The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. juni 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

284. Til Henriette Collin.

Maxen den 14 Juni 1856.

Kjre Fru Collin!

Deres Broder traf jeg livlig og ret forniet, daglig besgte jeg ham de tre Dage jeg blev i Dresden; een Morgen traf jeg Geheimeraad Carus der, som sagde mig at det vel var noget sildigt at han havde faaet min Ven i Cuur, men at han havde godt Haab! jeg frte den unge Dahl op til Deres Broder og de synes nok godt om hinanden; Dahl veed jeg var ganske indtaget i ham. Fru Serre bad mig sprge om hun slet Intet kunde udrette til Deres Broders Fornielse, men han svarede nei dertil.–Jeg kan virkelig forsikkre Dem, at uagtet han da ganske nyelig havde prvet et af sine Tilflde, der nok under den begyndte Cuur have vret et Par Gange, var han usdvanlig livlig, talte meget og var i Humeur; gik ind paa, lidt lngere hen at besge Theatret, ligesom ogsaa i disse Dage at vove sig ind i en Deel af Galleriet jeg anviiste ham som kjlig og nr Udgangen.–Gid han maatte have Gavn af dette Besg hos Carus.–

Jeg er nu her i Maxen, hvor jeg kom i forgaars ledsaget af Fru Serre og den unge Dahl, der dog samme frste Dag igjen tog til Dresden. Fru Serre har ikke mindre en[d] sex Hunde der alle styrtede os hvinende imde; i den store Glde og Omarmelse der fandt sted, fli een af Hunde[ne] fat i mig og beed mig!–jeg blev aldeles forfrdet og hele Huset kom i Skrk! det var en rar Indtrdelse. Da der imidlertid ikke kom Blod og kun Tnderne vare at see indtrykkede i Huden, men dybt, og Hunden er ganske sund, anseer man det for aldeles uden nogen Fare! men De kan da nok vide at jeg har endnu nogen Angest og venter paa at blive hundegal!–

I Leipzig brak jeg een af mine Fortnder, der lnge har truet med Afreise og sammesteds da jeg modtog min Kuffert paa Banegaarden, havde jeg den Overraskelse at see den aaben, Laasen var aldeles knkket af!–See det er mine Lidelser; Behagelighederne ere just ikke saa faae!–Overalt er jeg saa hjertelig og glad blevet modtaget. Mellem Haarburg og Lehrte lste en ung Dame hit af en magels Bog: Bilderbuch ohne Bilder! man var da henrykt og da saa Forfatteren blev kjendt!–Ja, det maa vre deiligt at vre en bermt Digter! Mellem Magdeburg og Leipzig var to hi fornemme Fruer fra Hameln i Vognen; de spurgte mig om jeg var Svensk, jeg svarede Dansk. Lever Andersen ikke endnu! sagde den ene, han har saalnge ikke skrevet Noget! jeg forsikkrede at han levede og kastede nu Pilgrimskappen og stod som Bournonville i gamle Dage, i Festen i Albano. Nu fik jeg Hyldethee og Indbydelse til deres Gods og da kort efter en Veninde traadte ind i Vognen, raabte den ene: tnk dig, her er i med os den danske Digter, Thorwaldsen!–I Dresden var jeg paa Hnse-Udstilling; det var Noget for Jonas. Hns af alle Arter vare i Aflukker Side om Side, der var en Skrigen, Galen, Kykkelikyen, saa jeg dirrede. Den kongelige Familie kom tilfldigt! jeg har kun en eneste Gang fr vret sammen med Kongen og Dronningen, men de kjendte mig strax og Kongen gik lige hen til mig, han talte naadigt og venligt, Dronningen ligesaa, nu kom Prindsesse Sidoni, Hertuginden af Toskana, en Mngde hie Personer vare der og De369 kan tro Folk saae paa mig, de tnkte vist jeg var en fremmet Prinds! da jeg gik toge alle Laqveier Hatten dybt af. Og saa tr en Hund bide mig og det bagfra! En tydsk Novelle: Christian Wohlgemuth har jeg i Dag lst, den er ganske og aldeles som sprunget ud af mit Levnet; det er Snnen af en fattig Skomager der bliver Digter og skriver Eventyr.–En Digters Bazar og Andersens Eventyr ere hans to kjreste Bger, og det den grimme lling der ligesom er Skyld i at hans innere Beruf– bliver ham klar; imidlertid var der en Deel i, som rrte mig; jeg skal dog Kbe Bogen. I Dag vente vi stort Selskab her. Ministeren Falkenstein med Familie, flere Digtere, blandt disse Gutzkow som slaaer sig en Ugestid til Ro. Nu er vel Deres Mand og Louise komne hjem! hils dem begge to, ligesom ogsaa min kjre Ven Jonas! Vil De ikke nok lade Fru Ingeborg lse dette Epistel saa kan jeg dog ogsaa her nikke til hende. Min Hilsen bringer De Alle i Amaliegaden, ligesom ogsaa Linds og Gottliebs. Et lille Brev til Mathilde rsted ligger her ved, vil De ikke nok afsende det. Gld mig snart med nogle Ord: Dresden poste restante!

Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Lad mig endelig vide om jeg ved nste Trkning i Classelotteriet har vundet!

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter