Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
27.08.1857 Dagbogsuddrag Torsdag 27. Drømt fælt om Natten, sovet daarligt, kjørt til Maxen Klokken 9 og kom her henimod 12. Meget varmt Veir. – Knikken i Hovedet.
28.08.1857 Dagbogsuddrag Fredag 28. Sendt Brev til Kammerherre Goethe* i Weimar. Idag Brev fra Fru I. Drevsen* i Kjøbenhavn, fraFru Recke* den unge Friman Koren* i Aalesund i Norge. Skrevet Brev til Fru Scavenius* og Ingemann* , de sendes afsted imorgen tidlig. – Majoren hoster, forkjølet, ækel.
Brev til Kammerherre Goethe* : Walther von Goethe* (1818-85), sønnesøn af J. W. G.* , komponist og af storhertugen af Sachsen-Weimar* udnævnt til kammerherre. BrevID 23846 ,
WvGs svar: BrevID 25021
Brev fra Fru I. Drevsen* (BrevID 23851 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
fra Fru Recke* : Caroline von der Recke, f. Lumbye* , (BrevID 23852 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
den unge Friman Koren* : (BrevID 23850 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Brev til Fru Scavenius* : jf. BScavenius brev 22. BrevID 8631
... og Ingemann* : jf. BIngemann brev 228. BrevID 17931
29.08.1857 Dagbogsuddrag Løverdag 29 Indqvarteringen kom en Friherre Major von Hausen* , en Adjudant von Duscher* ; ham førte jeg til mit Træ, han fortalte mig om en Engelænderinde. – Serre har mod sin Kones Villie dumt forpagtet bort Jagden her for 47 Thaler, gjør altid gale Projecter, vilde et Aar fore Heste med Brød og de bleve alle syge. Solgte Alt Qvæget; har tidt fixe Ideer. Læste et Par Eventyr. Daarlig Mave imorges.
30.08.1857 Dagbogsuddrag Søndag 30. Smukt Veir. En Søn* af Carl Maria Weber* kom her med Kone* og lille Datter* * i Besøg; han behagede mig, vi syntes at sympatisere, han lovede mig et Aftryk af sin Faders Døds Maske, fandt at jeg lignede ham. Der var stort Middagsbord, Klokken halv tre stod jeg op og det blev bestemt at »Räthinn« Klein* skulde tage med ind til Dresden da kunde jeg sove der i Serres Værelser. Fru Serre græd ved Afskeden ogsaa Generalinde Vogel* . Vi naaede Dresden før fem, og da mit Pas var paaskrevet gik jeg i Theatret og hørte: »Der Wasserträger« af Cherubini* . I Logen fik jeg Vesit af Hr Albrech* fra Kjøbenhavn (forlovet med Frøken Hering* ), han vilde vide en Reiseplan. —
En Søn af Carl Maria von Weber* , Kone* og lille Datter* * : friherre Max Maria v.W.* (1821-81), sachsisk finansråd og jernbanedirektør. Hans kone hed Katharina Huberta v. W., f. Kramer* (d. 1874), datteren er enten Maria Karoline von Weber* (1847-1920) eller Karoline Maria* (1848-78).
"Der Wassserträger" af Cherubini* : den italiensk-fødte komponist Luigi Cherubini* (1760-1842) boede og arbejdede det meste af sit liv i Paris, hvor han bl.a. komponerede musikken til "Les deux journées ou Le porteur d’eau, som i Tyskland (1800) opførtes under navnet "Der Wasserträger"
Hr Albrech* : Carl Albeck* (1830-1905), der var fabriksbestyrer i Kbh., sen. grosserer smst. Denne blev i 1860 g.m. Emilie Heering* (1834-1875).
