Dato: 10. juni 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

299. Til Jonas Collin Dresden 10 Juni 1856.

Min kjære faderlige Ven!

igaar kom jeg til Dresden og gik strax hen og besøgte Christ: Thyberg, som jeg fandt livlig og ret vel! jeg synes ogsaa at Humeuret var godt, i Dag har jeg ført den unge Dahl til ham og Fru Serre har bedet mig spørge, ham om hun Intet turde udrette til hans Behagelighed, om han ikke vilde komme til Maxen, men det vilde han slet ikke indlade sig paa; Excellen­sen Carus vil at han skal blive under hans Øine; i Dag har jeg igjen, to Gange, været hos ham; og jeg haaber virkelig at han er bedre end han troer, han talte saa livlig, vilde saa nødig at jeg strax gik, hils Jette Collin særdeles og lad hende vide om dette.

Min Reise gik ganske behagelig med Hr Dreyschock, men det er et ringe Dampskib Zephir uden Koyer og Beqvemmeligheder, jeg var saa træt da jeg næste Formiddag Klokken 10 naaede Altona, at jeg blev i Hamborg Natten over og var allerede i seng Klokken 9 om Aftenen.

Endnu Dagen efter leed jeg af Træthed, saa at jeg sov i Braunsveig og i Leipzig; saaledes kom jeg først igaar "Tirsdag" her til Dresden, og bliver her til Fredagmorgen, da tager jeg ud til Maxen, men alle Breve som sendes mig, gaae indtil videre, "Dresden poste restante". Idag var jeg paa en stor Udstilling af Høns, alle Arter; der var en Mængde Mennesker at see disse Herligheder[,] ogsaa den kongelige Familie var der; og til min Forundring, thi jeg har kun een eneste Gang talt med den nuværende Konge, han kjendte mig i Mængden og gik strax hen til mig og spurgte om jeg ikke var Hr Andersen, saa kom Dronningen og alle Prindsesserne, de talte venligt og længe med mig og nu blev der en Seen paa mig af Publicum, der vidste ikke hvem jeg var. --:- Vil De sende Hart­mann indlagte Par Ord, det er om »Liden Kirsten«, som jeg i Dag har' talt om til Intendanten, maaskee faae vi den her paa Theatret. -Siig Jette Collin at jeg snart skriver hende til. Fru Drevsen sender jeg her et Par Ord, som De er saa god at give hende. -

Det havde været Noget for Jonas at see denne Hønse-Udstilling med Høner, Haner, Kyllinger og Æg!­

Imorgen giver man i Theatret »Propheten«[,] denjeg ikke holder af, men Titschascheck synger! I Dag ved Middagsbordet gjorte jeg Bekjendtskab med en ung Mand; jeg syntes godt om, han var i østerisk Tjeneste og kjendte godt Chri­stian Stampe, som han sagde var et rart Menneske, han holdt meget af ham; for et Øieblik siden kom samme ung[ e] Mand i min Stue at sige mig Farvel, saa maatte jeg da vide hvem han var og saa var det Prinds Arenberg; jeg har virkelig sjælden seet et uskyldigere og dog mere man­digt smukt Ansigt end han har. Fortæl Jonna at Christian Stampe blev meget roest af denne hans Kammerat, det vil dog fornøie hans Søskende.

Og nu lev hjertelig vel! Gud glæde og bevare Dem! hils Alle kjære, Linds, Gottlieb Collins, Eduards, Drevsens og Sønnerne, Alle Allesammen. Deres sønlig hengivne.

H. C. Andersen.

E.S. I Braunschwig havde jeg nær mistet alt mit Tøi; der var klistret et Feil Mærke paa, men jeg der altid passer paa mine Sager opdagede det betids og det kom igjen i Orden, men da jeg fik Tøiet i Leipzig var Laasen brækket, og det var et Under at Intet var faldet ud; det blev imidlertid Tilfældet ved Middagsbordet, der gik til min Skræk een af mine Fortænder! jeg blev ganske ilde der ved! ­

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost