Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
01.08.1859
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 1. August. [18]59.
Theuerster Freund!
Zuerst soll ich Ihnen von meinem Manne die herzlichsten Grüße und seinen Dank bringen, für Ihren lieben Brief und seine Klagen – daß Sie ihm und uns Allen sehr sehr fehlten! – Wir waren ganz en famille, Carl* , Clementine* mit ihren 2 prächtigen Jungen* * , Pastor Heyne* , die Nachbaren Preußers* * , Sigwald* und noch Einige, kamen ganz ungebeten heraus! Nach 2 Monat Trockenheit und Flehen um Regen, sendete Gott gerade den 28st. ein wohlthätiges Gewitter. Es ist traurig die Kleefelder und Wiesen, wie verbrannt zu finden alle Feldfrüchte verdorben, der Garten wie aus Asche, die Rosen an den Rändern vergelbt – die Blätter ./. von den Bäumen wie im Herbst abgefallen. Das Wasser muß zum Tränken des Viehes gefahren werden.
Ich fahre oft zur Stadt, da Frau v. Göthe* für 2 Monate hergekommen und sich mit der Schriftstellerin Jameson* hier ein Rendezvous gegeben. Letztere geht nach Rom, Frau v. Göthe* nach Wien zum Winter. Wie sehr bedaure ich, daß sie nicht hier bleibt, gern benutze ich jeden Abend jede Stunde mit ihr zu sein, doch Sie wissen es bindet doch die Pflicht mich an mein Haus in Maxen. Sie ist trostlos wenn ich wieder hinaus fahre. Baron Walther* war auch 14 Tage hier. Clara Heinke* hat mir noch nicht von Teplitz geschrieben sie hofft sehr, Sie noch im Herbst ./. in Dresden zu sehen! Ja, wenn Sie einmal einen Winter hier sein könnten wie herrlich. Uns gegenüber sind so gute Wohnungen. – Gutzkow* zieht mit Frau* und Kind auch wieder her und wohnt in der Wohnung von D. Pabst* . Gr. Moltke* denkt Sonnabend nach Glorup zu reisen für 2 Monate, dann den Winter wieder in Dresden zu verleben. Sie hofft Harald* bekommt Urlaub, sie dort auf zu suchen, doch scheint er keine Lust dazu zu haben, und lieber die Mama in Dresden aufzusuchen. Leo* hat eine Minister Resident Stelle in Hamburg bekommen, was die Gr.* sehr glücklich macht! schon wegen der Nähe. – Frau v. Berge* , Minna* , und Margaret* , die wieder nach der Gräfin* Abreise zu mir kommt – grüßen! Troz Trockenheit steht Ihr Lerchenbaum und Eiche grün und lebendig. Mein Carl* kennt die Orte sehr genau, ./. welche Sie jetzt besuchen und war an Vielen derselben dort! – Welche schönen Früchte werden nach dieser Reise reifen, dauerte nur die Übersetzung nicht so lang. – Die Baronesse Stampe* hat mir wiederhohlt geschrieben wir möchten doch nach kommen – doch Serre ist nicht reiselustig. Nach Glorup kommt viel Besuch. Der russische Botschafter Fürst Wolkonsky* mit Frau* und Dienerschaft, aus Paris Bekannte, und ich weiß nicht wer Alles! –
So eben liegt die Karte vor mir und ich suchte mir alle genannten Orte auf Jütland auf – wo Sie jetzt weilen – und fand sie auch! – selbst das Landgut von wo Ihr Brief datirt ist, wenigstens die Stelle, wo es liegen muß. Wir suchen eine Winterwohnung für Gräfin Moltke* hier, wenn sie im Octb rück kehrt von Glorup! Sehen Sie – Sie sollten wirkl. einen Winter hier verbringen.
Getreu und in aller Freundschaft
Ihre Fr.
Den 1. August [18]59.
Dyrebareste ven!
Allerførst skal jeg bringe Dem de hjerteligste hilsner og tak fra min mand, for Deres kære brev – med samt en klage, at han og vi alle manglede Dem meget! Vi var hele familien samlet, Carl* , Clementine* med deres to prægtige drenge* * , pastor Heyne* , Preußers* * naboer, Sigwald* og nogle flere, kom spontant herud! Efter 2 måneders tørke og bøn om regn, sendte Gud netop den 28. et velgørende uvejr. Det er sørgeligt at finde kløvermarkerne og engene som afbrændt og alle markafgrøder fordærvet, haven er som af aske, roserne er som brændt i kanterne – træernes blade falder af som om efteråret. Vandet til kvæget må køres derhen.
Jeg kører ofte til byen, da fru v. Goethe* er kommet for at blive i to måneder og har mødtes her med forfatterinden Jameson* . Sidstnævnte rejser til vinter til Rom, fru v. Goethe* til Wien. Hvor jeg beklager, at hun ikke bliver her, jeg havde gerne benyttet hver aftentime for at kunne være sammen med hende, men således er jeg ikke forpligtet til at blive i mit hus i Maxen. Hun er utrøstelig, når jeg igen rejser. Baron Walther* var også 14 dage her. Clara Heinke* har endnu ikke skrevet til mig fra Teplitz, hun håber meget, at De vil være i Dresden i efteråret! Ja, hvis De engang kunne være her en vinter, hvor ville det være herligt. Over for os er der gode boliger – Gutzkow* flytter med kone* og barn igen og bor nu i dr. Pabsts* bolig. Gr. Moltke* planlægger at rejse lørdag til Glorup og blive der 2 måneder, for derefter atter at tilbringe vinteren i Dresden. Hun håber at Harald* får orlov, og at han vil opsøge hende der, men han synes ikke at have lyst dertil, han vil hellere besøge moderen i Dresden. Leo* har fået en ministerresidenstilling i Hamborg, hvilket gør grevinden* meget lykkelig! især på grund af nærheden. – Fru v. Berge* , Minna* og Margaret* , som kommer tilbage til mig efter grevindens* afrejse – hilser! Trods tørke står Deres lærketræ og egetræ grønt og levende. Min Carl* kender stedet helt nøjagtigt, som De nu besøger og var der ofte! Hvilke skønne frugter vil modnes efter denne rejse – varede oversættelsen blot ikke så længe. – Baronesse Stampe* har igen skrevet til mig, at vi bør komme, men Serre har ikke lyst til at rejse. Der kommer meget besøg på Glorup. Den russiske gesandt fyrst Wolkonsky* med kone* og tjenerstab, bekendte fra Paris, og jeg ved ikke hvor mange! –
Landkortet ligger netop foran mig og jeg søger alle de nævnte steder i Jylland – hvor De nu opholder Dem – og fandt dem også! Selv det gods, hvor Deres brev er sendt fra, eller i hvert fald det sted, hvor det må ligge. Vi søger en vinterbolig til grevinde Moltke* , når hun vender tilbage fra Glorup til oktober! Ser De – De burde virkelig tilbringe en vinter her.
Trofast og med alt venskab
Deres Fr.
BrevID 18115: FrS-brev af 1/8 1859 (Collin XI, 15/217, billedid 5226-29).
Von meinem Manne … seinen Dank für Ihren lieben Brief: undtagelsesvis har HCA skrevet til FAS, denne gang i anledning af fødselsdagen 28/7. Iflg. Almanak, s. 277 skrev HCA 20/7 til FrS, og fødselsdagshilsenen til hendes mand er nok fulgt med dette brev.
Carl* , Clementine* mit ihren 2 prächtigen Jungen<* * : sønnen Carl S.* , svigerdatteren Clementine f.von Cerrini di Monte Varchi* (1823-1901) samt deres sønner Clemens* (1856-1920) og Anton Serre* (1857-1931).
Pastor Heyne* : familien S.s ven, pastor E. A. Heyne* (1800-69), der var sognepræst i Struppen, som ligger smukt i det sachsiske Schweiz, mellem Pirna og fæstningen Königstein.
die Nachbaren Preußers* * : familen Preußer* * ejede 1813-67 slottet og godset Lockwitz tæt på Dresden.
Schriftstellerin Jameson* : Anna Brownwell Jameson, f. Murphy* (1795-1860), irsk-engelsk forfatterinde. Hun rejste meget i Tyskland, var fra 1833 og til sin død en nær veninde af den engelskkyndige Ottilie von Goethe* og blev via denne også veninde med FrS.
Gutzkow* zieht mit Frau und Kind* : Gutzkow* giftede sig i 1849 med en kusine til sin første kone, Berthe Meidinger* . Parret fik 3 døtre. Den første kone, Amalie Klönne* , som han havde 3 sønner med, var født i 1817 og hun døde i 1848.
D. Pabst* : formentlig forfatteren Julius Pabst* (1817-81), der 1855-81 virkede som dramaturg ved Hofteatret i Dresden. D. står for "Doktor".
Leo* , hat eine Minister Resident Stelle in Hamburg bekommen: det lyder lidt mærkeligt, at grev Léon* , medio 1859 får stillingen som dansk ministerresident i Hamborg (plus de øvrige hansestæder), for et halvt år senere at blive forflyttet til gesandtstillingen i Paris Han nåede i hvert fald ikke at tiltræde stillingen i Hamborg. Der skete et regeringsskifte i Danmark, og det var udenrigsministeren i den nye regering, baron C. F. Blixen- Finecke* , der traf beslutningen om at sende LM-H til Paris.
Fürst Wolkonsky* : Alexander W.* , søn af Peter Michailowitsch W.* PMW* levede 1776-1852. sønnen Alexanders* årstal kan ikke fastslås. PMWs* kone hed Sophie* , hun var fyrstinde og døde i 1868.
Landgut: Det omtalte brev BrevID 22358 , som ikke er bevaret, er iflg. dagbogen sendt 20.7. fra Nørre Vosborg.
12.10.1859
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden 12. Octbr. [18]59
Theurer, verehrter Freund!