31.08.1857 Dagbogsuddrag Mandag 31. Klokken 10 Gik Banetoget til Leipzig, […]
05.09.1857 Dagbogsuddrag 5.9.1857: Brev til Fru Serre
(BrevID 22354 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
06.09.1857 Berliner Zeitung. Berliner Börsen-Zeitung, 6. September 1857
Weimar, 4. September. Die Säcularfeier des Geburtstages des größten Fürsten* auf den Weimar’schen Thron, des genialen Carl August* ist in ihren haupfestlichkeiten zu Ende. Der Großherzog* hat es verstanden, das Fest des kleinen Landes zu einem Deutschen Feste zu erheben, indem er mit der Grundsteinlegung des Karl-August* denkmals die Enthüllung der Statuen der großen Männer verband, die dem gefeierten Fürsten bei ihren Lebzeiten so nahe gestanden, und durch deren Heranzeihung an seinem kunstsinnigen Hof sich der Fürst seinen unsterblichen Namen geschaffen, sowie des Mannes, dessen erzieherische Thätigkeit ihm hauptsächlich die Liebe zur Kunst und zu den Künstlern eingeflößt hatte, der Statuen Göthe’s* , Schiller’s* und Wieland’s* . Das kleine Weimar ist überfüllt mit Freunden, die den größten Dichtern unserer Nation ihren Tribut darbringen und gleichzeitig die Gelegenheit benutzen wollen, die mannigfachen klassischen Erinnerungsörter Weimars zu besichtigen, die während der Festtage mit Blumen geschmückt den Fremden offen standen. Das Feste, das durch eine reiche Brochürenliteratur bereits eingeleitet war, wurde mit der Grundsteinlegung zu einer zweiten Realschule vorgestern eröffnet. Festvorstellungen im Theater, unter denen die gestrige hervorzuheben ist, gaben den Tagen würdige Abschlusse. Gestern fand die Grundsteinlegung des Carl-August* denkmals statt, die durch die Gegenwart des Großherzoglichen Familie* * einen besondern Klang erhielt. Leider hatte sich schon früh der Himmel umzogen und es regnete während der ganzen Feierlichkeit ohne Aufhören. Heute aber hatte sich der Himmel wieder aufgeheitert, und Mittags zwei Uhr sanken unter nicht endenwollenden Jubelrufen der anwesenden Tausende die Hülle von der herrlichen Göthe* -Schiller* gruppe und der Statue Wieland’s* . Der Eindruck, den die erste Gruppe macht ist ein überwältigender, die beiden großen Dichter haben ein ihrer Größe würdiges Denkmal gefunden.
Hundredårsfesten til fejring af den store fyrstes* fødselsdag på den weimarske trone, den geniale Carl August* , er i hovedsagen slut. Storhertugen* har forstået at løfte festen i det lille land til en tysk fest, idet han forbandt grundstensnedlægningen for Karl August* -mindesmærket med afsløringen af statuerne for de store mænd, som i deres levetid har stået den fejrede fyrste så nær, og ved deres tilknytning til sit kunstinteresserede hof har fyrsten skabt sig et udødeligt navn, ligeså har manden, hvis opdragende virksomhed har indvirket på hans kærlighed til kunsten og til kunstnerne, altså Goethes* , Schillers* og Wielands* statuer. Det lille Weimar er overfyldt af venner, som bibringer de største digtere i vores nation deres hyldest og samtidig vil benytte lejligheden til at besøge Weimars mangeartede klassiske mindesteder, som i festdagene er åbnet og blomstersmykket for de fremmede. Festen, som allerede var indledt med en rig brochurelitteratur, blev åbnet i forgårs med grundstensnedlæggelse til endnu en realskole. Festforestillinger i teatret, hvoraf især den i går skal fremhæves, gav dagene en værdig afslutning. I går fandt grundstensnedlæggelsen for Carl-August* mindesmærket sted, og den fik en særlig klang ved den storhertugelige families* * deltagelse. Desværre var det tidligt blevet overskyet og det regnede uden ophør under hele højtideligheden. Men i dag er himlen igen lysnet op, og kl. 2 afsløredes under uendelige jubelråb Goethe* -Schiller* gruppen og Wieland* statuerne. Indtrykket, som den førstnævnte gruppe gør på en, er overvældende, begge digtere har fundet et værdigt mindesmærke svarende til deres storhed.
11.09.1857
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen den 11. Sptbr [1857]
Verehrter, und lieber Freund!
Tausend Dank für Ihren lieben, ausführlichen Brief aus Weimar. Es wird Ihnen eine schöne Erinnerung bleiben dem Fest, unter der Gr. Herzogl.* besondern Huld, beigewohnt zu haben, und diese Auszeichnung welche Ihnen zu Theil dort geworden, ist selbst in der Berliner Zeitung erwähnt und hervorgehoben! – Sie schreiben nicht, ob Sie Hettner* , Auerbach* , Kühne* begegnet, die Alle dort waren! – Meine Gedanken verfolgten Sie fast jeden Augenblick, und ich habe nicht ausgesprochen, wie gerne ich dabey gewesen, doch ich fühlte, meine Gegenwart nothwendig im Hause, welches bey den vielen Gästen des Militairs einer steten Fürsorge bedarf; denn es vergeht kein Tag, wo die Officiere Visiten machen, und 6-8 derselben Mittag oder Abends sich einstellen! – Wie so anders vergehen ./. die Abende, welche Sie sonst mit geistreicher und belebender Lectüre würzten! Jetzt ist an Lesen nicht zu denken, es wird Karten gespielt; und um 10 Uhr geht Alles geistig und körperlich müde zu Bette! – Dafür haben wir freilich tägl. nach Tisch Musik, eine Stunde, und eine Schildwache zur Bewachung und nächstens den Besuch des Kronprinzen* , der sich schon mit seinem Adjud. angekündigt und hier residirt.
Ich möchte zu meiner Beruhigung und Rechtfertigung für Maxens Ordnung wissen, ob Sie von Dickens* nun einen Brief erhalten, und der Ihrige nicht verloren gegangen? – bitte, schreiben Sie es mir. Mit großem Schreck lesen wir in den Zeitungen, daß die Cholera wieder in Kopenhagen eingekehrt, ich vermuthe daher Sie sind sofort auf dem Lande. – Caroline* , meine Schwägerin geht auch nächste Woche fort, sie war ganz ./. betrübt, daß Sie ihr keinen Gruß in Ihrem Briefe gesendet! -
Auch die Zeitungen erwähnen Dingelstedts* Festspiel als das Hervortretenste! -
Man ist nicht einverstanden, daß Rietschel* wieder die Bestellung von Augusts Statue* bekommt, noch lebt ja Rauch* und Hähnel* hat Vortreffliches geschaffen, und von einem Meister der Scul[p]tur und einem Maler so viele Werke zu haben ist einseitig.
Denken Sie, ich erquicke mich jetzt in den stillen Stunden wo ich schlafen gehe, an dem Improvisator! Mit ihm spatziere ich herum, bis zur Quelle Egerias, und die Vergangenheit ersteht – und ich lebe im Geiste wieder in Rom. – Im Improvisator spricht sich die Gluth der Jugend aus, – mir geht kein andres Buch, selbst nicht von Ihnen über dieses Meisterwerk – was ja Alle bezaubert, ganz characterisirend war Ihre Schildrung der Entschleierung der Dichterstatue, während Andere sie sahen – und die Schönheit der Composition./. und Ausführung schildern, schmückten Sie sie mit der Psyche, die in Gestalt des Schmetterlings sie umflatterte – wie fühlte ich da wieder die tiefe Poesie mit welcher Sie durchströmt sind, daraus! – Ja, Gott hat Sie gesegnet, daß Ihr Auge den Blick für das Schöne, in Ihre Gedanken das Reich der Phantasie – und in Ihr Herz, das Edle und Gute, gelegt! –
Was wollen Sie sagen, daß Sie den Namen Vogel* in Ihrem Brief erwähnten, als Sie Grüße vom Gr.Her.* und Gr. Henckel* , schickten, ich verstand es nicht. Also hat der liebe Gr.Herzog* wirklich noch freundlich, meiner gedacht – könnte ich ihn nur alle Jahre eine Stunde sprechen, glauben Sie, es sollte zum Guten, und zum Nutzen sein, oder wäre es mir vergönnt, wie Ihnen, mit ihm zu correspondiren! – Die Göthe* wird mir viel von ihm erzählen, ich hoffe sie kommt bald nach Dresden! – Kammerherr von Badbergs* * haben mir vorgeschlagen mit ihnen im [fortsættes i margenen: im [sic] Octbr. für den Winter nach Rom zu gehen, wie gern! Aber Sie begreifen, meine Arbeit fesselt mich ans Haus! – ]
[i margenen, p. 1:] Noch Eins bitte ich! Vertrauen Sie mir, daß ich discret mit Ihren Briefen bin, und schreiben Sie ohne Fü[be]halt [Vorbehalt].
[i margenen, p. 2:] Immer steht ein Passionsblumenzwig auf meinem Schreibtisch. Behüthe Sie Gott, denken Sie herzlich und gern Ihrer Fr.
[i margenen, p. 3:] Wie herrlich wenn Sie auch mich in Ihren Briefen mit Liebe Freundin anredeten.
Maxen den 11. Sptbr [1857]
Ærede og kære ven.
Tusind tak for Deres kære, udførlige brev fra Weimar. Det vil være Dem et kært minde at have overværet festen under den storhertugelige* særlige gunst, og denne udmærkelse, som er blevet Dem til del, er endog nævnt og fremhævet i Berliner Zeitung. – De skriver ikke, om De har mødt Hettner* , Auerbach* , Kühne* , som alle var der! Mine tanker fulgte Dem næsten hvert øjeblik, og jeg har ikke udtalt, hvor gerne jeg ville have været der, men jeg følte, at min tilstedeværelse var nødvendig hjemme, som med de mange militærgæster krævede en vedvarende omsorg, thi der går ikke en dag, uden at officererne gør besøg og 6-8 indfinder sig til middag eller aften. – Hvor anderledes går Deres aftener, som De krydrer med åndrig og livlig lektyre. Nu kan der ikke tænkes på læsning, der bliver spillet kort, og kl 10 går alle i seng, åndeligt og legemligt trætte. – Til gengæld har vi næsten dagligt efter maden musik, en time, og en skildvagt til overvågning og derefter kronprinsens* kommende besøg – han har meldt sig med sin adjudant – og residerer her.
Til min egen beroligelse og retfærdigørelse af Maxens orden vil jeg gerne vide, om De nu har modtaget et brev fra Dickens* – og Deres ikke er gået tabt? Vær så venlig at skrive til mig derom. Med stor skræk læser vi i aviserne, at koleraen er vendt tilbage til København, jeg formoder derfor, at De straks er taget på landet. – Caroline* , min svigerinde, rejser også bort i næste uge, hun var ganske bedrøvet over, at De ikke sendte hende en hilsen i Deres brev.
Aviserne omtaler også Dingelstedts* festspil som særdeles fremragende.
Man er ikke indforstået med, at Rietschel* igen får bestillingen på Carl Augusts* statue, Rauch* lever jo endnu, og Hähnel* har skabt fremragende ting, og at have så mange værker af én mester i skulptur og én maler er jo ensidigt.
Tænk Dem i de stille stunder, før jeg går til ro, vederkvæger jeg med Improvisatoren. Med ham spadserer jeg omkring, til Egerias kilde, og fortiden genopstår – og jeg lever i ånden igen i Rom. I Improvisatoren udtales ungdommes glød – ingen anden bog af Dem overgår dette mesterværk, som jo har fortryllet alle, ganske karakterisktisk var Deres skildring af digterstatuens afsløring, mens andre så på – og skildrede kompositionens skønhed, smykkede De den med psyken, som i skikkelse af en sommerfugl flagrede omkring den – hvor følte jeg da derved igen den dybe poesi, som De er gennemstrømmet af! – Ja Gud har velsignet Dem, at Deres øje har blikket for det skønne, og i Deres tanker er fantasiens rige – og har lagt det ædle og gode i Deres hjerte!
Hvad mener De med, at De i Deres brev nævnte Vogel* , da De sendte hilsner fra storhertugen* og grev Henckel* – jeg forstod det ikke. Altså har storhertugen* igen tænkt venligt på mig – kunne jeg blot hvert år tale med ham en time, tro mig, det ville føre til godt og nyttigt eller hvis det blev mig forundt, som Dem, at korrespondere med ham! Fru Goethe* vil fortælle mig meget om ham, jeg håber hun kommer snart til Dresden. Kammerherre von Badbergs* * har foreslået, at jeg i vinter tager med dem til Rom, hvor gerne! Men De begriber, mit arbejde binder mig til hjemmet!
[i margenen, p. 1:] Endnu et beder jeg om: Tiltro mig, at jeg omgås diskret med Deres breve og skriv uden forbehold.
[i margenen, p. 2:] En passionsblomstgren står altid på mit skrivebord. Gud bevare Dem og tænk hjerteligt og gerne på Deres Fr. S
[i margenen, p. 3:] Hvor herligt, hvis De også ville tiltale mig Kære veninde i Deres breve.
