Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
08.09.1869
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen am 8. Sptbr. 1869
Verehrter Freund!
Vorüber ist der Tag, der den so gesegnten Knaben nach Kopenhagen führte, um ihn ruhmgekrönt nach 50 Jahren, all die Ovationen hinnehmen zu laßen, die unzählliche Verehrer und Freunde ihn dargebracht – und ich bin begierig davon zu hören. Ich selbst dachte Ihrer und feierte den Tag, durch das Wiedersehen des treuen Freundes Henselt* nach langer Zeit wieder, in Maxen. Da ich gerade den 6ten ihn meinen Wagen schickte, heraus zu holen, legte ich meine Depesche Ihnen zu gratuliren bey, leider ist sie dort vergeßen, zu befördern – und kam ./. Gestern uneröffnet wieder. Daß mir das recht unangenehm können Sie denken, aber Sie zweifeln nicht an meiner Theilnahme, und darum sende ich diesen Brief nach! –
Bald naht die Zeit des lang ersehnten Wiedersehens – und wie schlimm auch die Vergangenheit gewaltet, das treue Herz geht ruhig durch alle Kämpfe – das Meine blieb daßselbe! – Den Tag Ihrer Ankunft werden Sie mir melden rechtzeitig, damit ich Ihnen den Wagen schicken kann, Sie zu holen, da ich selbst nicht die Fahrt machen kann. Die Gegenwart des lieben, innerlich so unverändert gebliebenen Henselt* , ist mir Genuß! Gestern ./. hat er 3 Stunden zum Entzücken gespielt, und in alter Kraft und Feuer! Jeder Ton ist schön bey ihm und er ist und bleibt das Ideal aller Pianisten; Er hat 8 Tage zu seiner [sic] Aufenthalt hier fest gesetzt. Wir kennen ihn seit Novbr l835 also 33 Jahre bereits mit stets gleichen Gesinnungen. Vorigen Monat waren es 50 Jahre, daß ich als noch nicht 18 Jährige junge Frau mit meinem Säugling, in Maxen einzog! Ich ignorirte diesen Tag – da das Haupt fehlte. Ottilie* und Clara Heinke* erwarte ich täglich. – Pastor Fränzel* bereits 82 Jahr alt – ist noch in voller Kraft und Amtsthätigkeit.
Vor einigen Tagen besuchte mich die noch einzig übrig gebliebene Tochter* von Carus* mit ihrer Schwägerin – der Hofräthin* , sie brachten mir ./. das Bild von Frau v. Lüttichau* was Carus* mir ausdrücklich in seinem Testament bestimmt – und ein schönes Öhlbild. Ersteres hing stets über seinen Schreibtisch, es war von Vogelstein* gemalt. Leider verkaufen die Erben das schöne Haus!
Für Heute nochmals einen Herzens Gruß und die wärmsten Wünsche, für eine eben so schöne Zukunft, wie Ihnen die Vergangenheit – so kurz oder lang sie auch Gott gewähren möge
von Ihrer treuergebenen
[ingen underskrift]
Maxen, den 8. sept. 1869
Ærede ven!
Dagen er forbi, hvor den velsignede dreng kom til København, og hvor man har kronet ham efter 50 år, ladet ham tage imod al hyldesten, som de utallige beundrere og venner bragte ham – og jeg er nysgerrig efter at høre derom.
Jeg selv tænkte på Dem og højtideligholdt dagen, ved at gense den tro ven Henselt* i Maxen. Da jeg netop den 6. sendte ham min vogn, for at hente ham herud, vedlagde jeg mit telegram om at gratulere Dem, desværre glemte man at videresende det – og det kom i går uåbnet retur. At det er mig meget ubehageligt, kan De tænke Dem, men De tvivler ikke på min deltagelse, og derfor sender jeg Dem dette brev!
