26.09.1857
Dato : 1857-09-26
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen den 26. Sptbr.[1857]
Bester Herr Andersen!
Ich darf Sie wohl nicht mehr mit dem theuren Namen Freund anreden, da Sie mir nicht "die Freundin" erwiedern [sic] wollen! Wir sind in steter, ängstlicher Sorge um Sie. Unsren Schreck, als wir erfuhren die Cholera herrsche dort, kann ich nicht sagen und hätte ich die Nachricht gehabt, ehe Sie Weimar verlaßen, ich hätte sofort Ihnen geschrieben, Sie möchten zu uns zurück kehren, und für den Winter eine Wohnung in Dresden suchen. Und noch ist es Zeit, wissen Sie, daß Graf Moltke* sich für 6 Monat hier eingemiethet, der Graf* reisete deßhalb durch Dresden, und die Gräfin* kommt Mitte den Octbr. Ungeachtet ihres schönen Glorups, ungeachtet ihrer fürstl. Wohnung in Paris, ziehen sie Dresden vor. – Im Dcbr kommt auch der Graf* ./. nach Dresden, und welche Freude wenn Sie ihn begleiteten, ich suchte dann für Sie gegenüber bey der Bertelem* eine kleine Wohnung. Denken Sie Montag den 28st. ist eine gr. Revue des ganzen Militairs. Dazu kommt, der Herzog, von Altenburg* , Coburg* , Nassau* – Prinz v. Preussen* , König v. Würtemberg* – von Hessen* , und der Gr. H. von Weimar!* Und ich bin ihm so ferne, nur vielleicht im Theater sehe ich ihn von Weitem! Haben Sie ihm nicht zugeredet, Andersens Baum aufzusuchen, gewiß ist in Wesenstein gr. Diner der fremden Fürsten und er kommt in die Nähe von Maxen!. – Heute ist unsre Einquartirung fort – nachdem sie uns Gestern Abend ein herrliches Ständchen, von 12 Blas Instrumenten bringen ließen. Die letzten Tage war tägl. b[e]y uns Officier Diners, die Obersten und Generäle kamen zum Dejeuner und der Kronprinz* selbst besuchte Maxen bey den ./. Manövern. Ich konnte selbst nicht den Tag zur Stadt wo Graf Moltke* seine Ankunft mir gemeldet – und ihm beim Suchen der Wohnung behülflich sein, nicht das Concert des General von Levoff* besuchen, wozu er uns eingeladen und seine Compositionen vortrug; aber Morgen will ich zur Stadt, und vielleicht sehe ich die Fürsten im Theater. Recht in Sorge bin ich um meinen Mann, er hat immer Entzündung der Limphe im Fuß, sieht sehr bleich aus und matt und angegriffen, Sie können denken, daß mir da alle Reisepläne vergehen, obgleich ich wieder an den starken Herzschlägen und Husten leide! –
Die Generalin v. Vogel* hat mich sehr erfreut, indem Sie [sic] mir ihre Photografie und sehr ähnlich und hübsch, schön eingerahmt, schickte!- – Es beglückt doch, wenn man fühlt – ein Herz fühlt so innig und warm und treu und unverändert, und Ida* hängt an mir mit ganzer Seele! –
Käme Eliza* , und die Goethe nicht* , ich bliebe am ./. liebsten in Maxen den Winter, beide aber rechnen auf mich. Gutzkow* ist in Rom, und hat endl. seinen Wunsch erreicht. Nun vertrauen Sie wieder der Ordnung im Maxner Hause, da kein Brief an Dickens* verloren gegangen. Sternbergs* 3ter Band, Erinnerungsblätter ist in Preussen (Berlin) confiscirt. Das Märchen von dem König war gar zu arg und sein Persifliren des Fürsten Püchler* und andrer Notabilitäten! –
Es thut mir so schmerzlich weh, wenn ich auch bey Gelegenheit des Festes, über den Gr. Herzog* so harte Urtheile höre, wie wenig er populair, und liebenswürdig gegen andre Gelehrte gewesen, wie falsch die Einrichtungen beim Feste gewesen, daß die ersten litterarischen Notabilitäten gefehlt – und Äußerungen die er bey dieser Gelegenheit gethan hätte, die ihn geistig herabziehen.
Ach, wie sehne ich mich zu hören, ob sie außer dem Bereich der Cholera, ob Sie sich wohl fühlen und vielleicht gar, an einen Aufenthalt in Dresden denken. Leben Sie wohl, das ganze Maxner Haus grüßt
Ihre ergebne Fr.