BrevID 8647: FrS-brev af 11/9 1857 (Collin XI, 12/173, billedid 5039-43)
Gästen des Militairs: der har åbenbart været afholdt manøvrer i Maxens umiddelbare nærhed, med indkvartering på M. til følge.
Besuch des Kronprinzen* : kronprins Albert* (1828-1902), søn af kong Johann* , sachsisk konge fra 1873 til sin død.
ob Sie von Dickens* nun einen Brief erhalten: efter besøget hos Charles Dickens* (1812-70) og dennes familie i sommeren 1857 var det HCA magtpåliggende at opretholde en korrespondance-forbindelse med CD* . Han skrev et "tak for sidst"-brev fra Maxen 1/8 1857, BrevID 8599 og da CD* ikke reagerede, endnu ét. HCA har åbenbart hos FrS efterlyst et svar fra CD* , men det indtraf først i Kbh. 12/9, jf. Dbg. IV, 289. BrevID 17933 jf.også Elias Bredsdorff* , H. C. Andersen og Charles Dickens* . Et Venskab og dets Opløsning, 1951, p. 128 ff.
Caroline* , meine Schwägerin: jf. note til BrevID 6265.
Dingelstedts* Festspiel: til festforestillingen på Weimars teater havde den tyske digter Franz von Dingelstedt* (1814-81) i anledning af 100-året for storhertug Carl Augusts* fødsel skrevet et forspil, kaldet "Der Erntekranz", jf. Dbg. IV, 285. FvD* havde tidl. været intendant ved teatret i München, fik i 1857 samme stilling i Weimar, hvor han blev til 1867, og han sluttede af med lederstillingen ved Burgteatret i Wien.
Carl August* : CA* (1757-1828), hertug af Sachsen-Weimar und Eisenach fra 1758, storhertug 1815.
Rauch* : den tyske billedhugger C. D. Rauch* (1777-1857), hvis mest bekendte arbejde er rytterstatuen af Frederik den Store* i Berlin, som HCA havde beset under sit korte besøg dér 1/7 1855.
Hähnel* : Ernst Julius Hähnel* (1811-91), tysk billedhugger, knyttet til Dresden og æresmedlem af dettes kunstakademi.
Quelle Egerias: kilde i Rom, med navn af kildegudinden E., der dyrkedes i en lund ved Via Appia, uden for Rom.
den Namen Vogel* : den nævnte Vogel* må være den tidl. livlæge, Dr. Vogel* i Weimar, jf. BrevID 7836. Vogel* havde tidl. været gift med komponisten Adolf von Henselts* hustru, Rosalie H.*
Gr. Henckel* : greve Leo Henckel von Donnersmark* (1829-95), adjudant hos storhertug Carl Alexander* af Sachsen-Weimar.
17.09.1857 Dagbogsuddrag 17.9.1857: Sendt Brev til Fru Serre.
(BrevID 22355 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
26.09.1857
Dato : 1857-09-26
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen den 26. Sptbr.[1857]
Bester Herr Andersen!
Ich darf Sie wohl nicht mehr mit dem theuren Namen Freund anreden, da Sie mir nicht "die Freundin" erwiedern [sic] wollen! Wir sind in steter, ängstlicher Sorge um Sie. Unsren Schreck, als wir erfuhren die Cholera herrsche dort, kann ich nicht sagen und hätte ich die Nachricht gehabt, ehe Sie Weimar verlaßen, ich hätte sofort Ihnen geschrieben, Sie möchten zu uns zurück kehren, und für den Winter eine Wohnung in Dresden suchen. Und noch ist es Zeit, wissen Sie, daß Graf Moltke* sich für 6 Monat hier eingemiethet, der Graf* reisete deßhalb durch Dresden, und die Gräfin* kommt Mitte den Octbr. Ungeachtet ihres schönen Glorups, ungeachtet ihrer fürstl. Wohnung in Paris, ziehen sie Dresden vor. – Im Dcbr kommt auch der Graf* ./. nach Dresden, und welche Freude wenn Sie ihn begleiteten, ich suchte dann für Sie gegenüber bey der Bertelem* eine kleine Wohnung. Denken Sie Montag den 28st. ist eine gr. Revue des ganzen Militairs. Dazu kommt, der Herzog, von Altenburg* , Coburg* , Nassau* – Prinz v. Preussen* , König v. Würtemberg* – von Hessen* , und der Gr. H. von Weimar!* Und ich bin ihm so ferne, nur vielleicht im Theater sehe ich ihn von Weitem! Haben Sie ihm nicht zugeredet, Andersens Baum aufzusuchen, gewiß ist in Wesenstein gr. Diner der fremden Fürsten und er kommt in die Nähe von Maxen!. – Heute ist unsre Einquartirung fort – nachdem sie uns Gestern Abend ein herrliches Ständchen, von 12 Blas Instrumenten bringen ließen. Die letzten Tage war tägl. b[e]y uns Officier Diners, die Obersten und Generäle kamen zum Dejeuner und der Kronprinz* selbst besuchte Maxen bey den ./. Manövern. Ich konnte selbst nicht den Tag zur Stadt wo Graf Moltke* seine Ankunft mir gemeldet – und ihm beim Suchen der Wohnung behülflich sein, nicht das Concert des General von Levoff* besuchen, wozu er uns eingeladen und seine Compositionen vortrug; aber Morgen will ich zur Stadt, und vielleicht sehe ich die Fürsten im Theater. Recht in Sorge bin ich um meinen Mann, er hat immer Entzündung der Limphe im Fuß, sieht sehr bleich aus und matt und angegriffen, Sie können denken, daß mir da alle Reisepläne vergehen, obgleich ich wieder an den starken Herzschlägen und Husten leide! –
