The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. august 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

382. Til E. Collin.

Dresden den 16 August 1861.

Kjre Ven!

Iforgaars Eftermiddag kom Jonas og jeg her til Dresden hvor vi boe i Serres Huus og i en Fli hvor der er os overladt ikke frre end 5 Vrelser til vor Beqvemmelighed; vi gik strax i Theatret og hrte Don Juan hvori den bermte Madame Brde-Ney sang Donna Anna; Excellensen Lttichau, der er Theater Intendant saae fra sin Loge at jeg sad i Parquettet og gjorde strax Tegn til Overraskelse og pegede paa Pladser i sin Loge, Jeg gik i Mellem-Acten derop, men han var paa Theatret, jeg saae ham ikke og hrte at han nste Morgen tidligt reiste til Wisbaden, imidlertid havde han fr sin Afreise givet Ordre at Logen stod til min og min unge Reisekammerats Afbenyttelse, en virkelig sand Opmrksomhed, som vi ogsaa benytte og igaar vare vi der begge to og Jonas var lykkelig ved frste Gang at see Gthes Faust og deri Davidson som Mephistopheles, i Aften hre vi Lortzing Der Waffenschmied og imorgen Wagners Lohengrin, saa at De seer det er et glimrende Repertoire; at jeg imidlertid ikke gaaer over Berlin er Deres Yttring til Jonas Skyld i, at al Opmrksomhed mod mig der vilde mishage Kjbenhavnernee, jeg forstaaer Deres venlige Udtalelse, men maa tilfie at jeg jo i en nsten alfor ngstelig Grad undgaaer hver Venlighed af Fyrsterne, jeg har i mange Aar ikke vret i Weimar, hvor man er mig saa uend[el]ig god, kun overnattet een eneste Gang i Berlin og nu jaget gjennem Mnchen; det er srgeligt at jeg, der er uden for al Politik ikke tr see og tale med Mennesker der kun vise mig, den Danske, Venlighed og Hder; De veed selv at jeg har kjmpet med at besge selv Venner som Serres der leve udenfor al Politik; men desvrre veed jeg hvorledes man snakker hjemme og glemmer aldrig Hr. Hages Indvlten paa mig i Ministeren Fengers Huus fr min Afreise, med Sprgsmaal hvilke tydske Frster jeg denne Gang skuldebesge! jeg blev krnket, da jeg maaskee hrer til de Danske der i Danskhed kunne staae i frste Geleed. Har nogen Dansk bidraget469 i Udlandet til god Stemning for Danmark, da er jeg een af disse. Men nok derom. Jeg kommer ikke med Jonas til Kjbenhavn, naar vi nu reise gaae vi over Leipzig og Braunsweig til Corser, der slipper jeg ham og reiser enten til Fru Scavenius eller til Ingemann. Det vil vre mig et Savn at skilles fra Jonas, han er med sine Egenheder, sin Forskjellighed fra mig, dog voxet saaledes ind i mit Hjerte, at jeg har faaet ham meget kjr, uagtet han er saa forskjellig fra den lille Jonas jeg tnkte mig. De faaer Glde af ham tr jeg troe; han er solid, han har Villie til at udrette Noget og der er en velsignet Bund, det er mit Skudsmaal om ham, jeg gad vide hvorledes jeg afspeiler mig hos ham. I den frste Tid paa Reisen var der hos ham Noget vel prikkent, lidt skjrt at rre ved, det er nu saa godt som ganske dunstet bort, jeg troer han forstaaer jeg holder af ham. Gid han ved sin Hjemkomst ikke finde en alfor trist Stemning, jeg under ham det saa godt; At han vil lse langvarigt til en Examen og ikke, som det synes mig, flge sin egentlige Lyst, men kun det aldeles Forstandige, hover mig ikke ganske, men nu overgiver jeg Dem ham snart igjen; De vil forstaae ikke blot ham, men hvorledes hans Livs Vel bedst lgger sig. Gud bevare alt det Gode og Dygtige i ham. Tak fordi De betroede mig ham; jeg haaber uskadet at aflevere ham. Vedlagte Brev vil De snarest sende Fru Anholm. Hils Deres Kone og Datter.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter