Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
14.07.1844 Dagbogsuddrag Søndag 14. Regnveir; en lile Spadseretour; stor Dinée; Frøken Veltheim* sjunget smukt; hele Mendelsohns* Skjærsommernatdrøm spillet; om Aftnen læst Bazar og Eventyr. Forspiist.
14.07.1844
Indklæbet stambogsblad [i Eventyr fortalte for Børn] med flg. Navne:
P. Cornelius* , Dresten, den
19. april 1841.
Albert Thorvaldsen*
11. Juni 1841.
Christine Stampe*
Nysøe. Stampenburg bey Copenhagen.
Johann Dahl.*
H. C. Andersen aus Kopenhagen
den 14. Juli 1844.
H. C. Andersen
den 11. Oktober 1869.
Wie sind doch die Berge blau! wie ist das Meer so blau, und der Himmel hat auch seine strahlende Bläue; es ist eine Farbe in drei Nuancen, es ist Liebe in drei Sprachen aussprochen.
gedenken Sie freundlich den Dichter
des Bazars.
H.C. Andersen.
Maxen 14 Juli 1844
Hvor er bjergene dog blå! Hvor er havet blåt og himlen har også sin strålende blå farve, det er en farve i tre nuancer, det er kærligheden udtrykt på tre sprog. Tænk venligt på Bazarens digter.
H.C. Andersen
Maxen 14. juli 1844
Stambogsbladet må være til Serres i Maxen, hvor HCA opholdt sig 18. juli 1844 og 11. oktober 1869
HCA 1955/184 samt LP 579
15.07.1844 Dagbogsuddrag Mandag 15. Et elskeligt Brev fra Kohl* . Spadseretour til et Kalkbrænderie, til en Klippekløft; spiist Kirsebær underveis. Siddet for den unge Østeriger: Ramberg* der har lavet mit Portræt saa smukt. – Kjørt til Kreisa hvor der er et Bad, her traf vi Kohl* , der førte mig til to qvindlige Badegjæster, en Frøken Bøtcher* ; traf min Naboe ved table d'hote i Dresden. Ikke videre smukt her. Tog til Serres Marmorbrud; Solen gik ned rød og ganske som man viser Midnat i Finland. Brev fra Boillieu* i Tharand. Læst Eventyr.
Brev fra Kohl* : (BrevID 20826 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Brev fra Boillieu* i Tharand: HCAs rejsefælle under udflugten til Tharand.. (BrevID 20827 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
16.07.1844 Dagbogsuddrag Tirsdag 16. Kjørt om Eftermiddagen til Wesenstein, et Slot der ligger indesluttet af lave skovgroede Klipper. – Vi saae Pilni, Pirna og Sonnenstein, Bjergene saa blaa; om Aftenen da vi sad og læste kom en Familie General* . . . . . . . .fra Berlin, Konen* klædt, som Beatrice Cenci* ; Manden* sagde da jeg tog et Kirsebær; ja det var skjøndt i Dannemark, hvis de havde der saadanne Frugter. Ja de have vi! – Vor Jordbund er bedre end al Deres om Berlin; ja men Climatet! sagde Berlineren, Det er omtrent det samme! Alle Frugter i Nordtyskland have vi lige [saa] god[e], »ja i Drivhuse!« sagde han! mit Blod blev hidsigt, jeg gad ikke tale; gik tidlig paa mit Værelse. Major Serre fulgte mig og var meget elskværdig.
kom en Familie General* … fra Berlin: preussisk generalmajor Friedrich Georg Emanuel Ferdinand von Vogel* (1775-1846).
Konen* klædt, som Beatrice Cenci* : generalinden, Ida von Vogel, f. von Glasenapp* (1797-1866), har nok været iført et turbanlignende hovedtøj ligesom kvinden på et berømt portræt (i Palazzo Barberini, Rom) af en ung, smuk adelskvinde, Beatrice Cenci, fra tiden omkr. 1600. Det gik Beatrice Cenci* (1577-99) frygteligt ilde. Hun blev beskyldt for at have myrdet sin brutale fader, blev retsforfulgt og henrettet. Portrættet mentes opr. malet af Guido Reni* , men tillægges nu en af hans elever.
17.07.1844og 18.07.1844 Dagbogsuddrag Onsdag 17 [til Torsdag 18]. Læst for den fremmede Familie; hun overspændt. I Kirken er hele Loftet med de store og smaa Profeter i Portræt om Christus, inddeelt i Rum; alle Helgener; flere smaa Glasskabe ophængt og i disse smaa brogede Kroner af Guld og Tøiblomster i een var 27; de blive givne naar et Barn eller en ung Pige døer; i Stolene vare skrevne Tankesprog af Bibelen. – En illumineret Moses bar prædikestolen, mange Epitaphier; flere over Familien Schjönberg* . Berlinerne meget rare, Konen troer hun skal døe i Efteraaret; hun har Tæring. Besøg af Kohl* , den kjære Kohl* , ledsagende de to Damer fra Kreisa; Baronesse* . . . . . . . . . . . . . . . . og Frøken Bøtcher* fra Cuurland, de kjendte Ludolf Schley* ; jeg maatte fortælle dem Eventyr og give Haandskrift; ledsagede til Marmorbrudet; Kohl* kyssede mig kjærlig til Afsked. De elske mig Alle. Igaar gav Fru Serre mig en Tegnebog og kyssede mig dertil; Manden kyssede mig iaftes; i dag læste Fruen paa Altanen sine Digte; spadseret alene om; Brev fra Kohl* , givet endnu flere Haandskrifter; foræret Maleren Ramberg* min Roman: Nur ein Geiger. »Fruentimmerhjerter, « sagde Ramberg* , »er som et Vertshuus, een drager ind, en anden ud, —« – »Men Verten,« tilføjede jeg »bliver altid i Huset!« – det vandt meget Bifald. Fru Serres Hunde ere saa magre, [at] man faaer Ligtorne paa Fingrene naar man klapper dem; den ene brak iforgaars sit Been. – Ved Middags Bordet blev min Skaal drukket i Champagne, den berlinske Oberstinde* havde Taarer i Øine[ne]; Klokken 4½ reiste jeg fra Maxen, fulgt af Hr von Ramberg* og Fru Emilie Siegel født Zimmermann* , han gjorte meget Cour til hende, hun var mig meget hengiven. I Dresden fandt jeg Kort fra Paskevis* i Tarandt og fra Boghandler Weber* i Leipzig; i Theatret var Forestillingen hævet ved Madms: Melanis* Sygdom; nu sidder jeg hjemme, træt, drikker Øl og spiser Smørrebrød. Fru . . . . . . . . fortalte om Grevinde Hahn-Hahns* Fader* , der havde skudt i Luften, da det regnede en Dag han vilde have sin Høst ind og nu vilde skyde Gud, derfor mangle hver i Familien et Lem, Sønnen er født med een Haand, Grevinden har mistet sit ene Øie. – Sandselig.
I Kirken er hele Loftet dekoreret etc.: kirken i Maxen kan ikke længere opleves som HCA så den. Den er efter Serre-tiden blevet hårdt restaureret, hvorved meget af den tidl. udsmykning forsvandt.
Baronesse* … og Frøken Bøtcher* : de to damer fra Kurland kan ikke identificeres, men Bötcher* kan være datter af den kurlandske Alexander von Boetticher* , ingeniør-officer (1812-93) og moderen kan være den omtalte baronesse: Feodora, f. von der Osten* (1816-83). Ægteparret fik 4 børn.
de kjendte Ludolph Schley* : HCA og Ludolph Schley* (1798-1859) blev venner, mens HCA gik i latinskolen i Helsingør 1826-27, hvor den tyskfødte LS* fungerede som svensk konsulatssekretær. LS* blev siden svensk konsulatssekretær i Libau, senere etablerede han sig som købmand smst. og drev desuden en virksomhed som forfatter og oversætter. De to ungdomsvenner vedligeholdt kontakten pr. korrespondance.
Brev fra Kohl* : BrevID 16897
Foræret Maleren Ramberg* : (BrevID 25074 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev).