Lange, lange beglückte mich kein Brief von Ihnen, und hätte mir nicht Clara Heinke* Ihren ausführl. Bericht, über Ihre Triumpfreise [sic] mitgetheilt, wo wir dann gemeinschaftl. die Karte zur Hand nahmen, und Ihre tour verfolgten, ich hätte mich beunruhigt, anstatt zu freuen, mit welcher Anerkennung Sie bis zu den äußersten Grenzen, Ihrer heimatl. Erde des Nordens – begrüßt worden waren. Ja, reiche, herrliche Erinnerungen, und das Bewußtsein, so mächtig auf das Volk zu wirken gibt Ihnen abermals diese Reise! Wer sollte aber auch den nordischen Schwan nicht bewundern und lieben? –
Wir haben Sie schmerzlich vermißt – öde und still erschien mir die gewohnte Zeit Ihres Aufenthalts in Maxen und fühlbarer würde es mir noch gewesen sein, wenn nicht gerade zur selbigen Zeit Frau von Göthe* hier war, und mich nach der Stadt gezogen – und ./. nicht zufrieden war, wenn ich einen Abend nicht erschien. Auch die Bekanntschaft der liebenswürdigen Mrs Jamesen [tilføjet i margenen: machte ich bey ihr], einer englischen Schriftstellerin, die voll Herzens Güte war, und 10 Tage in Maxen zubrachte, und nicht aufhörte auszusprechen – wie wohl sie sich dort und in unsrem einfachen Haus und mit mir gefühlt – denn wir blieben beinahe ganz allein. Sie hatte dadurch Muse zur Arbeit was ihr besonders wohlthat! Solch Wohlwollen beglückt unendlich! -
Wieder bin ich dann viel in der Stadt, wohin mich mein Mann gerufen. Es versammelte sich hier der Congreß über den Schiller* Verein. Von den 15 verschiedenen Zweigen waren Abgeordnete hergesandt – die die Statuten pp pp. ordnen und fest stellen sollten. Von Wien Baden, Hamburg, Frankfurt, München, ./. Stuttgart, Leipzig pp. pp. und – Weimar. Der Herzog hatte Dingelstedt* , Graf ! Kalkreuth* und ! Vogt* geschickt! Dingelstedt* mit dem besonderen Auftrage mir mündlich seine Grüße zu bringen, ein Beweis daß er mir nicht zürnt! Es war eine Versammlung Geistreicher Männer, welcher mein Mann, im Saale der Gesellschaft der Harmonie ein Diner gab, bestehend aus 40 Personen. Welche Toaste, Reden, in Prosa und Poesie wurden ausgebracht – in Witz und Laune, Dingelstedt* mit Geist und Energie sprach wunder schön – und ich bewundere ihn so sehr es möglich sein mag, ihn auch fürchten zu müssen. Als er schied, sagte er mir, ich habe in diesen Tagen, Ihres Mannes hochherzigen Gesinnungen, seine Aufopferungs Fähigkeit – seinen Einsichten und Energie, kurz seine großen Eigenschaften kennen gelernt, mit welchen er über Alle hervorragte – ich werde es höhern Orts zu rühmen wissen, eben so seine Bestrebungen – ./. für Weimar zu wirken, leider gingen sie nicht durch – man hat den Gr.Herzog* nicht zum Protector gewollt – was mir leid thut – nun vielleicht bringt die Zeit was die Gegenwart versagt.
Was übrigens die Lotterie anbelangt – so segelt das Schiff jetzt im offnen Meere! – Genehmigungen, zum Verkauf der Loose, fast in den meisten Staaten (noch nicht Russland) Compositionen und Beiträge von den 1ten Dichtern, und mehreren Fürsten, als eigenhändige Gedichte vom König von Baÿern* , Prinzessin Amalie* , Herzog von Coburg* – mancherley Geschenke – (die aber noch reichhaltiger eingehen müßen) geben Serre Hoffnungen zum Glückl. Erfolg seiner unendlichen Mühen! [tilføjet i margenen:] Post und Eisenbahnen sind Serre für diesen Zweck gewährt, und hofft sie für andere Staaten auch zu erhalten.
Es ist ein Bureau auf der Schloßgasse errichtet – wo alle Geschäfte geleitet und abgemacht werden – und bereits während 14 Tagen, sind gegen 13 000 Loose verkauft.
Gebe Gott weiter seinen Segen! – ./
Nun ist auch Sigwalds* Auction von Gemählden und Kupferstichen vorüber; freilich hat sie kaum die Hälfte eingebracht von dem taxirten Werth der Gegenstände, und doch ist sie im Allgemeinen noch gut zu nennen. Moltkes* * haben 14, der besten Originale gekauft – seines Vaters Skizzen und Bilder wird er später einmal ganz apart in Norwegen veräußern. Ich habe, da ich leider nicht große Ausgaben machen kann, nur mir das Basrelief von Thorwalzen* , Rebecca am Brunnen erstanden, was die Stampe* auf Veranlasßung Thorwalzen* dem alten Dahl* geschickt und es in der Billard einstweilen aufgehängt. Sigwald* welcher von Wiesbaden, wo die Gräfin M.* die Cur braucht, dazu herkam, ist wieder zu ihr hin, um sie Ende Octbr nach Dresden zu begleiten, wo sie ihre große schöne Wohnung beziehen wird -, ./. welche der Graf* für ein Jahr gemiethet. Die Einrichtung wird viel kosten; doch sie hat wieder einen neuen Arzt consultirt, zu welchem sie für den Augenblick unbegrenztes Vertrauen hat – es ist der Hofrath Walther* ! – Glorup sagt sie, hätte wegen seiner feuchten Lage höchst nachtheilig auf ihre Gicht gewirkt, und dies große Schloß mag wohl einsam und erdrückend wirken, wenn so wenig heitere Bewohner es beleben! –
Mein Mann läßt nun Sie ersuchen, an Dickens* zu schreiben, um ihn zu bewegen, in England Propaganda für die Lotterie zu machen, daß die Deutschen dort dafür erwärmt werden, und die Engländer, damit sie Loose kaufen, Geschenke zufließen laßen, ./. und es in öffentlichen Blättern verbreitet werde – Alles wie die beyliegenden Programme das Nähere besagen. Nun bittet Sie mein Mann noch recht sichere Erkundigungen einzuziehen, ob in Dänemark der Verkauf dieser Loose namentlich auch, für die deutschen Provinzen erlaubt werden könnte, und welche Schritte dafür zu thuen sind? – Ob vielleicht vom Könige* selbst ein Geschenk zu erwarten sey, da es ja dem großen Dichter, (nicht den Deutschen im Allgemeinen) gilt.
Was Frau von Göthe* anbelangt – so liegt sie jetzt krank in Berlin, sobald sie sich erhohlt hat, geht sie für den Winter nach Wien.
Clara Heinke* hat mir eine große Freude gemacht, und eine reizende Bleistift Zeichnung, Ihr Märchen ./. der Engel welche das todte Kind hinauf zu den himmlichen Scharen trägt – geschenkt. Sie denkt nächsten Sommer wieder zu kommen zur Baronin Finks* , und mit Ihnen einige Tage – Wochen, in Maxen zu verbringen! –
Bey dem Toasten, bey dem Diner welches mein Mann den Herren gab – kam am Schluß eine Mittheilung vor, die Alle rührte: Professor Förster* aus München erhob sich und sagte, er hätte eine kleine Geschichte mitzutheilen! l8l3, als er ein Knabe von 13 Jahren gewesen vor der Schlacht bey Lützen, hätten sich vor seinen Fenstern in Altenburg die preus. freiwilligen Jäger, unter Glocken Geläute aufgestellt, da hätte der Eine ihn zu sich gewinkt und ihm ein kleines…
[ingen afslutning, ingen underskrift]
Dresden 12. Oktbr. [18]59
Dyrebare, ærede ven!
Længe, længe gjorde et brev fra Dem mig ikke lykkelig, og hvis ikke Clara Heinke* havde meddelt Deres udførlige beretning om Deres triumfrejse, hvor vi da sammen tog landkortet i hånden og fulgte Dem på turen, ville jeg have været urolig, i stedet for at glæde mig over, med hvilken anerkendelse De blev hilst i de yderste egne af Deres nordlige hjemstavn. Ja, rige, herlige minder, og bevidstheden om at virke så meget på folket giver Dem endnu en gang rejsen! Hvem skulle ikke også beundre og elske den nordiske svane?
Vi har smerteligt savnet Dem – øde og stille syntes tiden mig for Deres sædvanlige ophold i Maxen og det ville have været endnu tydeligere, hvis ikke fru von Goethe* var her på netop den tid, hun drog mig til byen, og var ikke tilfreds, hvis jeg ikke kom hos hende en aften. Jeg gjorde hos hende også den elskværdige mrs. Jamesons* bekendtskab, en engelsk forfatterinde, som var så hjertegod og tilbragte 10 dage i Maxen – og uafladeligt udtalte, hvor vel hun følte sig i vores enkle hus sammen med mig – for vi var der næsten alene. Hun havde på den måde ro til at arbejde, hvilket gjorde hende godt. Et sådant velbefindende gør uendeligt godt.
Så er jeg igen tilbage i byen, hvortil min mand har kaldt mig. Her samles Schiller* -foreningens kongres. Fra de15 mest forskellige afdelinger var der sendt delegerede – som skal aftale vedtægterne og sætte dem op. Fra Wien Baden, Hamburg, Frankfurt, München, Stuttgart, Leipzig m.fl. og – Weimar. Hertugen* havde sendt Dingelstedt* , grev ! Kalkreuth* og ! Vogt* ! Dingelstedt* med den særlige besked, mundtligt at sende mig sin hilsen, et bevis på, at han ikke er vred på mig! Det var en forsamling af åndrige mænd, som min mand i Harmonisk selskabs sal gav en middag for 40 personer. Hvilke skåler, taler, i prosa og poesi, som der blev fremført! Med vid og lune, Dingelstedt* talte med ånd og energi vidunderligt, og jeg beundrer ham så meget som det overhovedet er muligt, så jeg også må frygte ham. Da han tog afsked, sagde han, at han i disse dage rigtig havde lært Deres mands ædle sindelag at kende, hans evne til opofrelse – hans indsigt og energi – kort sagt hans storslåede egenskaber, hvormed han overgik alle – jeg vil vide at nævne det på højere sted – ligeså hans bestræbelser for at virke for Weimar – desværre gik de ikke igennem, man ville ikke have storhertugen* til protektor – hvilket gør mig ondt – måske vil vi med tiden få, hvad nutiden forkaster.
Hvad lotteriet i øvrigt angår – så sejler skibet stadig på åbent hav! Tilladelser til salg af lodderne, i næsten alle stater (endnu ikke Rusland), kompositioner og bidrag fra de bedste digtere og flere fyrster, så som egenhændigt digt fra kongen af Bayern* , prinsesse Amalie* , hertugen af Coburg* – mange gaver (som der må komme mange flere af) giver Serre håb om lykkelig udgang på hans arbejde. Post og jernbane er til dette formål stillet til rådighed, og [han] håber at dette også tillades i andre stater.
Der er oprettet et kontor på Schloßgasse – hvorfra alle forretninger ledes og behandles – og på de første 14 dage er der solgt henved 13 000 lodder.
Gud give at det fortsætter med at gå godt!
Nu er også Sigwalds* auktion over malerier og kobberstik ovre; ganske vist har den kun indbragt næppe halvdelen af den takserede værdi af genstandene, men almindeligvis må man sige, at den gik godt. Moltkes* * har købt 14 af de bedste originale – faderens skitser og billeder vil han senere afhænde separat i Norge. Da jeg ikke kan tillade mig store udgifter, har jeg kun undt mig selv Thorvaldsens* basrelief Rebekka ved brønden, som Thorvaldsen* på fru Stampes* opfordring sendte til den gamle Dahl* og hængte op i billardrummet. Sigwald* , som er kommet fra Wiesbaden, hvor grevinde Moltke* tager en kur, er taget tilbage til hende, for at ledsage hende til Dresden i slutningen af oktober, hvor hun vil flytte ind i sin store smukke bolig – den som greven* har lejet for et år. Indretningen skal koste meget, men hun har konsulteret endnu en ny læge, som hun for tiden har ubegrænset tillid til – det er hofråd Walther* ! – Hun siger, at Glorup på grund af sin fugtige beliggenhed har virket meget skadelig på hendes gigt, og dette store slot kan vel virke ensomt og deprimerende, når så få muntre beboere beliver det.