Maxen den 26. Sptbr.[1857]
Bedste hr. Andersen
Jeg må vel ikke mere tiltale Dem med det dyrebare navn ven, da De ikke vil tiltale mig med "veninde". Vi er i vedvarende, ængstelig bekymring for Dem. Vores skræk, da vi erfarede, at koleraen herskede der, kan jeg ikke beskrive, og havde jeg vidst det, før De forlod Weimar, så havde jeg straks skrevet til Dem. De havde kunnet vende tilbage til os, og finde en bolig i Dresden for vinteren. Og der er endnu tid, ved De, at grev Moltke* har lejet sig ind her for 6 måneder, greven* rejste derfor gennem Dresden og grevinden* kommer i midten af oktober. Til trods for det skønne Glorup, til trods for deres fyrstelige bolig i Paris foretrækker de Dresden. I december kommer også greven* til Dresden, og hvilken glæde ville det være, hvis De ledsager ham, jeg vil da til Dem søge en lille bolig hos Bertelems* . Tænk Dem mandag den 28. er der en stor militærmønstring. Dertil kommer hertugen, fra Altenburg* , Coburg* , Nassau* , prinsen af Preussen* , Kongen af Würtemberg* – af Hessen* og storhertugen* fra Weimar! Og jeg er så fjernt fra ham, kun evt. i teatret ser jeg ham på afstand. Har De ikke talt med ham om at opsøge Andersens træ, der er helt sikkert stor dinér i Wesenstein for de fremmede fyrster, og så kommer han i nærheden af Maxen! – I dag drager vores indkvartering videre – efter at de i aftes lod os bringe en lille serenade med 12 blæseinstrumenter. De sidste dage var her dagligt officersmiddage hos os, oberster og generaler kom til frokost, og kronprinsen* selv besøgte Maxen under manøvrerne. Jeg selv kunne ikke komme til byen den dag, hvor grevMoltke* havde meldt sin ankomst til mig – og være ham behjælpelig med at finde en bolig, kunne ikke overvære koncerten med general von Levoff* , hvortil han havde indbudt os og opførte sine kompositioner, men i morgen vil jeg til byen og måske ser jeg fyrsterne i teatret. Jeg er ret bekymret for min mand, han har hele tiden betændelse i lymfen i foden, ser meget bleg ud og er mat og angrebet. De kan tænke Dem, at jeg opgiver alle rejseplaner, fordi om jeg igen lider af stærk hjertebanken og hoste.
Generalinde v. Vogel* har glædet mig meget, idet [De] hun har sendt mig Deres foto, som er meget vellignende og nydeligt. – Man bliver dog glad, når man føler, at et hjerte så inderligt og varmt er tro og uforandret, og Ida* er knyttet til mig med sin hele sjæl.
Hvis Eliza* og Fru Goethe* ikke kom, blev jeg helst i Maxen i vinter, men begge regner med mig. Gutzkow* er i Rom og har endelig fået sit ønske opfyldt. Nu må De igen tro på ordenen i Maxen-hjemmet, da intet brev til Dickens* er gået tabt. Sternbergs* 3 bind af erindringsblade er blevet konfiskeret i Preussen (Berlin). Eventyret om kongen og hans persiflage af fyrstenPückler* og andre notabiliteter var for ondt.
Det gør mig så smerteligt ondt, når jeg også i anledningen af festen hører så hårde domme om storhertugen* , hvor lidt populær og elskværdig mod andre lærde, hvor forkert alle arrangementerne ved festen har været, at de største litterære notabiliteter manglede, og ytringer, som han ved denne lejlighed har gjort, som trækker ham ned åndeligt.
Ak, hvor jeg længes efter at høre, om De er uden for koleraområdet, om De føler Dem vel og måske endda tænker på et ophold i Dresden. Lev vel, hele Maxen-huset hilser
BrevID 8670: FrS-brev af 26/9 1857 (Collin XI, 8/109, billedid 4848-51).
bey der Bertelem* : formentlig en nabo el. genbo i Dresdens Amalienstraße [Dresdner Adressbuch 1857 oplyser, at F. Berthelen* er "Arzts Witwe" og bor Amalienstr. 1
der Herzog von Altenburg, Coburg etc: de i manøvrerne deltagende tyske fyrster var hertug Joseph af Sachsen-Altenburg* (1789-1868); hertug Ernst II af Sachsen-Coburg und Gotha* (1844-93), hertug Adolf af Nassau* (1817-1905), afsat i 1866, men fra 1890 storhertug af Luxemburg; prins Wilhelm af Preussen* (1797-88), fra 1861 konge af P., fra 1871 tysk kejser; kong Wilhelm I af Württemberg* (1781-1864); kurfyrste af Hessen-Kassel (Kurhessen) Friedrich Wilhelm* , afsat 1866 og storhertugen af Sachsen-Weimar und Eisenach* .
Wesenstein: navnet staves normalt Weesenstein. Det blev i 1830 erhvervet som den sachsiske kongefamilies private ejendom. Kong Johann* foretrak Weesenstein frem for Pillnitz som sommerresidens. Afstanden mellem Weesenstein og Maxen er ganske ringe.
General von Levoff* : denne general og komponist, hvis navn lyder russisk, kan ikke identificeres.
Gutzkow* ist in Rom: Gutzkow var rejst til Italien for at arbejde på sin store roman "Die Zauberer von Rom".
Fürsten Püchler* : fyrst Hermann Pückler-Muskau* (1785-1871), tysk forfatter og havearkitekt, jf. note til BrevID 16985.
