hans Navn var i Brillanter, medfulgte fra ham hans egenhndige Skrivelse, saa hjertelig, saa smuk, at den fik Taarer [frem] i mine jne. - Fra England modtog jeg et Brev med Afskrift af en Skrivelse fra Calcutta, hvori der fortlles, at et Videnskabsselskab der virker for Udbredelsen af Vestlandets Literatur, og at de bedste, engelske Arbeider oversttes af unge Hinduer, for at Hindu-Folket, isr Qvinderne, kunne faae en Forestilling om Qvinden hos os, og der skrives, at ingen Bger lses meer end Andersens Eventyr, og at "Historien om en Moder" er srdeles populair. Det er mig en uendelig Glde at vide, mine Digtninger slaae Rod i Kalidasas Fdreland, Eventyrets Hjemstavn. - At Ingemann er dd, veed vistnok Deres Naade; jeg var i Sor ved Begravelsen og har skrevet over ham. - - - - - Det staaer aftrykt i "Illustreret Tidende", og der flger et Billede med, hvor man seer Kisten bres ud af Kirken. De veed, at Ingemann begyndte paa sin Biographie; han kom til sin Optrden Som Digter. Nu vil nok Fru Ingemann fortstte det Skrevne og det vil vre hende en god og smuk Beskjftigelse, idet hun da ligesom lever med ham. Solen begynder allerede at skinne varmt her hjemme; Isen er af Farvandene. Theatret blomstrer med Besg, idet den nye Sanger Nyrop trkker hele Kjbenhavn og Omegn derhen. Stemmen er smuk; men det Mrkvrdigste ved Manden er hans dramatiske Udfrelse; han er Masaniello i "Den Stumme" og er plastisk skjn. - Med Indsamlingen til rsteds Monument gaaer det ret godt. - Fru Jerichau har paany malet en Havhue, der unegteligt hrer til det meest Geniale, hun har leveret. - - - - Jerichau udfrer en deilig Gruppe af to badende Piger. - --

Deres Naades rbdigt hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kibenhavn 18 Marts 1862.

Deres Naade

Vr hiertelig takket for Deres venlige, hist velkomne Brev; jeg lngtes meget efter at vide fra Dem selv hvorledes De og frken Luzia havde det, hvorledes De nd den deilige Natur ved Nizza, derfor inderlig Tak at De skrev. Et par gange tidligere havde jeg giennem frken Scavenius og Miss Dunluup hrt lidt, men selv at faa et Brev er meget mere. Jeg har denne Vinter vret meget ude, paa Baller og i Selskaber men altid hjemme fr Klokken elleve, saa at det var til at holde ud; stor Glde og Erkiendelse har jeg ved mine Skrifter, et nyt Oplag af de illustrerede Eventyr stter mig i stand til at udvide min Reise i Spanien og blive 7 af 8 Maaneder borte; jeg reiser i August og / lgger Veien over Pyrenerne til Barcelone, besger Valencia og Malaga, og bliver en lngere Tid i Granada og en heel Maaned i Sevilla, over Cordova og Toledo tager jeg til Madrid, hvor Julen skulde holdes og derfra i Februar til Paris, herhjemme er jeg da, om Gud vil i Martz. Et rigt udbytte haaber jeg at faae af denne Reise. Dette Aar har til Dato vret mig et lykkeligt Aar og jeg kan ikke lade vre at stte dette Held i forbindelse med en lille Begivenhed; jeg fik nemlig ved Juletider et Brev fra en ung Student paa een af erne, jeg kiendte ham slet ikke, men han skrev og fortalte at han som lille Dreng havde lst og gldet sig ved mine Eventyr; da fortalte hans Moder ham at Andersen havde prvet tunge Dage og at Menneskene havde vret onde mod ham; da grd den Lille og da han kort efter p Marken fandt en Fiirklver bad han sin Moder om han maatte sende Andersen den; Firklveren blev imidlertid lagt hen og en deel Aar er gaaet siden; den lille Dreng er blevet Student, Moderen dd, men i hendes Salmebog laa Fiirklveren; og nu da ved Juletid Studenten lste: Iisjomfruen tnkte han jeg maa dog fortlle Andersen den Historie og sende ham Fiirklveren, uagtet han nu / ikke trnger til Lykkebladene!, og jeg fik den grnne, trre Urt og synes virkelig at jeg til denne Stund har faaet meer Glde og Held end tidligere. Hvad saaledes srligt har fornjet mig er at da vor Konge for nylig sendte mig en Gulddaase hvorpaa hans Navn var i Brillanter, medfulgte fra ham hans egenhndige Skrivelse, saa hjertelig, saa smuk at den fik Taarer i mine jne. Fra England modtog jeg et Brev med Afskrift af en Skrivelse fra Calcutta, hvori fortlles, at et VidenskabsSelskab der virker for Udbredelse af Vestlandets Literatur, at de bedste, engelske Arbeider oversttes af unge Hinduer for at Hindu-Folket, isr Qvinden, kunne faae en Forestilling om Qvinden hos os, og der skrives, at ingen Bger lses meer end Andersens Eventyr og at Historien om en Moder er srdeles populr. Det er mig en uendelig Glde at vide mine Digtninger slaae Rod i Kalidases Fdreland, Eventyrets Hjemstavn. At Ingemann er dd, veed vistnok Deres Naade, jeg var i Sor ved Begravelsen og har skrevet over ham efterflgende Ord i Pressen [lsning usikker]. /

B.S. Ingemann.