Min mand beder mig spørge, om De vil skrive til Dickens* for at få ham til at reklamere i England for lotteriet, at tyskerne dér gøres varme for sagen og englænderne, så de køber lodder, lader gaver tilflyde, og gør det kendt i offentlige blade. – Alt som beskrevet i det vedlagte program. Nu beder min mand Dem indhente sikre udtalelser om salget af lodder i Danmark, også for de tyske provinser kan tillades, og hvilke skridt der skal tages dertil? Om der måske kan ventes en gave dertil fra kongen* selv, da det jo gælder den store digter (ikke tyskerne generelt).
Hvad fru v Goethe* angår, så ligger hun nu syg i Berlin, og så snart hun er rask, rejser hun til Wien for vinteren.
Clara Heinke* har glædet mig meget, da hun har skænket mig en henrivende blyantstegning til Deres eventyr Engelen, som bærer det døde barn op til de himmelske hærskarer. Hun planlægger at komme til baronesse Finks* næste sommer og tilbringe nogle dage – uger i Maxen.
Ved skålerne, ved middagen, som min mand gav for herrerne, kom til slut en meddelelse, som rørte alle: Professor Förster* fra München rejste sig og sagde at han havde en lille historie at meddele. I 1813, da han var en dreng på 13 år ved Slaget ved Lützen, havde de frivillige jægere under klokkeklang opstillet sig foran hans vinduer i Altenburg, og én havde vinket ham til sig og [givet ham] en lille …..
[ingen afslutning, ingen underskrift]
BrevID 18129: FrS-brev af 12/10 1859 (Collin XI, 15/21+11/163, billedid 5232-35, 5005-08).
Ihre Triumpfreise: den rejse, som FrS kaldte et triumftog, er HCA.s Jyllandsrejse 1859, som blev hans længste indenlandske rejse. Rejsen varede godt 2 måneder og bragte ham til det nordvestlige Jylland (med 14 dages ophold på Nørre Vosborg) og derfra via Aalborg til Vendsyssel (med 10 dage på Børglumkloster), og videre til Hjørring og Frederikshavn, hvorfra turen fortsatte helt op til Skagen. På tilbagerejsen besøgte han igen Frederikshavn og Aalborg. Fra Aalborg fortsatte han til Randers og derfra til Hjermind, Viborg og Silkeborg.
der Congreß über den Schiller* Verein: den såkaldte Schiller* Stiftung blev oprettet i 1855 (50 året for Schillers* død). men afgørende for tilførslen af midler til stiftelsen var den kongres, som kom i stand på FAS’ initiativ i 1859 (100 året for Schillers* fødsel), hvor han også forelagde sine planer om tilvejebringelsen af de midler, der skulle finansiere stiftelsens virksomhed.
der Herzog hatte Dingelstedt* , Graf Kalkreuth* und Vogt* geschickt: de tre repræsentanter for Weimar var digteren, journalisten og dramaturgen Franz Dingelstedt* (1814-84), der fra 1857 havde gjort tjeneste som generalintendant ved Hofteatret i Weimar, grev Stanislaus von Kalckreuth* (1820-94) der var direktør for kunstskolen i Weimar, den sidstnævnte kan være en boghandler ved navn Heinrich Voigt* , som netop i 1859 havde efterfulgt sin fader, Bernhard Friedrich V.* som leder af en anset boghandel i Weimar.
König von Bayern* : kong Maximilian (Max) II* (1811-64), konge fra 1848.
Prinzessin Amalie* : den sachsiske kong Johanns* søster, prinsesse Amalie* (1794-1870), der førte titel af hertuginde af Sachsen. Hun var forfatterinde til adskillige skuespil.
Herzog von Coburg* : hertug Ernst II af Sachsen-Coburg* (1818-93).
Sigwalds* Auction: auktion over faderen J. C. Dahls* efterladte arbejder.
Moltkes* * haben 14 der besten Originale gekauft: ifølge Marie Lødrup Bangs* " Johan Christian Dahl* . 1788-1857. Life and works" (Oslo 1987) befinder der sig i dag 2 J.C. Dahl* -arbejder på Glorup, men ejendommeligt nok er disse ikke erhvervet på den dødsboauktion, som sønnen Siegwald* foranstaltede i 1859. Det ene er erhvervet på dødsboauktionen efter museumsmanden C. J. Thomsen* (1865), det andet er afkøbt JCD* i 1851, jf. den af MLB* udarbejdede "Chronological List of Dahl’s* Works" i bd. II.
Thorwalzen* , Rebecca am Brunnen: relieffet, hvis rette titel er "Rebecca og Eliesar ved brønden" (1841) blev efter Thorvaldsens* besøg i Dresden og på Maxen i 1841 tilsendt J. C. Dahl* – på baronesse Stampes* foranledning – som en gave. Relieffet tilhører i dag det såkaldte "Neues Museum" i Weimar, forhen "Das Großherzogliche Museum", skænket dertil af FrS kort før hendes død, jf. BrevID 19272.
Hofrath Walther* : formentlig dr. med. Hermann Walther* (1815-71), der var overlæge på Dresdens bysygehus og Diakonisse-anstalt.
an Dickens* zu schreiben: HCA har næppe efterkommet opfordringen. Hans brevveksling med Dickens* var i realiteten ophørt i 1858.
in Dänemark für die deutschen Provinzen: FAS fik faktisk tilladelse til at sælge lodder til Schiller* -lotteriet i Holsten og Lauenburg, som jo var medlemmer af det tyske forbund.
Professor Förster* aus München … eine kleine Geschichte: den nævnte professor Förster* er maleren, kunsthistorikeren og digteren Ernst Förster* (1800-81). Afslutningen på brevet er desværre ikke bevaret, men FrS.s referat af professor Försters* "toast" kan suppleres: EF* var som 13-årig vidne til forberedelserne til slaget ved Lützen 2/5 1813. Den 13-årige fik dengang af en preussisk officer overdraget en lille bog, som drengen – hvis officeren skulle falde i slaget – skulle opbevare. Den pågældende officer var – Friedrich Anton Serre, der som "frivillig jæger" deltog i krigen på preussisk side. Ernst Förster* har siden i ugebladet "Die Gartenlaube" fortalt den samme historie, jf. Lothar Bolze* i "Dokumentation einer Freundschaft. F. u. A. Serre mit H.C. Andersen (2004), p. 150.
15.12.1859
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Sontag den 15. Dcbr.[1859]
Theuerster, verehrter Freund!
Lange habe ich keine directe Nachrichten. Heute aber theilte mir ein Brief der lieben Clara Heinke* mit, daß Sie meiner gedächten, wie productiv Sie wieder gewesen, und welche neue Decoration Sie vom König von Baiern* erhalten! Wie herzlich wünsche ich Ihnen zu Allem Glück, und bitte Gott er möge Sie in diesem Wohlergehen behalten!
Wieder kommt das schöne Weihnachtsfest, und ich kann Ihnen nicht Ihren Baum schmücken! Die letzte verunglückte Sendung hat mir den Muth genommen, und mich gelehrt – wie groß die Entfernung und schwierig der Transport. So ziehen meine Gedanken zu Ihnen, und suchen Sie in Ihren von Liebes Hand geschmückten Räumen auf unter all den Blumen und Arbeiten die Ihnen liebe Frauenhände senden werden./.
Ich hätte längst geschrieben, aber eine Art Augen Entzündung verhinderte mich an allen dergl. Beschäftigungen, haben Sie nicht durch den Grafen Moltke* tausend herzliche Grüße und Bestellungen erhalten. Der arme Mann hat viel gelitten hier – und ich bin überzeugt, er hat sich durch das ewige Magnetisiren den Schmerz im Arm zu[ge]zogen. – auch die Gräfin* hat sich so sehr an den Magnetismus gewöhnt – daß sie ihn nicht entbehren mehr kann und sich nervös dann fühlt. Alle Ärzte meinen, die Folgen wären unabsehbar, wenn das Magnetisiren eine Gewohnheit würde! – Jetzt braucht sie eine strengen Augenarzt, der Höllenstein in ihre Augen tröpfelt – und ihr malen, lesen und jede erheiternde Beschäftigung verbietet. – Sie ist glücklich, daß Leon* Gesandte in Paris geworden, und Harald* wahrscheinl. sich dort mit seiner Amerikanerin* ./. verloben wird. Harald* scheint sich sehr in Paris zu amüsieren und wird wohl den Militairdienst verlaßen und sich auch der Diplomatie zu wenden!
Mit Serres Lotterie geht es glänzend 110 000 Loose sind fast nur im Inland und Schlesien abgesetzt, nun hofft er noch auf Süddeutschland und Preussen einen großen Absatz! – Er hat hier und in andren Orten, Damen Bündniße organisirt, aus allen Ständen (hier sind 150 zusammengetreten, um Geschenke zu werben und einzusammeln).
Jetzt will Jeder das Geld haben. Aus Weimar hat der Herzog* schreiben laßen er hoffte auf 2 Dritttheil, das hiesige Comite will vor Allem bevorzugt sein, Briefe um Unterstützungen gehen zu Hunderten ein, aller Art – und doch kann erst zum nächsten Gebt. Schillers* die Sache ins Leben treten, und die Ziehung sein. Welche Last von Geschäften, Ärger, Arbeiten, besonders schriftliche sich mein Mann ./. damit unterzogen, ist nicht aus zu sprechen. Er hat Vertrauen zu mir, und da wir Frauen mit feinern Fühlfäden empfinden – und das Herz uns lehrt, was den Männern der Kopf – so hört er oft auf mich. Jeden Abend sitzen wir so sprechend und denkend, zusammen – ich nehme keine Einladungen an, außer zur Frau v. Göthe* und helfe ihm so viel ich vermag durch eine angenehme Häuslichkeit ihn zerstreuen. Das Schlimmste ist, daß die Schriftsteller unter sich nicht einig – Auerbach* und Gutzkow* haßen sich, Kühne* und Hammer* – und so fort – braucht er den Einen, hat er den Andern verloren! – Genug daran.
Denken Sie meine Clementine* , die wieder einen gesunden Knaben* geboren, hat danach eine Ribbenfell Entzündung bekommen, und ist erst seit einigen Tagen außer Gefahr, welche Angst für mich.
So wird der Weihnacht Abend still vergehen, da Carls* * nicht kommen können.
[afsluttes i margenen, p. 4:] Nun noch die Versicherung der treusten Ergebenheit
Ihrer Fr Serre
[tilføjelse i margenen, p. 1:] Die herzl. Grüsse von Frau v.Göthe* , meinem Mann, und Minna* und Margaret* .
Søndag den 15. Dcbr.[1859]
Dyrebareste, ærede ven!