Fru Emilie Siegel født Zimmermann* : kan ikke identificeres, udover at hun var veninde af FrS . Adressbuch 1844: Enke Christine Friederike Eleonore Siegel, Borngasse 3 (tæt ved Johannesstr., hvor Serres først boede).
Boghandler Weber* : J.J. Weber* : forlagsboghandler i Leipzig, udgiver af "Illustrirte Zeitung".
Madms: Melanis* Sygdom: må være en fransk skuespillerinde, som i lighed med ægteparret Armand* spillede på teatret i Dresden, jf. note til dagbog [1844-07-04].
18.07.1844
- Wir lagen still, und die junge Frau flog mehr als sie ging mit ihrem schlafenden Kinde; in einem Nu waren Sie in dem leichten, schaukelnden Boote, und in den Armen des schwarzbaertigen braunes Mannes. Es war ein Kusz! er war das Bouquet der suessen Sehnsucht eines langen Jahres, – und das Kind erwachte weinend, und der Mann kuesste es und hielt sein Weib umschlungen, und das Boot schaukelte mit ihnen auf und nieder, als huepfte es vor Freude mit.-
H. C. Andersen--
(Maxen, den 18. Juli 1844)
Maxen, den 18. juli 1844.
Vi lå stille, og den unge kone mere fløj end hun gik med sit sovende barn, i et nu var de i den lette, gyngende båd og i armene på den sortskæggede brune mand. Det var et kys! Han var bouquet’en af et langt års søde længsel, – og barnet vågnede grædende, og manden kyssede det og holdt om sin hustru, og båden gyngede op og ned med dem, som om den også dansede af glæde.
H.C. Andersen.
![[afskrift]](./images/68702.png)
Og i Laage Petersens Samling (LP 617, findes med samme datering Fru Serres afskrift af Das sterbende Kind:
Das sterbende Kind
Mutter ich bin müde, laß in deinen
treuen Armen schlummern, sanft dein Kind.
Doch versprich mir erst nicht mehr zu weinen,
Heiß und brennend deine Thränen sind!
Hier ist kalt und draußen Stürme wehen,
Doch im Traum ist Alles licht und klar,
Engelkinder hab ich dort gesehen,
Immer wenn mein Aug' geschlossen war!
Sieh, da steht schon Eins an meiner Seite!
Hör wie süß es klinget, Mutter sieh
Doch die Flügel weiß u glänzend beide,
Mutter, gab ihm unser Vater, die?
Gold u Blumen mir vor Augen schweben,
Gottes Engel streut sie um mich aus, /
Sag', bekomm' ich Flügel auch im Leben,
Oder erst in seinem Sternenhaus?
Warum drückst Du meine Hand zusammen?
Warum so, an meine, deine Hand?
Sie ist naß, u brennt doch wie die Flammen,
Bei Dir bleib' ich ja, mein Lebelang,
Aber laß die Thränen nicht mehr fließen,
Muß auch weinen, wenn Du traurig bist!
O wie müd! – ich muß die Augen schließen!
Mutter, sieh, wie mich der Engel küßt!
H.C. Andersen
Maxen am 18 July 1844.
----
Det døende barn
Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
Lad mig ved dit Hjerte slumre ind;
Græd dog ei, det maa Du først mig love,
Thi din Taare brænder paa min Kind.
Her er koldt og ude Stormen truer,
Men i Drømme, der er Alt saa smukt,
Og de søde Englebørn jeg skuer,
Naar jeg har det trætte Øie lukt.
Moder, seer Du Englen ved min Side?
Hører Du den deilige Musik?
See, han har to Vinger smukke hvide,
Dem han sikkert af vor Herre fik;
Grønt og Guult og Rødt for Øiet svæver,
Det er Blomster Engelen udstrøer!
Faaer jeg ogsaa Vinger mens jeg lever,
Eller, Moder, faaer jeg naar jeg døer?
Hvorfor trykker saa Du mine Hænder?
Hvorfor lægger Du din Kind til min?
Den er vaad, og dog som Ild den brænder,
Moder, jeg vil altid være din!
