12.10.1859
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden 12. Octbr. [18]59
Theurer, verehrter Freund!
Lange, lange beglückte mich kein Brief von Ihnen, und hätte mir nicht Clara Heinke* Ihren ausführl. Bericht, über Ihre Triumpfreise [sic] mitgetheilt, wo wir dann gemeinschaftl. die Karte zur Hand nahmen, und Ihre tour verfolgten, ich hätte mich beunruhigt, anstatt zu freuen, mit welcher Anerkennung Sie bis zu den äußersten Grenzen, Ihrer heimatl. Erde des Nordens – begrüßt worden waren. Ja, reiche, herrliche Erinnerungen, und das Bewußtsein, so mächtig auf das Volk zu wirken gibt Ihnen abermals diese Reise! Wer sollte aber auch den nordischen Schwan nicht bewundern und lieben? –
Wir haben Sie schmerzlich vermißt – öde und still erschien mir die gewohnte Zeit Ihres Aufenthalts in Maxen und fühlbarer würde es mir noch gewesen sein, wenn nicht gerade zur selbigen Zeit Frau von Göthe* hier war, und mich nach der Stadt gezogen – und ./. nicht zufrieden war, wenn ich einen Abend nicht erschien. Auch die Bekanntschaft der liebenswürdigen Mrs Jamesen [tilføjet i margenen: machte ich bey ihr], einer englischen Schriftstellerin, die voll Herzens Güte war, und 10 Tage in Maxen zubrachte, und nicht aufhörte auszusprechen – wie wohl sie sich dort und in unsrem einfachen Haus und mit mir gefühlt – denn wir blieben beinahe ganz allein. Sie hatte dadurch Muse zur Arbeit was ihr besonders wohlthat! Solch Wohlwollen beglückt unendlich! -
Wieder bin ich dann viel in der Stadt, wohin mich mein Mann gerufen. Es versammelte sich hier der Congreß über den Schiller* Verein. Von den 15 verschiedenen Zweigen waren Abgeordnete hergesandt – die die Statuten pp pp. ordnen und fest stellen sollten. Von Wien Baden, Hamburg, Frankfurt, München, ./. Stuttgart, Leipzig pp. pp. und – Weimar. Der Herzog hatte Dingelstedt* , Graf ! Kalkreuth* und ! Vogt* geschickt! Dingelstedt* mit dem besonderen Auftrage mir mündlich seine Grüße zu bringen, ein Beweis daß er mir nicht zürnt! Es war eine Versammlung Geistreicher Männer, welcher mein Mann, im Saale der Gesellschaft der Harmonie ein Diner gab, bestehend aus 40 Personen. Welche Toaste, Reden, in Prosa und Poesie wurden ausgebracht – in Witz und Laune, Dingelstedt* mit Geist und Energie sprach wunder schön – und ich bewundere ihn so sehr es möglich sein mag, ihn auch fürchten zu müssen. Als er schied, sagte er mir, ich habe in diesen Tagen, Ihres Mannes hochherzigen Gesinnungen, seine Aufopferungs Fähigkeit – seinen Einsichten und Energie, kurz seine großen Eigenschaften kennen gelernt, mit welchen er über Alle hervorragte – ich werde es höhern Orts zu rühmen wissen, eben so seine Bestrebungen – ./. für Weimar zu wirken, leider gingen sie nicht durch – man hat den Gr.Herzog* nicht zum Protector gewollt – was mir leid thut – nun vielleicht bringt die Zeit was die Gegenwart versagt.
Was übrigens die Lotterie anbelangt – so segelt das Schiff jetzt im offnen Meere! – Genehmigungen, zum Verkauf der Loose, fast in den meisten Staaten (noch nicht Russland) Compositionen und Beiträge von den 1ten Dichtern, und mehreren Fürsten, als eigenhändige Gedichte vom König von Baÿern* , Prinzessin Amalie* , Herzog von Coburg* – mancherley Geschenke – (die aber noch reichhaltiger eingehen müßen) geben Serre Hoffnungen zum Glückl. Erfolg seiner unendlichen Mühen! [tilføjet i margenen:] Post und Eisenbahnen sind Serre für diesen Zweck gewährt, und hofft sie für andere Staaten auch zu erhalten.
Es ist ein Bureau auf der Schloßgasse errichtet – wo alle Geschäfte geleitet und abgemacht werden – und bereits während 14 Tagen, sind gegen 13 000 Loose verkauft.
