11.09.1861
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 11. Spbr [1861]
Theurer, verehrter Freund!
Täglich schrieb ich Ihnen im Geist, man kann so in Gedanken plaudern, erzählen – und dann war mir später, als hätte ich Alles zu Papier gebracht! Ich begleitete Sie so auf der Reise und als Ihr lieber Brief kam, war eine große Freude. Sie sind nun einmal ein Glückskind und in jeder Stadt wo Sie durchkamen, baute man Ihnen Ehrenpforten! – Bald darauf erhielt ich einen lieben Brief vom Papa* unsres kleinen Collin* . Da ich nun ihm nicht mit Schreiben seine Zeit rauben will, so antworte ich ihm nicht direct, trage Ihnen auf ./. aus zu sprechen, wie es mir und uns Allen eine Freude war, daß Sie den Sohn mitbrachten, und wie wir ihn Alle lieb gewonnen, und uns über sein schönes eifriges Streben wahrhaft erfreut hätten. Gewiß wird er sich einen berühmten Namen erwerben in seinem Fach! –
Graf Moltke* ist also nun Botschafter, den König Victor* als König von Italien zu gratuliren – und ihm den Elephantenorden zu überbringen. Nachdem die Gräfin* ihn in Paris gesehen kommt sie mit Sigw.* nach Dresden. Ich denke oft an Jeanina* , der Herbst pflegt solche Opfer zu fordern, die dieser Krankheit ./. unterworfen! Arme, wie kurz war ihr Blüthenleben!
Mein Haus ist ganz besetzt – In N. 6. wohnen Sauermas* * , in Ihrer Stube ein Hauptmann und Lieutnant Einquartirung – ebenfalls in Nr. l ein Oberlieutnant – in Nr. 4 Carls* * mit ihren 3 Jungen* * * , und in der guten Seidler* Stube und Neben Cabinet, – war 8 Tage die Bürde[-]Ney* logirt, mit der Feldheim* , die himmlisch gesungen. Das [sic] mich dieser Damen besuch sehr ermüdet, weil keine Stunde der Stille und Einsamkeit bleibt, wo man sich sammeln, schreiben seine so nöthigen häusl. Geschäfte dabey ordnen könnte, glauben Sie mir. Dabey ängstigt mich Serres auffälliges Hinschwinden ./. seiner Kräfte. Er schläft keine Nacht im Bett, sondern sitzt auf dem Stuhle, was ja kein ordentliches Ausruhen ist – und ich selbst bin so angegriffen von diesen unruhigen Nächten, da ich auch nicht sorgenlos und ohne Unterbrechungen schlafen kann.
Von Clara* weiß ich nichts – ich fand keine Zeit ihr den letzten Brief zu beantworten. Heute besuche ich das Theater Corregio von Ohlensch.[Oehlenschläger]* neu einstudiert, von Emil Devrient* gegeben – führt man auf und Fr. Seidler* , die mehrere Tage in der Stadt war, bringe ich Morgen zur Eisenbahn.
Serre war mit dem Burgemeister ./. Hertel* in Weimar um eine Conferenz mit dem Minister v. Watzdorf* zu haben, wegen der Abwicklung der Lotterieangelegenheiten, und der Statuten pp. pp. der Herzog* war in Holland.
Gewiß sind Sie in Copenhagen wieder arbeitend – schaffend; immer gehörte es zu meinen Wünschen daß Sie einen Winter in Dresden zubringen möchten – welche schöne Stunden würde das uns gewähren! Sie wohnten uns dann recht nahe! –
Doch ich muß schließen, mit tausend, tausend Grüßen (da ich allein hier bin) nur von mir!
Ihre Fr. Serre
Dresden den 11. Spbr [1861]
Dyrebare, ærede ven!