Men saa maa Du ikke længer sukke,
Græder Du, saa græder jeg med Dig.
O, jeg er saa træt! — maa Øiet lukke —
— Moder — see! nu kysser Englen mig!
H.C. Andersen
Maxen den 18. juli 1844
19.07.1844 Dagbogsuddrag Fredag 19. Besøgt Winkler* , der indbød mig Søndag hos sig paa Landet; gik til Brunow* , der forærede mig sin Troubadour, derpaa til Bibliotheket at søge Falkenstein* , fandt ham hjemme; mit Bryst var angrebet; han oversatte mig Frøken Bremers* Brev, der skal trykkes i Winklers* Nytaarsgave. Gik til Fru von Decken* , hvor jeg traf ogsaa den anden Datter* . Besøgt Grevinde Eglofstein* ; traf ved Middagsbordet Linde* , der var glad ved Mødet og den Kjærlighed jeg mødte ude; han havde hørt en Dame fra Berlin sige hun vilde være stolt af at have mig til Svigersøn, men det Fæ kan ikke huske hvem hun er; Besøgt Bürk* ; gik til Baronesse Eggers* , som har indviteret mig til iaften; her var ægte kjøbenhavnsk Sludder, hun sagde at Spillemanden holdt hun ikke af, at, Tydskerne sagde de kunde ikke udholde at læse OT; at hun havde læst en Anmældelse af danske Digtere hvor jeg blev skammelig revet ned, var forfængelig og eensidig, skulde holde mig til det Smaae, f Ex Eventyr; jeg blev i et afskyeligt Humeur; ikke i Theatret til Oberon kunde jeg endnu komme i Ligevægt; Fru Serre og Fru [. . . . . . . . .] født Usedom* var der; Vesit i Logen; poetisk stemt.
Brunow* : BrevID 20441
Frøken Bremers* Brev: der må være tale om et brev fra den svenske forfatterinde Fredrika Bremer* (1801-65) til HCA, som skulle oversættes fra svensk til tysk, beregnet på udgivelse i "Penelope", Taschenbuch, udg. af Th. Hell* pseudonym for Theodor Winkler* , jf. note til BrevID 3460. – Penelope: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=19175
Fredrika Bremers* Brev: BrevID 3474
Linde* : den danske embedsmand, Andreas Linde* (1814-88), der endte med at beklæde posten som chef for Det kgl. Teater.
Baronesse Eggers* : Magdalene von Eggers, f. Evers* (1815-87), rigsfriherreinde, g.m. Friedrich von Eggers* (1800-56) rigsfriherre, 1835-48 politimester i Slesvig.
Fru … født Usedom: samme som Fru van Lenep* , næste dagbogsnotat. HT-J * identificerer i Dbg.s personregister denne dame med en Fru van Lennep f. Usedom,* men har ikke yderligere oplysninger.
20.07.1844 Dagbogsuddrag Løverdag 20. Besøgt Bürck* , som slet ikke tiltaler mig; gik til Fru von Serre; der gav mig et meget kjærligt Blad, spurgte om hun maatte kysse mig; Fru von Lenep* græd; jeg foer hurtig afsted; Trappen gaaer brat ned, havde jeg ei Tilfældig holdt mig fast, da var jeg styrtet ned af Steentrappen og Brækket Arme og Been; jeg følte Gud havde været mig naadig. Gik til Grevinde Hahn-Hahn* , der havde skrevet et yndigt Vers til mig; hun var i høi Grad deeltagende og kjærlig, talte om mit Liv og de Danske; Bystram* førte mig i Neustadt til Fru von Lindorf* , der boer i Tjedges* Værelser, ganske nydeligt, med gothiske Rammer for Slyngplanter; hun skjændte nydeligt, fordi jeg havde svigtet hende; traf paa Elbbroen Major . . . . . . . . og Konen forrige Fibiger* ; gik til Fru von Decken* . Spiiste paa Terrassen og kjørte Klokken 2 med Baronesse Decken* og hendes to Døttre* * ud at besøge Maleren Retsch* ; – En aaben Veranda, Springvand i Haven, Viinbjerge med en Kirke; inde i Stuen en Løvhytte af Epheu over Sophaen; et jovialt Ansigt har han; vi naaede der ud før Regnen kom; jeg fortalte Eventyr og snart yndede han mig; hans Kones* Album er en Skat, hvert Aar hans Kones Geburtsdag (3 Sept: ....?) tegner han deri et Billede; et Par af disse findes i hans Phantasier, f Ex Sphinxen; deilig er den hellige Familie, denne Ro; Joseph sover fast, Maria, mindre, Jesu Barnet vaager og seer tænkende, med sine store Øine. Den fangne Amor i Halmen. Phantasus. Amorerne som lege med Fælderne, Løkker og Baand. Hans Kone* under Viinstokken. – Han forærede mig sin Phantas[ien] og en Tegning til mit Album. Sin Kone* skal han have fundet under en Viinstok; hun stille og venlig. Hendes Album skal hun først efter hans Død give ud, for at faae lidt Penge. Kjørte hjem. I Theatret, fransk Comedie. Aftenen hos Fru Decken* , med Falkenstein* og Kone* &; hjemme drukket Viin.
Grevinde Hahn-Hahn* , der havde skrevet et yndigt Vers: HCA gav grevindens vers (= stambogsblad) en plads på s.27 i sit store "Album". BrevID 20298
Fru von Lindorf* : måske en grevinde Pauline Lehnsdorff, f. grevinde von Schlippenbach* (1805-71), Dresden.
Traf paa … Elbbroen Major …. og Konen forrige Fibiger* : majoren kan ikke identificeres, men "Konen forrige Fibiger" er forfatterinden Mathilde Fibigers* (1830-72) mor, Margrethe Cecilie Fibiger, f. Aasen* (1794-1844), som i 1843 var blevet skilt fra Mathilde Fibigers* fader Johan Adolf Fibiger* (1791-1851).
Maleren Retsch* : Moritz Retzsch* (1779-1857), maler og raderer, knyttet til Dresden og dets kunstakademi, i dag mest kendt for sine illustrationer til værker af Goethe* , Schiller* og Shakespeare* . Han var også vinavler, da han ved giftermål fik en vingård i Radebeul. Konen* hed Christel Retzsch, f. Miersch* , hun var lidt yngre end ham. De præcise årstal kendes ikke, men albummet til hende findes nu på Ashmolean Museum i Oxford.
Han* forærede mig: BrevID 20532
Samme dag skrev HCA til Retzsch* : BrevID 23671
20.07.1844
Dato: 1844-07-20
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
[udateret, Maxen 20.7.1844]
Noch einen Gruß, zum Lebe wohl & die Bitte, bey kommende Briefe gütigst in Copenhagen abzugeben. Lesen Sie, das kleine Kaleidoscop von Dresden, was ich an Hrn. Burch* sende, da er alle die Menschen kennt, die darinnen aufgezeichnet – auch unsere Namen werden Sie finden! –
Wollen Sie ein gutes Wort bey der Stampe* einlegen, daß sie mir eine kleine Zeichnung von Thorwalzens* Hand schickt! –
Das Blatt aus meinem Tagebuch, Sie geben mir Ihr Wort – ist nur für Sie zum Durchlesen! –
Reisen Sie glücklich und denken zuweilen unser freundlich.
Fr Serre
[udskrift:]
Dem Dichter Herrn Andersen
[Maxen, 20.7.1844]
Endnu en hilsen, til levvel – og en bøn om, at De ved kommende breve viderebringer mine hilsener i København. Læser De det lille Kaleidoscop von Dresden, som jeg sender til hr. Bürck* , da han kender alle de mennesker, som er optegnet deri – De vil også finde vores navn deri! – Vil De lægge et godt ord ind hos fru Stampe* , at hun sender mig en lille tegning af Thorvaldsen* ! –
Bladet fra min dagbog – De må give mig Deres ord, at det kun er for Dem til gennemlæsning! –
Rejs lykkeligt og tænkt imellem venligt på os.