Die Generalin v. Vogel* hat mich sehr erfreut, indem Sie [sic] mir ihre Photografie und sehr ähnlich und hübsch, schön eingerahmt, schickte!- – Es beglückt doch, wenn man fühlt – ein Herz fühlt so innig und warm und treu und unverändert, und Ida* hängt an mir mit ganzer Seele! –
Käme Eliza* , und die Goethe nicht* , ich bliebe am ./. liebsten in Maxen den Winter, beide aber rechnen auf mich. Gutzkow* ist in Rom, und hat endl. seinen Wunsch erreicht. Nun vertrauen Sie wieder der Ordnung im Maxner Hause, da kein Brief an Dickens* verloren gegangen. Sternbergs* 3ter Band, Erinnerungsblätter ist in Preussen (Berlin) confiscirt. Das Märchen von dem König war gar zu arg und sein Persifliren des Fürsten Püchler* und andrer Notabilitäten! –
Es thut mir so schmerzlich weh, wenn ich auch bey Gelegenheit des Festes, über den Gr. Herzog* so harte Urtheile höre, wie wenig er populair, und liebenswürdig gegen andre Gelehrte gewesen, wie falsch die Einrichtungen beim Feste gewesen, daß die ersten litterarischen Notabilitäten gefehlt – und Äußerungen die er bey dieser Gelegenheit gethan hätte, die ihn geistig herabziehen.
Ach, wie sehne ich mich zu hören, ob sie außer dem Bereich der Cholera, ob Sie sich wohl fühlen und vielleicht gar, an einen Aufenthalt in Dresden denken. Leben Sie wohl, das ganze Maxner Haus grüßt
Ihre ergebne Fr.
Maxen den 26. Sptbr.[1857]
Bedste hr. Andersen
Jeg må vel ikke mere tiltale Dem med det dyrebare navn ven, da De ikke vil tiltale mig med "veninde". Vi er i vedvarende, ængstelig bekymring for Dem. Vores skræk, da vi erfarede, at koleraen herskede der, kan jeg ikke beskrive, og havde jeg vidst det, før De forlod Weimar, så havde jeg straks skrevet til Dem. De havde kunnet vende tilbage til os, og finde en bolig i Dresden for vinteren. Og der er endnu tid, ved De, at grev Moltke* har lejet sig ind her for 6 måneder, greven* rejste derfor gennem Dresden og grevinden* kommer i midten af oktober. Til trods for det skønne Glorup, til trods for deres fyrstelige bolig i Paris foretrækker de Dresden. I december kommer også greven* til Dresden, og hvilken glæde ville det være, hvis De ledsager ham, jeg vil da til Dem søge en lille bolig hos Bertelems* . Tænk Dem mandag den 28. er der en stor militærmønstring. Dertil kommer hertugen, fra Altenburg* , Coburg* , Nassau* , prinsen af Preussen* , Kongen af Würtemberg* – af Hessen* og storhertugen* fra Weimar! Og jeg er så fjernt fra ham, kun evt. i teatret ser jeg ham på afstand. Har De ikke talt med ham om at opsøge Andersens træ, der er helt sikkert stor dinér i Wesenstein for de fremmede fyrster, og så kommer han i nærheden af Maxen! – I dag drager vores indkvartering videre – efter at de i aftes lod os bringe en lille serenade med 12 blæseinstrumenter. De sidste dage var her dagligt officersmiddage hos os, oberster og generaler kom til frokost, og kronprinsen* selv besøgte Maxen under manøvrerne. Jeg selv kunne ikke komme til byen den dag, hvor grevMoltke* havde meldt sin ankomst til mig – og være ham behjælpelig med at finde en bolig, kunne ikke overvære koncerten med general von Levoff* , hvortil han havde indbudt os og opførte sine kompositioner, men i morgen vil jeg til byen og måske ser jeg fyrsterne i teatret. Jeg er ret bekymret for min mand, han har hele tiden betændelse i lymfen i foden, ser meget bleg ud og er mat og angrebet. De kan tænke Dem, at jeg opgiver alle rejseplaner, fordi om jeg igen lider af stærk hjertebanken og hoste.
Generalinde v. Vogel* har glædet mig meget, idet [De] hun har sendt mig Deres foto, som er meget vellignende og nydeligt. – Man bliver dog glad, når man føler, at et hjerte så inderligt og varmt er tro og uforandret, og Ida* er knyttet til mig med sin hele sjæl.
Hvis Eliza* og Fru Goethe* ikke kom, blev jeg helst i Maxen i vinter, men begge regner med mig. Gutzkow* er i Rom og har endelig fået sit ønske opfyldt. Nu må De igen tro på ordenen i Maxen-hjemmet, da intet brev til Dickens* er gået tabt. Sternbergs* 3 bind af erindringsblade er blevet konfiskeret i Preussen (Berlin). Eventyret om kongen og hans persiflage af fyrstenPückler* og andre notabiliteter var for ondt.
Det gør mig så smerteligt ondt, når jeg også i anledningen af festen hører så hårde domme om storhertugen* , hvor lidt populær og elskværdig mod andre lærde, hvor forkert alle arrangementerne ved festen har været, at de største litterære notabiliteter manglede, og ytringer, som han ved denne lejlighed har gjort, som trækker ham ned åndeligt.
Ak, hvor jeg længes efter at høre, om De er uden for koleraområdet, om De føler Dem vel og måske endda tænker på et ophold i Dresden. Lev vel, hele Maxen-huset hilser
BrevID 8670: FrS-brev af 26/9 1857 (Collin XI, 8/109, billedid 4848-51).
bey der Bertelem* : formentlig en nabo el. genbo i Dresdens Amalienstraße [Dresdner Adressbuch 1857 oplyser, at F. Berthelen* er "Arzts Witwe" og bor Amalienstr. 1
der Herzog von Altenburg, Coburg etc: de i manøvrerne deltagende tyske fyrster var hertug Joseph af Sachsen-Altenburg* (1789-1868); hertug Ernst II af Sachsen-Coburg und Gotha* (1844-93), hertug Adolf af Nassau* (1817-1905), afsat i 1866, men fra 1890 storhertug af Luxemburg; prins Wilhelm af Preussen* (1797-88), fra 1861 konge af P., fra 1871 tysk kejser; kong Wilhelm I af Württemberg* (1781-1864); kurfyrste af Hessen-Kassel (Kurhessen) Friedrich Wilhelm* , afsat 1866 og storhertugen af Sachsen-Weimar und Eisenach* .
Wesenstein: navnet staves normalt Weesenstein. Det blev i 1830 erhvervet som den sachsiske kongefamilies private ejendom. Kong Johann* foretrak Weesenstein frem for Pillnitz som sommerresidens. Afstanden mellem Weesenstein og Maxen er ganske ringe.
General von Levoff* : denne general og komponist, hvis navn lyder russisk, kan ikke identificeres.
Gutzkow* ist in Rom: Gutzkow var rejst til Italien for at arbejde på sin store roman "Die Zauberer von Rom".
Fürsten Püchler* : fyrst Hermann Pückler-Muskau* (1785-1871), tysk forfatter og havearkitekt, jf. note til BrevID 16985.