Ved hans Vugge stod Danmarks Genius og Poesiens Engel; De saae igjennem Barnets blaa ine ind i et Hierte der ikke kunde ldes i Aaringer, Barnesindet vilde aldrig forsvinde, han skulde blive en sjlden Urtegaardsmand i Poesiens Have i det danske Land, og de gav ham Hilsen og indvielse i et Kys.

Hvorhen han saae faldt en Solstraale; den trre Green som han berrte, satte Blade og Blomster! han brd ud i Sang, som Himlens Fugle synge i Glde og Uskyldighed.

Fra Folketroens Ager, fra svundne Tiders mosgroede Grave tog han Frkorn, lagde dem ved sit Hierte, lagde dem paa sin Pande plantede dem og lod dem groe, og de trivedes og voxte ind i Bondens lave Hytte, slyngede sig som Sanct-Hans Urten hen under Loftet og bredte ud de friske Blade; hvert Blad var for Bonden et Historiens Blad, der susede i den tankerige Vinteraften hen over den lyttende Kreds; den hrte om gammel Tid i Danmark og Danskens Sind de danske Hierter lftedes derved i Glde og Kirlighed.

Han lagde Frkorn bag de brusende Orgelpiber og Cherubernes syngende Tr viftede sine Grene, susede i Psalmesang: Fred i Hiertet, Glde i Gud!

I Hverdagslivets trre Jordbund lagde han Eventyrets Blomsterlg og den skid frem, udfoldede sig i broget Pragt og gribende Slsomhed.

Han frte ind til de Smaa Storken fra Kong Pharaos Land, han lrte dem Morgen og Aftensange og de forstode hos ham hvert eneste Ord. /

Hvad han plantede groer, thi det har slaaet Rdder i Folkets Hierter. Hans Tale lagde Toner i det danske Sprog; hans Fdrelands Sind lgger Kraft i Svrdet, hans raae Tanke er som den forfriskende Svind.

Det var nu sidste Juul, hvad vi melde er ikke Digtning, selv fortalte han til Vennen sin Drm; hans Jordliv var endt, Legemet en henkastet Stvkldning, han lftedes bort, men fast holdt han endnu en Haand, han kunde ikke slippe den, hans trofaste Hustrues Haand og han fornam at den blev vaad af Taarer og i det ieblik fulgte hun ham, da vaagnede han !

Vakt er han i denne Stund, men hun sidder tilbage i det Hjem hvor hver som kom blev mildere og bedre, hun sidder i Lngsel og Savn; for ham er til Mdets Stund Tiden som Minuttet for os! det veed hun; Tak og Kirlighed lyder fra hendes Mund, lyder fra Barnehiertet og fra det danske Folk.

Hvad der maa forsvinde og vejre hen er nu lagt i Graven under Kirkeklokkers Klang, Psamlemtoner og Kirlighedens Taarer, hvad der aldrig der er hos Gud, hvad han plantede er hos os til Glde og Velsignelse!

----------------

Det staaer aftrykt i Illustrerede Tidende og der flger et Billede med, hvor man seer Kisten bres ud af Kirken. De veed at Ingemann begyndte sin Biographie. han kom til sin Optrden som Digter, nu vil nok Fru Ingemann fortstte det Skrevne og det vil vre hende en god og smuk Beskjftigelse idet hun da ligesom lever med ham. /

Solen begynder allerede at skinne varm her hjemme; Isen er af Farvandene; Theatret blomstrer med Besg idet den nye Sanger Nyrop trkker hele Kjbenhavn og Omegn der hen. Stemmen er smuk, men det Mrkvrdigste ved Manden er hans dramatiske Udfrelse, han er Masaniello i Den Stumme og er plastisk skjn. Med Indsamlingen til rsteds Monument gaaer det ret godt. Fru Jerichau har paany malet en Havfrue, der unegtelig hrer til det meest Geniale hun har leveret; hendes ldste Datter er meget syg og lever vist ikke. Jerichau udfrer en deilig Gruppe af to badende Piger. Meget glder jeg mig til at se og tale med Deres Naade og Frken Luzie, men om jeg i Paasken kan forlade Byen er uvist, jeg tnker ogsaa at De ikke til den Tid indtrffer til Basns, det er heller ikke varmt og smukt Veir nok som De nu er vant til det i Nizza. Vil Deres Naade bringe min hiertelige Hilsen til Frken Luzie, ligesom jeg ogsaa tillader mig at hilse komtesserne Moltke. Jomfru Schou er jo med paa Reisen, jeg kan tnke hun har vret henrykt ved at gaae under Palmer og Oranger, jeg glder mig til at hre hende udtale sin Henrykkelse.

Deres Naades rbdig hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Ejnar Askgaard