Fr. Serre
Brevid 21932: FrS-brev af 20/7 1844 (Collin XI, 12/170, billedid 5031-32).
Datering på baggrund af dagbog [1844-07-20] : gik til Fru von Serre, der gav mig et meget kjærligt Blad.
das kleine Kaleidoscop von Dresden: det må dreje sig om C. O. Sternaus* "Kaleidoscop von Dresden", som udkom i Magdeburg 1843.
Unter
den für fremde und einheimische Künstler freundlich und bereitwillig geöffneten
Salons zeichnet sich der des Major Serre vor Allem aus. Wer den namen Künstler
trägt, ist empfohlen und findet dort geistige Genüsse aus allen Fächern der
Kunst, die nur irgend in Dresden sich ihm bieten können. Die Salons des Major
Serre versammeln wöchentlich, fast täglich die Notabilitäten Dresdens, und der
fremde Künstler, der dort aufgenommen wurde, findet sich heimisch in der
liebenswürdigen Familie. Seit mehreren Jahren hätte wohl aber auch kein
Künstler sich in Dresden verweilt, ohne diesen Salon zu besuchen. Mit
liebenswürdiger Zuvorkommenheit bewirthet die Hausfrau ihre Gäste, und fern von
aller steifen Convenienz fühlt man sich, umgeben von Künstlern und
Kunstfreunden, entzückt von [von] künstlerischen Genüssen dort so wohl, daß man
sich glücklich schätzen kann, als Gast in diese Räume zu treten. Ein höchst
interessanter, oft dort zu treffender Gast ist der javanesische Prinz Saleh* , der als Geißel des
Königs von Holland*
in Deutschland sich aufhalten soll. Aus seinem dunkelbraunen Gesicht sprechen
ein paar geistreiche Augen und verkünden das glühende Feuer der
transatlantischen Zone. Prinz Saleh* ist Maler und hat Oelgemälde,
Szenen aus seinem Vaterlande, z.B. eine Löwenjagd zu Tage gefördert, in denen
ihm vielleicht kein deutscher Maler nachfolgen kann. Die Bilder athmen Leben,
Tropengluth und die größte Wahrheit. Dem
Anschein nacht geht vom Major Serre, Baron von Brunnow* und Andern die Idee
zur Stiftung eines Tiedgecomité’s* aus, der es sich zur Aufgabe macht,
durch Actien einen Fond zu Preisaufgaben und Unterstützungen für vaterländische
Dichter zu gewinnen. Unter ihrer Leitung wird jetzt ein Tiedge* -Album vorbereitet, das
gute beiträge der besten deutschen und sogar ausländischen Dichter enthalten
soll. Vater Tiedge* , der edle Sänger der Urania, verdient es wohl,
daß man ihm Monumente setzt, die zwar nicht aus Stein gehauen, doch in die
herzen gegraben sind mit ewigen Lettern. Nachdem
ich jetzt dass Feld der Poesie und Musik durchwandert, wende ich mich nun zu
den Tempel und Männern der Malerei, Bildhauerei und Architectur Dresdens. […]
Blandt de saloner, som er venligt og imødekommende åbnet for fremmede og hjemlige kunstnere, udmærker især Major Serres saloner sig. Den der bærer et kunstnernavn, er anbefalet, og finder der åndrige nydelser fra alle kunstens facetter, som overhovedet kan findes i Dresden. Major Serres saloner samler ugentligt, ja næsten dagligt, Dresdens notabiliteter, og den fremmede kunstner, som bliver modtaget der, finder sig straks hjemme i den elskværdige familie. I flere år har ingen kunstner opholdt sig i Dresden, uden også at besøge denne salon. Med elskværdig imødekommenhed beværter husfruen sine gæster, og fjernt fra alle stive konventioner føler man sig omgivet af kunstnere og kunstvenner, så henrykt over de kunstneriske nydelser der, at man kan prise sig lykkelig over at være gæst i disse rum. En højst interessant gæst, som man ofte kan møde der, er den javanesiske prins Saleh* , der skal opholde sig i Tyskland som kongen af Hollands* gidsel. Fra hans mørkebrune ansigt lyser et par åndrige øjne og gengiver den glødende ild fra den transatlantiske zone. Prins Saleh* er maler og har bragt oliemalerier, scener fra sit fædreland, f.eks. en løvejagt for dagen, hvor ingen tysk maler kan følge ham. Billederne ånder af liv, tropeglød og stor sandhed.
