26.09.1869
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Schloß Maxen am 26. Sptbr[1869]
Theurer, verehrter Freund!
Endlich nach langen Jahren, naht die Stunde, wo wir Sie wiedersehen werden! Mag auch die Zeit, in unser Äußres Furchen gezogen haben, unverändert mit treuen Gesinnungen ist unser Inneres! So seien Sie uns herzl. willkommen! Leider, obgleich ich mich recht erholt habe, darf ich aber die Fahrt nach der Stadt nicht wagen, der ewige Sturm kann ich mir leicht wieder eine Hals-Entzündung zuziehen, ./. welcher ich so oft unterworfen bin, ich ersuche Sie daher mir Zeit und Stunde zu bestimmen, wann Sie ankommen, und wann mein Wagen Sie sofort nach Maxen bringen kann! Clara* und Ottilie Heinke* sind schon seit 10 Tagen hier Sie zu erwarten, müssen aber vor dem 10t Octbr in Berlin zurück sein, weil Clara* unaufschiebbare Geschäfte dort hat! –
Welches Unglück unsere Stadt und unsern armen König* , wieder durch das Abbrennen unsres schönen Theaters betroffen, erfuhren Sie gewiß! Sie finden eine Ruine! Ach, wie Viele, werden Sie vermissen – ./. auch Carus Haus* verödet – bald in fremden Händen!
Nun über Alles mündlich! Fest steht Ihr Lerchenbaum und hat allen Stürmen widerstanden.
Wenn, um 5 Uhr nach Mittag ein Brief auf die Post in Dresden gegeben wird, so erhalten wir ihn den andern Tag Mittags 12 Uhr; kann er nicht mit der Abendpost bis Mügeln, erhalte ich ihn erst den 2t. Tag, bitte das zu berechnen, damit ich noch zur rechten Zeit meine Pferde herein schicken kann! –
Heute Sonnenschein! Er führe Sie in Ihre alte 2t Heimath!
Ihre Fr Serre
Slottet Maxen, den 26. Sep. [1869]
Dyrebare, ærede ven!
Endelig efter mange år nærmer den time sig, hvor vi vil gense Dem! Gid at også den tid, som har trukket furer i vort ydre, må finde vort indre uforandret med tro sindelag! De skal således være hjertelig velkommen!
Desværre, selv om jeg er kommet mig godt, må jeg ikke mere tage turen til byen, den evige storm kan let påføre mig en halsbetændelse igen, som jeg så ofte har lidt af, jeg beder Dem derfor at meddele mig tid og sted, hvor De ankommer, og så kan min vogn straks bringe Dem til Maxen. Clara* og Ottilie Heinke* har allerede ventet på Dem her i 10 dage, men de må være tilbage i Berlin før den 10. oktober, fordi Clara* der har uopsættelige forretninger!
De erfarede sikkert om den ulykke for vor by og vor stakkels konge* , som igen er ramt af, at vort skønne teater er brændt! De vil finde en ruin! Ak, hvor meget vil De savne – også Carus’* hus er tomt, snart på fremmede hænder!
Nu vi vil tale om det hele! Deres lærketræ står fast og har modstået alle storme.
Hvis der kl. 5 om eftermiddagen bliver indleveret et brev på posthuset i Dresden, så modtager vi det næste dag om middagen klokken 12; hvis det ikke kan komme med aftenposten til Mügeln, får jeg det først 2. dag, vær så venlig at tage det i betragtning, således at jeg kan sende mine heste ind i rette tid!
I dag er her solskin! Det vil føre Dem ind i Deres gamle 2. hjemstavn.
Deres Fr. Serre.
BrevID 13734: FrS-brev af 26/9 1869 (Collin XI, 106, billedid 4837-38).
Datering: det mgl. årstal er 1869, hvilket bl.a. fremgår af meddelelsen om teaterbranden i Dresden. - https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Der_Brand_des_Hoftheaters_in_Dresden_1869.jpg 21-9-1869
Schloß Maxen: det er bemærkelsesværdigt, at FrS kun denne ene gang betegner Maxen som et "slot".
Clara* und Ottilie Heinke* … müssen vor dem 10t Octbr in Berlin zurück sein: ved HCA.s ankomst til Maxen (3/10) forefandt han de to søstre, af hvilke Ottilie H.* på ham "gjør Indtryk af en ældre, stille, fornuftig Pige" (Dbg. VIII, 267), i modsætning til FrS, som normalt omtaler Ottilie* som "mindre sympatisk". De to søstre blev på Maxen til 7/10.
damit ich noch zur rechten Zeit meine Pferde herein schicken kann: FrS.s omhu ved modtagelsen af sin danske gæst svigtede ikke. Ved sin ankomst til Dresden 2/10 blev HCA modtaget af selskabsdamen Margaret Thomas* , som med beklagelse måtte meddele, at adoptivsønnen Carl Serre* for tvingende forretningers skyld havde måttet disponere over befordringen. HCA tilbragte derfor natten på Hotel Bellevue – med udsigt til den udbrændte teaterbygning – men næste dag kl. 9 kom han med FrS.s vogn til Maxen.