Gebe Gott weiter seinen Segen! – ./
Nun ist auch Sigwalds* Auction von Gemählden und Kupferstichen vorüber; freilich hat sie kaum die Hälfte eingebracht von dem taxirten Werth der Gegenstände, und doch ist sie im Allgemeinen noch gut zu nennen. Moltkes* * haben 14, der besten Originale gekauft – seines Vaters Skizzen und Bilder wird er später einmal ganz apart in Norwegen veräußern. Ich habe, da ich leider nicht große Ausgaben machen kann, nur mir das Basrelief von Thorwalzen* , Rebecca am Brunnen erstanden, was die Stampe* auf Veranlasßung Thorwalzen* dem alten Dahl* geschickt und es in der Billard einstweilen aufgehängt. Sigwald* welcher von Wiesbaden, wo die Gräfin M.* die Cur braucht, dazu herkam, ist wieder zu ihr hin, um sie Ende Octbr nach Dresden zu begleiten, wo sie ihre große schöne Wohnung beziehen wird -, ./. welche der Graf* für ein Jahr gemiethet. Die Einrichtung wird viel kosten; doch sie hat wieder einen neuen Arzt consultirt, zu welchem sie für den Augenblick unbegrenztes Vertrauen hat – es ist der Hofrath Walther* ! – Glorup sagt sie, hätte wegen seiner feuchten Lage höchst nachtheilig auf ihre Gicht gewirkt, und dies große Schloß mag wohl einsam und erdrückend wirken, wenn so wenig heitere Bewohner es beleben! –
Mein Mann läßt nun Sie ersuchen, an Dickens* zu schreiben, um ihn zu bewegen, in England Propaganda für die Lotterie zu machen, daß die Deutschen dort dafür erwärmt werden, und die Engländer, damit sie Loose kaufen, Geschenke zufließen laßen, ./. und es in öffentlichen Blättern verbreitet werde – Alles wie die beyliegenden Programme das Nähere besagen. Nun bittet Sie mein Mann noch recht sichere Erkundigungen einzuziehen, ob in Dänemark der Verkauf dieser Loose namentlich auch, für die deutschen Provinzen erlaubt werden könnte, und welche Schritte dafür zu thuen sind? – Ob vielleicht vom Könige* selbst ein Geschenk zu erwarten sey, da es ja dem großen Dichter, (nicht den Deutschen im Allgemeinen) gilt.
Was Frau von Göthe* anbelangt – so liegt sie jetzt krank in Berlin, sobald sie sich erhohlt hat, geht sie für den Winter nach Wien.
Clara Heinke* hat mir eine große Freude gemacht, und eine reizende Bleistift Zeichnung, Ihr Märchen ./. der Engel welche das todte Kind hinauf zu den himmlichen Scharen trägt – geschenkt. Sie denkt nächsten Sommer wieder zu kommen zur Baronin Finks* , und mit Ihnen einige Tage – Wochen, in Maxen zu verbringen! –
Bey dem Toasten, bey dem Diner welches mein Mann den Herren gab – kam am Schluß eine Mittheilung vor, die Alle rührte: Professor Förster* aus München erhob sich und sagte, er hätte eine kleine Geschichte mitzutheilen! l8l3, als er ein Knabe von 13 Jahren gewesen vor der Schlacht bey Lützen, hätten sich vor seinen Fenstern in Altenburg die preus. freiwilligen Jäger, unter Glocken Geläute aufgestellt, da hätte der Eine ihn zu sich gewinkt und ihm ein kleines…
[ingen afslutning, ingen underskrift]
Dresden 12. Oktbr. [18]59
Dyrebare, ærede ven!
Længe, længe gjorde et brev fra Dem mig ikke lykkelig, og hvis ikke Clara Heinke* havde meddelt Deres udførlige beretning om Deres triumfrejse, hvor vi da sammen tog landkortet i hånden og fulgte Dem på turen, ville jeg have været urolig, i stedet for at glæde mig over, med hvilken anerkendelse De blev hilst i de yderste egne af Deres nordlige hjemstavn. Ja, rige, herlige minder, og bevidstheden om at virke så meget på folket giver Dem endnu en gang rejsen! Hvem skulle ikke også beundre og elske den nordiske svane?
Vi har smerteligt savnet Dem – øde og stille syntes tiden mig for Deres sædvanlige ophold i Maxen og det ville have været endnu tydeligere, hvis ikke fru von Goethe* var her på netop den tid, hun drog mig til byen, og var ikke tilfreds, hvis jeg ikke kom hos hende en aften. Jeg gjorde hos hende også den elskværdige mrs. Jamesons* bekendtskab, en engelsk forfatterinde, som var så hjertegod og tilbragte 10 dage i Maxen – og uafladeligt udtalte, hvor vel hun følte sig i vores enkle hus sammen med mig – for vi var der næsten alene. Hun havde på den måde ro til at arbejde, hvilket gjorde hende godt. Et sådant velbefindende gør uendeligt godt.