Snart nærmer tiden sig for det længe ventede gensyn – og hvor dårligt end fortiden blev forvaltet, det tro hjerte går roligt gennem alle kampe – mit forblev det samme! – Dagen for Deres ankomst vil De melde mig rettidigt, så jeg kan sende Dem vognen for at hente Dem, da jeg ikke selv kan gøre køreturen. Det er mig en nydelse at have den kære, inderligt så uforandrede Henselt* her! I går spillede han til min henrykkelse 3 timer, med gammel kraft og ild! Hver tone er skøn hos ham og han er og bliver idealet for alle pianister. Han har fastsat sit ophold her til at være 8 dage. Vi har kendt ham siden november 1835, altså allerede 33 år med altid uforandret sindelag. Sidste måned for 50 år siden indtog jeg som 18-årig ung kone med mit spædbarn Maxen. Jeg ignorerede den dag – da overhovedet manglede. Ottilie* og Clara* venter jeg dagligt. – Pastor Fränzel* er allerede 82 år gammel, han er stadig fuld af kraft og embedsdriftighed.
For nogle dage siden besøgte Carus’* eneste tilbageblevne datter* mig sammen med svigerinden, hofrådinden* , de bragte mig det billede af fru v. Lüttichau* , som Carus* udtrykkeligt har bestemt mig i sit testamente – og et smukt oliemaleri. Det første hang altid over hans skrivebord, det var malet af Vogelstein* . Desværre sælger arvingerne det skønne hus.
For i dag endnu en gang en hjertelig hilsen og de varmeste ønsker for en lige så skøn fremtid, som Deres fortid – så kort eller lang som Gud nu vil unde Dem den.
Fra Deres trofaste
[ingen underskrift]
BrevID 19053: FrS-brev af 8/9 1869 (Collin XI, 19/269, billedid 5501-04).
der Tag, der den … Knaben nach Kopenhagen führte: 6. september 1869, 50 års dagen for den fjortenårige HCA.s ankomst til København. Dagen blev fejret med bl.a. festmiddag for ham om aftenen, og kongen udnævnte ham til kommandør af Dannebrog.
meine Depeche: FrS har villet sende HCA en telegrafisk hilsen på 50 års dagen, hvilket man kunne gøre fra Dresden, men ikke fra Maxen.
Vorigen Monat waren es 50 Jahre, daß ich als noch nicht 18 Jährige, junge Frau mit meinem Säugling, in Maxen einzog: Friederike og Anton Serre blev gift 1817, FAS erhvervede godset Maxen i 1819 – formentlig for FrS.s penge – men mærkeligt nok tog hun fejl m.h.t. egen alder og eget barn (i modsætning til adoptivbarnet Carl Serre* ). FrS.s fødselsdag var 28/4 1800, hvilket vil sige at hun i august 1819 har været 19 år gammel. Og ægteparrets eget barn, Johann Friedrich Adolf Serre* , blev først født 18/7 1820 (og døde 25/1 1821), hvorfor han ikke kan have deltaget i ægteparrets "indtog" på Maxen.
Pastor Fränzel* : den mangeårige sognepræst i Maxen.
die noch einzig übrig-gebliebene Tochter von Carus* mit ihrer Schwägerin – der Hofräthin* : CGCs* -datter er Caroline Cäcilie* , se BrevID 19053, svigerinden hed Lina, f. Herbst. Hun* var gift med Carus’* søn, lægen og hofrath Albert Carus* , jf. BrevID 17760.
12.09.1869 Dagbogsuddrag 12.9.1869: Sendt Efterretning om Festen i Kjøbenhavn til Clara Heinke* og Fru Serre.
CH* : (BrevID 25076 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
FS: (BrevID 22415 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
15.09.1869Dagbogsuddrag : Sendt Brev til Fru Serre i Dresden.
(BrevID 22416 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
26.09.1869
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Schloß Maxen am 26. Sptbr[1869]
Theurer, verehrter Freund!
Endlich nach langen Jahren, naht die Stunde, wo wir Sie wiedersehen werden! Mag auch die Zeit, in unser Äußres Furchen gezogen haben, unverändert mit treuen Gesinnungen ist unser Inneres! So seien Sie uns herzl. willkommen! Leider, obgleich ich mich recht erholt habe, darf ich aber die Fahrt nach der Stadt nicht wagen, der ewige Sturm kann ich mir leicht wieder eine Hals-Entzündung zuziehen, ./. welcher ich so oft unterworfen bin, ich ersuche Sie daher mir Zeit und Stunde zu bestimmen, wann Sie ankommen, und wann mein Wagen Sie sofort nach Maxen bringen kann! Clara* und Ottilie Heinke* sind schon seit 10 Tagen hier Sie zu erwarten, müssen aber vor dem 10t Octbr in Berlin zurück sein, weil Clara* unaufschiebbare Geschäfte dort hat! –
Welches Unglück unsere Stadt und unsern armen König* , wieder durch das Abbrennen unsres schönen Theaters betroffen, erfuhren Sie gewiß! Sie finden eine Ruine! Ach, wie Viele, werden Sie vermissen – ./. auch Carus Haus* verödet – bald in fremden Händen!