I tanken skrev jeg til Dem dagligt, man kan således snakke sammen, fortælle, og senere var det mig som om jeg havde sat alt på papiret! Jeg ledsagede Dem således på rejsen og da Deres kære brev kom, var det en stor glæde. De er nu et lykkens barn, og hver by, De kom igennem, byggede man æresporte til Dem! – Snart derefter modtog jeg et kært brev fra vor lille Collins* fader* . Da jeg nu ikke vil tage hans tid med skrivning, så svarer jeg ham ikke direkte, jeg pålægger Dem at udtale, hvor stor glæde det var for mig og alle her, at De medbragte hans søn, og hvor kær vi alle har fået ham, og hvor meget vi virkelig har glædet os over hans skønne, ivrige stræben. Han vil sikkert skabe sig et kendt navn i sit fag! –
Grev Moltke* er nu blevet ambassadør og kan ønske Kong Victor* tilllykke med titlen konge af Italien – og bringe ham elefantordenen. Efter at grevinden* så ham i Paris, kommer hun med Sigwald* til Dresden. Jeg tænker ofte på Jeanina* , efteråret plejer at kræve store ofre, når man er underlagt denne sygdom. Stakkel, kort var hendes blomstringstid!
Mit hus er nu helt optaget – i nr. 6 bor Sauermas* * , i Deres stue er en kaptajn og løjtnant indkvarteret – ligeledes en oberstløjtnant i nr. 1 – i nr. 4 Carls* * med deres 3 drenge* * * og i den gode Seidler* -stue og sidekabinettet, var Bürde-Ney* indlogeret i 8 dage med Feldheim* , som sang himmelsk.
At disse damer har besøgt mig, har trættet meget, og De vil tro mig, fordi der ikke er en time i stilhed og ensomhed, hvor man kan samle sig, skrive, og ordne sine nødvendige huslige sager. Desuden ængstes jeg over, at Serres kræfter så påfaldende svinder hen. Han sover ikke en eneste nat i sengen, men sidder på stolen, og derved får han ikke hvilet ordentligt – og jeg selv er så angrebet af disse urolige nætter, da jeg ikke kan sove ubekymret uden afbrydelser.
Om Clara* ved jeg intet – jeg fandt ikke tid til at besvare hendes sidste brev. I dag skal jeg i teatret se Coreggio, af Oehlenschläger* , nyindstuderet, opført af Emil Devrient* – og frøken Seidler* , som var flere dage i byen, bringer jeg i morgen til jernbanen.
Serre var med borgmester Hertel* i Weimar for at få et møde med minister v. Watzdorf* , på grund af afviklingen af lotterisagerne, iflg. statutterne osv., hertugen* var i Holland.
De er helt sikkert i arbejde i København – skabende – det hørte hele tiden til mine ønsker, at De skulle ønske at tilbringe en vinter i Dresden, hvilke skønne timer det ville give os! De ville så bo ganske nær på os! –
Men jeg må slutte, med tusinde, tusinde hilsener og (da jeg er her alene) kun fra mig!
Deres Fr. Serre
BrevID 10329: FrS-brev af 11/9 1861 (Collin XI, 11/164+12/175, billedid 5009-12, 5046).
in jeder Stadt … baute man Ihnen Ehrenpforten: HCA har sikkert i sit brev til FrS, efter hjemkomsten til Danmark (afs. 27/8) fortalt, hvorledes han var blevet genkendt på hotellet i Braunschweig og hvor hotelværten var smigret over at have ham som gæst (Dbg. V, 110).
Graf Moltke* ist also nur Botschafter: grev A. G. Moltke-Huitfeldt* blev udnævnt til ekstraordinær gesandt i Italien med det ene formål at gratulere kong Victor Emmanuel* til værdigheden som konge af (det samlede) Italien, samt overrække ham den danske elefantorden.
Jeanina* : den syge baronesse Jeanina Stampe* , som døde 1861, jf. BrevID 10353.
in der guten Seidler* -Stube: det værelse, som normalt var reserveret malerinden Louise Seidler* fra Weimar, jf. BrevID 17560, når hun besøgte Maxen.
die Bürde-Ney* … mit der Feldheim* : Den anden sangerinde, her kaldt "die Feldheim* " kan ikke identificeres.
Corregio von Ohlensch.* : Oehlenschlägers* tragedie opførtes 1. gang i Kbh. jan. 1811.
Minister von Watzdorf* : Christian Bernhard v. Watzdorf* , statsminister i Sachsen-Weimar-Eisenach (1804-70, minister 1843-70).