Efter alt at dømme har major Serre, baron von Brunnow* og andre undfanget den idé at stifte en Tiedge* komité, som har gjort det til sit formål at danne en fond til prisopgaver og understøttelse af fædrelandske digtere. Under deres ledelse forberedes nu et Tiedge* -Album, som skal indholde gode bidrag fra de bedste tyske, ja sågar udenlandske digtere. Fader Tiedge* , Uranias ædle sanger, fortjener vel, at man sætter ham et monument, som ganske vist ikke er hugget i sten, men dog graveret i hjerterne med evige bogstaver.
Efter at jeg nu har gennemvandret posiens og musikkens område, vender jeg mig mod templet og Dresdens mænd i maleri, billedhuggeri og arkitektur […]
---
Hrn. Burch* : August Bürck* (1805-63), tysk forfatter, g. 1849 m. skuespillerinden Marie Bayer(-Bürck* ), jf. BrevID 16935. HCA havde truffet AB i Dresden forud for besøget på Maxen og traf ham igen smst. 20/7 1844, ved hvilken lejlighed AB* forærede HCA et blad til hans stambog (Album I s. 83). BrevID 20495
bey der Stampe* : baronesse Christine Stampe, f. Dalgas* (1797-1868), g. m. baron Hendrik S.* til baroniet Stampenborg (Nysø m.m.). Kendt som Thorvaldsens* moderlige veninde i årene efter dennes hjemkomst fra Rom i 1838. I 1841 foretog familien Stampe* * og Thorvaldsen* en rejse til Rom, hvor de passerede Dresden og derfra aflagde et ugelangt besøg hos familien Serre på Maxen. Serres havde lært Thorvaldsen* at kende under ægteparrets ophold i Rom 1834-35. FrS og CS* opretholdt også i årene efter 1841 en forbindelse med hinanden. Det vides ikke, om HCA efterkom FrS’s ønske om en Thorvaldsen* -tegning.
21.07.1844 Dagbogsuddrag Søndag 21. Været hos Lüttichau* til Afsked og hos Ramberg* (Altmarkt № 19). En Tigger, der siger han ogsaa er dansk Digter, har været her i Hotellet og vilde have fat paa mig. Hvem kan det være, ærgerlig! – Gik til Fru Decken* skrev i hendes og Døttrenes* * * Album, den kjære, gamle Kone græd og kaldte mig Søn, Claudine* saae mig saa kjærlig i Øiet; jeg maatte ned til Grevinde Egloffstein* , hun vilde absolut tegne mig jeg maatte sidde fra 11 til 1½ [.] Hun var lidt for begeistret, vilde ikke slippe mig, jeg var saa træt og udaset, ogsaa Søsterens* Digte maatte og skulde jeg høre; o, hvor var jeg træt; da jeg endelig slap, kaldtes jeg op til Fru Decken* , hun var saa kjærlig, Claudine* gav mig en Christus efter Guido* , jeg fløj hjem og maatte sluge Maden ved Table d'hotte, saa den trykker mig i Halsen.
Decken* … hendes og Døttrenes* * * Album: BrevID 21502 og BrevID 22676
Wesenstein: Weesenstein, slot ikke langt fra Maxen, beliggede på et klippefremspring i Müglitztal. Bygningshistorien går fra slutningen af 1200-årene til midten af 1800-årene. Tilhørte i tiden 1838-83 som privat ejendom prins Johann* , fra 1853 konge af Sachsen.
Grevinde Egloffstein* : grevinde Caroline Egloffstein* (1798-1868), der var god ven af Goethe* og hofdame hos storhertuginde Maria Pavlovna* af Sachsen-Weimar.
Søsterens* Digte: grevinde Julie Egloffstein* (1792-1869), malerinde.