Nun über Alles mündlich! Fest steht Ihr Lerchenbaum und hat allen Stürmen widerstanden.
Wenn, um 5 Uhr nach Mittag ein Brief auf die Post in Dresden gegeben wird, so erhalten wir ihn den andern Tag Mittags 12 Uhr; kann er nicht mit der Abendpost bis Mügeln, erhalte ich ihn erst den 2t. Tag, bitte das zu berechnen, damit ich noch zur rechten Zeit meine Pferde herein schicken kann! –
Heute Sonnenschein! Er führe Sie in Ihre alte 2t Heimath!
Ihre Fr Serre
Slottet Maxen, den 26. Sep. [1869]
Dyrebare, ærede ven!
Endelig efter mange år nærmer den time sig, hvor vi vil gense Dem! Gid at også den tid, som har trukket furer i vort ydre, må finde vort indre uforandret med tro sindelag! De skal således være hjertelig velkommen!
Desværre, selv om jeg er kommet mig godt, må jeg ikke mere tage turen til byen, den evige storm kan let påføre mig en halsbetændelse igen, som jeg så ofte har lidt af, jeg beder Dem derfor at meddele mig tid og sted, hvor De ankommer, og så kan min vogn straks bringe Dem til Maxen. Clara* og Ottilie Heinke* har allerede ventet på Dem her i 10 dage, men de må være tilbage i Berlin før den 10. oktober, fordi Clara* der har uopsættelige forretninger!
De erfarede sikkert om den ulykke for vor by og vor stakkels konge* , som igen er ramt af, at vort skønne teater er brændt! De vil finde en ruin! Ak, hvor meget vil De savne – også Carus’* hus er tomt, snart på fremmede hænder!
Nu vi vil tale om det hele! Deres lærketræ står fast og har modstået alle storme.
Hvis der kl. 5 om eftermiddagen bliver indleveret et brev på posthuset i Dresden, så modtager vi det næste dag om middagen klokken 12; hvis det ikke kan komme med aftenposten til Mügeln, får jeg det først 2. dag, vær så venlig at tage det i betragtning, således at jeg kan sende mine heste ind i rette tid!
I dag er her solskin! Det vil føre Dem ind i Deres gamle 2. hjemstavn.
Deres Fr. Serre.
BrevID 13734: FrS-brev af 26/9 1869 (Collin XI, 106, billedid 4837-38).
Datering: det mgl. årstal er 1869, hvilket bl.a. fremgår af meddelelsen om teaterbranden i Dresden. - https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Der_Brand_des_Hoftheaters_in_Dresden_1869.jpg 21-9-1869
Schloß Maxen: det er bemærkelsesværdigt, at FrS kun denne ene gang betegner Maxen som et "slot".
Clara* und Ottilie Heinke* … müssen vor dem 10t Octbr in Berlin zurück sein: ved HCA.s ankomst til Maxen (3/10) forefandt han de to søstre, af hvilke Ottilie H.* på ham "gjør Indtryk af en ældre, stille, fornuftig Pige" (Dbg. VIII, 267), i modsætning til FrS, som normalt omtaler Ottilie* som "mindre sympatisk". De to søstre blev på Maxen til 7/10.
damit ich noch zur rechten Zeit meine Pferde herein schicken kann: FrS.s omhu ved modtagelsen af sin danske gæst svigtede ikke. Ved sin ankomst til Dresden 2/10 blev HCA modtaget af selskabsdamen Margaret Thomas* , som med beklagelse måtte meddele, at adoptivsønnen Carl Serre* for tvingende forretningers skyld havde måttet disponere over befordringen. HCA tilbragte derfor natten på Hotel Bellevue – med udsigt til den udbrændte teaterbygning – men næste dag kl. 9 kom han med FrS.s vogn til Maxen.
30.09.1869Dagbogsuddrag : Sendt Brev til Fru Serre at jeg kom paa Løverdag.