Så er jeg igen tilbage i byen, hvortil min mand har kaldt mig. Her samles Schiller* -foreningens kongres. Fra de15 mest forskellige afdelinger var der sendt delegerede – som skal aftale vedtægterne og sætte dem op. Fra Wien Baden, Hamburg, Frankfurt, München, Stuttgart, Leipzig m.fl. og – Weimar. Hertugen* havde sendt Dingelstedt* , grev ! Kalkreuth* og ! Vogt* ! Dingelstedt* med den særlige besked, mundtligt at sende mig sin hilsen, et bevis på, at han ikke er vred på mig! Det var en forsamling af åndrige mænd, som min mand i Harmonisk selskabs sal gav en middag for 40 personer. Hvilke skåler, taler, i prosa og poesi, som der blev fremført! Med vid og lune, Dingelstedt* talte med ånd og energi vidunderligt, og jeg beundrer ham så meget som det overhovedet er muligt, så jeg også må frygte ham. Da han tog afsked, sagde han, at han i disse dage rigtig havde lært Deres mands ædle sindelag at kende, hans evne til opofrelse – hans indsigt og energi – kort sagt hans storslåede egenskaber, hvormed han overgik alle – jeg vil vide at nævne det på højere sted – ligeså hans bestræbelser for at virke for Weimar – desværre gik de ikke igennem, man ville ikke have storhertugen* til protektor – hvilket gør mig ondt – måske vil vi med tiden få, hvad nutiden forkaster.
Hvad lotteriet i øvrigt angår – så sejler skibet stadig på åbent hav! Tilladelser til salg af lodderne, i næsten alle stater (endnu ikke Rusland), kompositioner og bidrag fra de bedste digtere og flere fyrster, så som egenhændigt digt fra kongen af Bayern* , prinsesse Amalie* , hertugen af Coburg* – mange gaver (som der må komme mange flere af) giver Serre håb om lykkelig udgang på hans arbejde. Post og jernbane er til dette formål stillet til rådighed, og [han] håber at dette også tillades i andre stater.
Der er oprettet et kontor på Schloßgasse – hvorfra alle forretninger ledes og behandles – og på de første 14 dage er der solgt henved 13 000 lodder.
Gud give at det fortsætter med at gå godt!
Nu er også Sigwalds* auktion over malerier og kobberstik ovre; ganske vist har den kun indbragt næppe halvdelen af den takserede værdi af genstandene, men almindeligvis må man sige, at den gik godt. Moltkes* * har købt 14 af de bedste originale – faderens skitser og billeder vil han senere afhænde separat i Norge. Da jeg ikke kan tillade mig store udgifter, har jeg kun undt mig selv Thorvaldsens* basrelief Rebekka ved brønden, som Thorvaldsen* på fru Stampes* opfordring sendte til den gamle Dahl* og hængte op i billardrummet. Sigwald* , som er kommet fra Wiesbaden, hvor grevinde Moltke* tager en kur, er taget tilbage til hende, for at ledsage hende til Dresden i slutningen af oktober, hvor hun vil flytte ind i sin store smukke bolig – den som greven* har lejet for et år. Indretningen skal koste meget, men hun har konsulteret endnu en ny læge, som hun for tiden har ubegrænset tillid til – det er hofråd Walther* ! – Hun siger, at Glorup på grund af sin fugtige beliggenhed har virket meget skadelig på hendes gigt, og dette store slot kan vel virke ensomt og deprimerende, når så få muntre beboere beliver det.
Min mand beder mig spørge, om De vil skrive til Dickens* for at få ham til at reklamere i England for lotteriet, at tyskerne dér gøres varme for sagen og englænderne, så de køber lodder, lader gaver tilflyde, og gør det kendt i offentlige blade. – Alt som beskrevet i det vedlagte program. Nu beder min mand Dem indhente sikre udtalelser om salget af lodder i Danmark, også for de tyske provinser kan tillades, og hvilke skridt der skal tages dertil? Om der måske kan ventes en gave dertil fra kongen* selv, da det jo gælder den store digter (ikke tyskerne generelt).
Hvad fru v Goethe* angår, så ligger hun nu syg i Berlin, og så snart hun er rask, rejser hun til Wien for vinteren.
Clara Heinke* har glædet mig meget, da hun har skænket mig en henrivende blyantstegning til Deres eventyr Engelen, som bærer det døde barn op til de himmelske hærskarer. Hun planlægger at komme til baronesse Finks* næste sommer og tilbringe nogle dage – uger i Maxen.
Ved skålerne, ved middagen, som min mand gav for herrerne, kom til slut en meddelelse, som rørte alle: Professor Förster* fra München rejste sig og sagde at han havde en lille historie at meddele. I 1813, da han var en dreng på 13 år ved Slaget ved Lützen, havde de frivillige jægere under klokkeklang opstillet sig foran hans vinduer i Altenburg, og én havde vinket ham til sig og [givet ham] en lille …..
[ingen afslutning, ingen underskrift]
BrevID 18129: FrS-brev af 12/10 1859 (Collin XI, 15/21+11/163, billedid 5232-35, 5005-08).