Længe har jeg ikke fået nogen direkte efterretninger. Men i dag meddelte et brev fra den kære Clara Heinke* , at De tænkte på mig, hvor produktiv De igen har været, og hvilken ny dekoration, De har modtaget fra kongen af Bayern* . Jeg ønsker Dem hjerteligt til lykke med det hele, og beder Gud om, at han må bevare Dem i denne fremgang.
Den skønne julefest kommer igen, og jeg kan ikke smykke Deres træ! Den sidste sending, som gik fejl, har givet mig mod og belært mig, hvor langt borte De er, og hvor vanskelig transporten er. Således drager mine tanker til Dem, og opsøger Dem i de rum, som er smykket af Deres kære, blandt blomster og arbejder, som kærlige kvindehænder sender.
Jeg havde skrevet for længst, hvis ikke en slags øjenbetændelse havde forhindret mig i sådanne beskæftigelser, har De ikke ved grev Moltke* modtaget tusinde hjertelige hilsner og bestillinger. Den arme mand har lidt meget her – jeg er overbevist om, at han ved den evindelige magnetiseren har trukket smerten til armen – også grevinden* har vænnet sig så meget til magnetismen – at hun ikke mere kan undvære den og så føler sig nervøs. Alle læger mener, at følgerne ikke var til at overskue, hvis magnetisering blev sædvane! – Nu har hun brug for en dygtig øjenlæge, som drypper helvedessten i hendes øjne –og forbyder hende at male, læse og enhver opmuntrende beskæftigelse. Hun er lykkelig for, at Leon* er blevet gesandt i Paris og at Harald* sandsynligvis bliver forlovet der med en amerikanerinde* . Harald* synes at more sig meget i Paris og vil nok forlade militæret for også at stræbe mod diplomatiet!
Med Serres lotteri går det strålende, 110 000 lodder er afsat, kun i hjemlandet og Schlesien, nu håber han også på stor afsætning i Sydtyskland og Preussen. – Han har her og andre steder organiseret dame-klubber, fra alle stænder (her trådte 150 sammen, for at hverve gaver og samle ind). Nu vil enhver igen have penge. Fra Weimar har hertugen* ladet meddele, at han håbede på 2 tredjedele, den herværende komité vil blive foretrukket for de andre, breve om understøttelse går i hundredvis ind, i alle retninger – og dog kan sagen først realiseres til Schillers* næste fødselsdag, og udtrækningen ske. Hvilken byrde af forretninger, bekymringer, arbejde, især skriftligt, som min mand der har påtaget sig – det er helt utroligt. Han har tillid til mig, og da vi kvinder fornemmer med finere føletråde – og hjertet dertil lærer os, hvad mændene kun har i hovedet – så hører han ofte på mig. Hver aften sidder vi og taler og tænker sammen – jeg tager ikke mod invitationer, undtagen til fru v. Goethe* og hjælper ham så meget jeg formår ved en behagelig hjemlighed. Det værste er, at forfatterne indbyrdes ikke kan enes – Auerbach* og Gutzkow* hader hinanden, Kühne* og Hammer* – og så videre – bruger han den ene, har han mistet den anden! – Nok derom.
Tænk Dem, min Clementine* , som igen har født ensund dreng* har derefter fået lungehindebetændelse og er først de seneste dage uden for fare – hvilken angst jeg havde. Således vil juleaften gå stille, da Carls* * ikke kan komme.
[afsluttes i margenen, p. 4:] Nu kun forsikring om den mest trofaste hengivenhed.
Deres Fr. Serre.
[tilføjelse i margenen, p. 1:] De hjerteligste hilsener fra fru v. Goethe* , min mand, Minna* og Margaret* .
BrevID 19929: FrS-brev af 15/12 1859 (Collin XI, 8/111, billedid 4855-58).
Decoration … vom König von Baiern* : kong Maximilian (Max) II* af Bayern tildelte i dec. 1859 HCA sin "Maximiliansorden für Wissenschaft und Kunst", som indstiftedes i 1853 og som stadig (efter en inddragelse 1932-80) uddeles. Den betragtes som den højeste bayerske orden, og der må kun være 100 ordensbærere ad gangen.
Leon* Gesandte in Paris: Léon Moltke-Huitfeldt* tiltrådte i beg af 1860 posten som dansk gesandt i Paris, hvilken post han bestred til sin død i 1896.
Harald* … mit seiner Amerikanerin* : Harald Moltke-Huitfeldt* forlovede sig i 1859 med amerikanerinden Annie Hutton* (1836-89) – og giftede sig med hende året efter.
Höllenstein: Helvedessten, sølvnitrat, der virker desinficerende.
Harald* … wird wohl … sich auch der Diplomatie wenden: HM-H* gjorde 1862-69 tjeneste som attaché ved gesandtskabet i Paris.
Clementine* … einen gesunden Knaben* geboren: sønnen Karl Serre* (1859-69).
00.12.1859 https://digipress.digitale-sammlungen.de/view/bsb10616959_01023_u001/15?cq=andersen Der däne Andersen. Die dänische Literatur steht in dem umgekehrten Verhältnis
ihrer Politik zu uns. Hier alles Schroffheit und Feindseligkeit, dort der
innigsste Anschluß, die herzlichste Verschmelzung. Die Fehde zwischen Deutschland und Dänemark ist trauring –
traurig auch um unserer gleichen Stellung im Kampf der Nationalitäten Europas
und der Consessionen willen. Das germanische, lutherische Dänemark uns so
bitter verfeindet! Oft kommt es uns vor, als wenn die Wunde von den beiden
Seiten etwas künstlich offen gehalten wird. Andersen ist keine Kraft, die zwischen zwei Brudervölkern
vermittelnd eingreifen könnte. Seine Welt ist die der Kinder und der vornehmen
Theegesellschaften. Selbst in Dänemark, namentlich in Norwegen
hat sich die Vorliebe für seine Feder verloren. Unter dem Sammeltitel "Aus Herz und Welt",
(Leipzig, Wiedemann* , 1860) http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=18011 bietet er in seiner bekannten harmlosen und
gemüthlichen Darstellungsweise, die jedoch durch ihre übertriebene Ausbeutung
bereits nicht mehr jenes Reiz der Frische und Originalität übt, der seinen
Erstlingswerken einen bedeutenden Erfolg sicherte, abermals ein Potpourri von
Märchen, Sagen, Parabeln, Reise-, Landschafts- und Lebensbildern. Aus der ersten Gattung, in der sich hier
und da, wie z. B. im "Stein der Weisen", "Das Mädchen welches auf das Brot
trat", zu sehr, den echten Märchentypus beinträchtigend, eine moralische,
selbst religiöse Tendenz hervordrängt, zeichnet sich dur charakteristischen
Märchenton aus: "Der wind erzähalt von Waldemar Daa und seinen Töchtern". In
der letztern Gattung ist "Ein Besuch bei Dickens* "
eine zwar oberflächliche, aber dennoch interessante Plauderei, die uns mit des
berühmten Romandichters Häuslichkeit in seinem Landhause in Gadshill und seiner
londoner Wohlnung Tavistockhouse am Tavistocksquare, seiner persönlichen
Liebenswürdigkeit als Mensch und seinem nach Andersen bis zur "künstlerschaft"
ausgebildeten Schauspilertalent bekannt macht. " Dickens* "
, heißt es, "war in dem Komischen ebenso vortrefflich wie in dem Tragischen und
gehört unstreitig zu den ersten dramatischen Künstlern unseres Zeitalters." Ein
Zeugniß für den neuerdings auch auf der englischen Bühne die Oberhand
gewinnenden Materialismus gibt die usführliche Mitteilung über das übertrieben
luxuriöse Inscenesetzen von Shakespeares* "Sturm" durch
den Schauspieldirector Kean* . Das treffliche
culturgeschichtliche jütlandische See- und Dinenbild "Skagen" liefert
vorbereitend die Scenerie zu dem Schlußstück des Ganzen: "Eine Geschichte aus
den Sanddünen". Meer, Meeresstücke und deren Bewohner haben an Andersen
stets einen naturwahren und poetischen Schilderer. Die das Thema der
geistigenMesalliance behandelnde sociale Skizze "Wunderschön" erreicht den
Höhepunkt ihrer manierirten Darstellung in dem monströsen Sage ([Deilig] s.
74) "Wo das Futteral (der Körper) alles ist, da muß das Futteral aushalten,
sonst ist es aus mit dem Futteral – und es war aus mit dem Futteral – Kala
starb." Danskeren Andersen. Den danske litteratur står i det
omvendte forhold til os af, hvordan vi har det med hinanden politisk. Her stædighed og fjendtlighed – dér
den inderligste tilknytning, den hjerteligste sammensmeltning. Fejden mellem Tyskland og Danmark
er sørgelig – også på grund af vores fælles stilling i Europas nationaliter og
koncessionerne. Det germanske, lutherske Danmark os så fjendtligt stillet! Ofte
forekommer det os, som om sårene fra begge sider bliver holdt kunstigt åbne. Andersen er ikke den kraft, som
kan gribe formidlende ind mellem to broderfolk. Børnene og de fornemme
teselskaber er hans verden. Selv i Danmark, endog i Norge er forkærligheden for
hans værk aftaget. På sin velkendte og hyggelige
facon, som allerede længe ikke har haft den henrivende friskhed og
originalitet, som sikrede hans debutværker en betydelig succes, tilbyder han
under fællestitlen "Fra hjertet og verden (Leipzig, Wiedemann* ,
1860) endnu en gang et potpourri af eventyr, sagn, parabler, rejse-, landskabs-
og levnedsbilleder. Af førstnævnte, hvori der
undertiden, som f.eks. i "De vises Steen", "Pigen som traadte paa Brødet", hvor
han tager den ægte eventyrgenre i betragtning, optræder en moralsk, endog
religiøs tendens, og den udmærker sig ved den karakteristiske eventyrtone:
"Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans Døttre". I sidstnævnte art er "Et
besøg hos Dickens* ", som ganske vist er
overfladisk, men interessant causeri, som gør os bekendt med den berømte
romandigters hjemmeliv i hans hus på landet i Gadshill og i Londonboligen
Tavistockhouse ved Tavistock Square, hans personlige elskværdighed som menneske
og hans efter Andersens mening skuespiltalent, som han har ophøjet til kunst. "
Dickens* ", hedder det "var fortræffelig i
det komiske og i det tragiske og hører ubestrideligt til de bedste dramatiske
kunstnere i vor tidsalder." Et bevis på den på det seneste
overhåndtagende materialisme også på den engelske scene giver den udførlige
beretning om den overdrevne luksuriøse iscenesættelse af Shakespeares*
"Stormen" ved skuespildirektør Kean* . Det
udmærkede kulturhistoriske jydske hav- og klitbillede "Skagen" giver sceneriet
som forberedelse til slutstykket på det hele: "En Historie fra Klitterne". Hav,
havstykker og beboerne har til stadighed i Andersen en naturtro, poetisk
skildrer. Den sociale skitse, som behandler temaet med den åndelige
mesalliance, når sit højdepunkt i sin manierede fremstilling i den enorme
fortælling "Deilig" s. 74,, "Hvor Foderalet er det Hele, der maa Foderalet
holde ud, ellers er det forbi med Foderalet – og det var forbi med Foderalet, --
Kala døde."