(BrevID 22417 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
02.10.1869 Dagbogsuddrag Løverdag 2den. […]— Kjørt Klokken ½9 til Jernbanen; kom i Vogn med et Ægtepar og deres løslokkede Datter, de talte engelsk, hun godt Tydsk, jeg roste det og hun svarede at hun var Dansk fra Amerika, hedte troer jeg Berg. Før 12 var jeg i Dresden hvor Frøken Margareth* tog mod mig, at Vognen var kommet for at hente mig, men at Carl Serre* i særdeles vigtigt Anliggende for strax at faae talt med Moderen havde taget den og at først til Aften kom den[,] om jeg vilde tage i Hotel og blive til imorgen. Paa Banegaarden var heller ikke en Droske at finde, »der Haussmann« som Margareth* førte med løb efter Een det varede længe. I Hotel Belvue fik jeg et Værelse til Elben, men ikke godt, det blev senere byttet om til eet af de smukkeste i anden Etage. Theatret staaer som en huul Beenrad ligefor. Davidsen* hører jeg er apoplectisk og kan ikke tale. Gik til Stadt Rom, imorges netop var Fru Fremont* og Frøken Raasløff* afreiste men kom igjen om nogle Dage, fandt strax det af S. omtalte Sted paa Pladsen, tre Herrer gik ind, jeg forbi.
at Carl Serre* i et særdeles vigtigt Anliggende for strax at faae talt med Moderen: den særdeles vigtige samtale har utvivlsomt drejet sig om økonomiske anliggender, event. også om den forventede arv efter FAS’ død.
Hotel Belvue: HCA havde tidligere altid boet på Hotel Stadt Rom, men han har åbenbart været så tilfreds med det nye hotel, at han også under næste besøg i Dresden tog ind på dette hotel. Hotellet lå på venstre Elbbred, i umiddelbar nærhed af "das italieische Dörfchen", den udbrændte teaterbygning, det relativt nyopførte Gemäldegalerie, der Zwinger, Katholische Hofkirche og andre seværdigheder.
Fru Fremont* : en amerikansk generalinde, Jessie Frémont, f. Benton* (1824-1902), g.m. John Charles Fremont* (1813-90), amerikansk general. HCA havde lært familien Fremont* * at kende via general Waldemar Raasløff* , der tidl. havde været dansk gesandt i Washington. Familien Raasløff* * var godt kendt i Dresden, hvor den tidl. havde boet i kortere tid.
03.10.1869 Dagbogsuddrag Søndag 3. Om Natten stærk Lyn og Torden. Oppe Kl 6½ gik ud at friseres; kold Luft; tynd Mave. Klokken henimod 9 kjørte jeg hen til Fru Serres Gaard hvor hendes Vogn holdt med Frøken Margarith* og vi kjørte i friskt Veir, kold Blæst men Solskin til Maxen; næsten Alle jeg spurgte hende om af gamle Bekjendte vare døde. Fru Serre modtog mig glad, nedbøiet ældre, brast i Graad, tog mig om Halsen og sank derpaa næsten sammen. Her var Frøken Clara Heinke* og hendes musikalske Søster* der gjør Indtryk af en ældre, stille, fornuftig Pige. Her var en General der har reist op til Vardøhuus og hans unge militaire Søn; den gamle var Ven med den norske Digter Ibsen* og kjendte Frøken Thorgesen* , Digterindens* Datter som i dette Øieblik er i Dresden. Ritzius* , som nu er Kapelmester var her; Generalen* tog bort efter Kaffen. Jeg læste om Aftenen
Her var Frøken Clara Heinke* og hendes musikalske Søster* : den musikalske søster Ottilie Heinke* var ikke alene musikalsk, hun drev det også til at komponere.
en General der har reist op til Vardøhuus og hans unge militaire Søn: hverken fader el. søn kan identificeres.
den norske Digter Ibsen* : Henrik Ibsen* (1828-1906), den berømte norske digter, som HCA – ejendommeligt nok – først lærte at kende i 1870
Frøken Thorgesen* , Digterindens* Datter: Marie Thoresen* (1834-74), datter af den dansk-norske forfatterinde Magdalene Thoresen, f. Kragh* (1819-1903) og søster til Susanna Ibsen* , digterens kone.
