Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
15.08.1861 Dagbogsuddrag Torsdag 15. Lüttichau* reist imorges til et Bad men ladet mig bede benytte sin Loge med min Reisekammerad. Vrøvl i Maxen om Drikkepengene sendt 2 Thaler ud. – Dresdens Madonna besøgte jeg, Theatret Faust. Mephistophles var Davidson* ; Frøken Ulrich* en god Margrethe.
16.08.1861 Dagbogsuddrag Fredag 16. Varmt Bad. – Der Waffenschmied blev givet i Theatret. —
Der Waffenschmied blev givet i Theatret: "Der Waffenschmied", opera med musik og libretto af G. A. Lortzing* (1801-51), jf. dagbog [1844-07-07] , som både var sanger, skuespiller, komponist, librettist og dirigent. HCA havde tidl. hørt/set arbejder af denne alsidige kunstner. –
17.08.1861 Dagbogsuddrag Løverdag 17. Kjørt til Davidson* , saae hans Kone* , fik hans Photographi, kjørt til den gamle Abgidel* , der var i Taare. – Brev til Eduard* og Fru Anholm* ,. Middag hos Carus* med Professor Reichenbach* og Heinitz* ; fik Portræt af Carus, i Theatret Lohengrin af Tisaschech* og Fru Bürde-Ney* .
Davidson* , saae hans Kone* , fik hans Photographi: den af HCA beundrede skuespiller Bogumil Dawison* var åbenbart ikke hjemme, da digteren kom på afskedsvisit, kone* var pianistinden Constance Jacobi* , som HCA havde truffet ved flere lejligheder. Fotografiet satte HCA ind i sit fotografialbum (i privateje).
den gamle Abgidel* : major og baron Gustav von Albedyll* , en nær ven af Serres.
Brev til Eduard* og Fru Anholm* : brevet til Edvard Collin* , jf. BEC brev 382. – BrevID 10297
Anholm* , (BrevID 23918 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Middag hos Carus* med Professor Reichenbach* og Heinitz* :. Vedr. Heinitz (el. Heynitz)* har HT-J* i dagbogsregistret identificeret denne som Paul Adolf Benno v. Heinitz* , kammerherre (1834-99).
I Theatret Lohengrin af Tisaschech* og Fru Bürde-Ney* : Richard Wagners* opera med Tichatscheck* (hvis besværlige navn HCA altid stavede forkert) i hovedrollen.
18.08.1861 Dagbogsuddrag Søndag 18. Klokken 9 kjørte jeg fra Serres og 10 gik Banetoget til Leipzig, der tog jeg ind i Stadt Hamburg, […]
27.08.1861 Dagbogsuddrag 27.8.1861: Brev til Fru Serre
(BrevID 22374 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
11.09.1861
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 11. Spbr [1861]
Theurer, verehrter Freund!
Täglich schrieb ich Ihnen im Geist, man kann so in Gedanken plaudern, erzählen – und dann war mir später, als hätte ich Alles zu Papier gebracht! Ich begleitete Sie so auf der Reise und als Ihr lieber Brief kam, war eine große Freude. Sie sind nun einmal ein Glückskind und in jeder Stadt wo Sie durchkamen, baute man Ihnen Ehrenpforten! – Bald darauf erhielt ich einen lieben Brief vom Papa* unsres kleinen Collin* . Da ich nun ihm nicht mit Schreiben seine Zeit rauben will, so antworte ich ihm nicht direct, trage Ihnen auf ./. aus zu sprechen, wie es mir und uns Allen eine Freude war, daß Sie den Sohn mitbrachten, und wie wir ihn Alle lieb gewonnen, und uns über sein schönes eifriges Streben wahrhaft erfreut hätten. Gewiß wird er sich einen berühmten Namen erwerben in seinem Fach! –
Graf Moltke* ist also nun Botschafter, den König Victor* als König von Italien zu gratuliren – und ihm den Elephantenorden zu überbringen. Nachdem die Gräfin* ihn in Paris gesehen kommt sie mit Sigw.* nach Dresden. Ich denke oft an Jeanina* , der Herbst pflegt solche Opfer zu fordern, die dieser Krankheit ./. unterworfen! Arme, wie kurz war ihr Blüthenleben!
Mein Haus ist ganz besetzt – In N. 6. wohnen Sauermas* * , in Ihrer Stube ein Hauptmann und Lieutnant Einquartirung – ebenfalls in Nr. l ein Oberlieutnant – in Nr. 4 Carls* * mit ihren 3 Jungen* * * , und in der guten Seidler* Stube und Neben Cabinet, – war 8 Tage die Bürde[-]Ney* logirt, mit der Feldheim* , die himmlisch gesungen. Das [sic] mich dieser Damen besuch sehr ermüdet, weil keine Stunde der Stille und Einsamkeit bleibt, wo man sich sammeln, schreiben seine so nöthigen häusl. Geschäfte dabey ordnen könnte, glauben Sie mir. Dabey ängstigt mich Serres auffälliges Hinschwinden ./. seiner Kräfte. Er schläft keine Nacht im Bett, sondern sitzt auf dem Stuhle, was ja kein ordentliches Ausruhen ist – und ich selbst bin so angegriffen von diesen unruhigen Nächten, da ich auch nicht sorgenlos und ohne Unterbrechungen schlafen kann.
Von Clara* weiß ich nichts – ich fand keine Zeit ihr den letzten Brief zu beantworten. Heute besuche ich das Theater Corregio von Ohlensch.[Oehlenschläger]* neu einstudiert, von Emil Devrient* gegeben – führt man auf und Fr. Seidler* , die mehrere Tage in der Stadt war, bringe ich Morgen zur Eisenbahn.
Serre war mit dem Burgemeister ./. Hertel* in Weimar um eine Conferenz mit dem Minister v. Watzdorf* zu haben, wegen der Abwicklung der Lotterieangelegenheiten, und der Statuten pp. pp. der Herzog* war in Holland.
Gewiß sind Sie in Copenhagen wieder arbeitend – schaffend; immer gehörte es zu meinen Wünschen daß Sie einen Winter in Dresden zubringen möchten – welche schöne Stunden würde das uns gewähren! Sie wohnten uns dann recht nahe! –
Doch ich muß schließen, mit tausend, tausend Grüßen (da ich allein hier bin) nur von mir!
Ihre Fr. Serre
Dresden den 11. Spbr [1861]
Dyrebare, ærede ven!
I tanken skrev jeg til Dem dagligt, man kan således snakke sammen, fortælle, og senere var det mig som om jeg havde sat alt på papiret! Jeg ledsagede Dem således på rejsen og da Deres kære brev kom, var det en stor glæde. De er nu et lykkens barn, og hver by, De kom igennem, byggede man æresporte til Dem! – Snart derefter modtog jeg et kært brev fra vor lille Collins* fader* . Da jeg nu ikke vil tage hans tid med skrivning, så svarer jeg ham ikke direkte, jeg pålægger Dem at udtale, hvor stor glæde det var for mig og alle her, at De medbragte hans søn, og hvor kær vi alle har fået ham, og hvor meget vi virkelig har glædet os over hans skønne, ivrige stræben. Han vil sikkert skabe sig et kendt navn i sit fag! –
Grev Moltke* er nu blevet ambassadør og kan ønske Kong Victor* tilllykke med titlen konge af Italien – og bringe ham elefantordenen. Efter at grevinden* så ham i Paris, kommer hun med Sigwald* til Dresden. Jeg tænker ofte på Jeanina* , efteråret plejer at kræve store ofre, når man er underlagt denne sygdom. Stakkel, kort var hendes blomstringstid!
Mit hus er nu helt optaget – i nr. 6 bor Sauermas* * , i Deres stue er en kaptajn og løjtnant indkvarteret – ligeledes en oberstløjtnant i nr. 1 – i nr. 4 Carls* * med deres 3 drenge* * * og i den gode Seidler* -stue og sidekabinettet, var Bürde-Ney* indlogeret i 8 dage med Feldheim* , som sang himmelsk.
At disse damer har besøgt mig, har trættet meget, og De vil tro mig, fordi der ikke er en time i stilhed og ensomhed, hvor man kan samle sig, skrive, og ordne sine nødvendige huslige sager. Desuden ængstes jeg over, at Serres kræfter så påfaldende svinder hen. Han sover ikke en eneste nat i sengen, men sidder på stolen, og derved får han ikke hvilet ordentligt – og jeg selv er så angrebet af disse urolige nætter, da jeg ikke kan sove ubekymret uden afbrydelser.