01.01.1860 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22446 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
06.01.1860
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
[Dresden] Freitag den 6ten [Januar 1860]
Verehrter Freund!
Ihr lieber herrlicher Brief aus Basnos hat mich mit inniger Freude erfüllt; es geht Ihnen gut, ruhmvoll und glänzend ist Ihr Leben, reich an Erlebtem, Gesehenen, Genossenen, und Geschaffenen für Zeit und Nachwelt! – Gott erhalte es noch lange so. Ihre Reisepläne führen Sie wohl im Sommer über Deutschland, und ich hoffe auf ein Wiedersehen!
Wir lesen jeden Abend die Artikel über Copenhagen, die Entlaßung Berlings* und Exil pp. pp. von dem Scandalstück die Gräfin und ihre Cousine, die Indignation, in Dagbl. die Reclamationen des Pöbels. Es ist doch traurig wenn sich das Oberhaupt eines so patriotischen Volkes, die Achtung verscherzte und ich fühle wie viel Sie dabey leiden mögen. Kommen Sie einmal nach Dresden bitte bringen Sie mir vom abgebrannten Schloß Fred[er]icksborg eine kleine Ansicht mit! –
Wunderbar ruht Gottes Segen auf der Lotterie bereits sind gegen 140,000 Loose verkauft – jetzt gilt es die paßenden Gewinne herbey zu schaffen! – ./. Wie sehr mein Mann beschäftigt dabey ist – wie mein Kopf schwirrt; denn ich höre und sehe von früh bis spät nichts anders – können Sie denken. Auch war ich 14 Tage krank, lag am Weihnacht Abend und die Feiertage zu Bette – und Carus* sagt ich müßte mit dem 1t Sonnenschein in ein Solbad – wohin ist unbestimmt, vielleicht nach Mannheim bey Frankfurt.
Frau v. Göthe* will, daß ich Ihnen, wie von der ganzen Familie, das Herzlichste sage – es sind Urnaturen – und ihre Caracthere Gold! Man erquickt sich an solchen edlen Menschen.
Ich lese Dickens* letztes Buch a tale of two cities! Kennen Sie es? – Wann erscheinen Ihre neuen Sachen in Deutscher Sprache?
Morgen Abend lieset Carus* bey Gr. Moltke* das Märchen über die Psyche vor, wo sie Einige der haute volée dazu eingeladen. Sein Geburtstag 2t Januar verging besser als ich gefürchtet. Concertm. Schubert* , und Krägen* hatten ihm Abends eine Musik arrangirt, und einige seiner alten Freunde hatten sich dazu eingefunden. Er genießt die Musik, und es zerstreute ihm; denn seine Frau* , sein 2t Sohn* , wurden ihm ja dies Jahr entrissen! – Doch mein Mann wünscht dies Blatt, so sende ich nur noch den treusten Herzens Gruß vom ganzen Serreschen Hause.
Ihre treue Fr.
[Dresden], fredag den 6. [Januar 1860]
Ærede ven!
Deres kære herlige brev fra Basnæs har fyldt mig med inderlig glæde; det går Dem godt, De har berømmelse og Deres liv er strålende, rig på oplevelser, hvad De ser, venner og skabt for nuet og eftertiden! – Gid Gud må sikre at det må være sådan længe. Deres rejseplaner fører Dem vel over Tyskland til sommer, og jeg håber på et gensyn!
Vi læser hver aften artiklerne om København, Berlings* løsladelse og eksil mm. Om skandalestykket Grevinden og hendes kusine, indignationen i dagbladet, pøbelens beklagelser. Det er da sørgeligt, hvis overhovedet for så patriotisk et folk sætter agtelsen over styr, og jeg føler, hvor meget De må lide derved. Kom en gang til Dresden og bring et lille billede af det nedbrændte Frederiksborg slot.
Guds velsignelse hviler over lotteriet, der er allerede solgt hen mod 140.000 lodder – nu gælder det om at skaffe passende gevinst dertil. Hvor er min mand beskæftiget med det – og mit hoved svirrer, for jeg hører tidligt og sent intet andet – kan De vel tænke Dem. Jeg var også 14 dage syg – lå juleaften og hellidagene i sengen – og Carus* sagde, jeg skulle med det første solskin til et saltbad – hvorhen er uvist, måske til Mannheim ved Frankfurt.
Fru v. Goethe* ønsker – og hele familien ligeså, at jeg siger Dem det aller venligste – det er urnaturer – og deres karakter er guld! Man opfriskes af så ædle mennesker.
Jeg læser Dickens* seneste bog A tale of two cities! Kender De den? – hvornår udkommer deres nyeste udgivelser på tysk?
I morgen aften læser gr. Moltke* hos Carus* eventyret om Psyken, hvortil hun har indbudt nogle fine folk. Hans fødselsdag den 2. januar gik bedre end jeg havde frygtet. KoncertmesterSchubert* og Krägen* havde arrangeret musik for ham om aftenen, og nogle af hans gamle venner mødte op til det. Han nyder musikken og den underholder ham, thi hans kone* , hans anden søn* blev revet bort fra ham i år. – Men min mand ønsker dette blad, så sender jeg kun den mest trofaste hjertelige hilsen fra hele det serreske hus.
Deres tro Fr.
BrevID 18157: FrS-brev af 6/1 1860 (Collin XI, 12/174, billedid 5044-45).
Ihr lieber herrlicher Brief aus Basnos: HCA tilbragte julen 1859-60 på Basnæs og modtog dér FrS.s brev af 15/12, men han har hverken i almanak eller dagbog noteret noget svarbrev til FrS.
die Entlassung Berlings* und Exil p.p.: efter en regeringskrise ult. 1859, hvor det nationalliberale ministerium Hall* (I) afløstes af ministeriet Rotwitt* -Blixen* , blev opnionen mod kong Frederik VII* og hans morganatiske ægtefælle, grevinde Danner* – og dermed også parrets foretrukne rådgiver, bogtrykker Carl Berling* – så stærk, at sidstnævnte ved årets udgang frasagde sig alle sine stillinger ved hoffet. C.E. Rotwitt* , jurist og politiker. (1812-60). Blixen-Finecke* (1822-73).
Scandalstück die Gräfin und ihre Cousine: Erik Bøgh* (1822-99), forfatter, havde bearbejdet Emmanuel Théolons* skuespil "Grevinden og hendes Søskendebarn"(1837), som opførtes på Casino på det tidspunkt, hvor modstanden mod Berlings* og grevinde Danners* politiske rolle var stærkest.
Frederiksborg Slot: slottet brændte 17. dec. 1859 - https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Frederiksborg_Ferdinand_Rickardt_1859_Frederiksborg_Slots_Brand_IMG_5786.jpg (link dec. 2018) - Omtalt af HCA i brev til Mathilde Ørsted* BrevID 9592 : Det var da en stor Sorg for os Alle med det gamle Frederiksborg Slot, at det saaledes skulde gaae op i Flammer. Underligt er det for mig, at jeg sidst saae det i al sin Deilighed, belyst af den nedgaaende Sol, da jeg med Kongen, nu i Foraaret, / seilede paa Søen og læste der "Waldemar Daa" hvor Vinden suser "fare hen! fare hen!" Saa snart og let, kan en saadan klippefast, aarhundrede stærke Kolos omskiftes! Der ligger megen Alvor i en saadan Begivenhed for os Allesammen i det vi bygge paa det Jordiske! Reise Slottet igjen har Landet nu næppe Midler til, en smuk Ruin vil det blive der i Søen ved Skoven,
Solbad: saltbad, bad i stærkt saltholdigt vand.
Frau v. Göthe* … wie von der ganzen Familie: den ofte i korrespondancen nævnte Ottilie von Goethe* samt hendes sønner Walther* og Wolfgang von Goethe* .
Morgen Abend lieset Carus* bey Gr. Moltke* das Märchen über die Psyche: der kan ikke være tale om HCA.s Psychen, som først udkom i 1861. Carus* må have læst af sit eget værk "Psyche: Zur Entwicklungsgeschichte der Seele", som udkom i 1846, genudg. 1851.
06.01.1860
Fra: Fr. Anton Serre Til: Hans Christian Andersen
[5240] [med bogtryk]
Euer Hochwohlgeboren
beehre ich mich in der Anlage das Programm der von mir begonnenen und sich des besten Fortganges erfreuenden allgemeinen deutschen National-Lotterie ganz ergebenst zu überreichen.Für dieses deutsche National-Unternehmen beabsichtige ich die Herausgabe eines Schiller* -Albums, welches neben einer Anzahl noch ungedruckter Handschriften Schillers* , kürzere noch nicht veröffentlichte Beitrage deutscher Dichter und Schriftsteller der Gegenwart enthalten wird, um solchergestalt in möglichster Vollständigkeit diejenigen Freunde dieses Vorhabens zu vereinen, deren Begabung sie zu den eigentlichen geistigen Trägern desselben zu berufen scheint. Die Wahl der poetischen und prosaischen Spenden bleibt selbstverständlich dem eigenen Ermessen des Gebers anheimgestellt und ist durch keinerlei Bezug auf unsern grossen Dichter eingeengt, dessen Verherrlichung die Zeit bereits übernommen hat. Falls hinreichende Beiträge eingehen sollten, so würden die mit Schiller* in näherem Zusammenhang stehenden Mittheilungen, worunter auch anekdotische Aufzeichnungen und Aehnliches zu nehmen, einen besonderen Band bilden.
Indem ich Sie ersuche, mein Unternehmen, das sich der umfassensten Unterstützungen erfreut, durch einen Beitrag aus Ihrer Feder zu fördern, erlaube ich mir zugleich die Bitte, Ihre gütigen Zusendungen gefälligsts (unfrankirt) bis spätestens den ersten Juli 1860 an das hiesige Haupt-Bureau der National-Lotterie mit der Bezeichnung:" Schiller* - und Tiedge* stiftung betreffend" richten, auch mir bald gefälligst eine kleine Notiz darüber, ob ich auf einen Beitrag zu rechnen habe, geben zu wollen, damit ich zu beurtheilen vermöge, ob auf so viel Beiträge zu rechnen sein dürfte, um die beabsichtigten zwei oder nur ein Album herausgeben zu können
In ausgezeichneter Hochachtung habe ich die Ehre zu beharren
Euer Hochwohlgeboren
ganz ergebensten Diener
Der Major Serre auf Maxen
geschäftsführendes Mitglied des Haupt-Vereins für die allgemeine deutsche
National-Lotterie zum Besten der Schiller* - und Tiedge* -Stiftung.