Ritzius* : Karl August Riccius* (1830-93), hvis musikalske uddannelse FrS i sin tid havde påtaget sig, violinist og komponist og på daværende tidspunkt kgl. musikdirektør i Dresden. –
04.10.1869 Dagbogsuddrag Mandag 4. Koldt. Spadserede til mit Fyrretræ, paa dette var af Frøken Heinke* hængt en Blomsterkrands, ligesaa paa mit Egetræ i Haven. Læste til Frokost læste til Aften.
05.10.1869 Dagbogsuddrag Tirsdag 5. Sendt Brev til Fru Collin* og deri til Fru Drevsen* , samt til Excellensen Moltke* paa Glorup. Gik til mit Træ, føler mig ikke glad, jeg er geneert ved den hele Omgivelse, min fædrelandske Følelse har ligesom for fine Nærver. Slet ikke endnu rigtig glad ude; det Brev Grevinde Holstein* gav mig til Fru Serre var om hun vilde skaffe mig Een at reise med, eller en paalidelig Tjener! Tak! det er vist godt meent, men underligt arangert. Her er til Frokost og Middag en Grevinde Sauermar* fra Berlin, men født [i] Wien. – Regnveir. Frøken Heinke* , Componistinden spillede for mig nogle »Børne-Compositioner«; gav dem mere betegnende Navne end hun, saaledes »Gehe ich in die Welt hinein, muss ich ein Trompeter sein«, »Kleine Jungen tantzen in grossen Stiefeln,« »Mütterlein erzählt!« Hørt Søsteren* læse Digte af en ung Baron Düring* , der ønskede min Dom.
Brev til Fru Collin* og deri til Fru Drewsen* : jf. BEC brev 631, til Fru Collin; * , BrevID 13742. - Brevet til Fru Drewsen* (BrevID 23922 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
samt til Excellensen* paa Glorup: til grev Moltke-Huitfeldt* : (BrevID 23923 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Grevinde Sauermar* fra Berlin: Roda von Saurmar-Stenzendorf, f. grevinde von Wurmbrand-Stuppenbach* (1844-1916), g. 1867 med ritmester Joseph-Johan v. Saurmar-Stenzendorf* .
Baron Düring* : kan ikke umiddelbart identificeres.
06.10.1869 Dagbogsuddrag Onsdag 6. Koldt og graat. Frøken H* har læst Oversættelsen af »Peiter, Peter og Peer«. – Sendt Brev til Fru Henriques* . Til Middag kom her en Hr........fra Kassel og en holsteensk Contesse Baudissin* som engang fra Wien siger hun har sendt mig Oversætte[lser af] flere af mine Digte og jeg skrevet til; hun læste af disse Digte[t] Jette Wulff* . Her var Bondekonen Frau Kunze* , som digter, hende var det som forleden bankede paa sit Vindue ad mig. Hun havde ifjor bragt Kongen* et Digt og blev ført til ham af to Soldater, een af Cavaleriet og een af Infanteriet, sagde hun; Frøken Heinke* vilde male hende, hun sagde nei, for de som male ere udsendt af Frimurerne og saa bliver Billeder[ne] siden gjorte uanstændige og saa gaaer man og har en ond Samvittighed. Da sagde Frøkenen, men Christus lod sig ogsaa afmale og han havde jo deraf ingen ond Samvittighed. Det forstod Konen og lod sig da tegne af, var tilfreds med Portrættet, kun at der var Skygge paa den ene Side af Ansigtet bemærkede hun at saadan en sort Plet havde hun ikke da hun jo vaskede sig. Om en anden Kone fortalte Frøken H* at denne bad at male hendes Søn, ja jeg vil gjøre det imorgen, da jeg kun har et Par Dage at blive her, da maa han være her, det kan han ikke; naar da! om et Par Aar, svarede Konen, han er jo paa Reise og derfor er det jeg gjerne vil have hans Portræt.
Frøken H. har læst Oversættelsen af "Peiter, Peter og Peer": Clara Heinke* har åbenbart fortsat oversat HCA-arbejder til tysk.
Brev til Fru Henriques* : jf. BHenriques brev 67. BrevID 13744
Contesse Baudissin: Thekla von Baudissin* (1812-85), forfatterinde og oversætterinde, søster til W.v.Baudissin* .
Frau Kunze* , som digter: kan ikke identificeres.