Om Clara* ved jeg intet – jeg fandt ikke tid til at besvare hendes sidste brev. I dag skal jeg i teatret se Coreggio, af Oehlenschläger* , nyindstuderet, opført af Emil Devrient* – og frøken Seidler* , som var flere dage i byen, bringer jeg i morgen til jernbanen.
Serre var med borgmester Hertel* i Weimar for at få et møde med minister v. Watzdorf* , på grund af afviklingen af lotterisagerne, iflg. statutterne osv., hertugen* var i Holland.
De er helt sikkert i arbejde i København – skabende – det hørte hele tiden til mine ønsker, at De skulle ønske at tilbringe en vinter i Dresden, hvilke skønne timer det ville give os! De ville så bo ganske nær på os! –
Men jeg må slutte, med tusinde, tusinde hilsener og (da jeg er her alene) kun fra mig!
Deres Fr. Serre
BrevID 10329: FrS-brev af 11/9 1861 (Collin XI, 11/164+12/175, billedid 5009-12, 5046).
in jeder Stadt … baute man Ihnen Ehrenpforten: HCA har sikkert i sit brev til FrS, efter hjemkomsten til Danmark (afs. 27/8) fortalt, hvorledes han var blevet genkendt på hotellet i Braunschweig og hvor hotelværten var smigret over at have ham som gæst (Dbg. V, 110).
Graf Moltke* ist also nur Botschafter: grev A. G. Moltke-Huitfeldt* blev udnævnt til ekstraordinær gesandt i Italien med det ene formål at gratulere kong Victor Emmanuel* til værdigheden som konge af (det samlede) Italien, samt overrække ham den danske elefantorden.
Jeanina* : den syge baronesse Jeanina Stampe* , som døde 1861, jf. BrevID 10353.
in der guten Seidler* -Stube: det værelse, som normalt var reserveret malerinden Louise Seidler* fra Weimar, jf. BrevID 17560, når hun besøgte Maxen.
die Bürde-Ney* … mit der Feldheim* : Den anden sangerinde, her kaldt "die Feldheim* " kan ikke identificeres.
Corregio von Ohlensch.* : Oehlenschlägers* tragedie opførtes 1. gang i Kbh. jan. 1811.
Minister von Watzdorf* : Christian Bernhard v. Watzdorf* , statsminister i Sachsen-Weimar-Eisenach (1804-70, minister 1843-70).
05.10.1861
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 5t Octbr. [1861]
Theurer, verehrter Freund! –
Gestern kam mir die Nachricht zu, durch Baron Christian* , von dem Tode der armen Jeanina* . Ich kann Ihnen nicht sagen wie sehr ich die Familie, um diesen Verlust beklage, und wie sie selbst, so begabt, so herzensgut und liebenswürdig mir leid thuet, ich kann meine Gedanken nicht davon abwenden. –
Zwey Briefe besitze ich, vom Vater* und vom Sohn* Collin, soll ich Beiden selbst antworten? – und sie gewißermaßen in Verlegenheit setzen wieder zu schreiben. Nein, ich trage es Ihnen auf, Beiden meine herzlichen Grüße zu geben – der Vater* hat mir in Aussicht gestellt nächsten Sommer mit seiner Frau* nach Dresden und Maxen zu kommen, was mir große Freude sein würde, ich träume davon Mitte May nach Copenhagen zu reisen. Es hat mich auch sehr gefreut ./. daß der jungeCollin* mir geschrieben, ich weiß wie sauer solche Briefe jungen Leuten angehen, und seine kleine Photografie ist sprechend ähnlich! – Sigwald* ist seit 8 Tagen zurück und malt fleißig. Die Gräfin* wird zum Winter erwartet. -
Nachdem ich 4 Wochen meine zahlreiche Einquartirung gehabt – zogen, vom Gebirge kommend, 4 Compagnien zum Manöver, und zwar ließen sie anfragen, ob durch unsern Hof – und sie da rasten könnten? Wir ladeten sie sämm[t]lich zum Frühstück ein, jede Compagnie 160 Mann und 4 – sind über 700 Soldaten. Die ganze Nacht vorher wurde gekocht und gebacken – Strohbündel in den Scheunen und um alle Gebäude gelegt, zum sitzen – und so etablirte sich ein wahrer Biwak – es ./. war wie ein großer Ameisenhaufen auf dem Hofe! – Zuletzt waren sie so vergnügt daß sie Spiele spielten, tanz[t]en, sangen und Hurrahs riefen. In den Zeitungen folgte dafür eine dankbare Anerkennung.