Ihre Triumpfreise: den rejse, som FrS kaldte et triumftog, er HCA.s Jyllandsrejse 1859, som blev hans længste indenlandske rejse. Rejsen varede godt 2 måneder og bragte ham til det nordvestlige Jylland (med 14 dages ophold på Nørre Vosborg) og derfra via Aalborg til Vendsyssel (med 10 dage på Børglumkloster), og videre til Hjørring og Frederikshavn, hvorfra turen fortsatte helt op til Skagen. På tilbagerejsen besøgte han igen Frederikshavn og Aalborg. Fra Aalborg fortsatte han til Randers og derfra til Hjermind, Viborg og Silkeborg.
der Congreß über den Schiller* Verein: den såkaldte Schiller* Stiftung blev oprettet i 1855 (50 året for Schillers* død). men afgørende for tilførslen af midler til stiftelsen var den kongres, som kom i stand på FAS’ initiativ i 1859 (100 året for Schillers* fødsel), hvor han også forelagde sine planer om tilvejebringelsen af de midler, der skulle finansiere stiftelsens virksomhed.
der Herzog hatte Dingelstedt* , Graf Kalkreuth* und Vogt* geschickt: de tre repræsentanter for Weimar var digteren, journalisten og dramaturgen Franz Dingelstedt* (1814-84), der fra 1857 havde gjort tjeneste som generalintendant ved Hofteatret i Weimar, grev Stanislaus von Kalckreuth* (1820-94) der var direktør for kunstskolen i Weimar, den sidstnævnte kan være en boghandler ved navn Heinrich Voigt* , som netop i 1859 havde efterfulgt sin fader, Bernhard Friedrich V.* som leder af en anset boghandel i Weimar.
König von Bayern* : kong Maximilian (Max) II* (1811-64), konge fra 1848.
Prinzessin Amalie* : den sachsiske kong Johanns* søster, prinsesse Amalie* (1794-1870), der førte titel af hertuginde af Sachsen. Hun var forfatterinde til adskillige skuespil.
Herzog von Coburg* : hertug Ernst II af Sachsen-Coburg* (1818-93).
Sigwalds* Auction: auktion over faderen J. C. Dahls* efterladte arbejder.
Moltkes* * haben 14 der besten Originale gekauft: ifølge Marie Lødrup Bangs* " Johan Christian Dahl* . 1788-1857. Life and works" (Oslo 1987) befinder der sig i dag 2 J.C. Dahl* -arbejder på Glorup, men ejendommeligt nok er disse ikke erhvervet på den dødsboauktion, som sønnen Siegwald* foranstaltede i 1859. Det ene er erhvervet på dødsboauktionen efter museumsmanden C. J. Thomsen* (1865), det andet er afkøbt JCD* i 1851, jf. den af MLB* udarbejdede "Chronological List of Dahl’s* Works" i bd. II.
Thorwalzen* , Rebecca am Brunnen: relieffet, hvis rette titel er "Rebecca og Eliesar ved brønden" (1841) blev efter Thorvaldsens* besøg i Dresden og på Maxen i 1841 tilsendt J. C. Dahl* – på baronesse Stampes* foranledning – som en gave. Relieffet tilhører i dag det såkaldte "Neues Museum" i Weimar, forhen "Das Großherzogliche Museum", skænket dertil af FrS kort før hendes død, jf. BrevID 19272.
Hofrath Walther* : formentlig dr. med. Hermann Walther* (1815-71), der var overlæge på Dresdens bysygehus og Diakonisse-anstalt.
an Dickens* zu schreiben: HCA har næppe efterkommet opfordringen. Hans brevveksling med Dickens* var i realiteten ophørt i 1858.
in Dänemark für die deutschen Provinzen: FAS fik faktisk tilladelse til at sælge lodder til Schiller* -lotteriet i Holsten og Lauenburg, som jo var medlemmer af det tyske forbund.
Professor Förster* aus München … eine kleine Geschichte: den nævnte professor Förster* er maleren, kunsthistorikeren og digteren Ernst Förster* (1800-81). Afslutningen på brevet er desværre ikke bevaret, men FrS.s referat af professor Försters* "toast" kan suppleres: EF* var som 13-årig vidne til forberedelserne til slaget ved Lützen 2/5 1813. Den 13-årige fik dengang af en preussisk officer overdraget en lille bog, som drengen – hvis officeren skulle falde i slaget – skulle opbevare. Den pågældende officer var – Friedrich Anton Serre, der som "frivillig jæger" deltog i krigen på preussisk side. Ernst Förster* har siden i ugebladet "Die Gartenlaube" fortalt den samme historie, jf. Lothar Bolze* i "Dokumentation einer Freundschaft. F. u. A. Serre mit H.C. Andersen (2004), p. 150.