[med Fr. Anton Serres håndskrift:]
Ich hoffe sicher keine Fehlbitte zu thun und mein theurer und vielgeliebter Freund Andersen wird mein Schiller* Album mit aus schmücken helfen. Einige 20 Beiträge habe ich bereits, so auch vom ./. König Ludwig von Baÿern* . Von unserm Könige Johann* habe ich dies auch zu erwarten, wie ich dies auch von allen Königen der Dichtung – natürlich auch von Andersen– hoffe!
Wie freuen wir uns Alle Sie theurer Freund im nächsten Sommer – wills Gott, wieder bei uns zu sehen und auf recht lange um uns für die vorjährige Entbehrung zu entschädigen! Nicht wahr?
Denken Sie Sich wie loyal man in Copenhagen gewesen ist. Es wurde der Verkauf meiner Lotterie Loose in Holstein und Lauenburg genehmigt und Hamburg hat dies noch nicht gethan. Es macht diese Handlungsweise in Copenhagen hier in Deutschland einen sehr guten Eindruck und geht schon durch die Zeitungen diese Nachricht. Anbei lege ich Ihnen noch einen Aufruf an die Frauen für ganz Deutschland und das Verzeichniß der Mitglieder des hiesigen Vereins. Sie werden viel Bekannte darin finden und es macht Ihnen vielleicht eine kleine Unterhaltung daßelbe durchzusehen.
Auf gesundes und frohes Wiedersehen! und erhalten Sie auch im andern Jahre einige Andenken Ihrem treu ergebnen Freunde
Serre
Dresden d. 6tn Januar 1860.
[med bogtryk]
Højstærede
Jeg er beæret over ærbødigst, vedlagt at kunne sende Dem programmet for det tyske nationallotteri, som jeg har igangsat, og som kan glæde sig over den bedste fremgang. For dette tyske national-foretagende påtænker jeg at udgive et Schiller* -Album, som foruden et antal hidtil utrykte håndskrifter af Schiller* skal indeholde korte, hidtil ikke offentliggjorte bidrag af tyske digtere, samt nutidens forfattere, for på den måde mest muligt at kunne forene vennerne af dette foretagende, hvis begavelse er den egentlige, åndelige bærer deraf. Valget af poetiske og prosaiske bidrag forbliver naturligvis donorens helt eget valg og er under ingen omstændigheder begrænset til vor stor digter, som tiden allerede har overtaget forherligelsen af. Såfremt der skulle indgå tilstrækkelige bidrag, så vil de meddelelser, som er nærmest knyttet til Schiller* , hvorunder også hører anekdotiske optegnelser og lignende, danne et særligt bind.
Idet jeg ansøger Dem om at understøtte mit foretagende, som allerede glæder sig over de mest omfattende støtter, med et bidrag fra Deres pen, så tillader jeg mig samtidig at bede Dem at sende det senest den 1. juli 1860 (ufrankeret) til det stedlige hovedkontor for nationallotteriet med betegnelsen "Ang. Schiller* - og Tiedge* stiftelsen", og hvis De også snarest vil være så venlig at sende mig et lille notat, om jeg kan regne med et bidrag, således jeg kan bedømme, om der er så mange bidrag, så de planlagte to eller kun et album kan udgives.
I udmærket højagtelse er jeg Deres højvelbårne tjener,
Major Serre på Maxen,
Forretningsførende medlem for hovedforeningen for det almindelige tyske nationallotterie til gavn for Schiller* - og Tiedge* -Stiftelsen.
[med Fr. Anton Serres håndskrift:]
Jeg håber, at jeg på denne måde ikke beder forgæves, og at vor meget afholdte ven Andersen vil hjælpe mig med at få udsmykket mit Schiller* -album. Jeg har allerede over 20 bidrag, således også fra Kong Ludwig* af Bayern. Fra vores kong Johann* kan jeg også vente bidrag, ligeså fra alle digtningens konge – og naturligvis også fra Andersen – håber jeg!
Vi glæder os alle, dyrebare ven, til at kunne se Dem igen hos os næste sommer, om Gud vil, ganske længe for på den måde at bøde på, at vi måtte undvære Dem det forgangne år, ikke sandt?
Tænk Dem, hvor loyal man har været i København. Salget af mine lotterilodder blev tilladt i Holsten og Lauenburg og Hamburg har endnu ikke givet tilladelse. Den beslutning i København har gjort et stort indtryk i Tyskland og der berettes om det i aviserne. Jeg vedlægger også et opråb til kvinderne i hele Tyskland, samt en fortegnelse over medlemmer i foreningen her. De vil finde mange bekendte deri og De har formentlig en lille underholdning ved at gennemse den.
På et sundt og glædeligt gensyn! Og de vil også næste år modtage en erindring om Deres tro hengivne ven
Serre.
Dresden den. 6. Januar 1860.
BrevID 9605: FAS-brev af 6/1 1860. (Collin XI, 15/221, billedid 5240-41).
Das Programm … der allgemeinen deutschen National-Lotterie: programmet er ikke vedlagt ægteparret S.s breve.
einen Beitrag aus Ihrer Feder: allerede i sommeren 1858, under HCA.s besøg på Maxen havde major S. bedt HCA medvirke til det, som kom til at hedde " Schiller* -Nationallotterie". "Ideer til et stort Lotteri har han; jeg skal virke med, det piner mig en Deel; Eventyr flere Hundred Eksemplarer hvert for 4 Grossen, kommer med Forslag der er mod min Sandhed, ærgerlig! Plaget, piint", skrev HCA i 1858 (Dbg. IV, 320). FAS ændrede dog sine planer, således at HCA.s bidrag blev et eventyr som del af det til National-Lotteriet knyttede album: Den gamle Kirkeklokke http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=5696 - BrevID 25026
König Ludwig von Baÿern* : ejendommeligt nok har FAS henvendt sig til detroniserede kong Ludwig I* (1786-1868, konge 1825-48), og ikke til den regerende kong Max II* (1811-64, konge fra 1848).
Anbei … lege ich Ihnen noch einen Aufruf an die Frauen…das Verzeichniß der Mitglieder des hiesigen Vereins: hverken opråbet til kvinderne eller medlemsfortegnelsen er vedlagt brevet.
17.02.1860 Almanak : Brev til Fru Serre i Dresden
(BrevID 23597 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
01.03.1860
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 1. März [18]60
Theuerster, verehrter Freund.
Mit unendlichem Interesse habe ich Ihren lieben, letzten Brief gelesen. Ihr Leben ist warlich jetzt ein wahrer Triumphzug. Dazu die Jugend-Frische Fantasie und Schaffenskraft des Geistes! Gott segne und erhalte Ihnen diese göttlichen Gaben. Ich kann mir denken, wie entzückt die Arbeiter beym Anhören Ihrer Märchen gewesen – sie gehen ja, ins Herz des Volkes ein! – Mit Sehnsucht warten wir auf eine deutsche Übersetzung.
Von Clara Heinke* habe ich einen lieben Brief. Die Baronin Finks* wünscht, daß sie schon zu Ostern kommen mögte hierher zu ihr. Ihren lieben Brief habe ich Fr. v. Göthe* lesen laßen, die sich unendl. darüber gefreut und sehr grüßen läßt. Uns geht es nicht gut. Mein Mann hatte sich in Wien, wohin ihn Geschäfte riefen, so sehr ./. angestrengt, daß er mit geschwollnen Beinen zurück kam. 4 Wochen lag er zu Bette und noch jetzt kann er nur Stunden lang auftreten, sie schwellen aus Schwäche gleich wieder. Sein Zimmer war dennoch dabey ein wahres Bureau, sein Bett lag voll Briefe und Schreibereien, und an 2 Schreibern dictirte er. Abends wenn diese fortgingen, schrieb ich dann die wichtigsten Briefe, als, an den Gr.Herzog* v. W. an die Schwester* Schillers* , und so mehr! – las die Aufsätze, zu den Albums, vor – die von Nah und Fern eingingen – und war gehörig damit beschäftigt; –
Übrigens sind bereits 216,000 Loose verkauft – nun, die Sorge für die Gewinne, obgleich so manches Interessante eingeschickt wird, lastet jetzt auf Serres Schultern. Natürlich muß ein Theil der Summe auf Ankäufen verwendet werden!
Auch mit meiner Gesundheit geht es wieder nicht gut. Ich huste Tag und ./. Nacht, bin heiser, und soll sehr krank aussehen. Carus* will, daß ich Mitte May wieder nach Ems gehe, und bei Ende Juny dann zurück bin. Wie trifft dies mit Ihrer Reise? Ich hoffe doch nicht, daß Sie mich dies Jahr ganz aufgeben, und Maxen nicht unberührt laßen werden? Umsonst grünt der Lerchenbaum und breitet seine Zweige aus – umsonst klagen die treuen, langjährigen Freunde, um ein Wiedersehen?
Übrigens las ich jetzt einen Brief aus Rom, ruhig geht der Papst* auf dem Monte pincio spatzieren – Alles beugt sich vor ihm, der Carneval zwar ohne Masken ist lebendig – und selten hört man dort von Politik sprechen! Ich muß Ihnen aber doch einen geistreichen à la Renz-* Anschlagzettel schicken – der hier über all coursirt, er wird Sie amüsieren. Die Biografie der Gräfin Danner* ist hier in einzelnen gedruckten Blättern, für 1 Ng. käuflich! Daß Rosleff* wieder dort ./. Minister geworden (er war ja in Maxen und Wolfhagen) las ich mit Interesse! Daß Liszt* wieder, nach wie vor, mit seiner Fürstin* in Weimar bleibt, weil der Papst* ihr die Heirath nicht bewilligt, ist leider nicht gut. Man nennt ihn, und Dingelstedt* , das böse Prinzip des Gr.H.* ! –
Noch soll ich vorläufig Ihnen herzl. danken, von Seiten meines Mannes für das versprochene Märchen!
Den 15t April ist der Termin wo der Frauen Comité ihre Geschenke abgibt und den 1 Juny beginnt; die Ausstellung davon.
Auch unser König* hat ein herrliches Bild geschenkt.
Nun aber noch die wärmsten Grüße von dem ganzen Maxner Haus!
In Treue und warmer Ergebenheit;
Ihre Fr.
Circus Europa (= den i brevet 1860-03-01 BrevID 18169 nævnte Renz* -plakat)
Europäische Produktion der höheren politischen Akrobatik
Völkerdressur und Prinzipienreiterrei
I Abteilung
1) Große französische Voltige.
Das Hinwegsetzen über die breitesten Verträge und höchsten Rechtsbegriffe.
2) Der dressierte Hengst Socialismus..
vom Herrn Direktor Louis* vorgeführt. Er geht auf dessen Kommando und frißt aus der Hand
3) Die wilde Stute Revolution.
mit Erlaubnis des Herrn Director Louis* 10 Minuten ohne Zaum und Zügel gelassen, geritten vom Signor Garibaldi* vom Circus des Herren Mazzini* .
4) Das komische Viergespann.
Bestehend aus den Gäulen Piemont und Toscana und den allerliebsten Ponis Parma und Modena
5) Die beiden Clowns Palmerston* und Rußel*
werden die Ehre haben in den Zwischenakten das Publikum durch komisches Zeugen, Depechenwerfen sich selbst ins Gesicht schlagen und andere Schwänke zu unterhalten.