Graf Sauermas* * sind noch in Maxen, wir waren 8 Tage in der Stadt, wo sie in einer musical Mattinée in meinem Salon, vor vielen Künstlern und andern Notabilitäten spielten, und Alle ganz entzückt über ihr Spiel waren, sie wollen nächstes [Jahr?] ganz nach Dresden übersiedeln.
Leider bestätigen sich immer mehr alle schlimmen Erfahrungen über Geisenheimer* , und diese Heirath ist uns darum ein Horreur! Ende des Monats wird sich wohl alles auflösen! –
Von Clara Heinke* hörte ich lange ./. nichts, ich schulde ihr einen Brief aber in diesem bewegten Leben finde ich kaum ruhige Augenblicke zum Schreiben! – Der Besuch für 6 Tage der Bürde Ney* hat uns viel Genuß bereitet, sie sang täglich viel und Alles was uns Freude machte, jetzt ergötzt uns das Harfenspiel der Gräfin* .
Denken Sie daß ich mir auch ein Sterioskop angeschafft – und in dieselbe Passion gerathen bin, kennen Sie schon die durchleuchteten Silberbilder – und die Transparents überhaupt,
Gibt es nichts über Copenhagen und Statuen dort wir könnten uns gegenseitig austauschen. Diese Gegenstände sind hier wie Sie wissen noch nicht zu finden! –
Für heute noch Grüße vom ganzen Hause. Vergeßen Sie nicht dem jungen Collin* meinen Gruß und Dank auszusprechen. Bald hofft von Ihnen zu hören
Ihre treue Fr. Serre
[tilføjelse, p. 4-5:] Mit wahrer Liebe aber kommt Gräfin Moltke* zu mir, ich fühle daß ich und Sigwald* die Einzigen Magnete von Dresden sind, die sie hierher ziehen, tägl. sehen wir uns, unternehmen etwas zusammen! Der Graf* ist im Reichsrath gewählt. – Wehe Deutschland, wenn seine Stimme etwas gelten sollte!
Von Clara Heinke* hörte ich lange nichts! –
Wie freue ich mich auf Nachrichten. Diese Weihnachten habe ich 2 Exemplare Ihrer Märchen in 1 Band verschenkt, sie existiren noch roth gebunden, illustrirt 6t Auflage von Peterson und Kretschmar* von Teubner* in Leipzig. Haben Sie ./. denn der Generalin* eine Photografie von sich geschickt, sie wartet schmerzlich darauf!
Die Zeit drängt heute darum von Serre Margaret* einen herzlichen Gruß, und Ihnen reicht die Hand in Liebe und Treue
Ihre Fr. Serre
Dresden den 5t Octbr. [1861]
Dyrebare, ærede ven! –
I går kom efterretningen til mig, fra baron Christian* , om den stakkels Jeaninas* død. Jeg kan ikke sige Dem, hvor ondt jeg har af familien for dens tab, hun var så begavet, så hjertensgod og elskværdig, jeg kan slet ikke lade være med at tænke på det. –
To breve har jeg fra faderen* og sønnen Collin* , skal jeg selv besvare begge? – og sikkert sætte dem i forlegenhed ved at skrive igen. Nej jeg pålægger Dem, at give begge mine hjerteligste hilsner. Faderen* har stillet mig i udsigt, at han næste sommer vil komme til Dresden og Maxen med sin hustru* , hvad der ville være mig en stor glæde, jeg drømmer om at rejse til København i midten af maj. Det har også glædet mig meget at den unge Collin* skrev til mig, jeg ved, hvor tungt unge mennesker tager sådanne breve, og hans lille fotografi ligner utroligt. – Sigwald* har nu været tilbage i 8 dage og maler flittigt. Grevinden* ventes til vinter.
Efter at jeg i 4 uger har haft talrig indkvartering, drog 4 kompagnier på manøvre og lod spørge, om de måtte gå gennem vores gård, og kunne holde hvile der? Vi inviterede samtlige til morgenmad, hvert kompagni på 160 mand og 4 – det er over 700 soldater. Hele natten forud blev her kogt og bagt, halmknipper til at sidde på blev lagt i laderne og rundt om alle bygninger, og således blev der etableret en sand bivouak, det var som var der en stor myretue på gården! – Til sidst var de så fornøjede, at de spillede spil, dansede, sang og råbte hurra. I aviserne fulgte derfor en taknemmelig anerkendelse.
Grev Sauermas* * er endnu i Maxen, vi var 8 dage i byen, hvor de opførte en musikalsk matinée i min salon, foran mange kunstnere og andre notabiliteter, og alle var ganske henrykt over deres spil, de vil næste år flytte permanent til Dresden.
Desværre bekræftes alle dårlige erfaringer med Geisenheimer* hele tiden, og dette bryllup er os derfor en rædsel! I slutningen af måneden vil alt forhåbentlig løse sig!
Fra Clara Heinke* har jeg længe ikke hørt noget, jeg skylder hende et brev, men med dette travle liv finder jeg næppe et roligt øjeblik til at skrive. Bürde Ney* var på besøg i 6 dage, og det har bragt os megen nydelse, hun sang dagligt meget og bragte os alle glæde, nu fornøjer grevindens* harpespil os.
Tænk Dem, jeg har anskaffet et stereoskop – og er blevet meget optaget af det – kender De allerede de gennemlyste sølvbilleder – og transparenterne i det hele taget, findes der ikke nogle over København og statuer der, som vi kunne bytte med hinanden, sådanne genstande findes jo, som De ved, endnu ikke her! –
For i dag endnu hilsner fra hele huset. Glem ikke at udtale min hilsen og tak for den unge Collin* . Snart håber jeg at høre fra Dem.
Deres tro Fr. Serre
[tilføjelse, p.4-5:] Med sand kærlighed kommer grevinde Moltke* dog til mig, jeg føler, at i Dresden er jeg og Sigwald* er de eneste, der drager hende hertil, dagligt ses vi, og foretager os noget sammen! Greven* er valgt ind i rigsrådet. – Stakkels Tyskland, hvis hans stemme kommer til at være udslagsgivende!
Fra Clara Heinke* hørte jeg længe ikke noget.
Hvor jeg glæder mig til nyt. Denne jul har jeg fået 2 eksemplarer af Deres eventyr i 1 bind, de fås indbundet i rødt, illustreret 6. oplag af Pedersen* og Kretzschmar* , af Teubner* i Leipzig. Har De sendt generalinden* et fotografi af Dem selv, hun venter længselsfuldt derpå.
Tiden er knap, derfor fra Serre, Margaret* en hjertelig hilsen, og Deres tro Fr. Serre rækker Dem hånden i kærlighed.
BrevID 10353: FrS-brev af 5/10 1861 (Collin XI, 10/141, billedid 4923-29).
Vater und Sohn: Edvard Collin* (1808-86) og sønnen Jonas Collin (den yngre)* (1840-1905).
Der Graf* ist im Reichsrath: grev A. G. Moltke-Huitfeldt* var både kongevalgt medlem af rigsrådets landsting (1861-68) og indvalgt som medlem af rigsdagens landsting (1859-66).
Wehe Deutschland, wenn seine Stimme etwas gelten sollte: AGM-H* har ikke lagt skjul på sit dansk-nationale sindelag og sin stærke modvilje mod Tyskland.
Ihrer Märchen in 1 Band … sie existiren noch wohl gebunden, illustrirt von Peterson* und Kretschmar* 6. Auflage von Teubner * in Leipzig: her er åbenbart tale om 2 forskellige 1 binds udgaver, nemlig Gesammelte Märchen, som blev udgivet af Carl B. Lorck* og Sämmtliche Märchen, udg. af B.G. Teubner* , begge forlag i Leipzig, jf. herom bibliografien over "Tekster på tysk af og om H. C. Andersen 1831-1850" i Ivy York Möller-Christensens* "Den gyldne Trekant", 1992. - Den ene kan være udgaven fra 1850: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16223 - Den anden fra 1862 (udkom julen 1861): http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=20413
der Generalin* eine Photografie … geschickt: jf. BrevID 19930.
07.10.1861 Dagbogsuddrag 7.10.1861 Brev til Fru Serre
(BrevID 22375 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
13.10.1861
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden 13. Octbr. [1861]
Theurer, verehrter Freund!
Im Auftrage der armen Frau von Hann* und der guten Frau v. Berge* soll ich Ihnen melden, daß am 11 ten Octbr, nach nur 3 Tagen Krank sein, am Tyfus, der Cadet Herrman v. Hann* verschieden ist im Cadettenheim.