II Abteilung
1) Der Indianer, Herr Schleinitz,*
Der weltberühmte Kautschuckmann wird seinen bisber unmöglich gehaltenen Wendungen und Verdrehungen wegen allgemeiner Bewunderung erregen, und zuletzt sich wieder auf die Beine stellen ./.
2) Die Stute Britania.
Dressiert und vorgeführt von Herrn Director Louis* . Sie läßt sich alles gefallen und kniet sogar auf Verlangen vor ihm nieder. Das Ausschlagen hat sie sich beinahe ganz abgewöhnt, höchstens versucht sie es gegen kleine Buben
3) Der deutsche italieniscbe Bundestag
eine sehr komische Scene
4) Die Cavalcade des Herren Gortchakoff*
großes Curiosum.
Der Künstler wird in Begleitung mehrerer hinkender Vergleiche und lahmer Schlußfolgerungen auf dem deutschen Bundesrecht herumreiten und die Runde durch alle Zeitungen machen
5) Die schöne Wienerin Camarilla.
in ihrem unvergleichlichen Rückwärts Voltigire
6) Der berühmte Grotesque Reiter Cavour* .
mit seinen außerordentlichen Sprüngen aus dem Kabinett in das Privatleben und wieder zurück, wobei er in der Luft während der Wendung 50 Millionen Schulden macht.
Zum Schluße
Die Jagd von Fontainebleu
oder wenn der Papst* nicht kommt, müssen wir uns so unterhalten. Große Quadrille im Costume Ludwig des 14ten* .
Den1. Marts [18]60
Dyrebareste, ærede ven.
Med uendelig interesse har jeg læst Deres kære seneste brev. Deres liv er i sandhed nu et sandt triumftog. Dertil kommer den ungdomsfriske fantasi og åndens skaberkraft. Gud velsigne den og lade Dem beholde denne guddommelige gave. Jeg kan tænke mig, hvor henrykt arbejderne har været ved at lytte til Deres eventyr, de går jo lige i hjertet på folket! – Med længsel venter vi på en tysk oversættelse.
Fra Clara Heinke* har jeg fået et kært brev. Baronesse Finks* ønsker, at De allerede kommer her til hende i påsken. Jeg har ladet fru v. Goethe* læse Deres kære brev, og hun har glædet sig uendeligt over det og lader hilse mange gange. Os går det ikke godt. Min mand har i Wien, hvortil forretninger kaldte ham, anstrengt sig så meget, at han kom tilbage med hævede ben. 4 uger lå han i sengen og endnu kan han kun være oppe nogle timer, de hæver af svaghed straks igen. Hans værelse var dog i den tid et sandt kontor, han seng var fuld af breve og skrivelser, og han dikterede til 2 skrivere. Om aftenen, når disse gik, skrev jeg så de vigtigste breve, som f.eks. tilstorhertugen* , til Schillers* søster* , og så fremdeles! – læste indlæggene til albummene højt – de kom fra nær og fjern og var behørigt beskæftiget dermed.
I øvrigt er allerede 216.000 lodder solgt, – men nu tynger bekymringen om gevinsten på Serres skuldre, selv om der er sendt så mange interessant ind. Naturligvis må en del af summen anvendes til anskaffelser.
Heller ikke med min sundhed går det godt. Jeg hoster dag og nat, er hæs, og ser efter sigende meget syg ud. Carus* mener, at jeg igen midt i maj skal tage til Ems, og så er retur ved slutningen af juni. Hvorledes passer det med Deres rejse? Jeg håber da ikke, at De ganske opgiver mig i år og lader Maxen være ubesøgt? Omsonst breder lærketræet sine grene ud – omsonst plager de tro, mangeårige venner om et gensyn?
I øvrigt læste jeg netop et brev fra Rom, paven* går ture på Monte pincio – alle bøjer sig for ham, ganske vist er karnevalet levende uden masker – og sjældent hører man tale om politik der! Jeg må dog sende Dem en åndrig plakat à la Renz* – som tournerer overalt her – den vil more Dem. Grevinde Danners* biografi kan købes her i enkelte trykte blade for 1 Ng! At Raasleff* igen er blevet minister (han var jo i Maxen og i Wolfhagen), læste jeg med interesse. At Liszt* som hidtil bliver med sin fyrstinde* i Weimar, fordi paven* ikke har tilladt deres bryllup, er desværre ikke godt. Man kalder ham og Dingelstedt* for storhertugens* onde prinzip!
Jeg skal også huske at takke Dem hjerteligt fra min mand for løftet om et eventyr! Den 15. april er terminen, hvor kvindekomiteen afleverer sine gaver og den 1. juni begynder udstillingen af dem.
Også vores konge* har sendt et herligt billede.
Men nu de varmeste hilsner fra hele Maxen-huset.
I troskab og varm hengivenhed.
Deres Fr.
Circus Europa (= den i BrevID 18169 nævnte Renz* -plakat)
Europæisk produktion af højere politisk akrobatik
Folkedressur og principrytteri
I afdeling
1) Stor fransk akrobatøvelse på hesteryg.
Sætte sig ud over de bredeste aftaler og højeste retsprincipper.
2) Den dresserede hingst: socialisme.
Fremført af direktør Louis* . Hingsten går på hans kommando og spiser af hånden.
3) Den vilde hoppe: revolution.
Med tilladelse fra direktør Louis* 10 Minutter uden tøjler og tømmer, redet af signor Garibaldi* fra den herre Mazzinis* cirkus.
4) Det komiske firspand.
Bestående af arbejdshestene Piemont og Toscana og de allerkæreste ponyer Parma og Modena
5) De to klovne Palmerston* og Rußel*
Vil have den ære at underholde publikum i mellemakterne med komiske frembringelser, kasten med depescher og andre farcer.
II afdeling
1) Indianeren, Hr Schleinitz* ,
Den verdensberømte gummimand vil på grund af almindelig beundring vise sine vendinger og fordrejninger, som hidtil var anset for umulige, og sluttelig igen stille sig på benene.
2) Hoppen Britania.
Dresseret og fremført af hr direktør Louis* . Hun finder sig i alt og knæler endog på opfordring for ham. Hun har næsten vænnet sig af med at sparke bagud, hun forsøger det højst mod små drenge.
3) Den tysk-italienske forbundsdag
En meget komisk scene
4) Hr Gortchakoffs* kavalkade
Stort kuriosum.
Kunstneren vil under ledsagelse af flere hinkende sammenligninger og haltende konklusioner ride omkring i den tyske forbundsret og tage en runde gennem alle aviser
5) Den skønne wienerinde Camarilla.
I hendes uforlignelige baglæns akrobatøvelse på hesteryg
6) Den berømte, groteske rytter Cavour* .
Med hans usædvanlige spring fra kabinettet til privatlivet og tilbage, hvorved han under vendingen i luften pådrager sig en gæld på 50 millioner.
Til slut
Fontainebleus jagt
Eller hvis paven* ikke kommer, må vi underholde os alligevel. Stor kvadrille i Ludwig den 14* -kostume.
BrevID 18169: FrS-brev af 1/3 1860 (Collin XI, 15/222, billedid 5242-45 og 15/218, billedid 5230-31).
die Arbeiter beym Anhören Ihrer Märchen: HCA læste 16/1 eventyr i Arbejderforeningen* , hvor han "havde en ubegribelig Ro og læste godt og med stort Bifald" (Almanak p. 283), han læste igen smst 8/2., og han har utvivlsomt fortalt herom i det brev, han 17/2 1860 sendte til FrS.
Briefe an den Gr.Herzog* v. W.: storhertug Carl Alexander* af Sachsen-Weimar. –
Pabst* : Pius den 9.* (1792-1878).
an die Schwester Schiller* s: Emilie Schiller* (1804-72), g. 1826 m. friherre Heinrich Adalbert von Gleichen-Rußwurm* (1803-87).
einen …à la Renz*
Anschlagezettel: den vedlagte "plakat" er håndskrevet, men ikke skrevet af FrS.
Die Biografie der Gräfin Danner* : det er uvist, hvilken biografi FrS har set omtalt i tysk presse. Måske er det et af de smædeskrifter, der udkom i perioden omkr. årsskiftet 1859-60, efter Frederiksborgs brand, Berlings* afsked og ministeriet Rotwitts* afgang.
Münchener Punch 8.1.1860: Sepperl. Hast Du’s gelesen aus Copenhagen? Der Kammerherr v. Berling* , Günstling der Gräfin Louise Von Danner* , ist entlassen und nach Afrika abgereist. Mal Nach Afrika? Ab! Von der schönen Louise zu der Wüsten–Sarah, das ist aber ein Abstand!
---Har du læst det fra København. Kammerherre Berling, som er grevinde Luise von Danners yndling, er frigivet og rejst til Afrika. Til Afrika! Fra den skønne Louise til ørken-Sarah – det er jo noget af en afstand.
Rosleff* wieder dort Minister worden … und Wolfhagen: der er tale om Harald Raasløff* (1810-93), der blev minister for Holsten og Lauenborg i det andet ministerium Hall* i 1860 - Wolfhagen – en by i Kassel.
Circus- Europa: som bilag vedlægger FrS en håndskrevet opslagsseddel eller – plakat à la Renz* , d.v.s. i stil med de plakater, hvormed Cirkus Renz reklamerede for dets forestillinger. Cirkus Renz* var grundlagt i 1842 i Berlin af cirkusrytteren Ernst Jakob Renz* (1815-92). Det fik med tiden faste cirkusbygninger i Wien, Berlin, Hamburg, Brüssel og København og havde ved siden af disse også omrejsende cirkus i adskillige europæiske lande. I stedet for cirkusartister optræder hér – satirisk – de forskellige "aktører" i dramaet omkr. Italiens samling, anført af "Direktor Louis* " (= den franske kejser, Louis Napoleon III* (1808-73, kejser 1852-70) og under medvirken af de italienske frihedshelte Guiseppe Garibaldi* (1807-82) og Guiseppe Mazzini* (1805-72), de engelske politikere Lord Palmerston* (1784-1865) og lord John Russell* (1792-1878), den preussiske udenrigsminister Alexander von Schleinitz* (1807-65), den russiske udenrigsminister, fyrst Gortschakow* (1798-1883), den italienske politiker og minister Camillo Cavour* (1810-61) samt pave Pius IX* (1792-1878, pave fra 1846).
18.03.1860
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 18. März [18]60
Theurer, verehrter Freund!
Ihr Geburtstag naht, und meine Gedanken ziehen zu Ihnen! Mögen Sie froh und herrlich – gefeiert und verehrt, den Tag verbringen, und die ganze künftige Lebenszeit!
Gott hat auf Ihre Wege das Füllhorn seiner schönsten Gaben ausgegossen – und Sie gesegnet! – Lange dachte ich nach, mit was könnte nur dem theuren Freund die kleinste Freude ./. machen, da fiel mir ein, ob diese Blätter, die Bendemanns* und Hübners* bedeutendste Arbeit enthalten, Ihnen vielleicht interessant seyen! Auch zeichnete Bendemann* seine Freunde vor seinem Abgang nach Düsseldorf – und hierbey folgen 2 Photografien davon auch Ihre Freunde – Rietschel* und Carus* . Sie werden ihnen wohl ein Plätzchen gönnen. – Ich höre und sehe fast nichts – als was die National-Schiller-Lotterie betrifft, denken Sie ./. 265,000 Loose sind verkauft, und tägl. laufen 20, 30 Briefe mit neuen Bestellungen ein. Serre kam krank von Wien, und lag an geschwollenen Füßen 2 Monate beinahe hart und fest, und noch jetzt, muß er sich schonen und kann nur Stunden lang auftreten. – Vergessen Sie ihr Märchen auch nicht – er bittet darum nicht zu lang – und bald. Wann wird man Ihre deutschen Übersetzungen lesen? Graf Harald* , welcher den 5 April in Copenhagen sein will versprach mir alle Aufträge für Sie zu übernehmen, doch ich traue ihm nicht, und bitte lieber Carl Andersen* darum.! –
Es ist doch viel Glück für ./. die beiden jungen Söhne Moltkens* * der Eine* , Gesandte in Paris, der 2t* Rittmeister in der dänischen Armee. Übrigens ist Elise* immer die liebevolle, schwesterliche Freundin zu mir, und ihre Söhne betrachten mich eben so. Es ist doch etwas Schönes um wahre, treue Freundschaft! – Frau von Göthe* ist fast immer krank, und hüthet das Bette, eben so Ulrike* , und sie werden keinen Winter in Dresden wieder verbringen. Für Sie tragen sie* * mir die herzlichsten Glückwünsche auf. Haben Sie denn dort auch, die Briefe Humbolts* und Varnhagens* heraus gegeben von Ludmilla ./. Assing* , seiner Nichte? Es ist von ihr die abscheulichste Indiscretion, das vertraute Gespräch zweier Freunde zu veröffentlichen. Humbolt* spricht sich häßlich gegen den König v. P.* seinen Wohlthäter aus, aber noch abscheulicher über unsern Gr.Herz.* v. Weimar – und was hat er mit diesem Buche gethan, nachdem es ihm auf das tiefste gekränkt, da er Humbolt* liebte? er hat es seiner Bibliothek geschenkt – und die Stellen die negierend waren – angestrichen und darunter geschrieben – eine Lüge. Ich wollte Ihnen das Buch senden, aber Arnold* meinte, es sey längst in Copenhagen, und Sie gewiß durch ./. die Zeitungen, und Bekannte darauf aufmerksam gemacht! -
Clara Heinke* kommt im May – auch Fr. v. Göth* e hat die Absicht die letzte Hälfte des May in Maxen zuzubringen – wenn warmes Wetter, dann reise ich erst: den 1 Juny nach Ems! Könnten Sie zu gleicher Zeit dort sein. Henselt* ist in den Adelsstand, den erblichen erhoben, und hat den Wladimir Orden, eine Decoration, die nur Standes Personen hohe, erhalten. Er geht auch Anfang Juny nach Ems! doch Ihre Zeit wird sehr in Anspruch ./. genommen sein und ich fürchte mein langer Brief hat das Schicksal wie viele Andere, einige Zeit bey Seite zu liegen! Ich übergebe daher die Feder Frau von Berge* !
[med Fr.v.B.s* skrift:]
Herzliche Grüße hinzufügend mit den aufrichtigsten Wünschen für Ihr Wohl theurer Freund die aus dem Herzen kommen und deshalb den Weg zum Herzen finden mögen empfiehlt sich Ihren Andenken Ihre Alte Freundin
C. v. Berge* .
Auch Minna* s Gruß aus der Ferne sende ich Ihnen. Sie sitzt vereinsamt auf Maxen seitdem ich ein paar Wochen in der Stadt war doch gehe ich in diesen Tagen zurück und dann sprechen wir zusammen von Ihnen in Liebe
v. B.* ./.
[herefter igen Fr.S.:]
Haben Sie gehört, daß in Wien ein Drama von Mosenthal* Düveke gegeben wurde?
[med Margaret Thomas’* skrift:]
Margaret* läßt grüßen um herzlich Glück-wünschen.
[med Fr. Serres skrift:]
Auch meinen Herzens Gruß noch zum Schluß und die Bitte bald mit einem Brief zu erfreuen
Ihre getreue
Fr. Serre
Dresden den 18. Marts [18]60
Dyrebare, ærede ven!
Deres fødselsdag nærmer sig og mine tanker drager til Dem! Gid De tilbringer dagen – og al Deres fremtidige levetid! – med at blive fejret og æret, glad og herligt.
På Deres vej har Gud udstrøet et overflødighedshorn af de skønneste gaver – og velsignet Dem! – Længe tænkte jeg over, hvorledes jeg kunne glæde den dyrebare ven med en lille glæde, da faldt det mig ind, om disse blade, som indeholder Bendemanns* og Hübners* betydeligste arbejder, måske kunne være interessante for Dem! Bendemann* tegnede også sine venner før sin afgang til Düsseldorf, og herved følger 2 fotografier deraf af Deres venner – Rietschel* og Carus* . De vil nok unde dem en lille plads – Jeg hører og ser næsten intet – undtagen hvad angår National-Schiller-lotteriet, tænk Dem 265.000 lodder er solgt, og dagligt indløber 20-30 breve med nye bestillinger. Serre kom syg fra Wien og lå med hævede fødder i næsten 2 måneder, og han må stadig skåne sig og kan kun være oppe få timer. – Glem ikke Deres eventyr – han beder om, at det ikke varer for længe og kommer snart. Hvornår vil man læse Deres tyske oversættelser? Grev Harald* , som vil være i København den 5. april, lovede mig at være budbringer til Dem, men jeg stoler ikke helt på ham, og beder hellere Carl Andersen* derom!
Det er da meget lykke for de to unge Moltke* * -sønner, den ene* , gesandt i Paris, den anden* ritmester i den danske hær. I øvrigt er Elise* stadig den kærlige, søsterlige veninde for mig, og hendes sønner betragter mig også som sådan. Det er dog skønt med sandt, tro venskab! – Fru von Goethe* er næsten hele tiden syg, og passer sengen, ligeså Ulrike [Pogwisch]* , de vil ikke tilbringe endnu en vinter i Dresden. Til Dem bringer de* * de hjerteligste hilsener. Har De også hos Dem Humbolt* og Varnhagens* breve, som er udgivet at Ludmilla Assing* , hans niece? Det er den afskyeligste indiskretion af hende, således at offentliggøre to venners fortolige samtale. Humboldt* udtaler sig hæsligt mod kongen af Preussen* , hans velgører, men endnu mere afskyeligt om vores storhertug* af Weimar – og hvad har han gjort med denne bog, efter at den krænkede ham på det dybeste, da han elskede Humboldt* ? Han har givet den til hans bibliotek – og de steder, som var benægtende – har han overstreget og skrevet derunder – løgn! Jeg ville sende Dem bogen, men Arnold* mente, den var for længst i København, og De er ganske sikkert blevet opmærksom på den via aviserne og bekendte.
Clara Heinke* kommer i maj – også fru von Goethe* har til hensigt at tilbringe den sidste halvdel af maj i Maxen – hvis det er varmt vejr, rejser jeg først til Ems den 1. juni. Kan De være der til samme tid. Henselt* er blevet ophøjet til den arvelige adelstitel og har modtaget Wladimir-ordenen, en dekoration, som kun høje standspersoner får tildelt. Han rejser også til Ems i begyndelsen af juni! Men Deres tid vil være meget udfordret og jeg frygter, at mit lange brev får den skæbne at blive lagt til side med flere andre i nogen tid! Jeg giver derfor pennen til fru von Berge* !
[med Fr.v.B.s* skrift:]
Idet jeg tilføjer hjertelige hilsener med de oprigtigste ønsker for deres velbefindende, dyrebare ven, ønsker, som kommer fra hjertet og derfor vil finde vej til hjertet og håber at være i Deres erindring, Deres gamle veninde,
C. v. Berge* .
Også Minnas* hilsen fra det fjerne sender jeg Dem. Hun sidder ensom på Maxen, eftersom jeg har været nogle uger i byen, men en af disse dage rejser jeg tilbage og så taler vi sammen om Dem, i kærlighed.
v. B. ./.
[herefter igen Fr.S.:]
Har De hørt at et drama Dyveke af Mosenthal* , blev opført i Wien?
[med Margaret Thomas’* skrift:]
Margaret* lader hilse med hjertelige lykønskninger.
[med Fr. Serres skrift:]
Også min hjertelige hilsen til slut og en bøn om snart at glæde mig med et brev.
Deres trofaste
Fr. Serre
BrevID 9680: FrS-brev af 18/3 1860 (Collin XI, 18/226a-b, billedid 5408-15).
diese Blätter … Bendemanns* und Hübners* bedeutendenste Arbeiten: Das Nibelungenlied. Mit Holzschnitten nach Originalzeichnungen von Eduard Bendemann* , Leipzig 1840. – Begge malere var udgået fra Düsseldorfs kunstakademi.
Vergessen Sie ihr Märchen nicht: FrS minder hér HCA om det bidrag til det " Schiller* -Album", som FAS agtede at udgive og som HCA havde lovet at bidrage til.
die beiden jungen Söhnen Moltkens* * der Eine, Gesandte in Paris, der 2te Rittmeister in der dänischen Armée: Léon Moltke-Huitfeldt* tiltrådte i 1860 posten som dansk gesandt i Paris og samtidig gik den yngre søn, Harald M-H* ind i den danske hær som rytterofficer, efter at være trådt ud af den østrigske armé.
die Briefe Humbolts* und Varnhagens* … von Ludmilla Assing* : Ludmilla Assing* (1821-80), tysk forfatterinde, udgiver og tegner. Hendes udgivelse af Alexander von Humboldts* brevveksling med hendes onkel, K. A. Varnhagen von Ense* , vakte ved dens offentliggørelse i 1859 vældig sensation, nærmest skandale, og udgiverinden måtte flygte fra Berlin.
Arnold* : formentlig en efterfølger (måske slægtning) for den meget ansete Dresdner- boghandler og -forlægger J. C. Arnold* (d. 1847). Boghandelen førte Arnolds navn helt til 1890.
Henselt* in den Adelstand … und hat den Wladimir Orden: familien Serres gode ven, pianisten, klaverpædagogen og komponisten A.H.* virkede i mangfoldige år i Sct. Petersborg og hans ophøjelse i adelsstanden – hvilket berettigede ham til et "von" – må ses som czarfamiliens anerkendelse af hans virke. Sct. Wladimir ordenen blev indstiftet i 1782 af kejserinde Katharina II* . Den er blevet genoplivet i 1982, med et andet navn, men med samme motto, og rangerer som nr. 2 blandt de nuværende russiske ordener.