Sie können den Schmerz der Mutter, Tante und Großältern ermeßen – deren Augapfel er war. Wir sind sofort zur Stadt um Morgen seiner Beerdigung bei zu wohnen, es ist wirklich ein entsetzlicher Fall../. Selbst der Commandant des Kadettenhauses, Hr v. Witzleben* weinte bittere Thränen darüber, denn Herrman zeichnete sich in Allem die letzte Zeit aus! – Was wird Collin* sagen welcher ihn wohl auch in Maxen kennen lernte! –
Ihren lieben Brief habe ich Gestern empfangen, tausend Dank! – Sagen Sie Collin* , er brauchte sich nicht zu geniren, er schriebe so schön und correct Deutsch wie ein Professor, und da ich die Antipatie der jungen Leute vor Schreiben kenne, rechne ich es ihm hoch an.
Dies traurige Ereigniß wird für den Winter traurig auf ./. unserm Kreis zurückwirken, am meisten trostlos, ist die arme Berge* , für ihn entbehrte, sorgte, schaffte sie, ihn eine sorgenfreie Zukunft zu bereiten jetzt ist ihr Lebenszweck vollendet! – – Sigwald* ist bei Graf Einsiedels* * und schreibt die Gräfin* kommt den 1t Novbr. hierher – später auch der Graf* ! -
Für Heute ist mein Kopf wüst – die schmerzlichen Stunden drücken auf meine Seele ich kann nicht mehr schreiben, nichts anders denken.
Ihre getreue
Fr. Serre
Dresden 13. Octbr. [1861]
Dyrebare, ærede ven!
På ordre fra den stakkels fru von Hann* og den gode fru v. Berge* skal jeg meddele Dem, at kadetten Herrman v. Hann* er gået bort den 11. oktober efter kun at have været syg i 3 dage af tyfus.
De kan forestille dem moderens* , tantens* og bedsteforældrenes smerte – han var deres øjesten. Vi er straks taget til byen for i morgen at deltage i hans begravelse, det er virkelig et frygteligt tilfælde. Selv kommandanten i kadethjemmet, hr. von Witzleben* græd bitre tårer over det, thi Herrmann* udmærkede sig i alt i den seneste tid! Hvad vil Collin* sige, han lærte ham jo også at kende i Maxen!
Deres kære brev har jeg modtaget i går, tusind tak! – Sig til Collin* , at han ikke skal genere sig, han skriver så pænt og korrekt tysk som en professor, og da jeg ved, hvor meget det at skrive er de unge mennesker imod, sætter jeg ham ekstra højt derfor.
Denne sørgelige begivenhed vil påvirke vores kreds sørgeligt, den arme Berge* er utrøstelig, for ham undværede hun alt, hun søgte at berede ham en ubekymret fremtid – og nu er formålet med hendes liv væk! – Sigwald* er hos grev Einsiedels* * og skriver, at grevinden* kommer her den 1. november – senere end greven* !
I dag er mit hoved tomt, de smertelige timer tynger min sjæl, jeg kan ikke skrive mere, ikke tænke på andet.
Deres trofaste
Fr. Serre
BrevID 10362: FrS-brev af 13/10 1861 (Collin XI, 11/152, billedid 4966-68).
Im Auftrage der armen Frau von Hann und der guten Frau v. Berge* : Hedwig H. v. W, jf. BrevID 8261. Frau v. Berge* , jf. BrevID 17108.
der Cadet Herman v. Hann* : søn af Hedwig Hann v. Weyhern* .
Großeltern: kan enten være Frau v. Hanns* forældre, d.v.s. medlemmer af familien Albedyll* , eller den unge kadets fars* forældre af slægten Hann v. Weyhern.
der Commandant … Hr. v. Witzleben* : Benno von W.* (1808-72), der var oberst og chef på officersskolen.
– die arme Berge* : fru v. Berge* , der levede i familien Serres hus, var formentlig tante til den afdøde unge kadet og har åbenbart betragtet ham som sin arving.
Einsiedels: Kurt von Einsiedel* og hustruen Natalie, f. Blome* (1813-1901)
19.11.1861 Dagbogsuddrag 19.11.1861: Brev til Fru Serre
(BrevID 22376 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
