The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. oktober 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

631. Til Henriette Collin.

Maxen i Sachsen den 4 Oct 1869

Kjre Fru Collin !

Ved min Afreise fra Holsteinborg skrev jeg Deres Mand til, samme Dag forlod jeg de kjre Venner der. Grevinden som da var alene hjemme med Brnene lod alle Gaardens Folk samle sig ved min Reise, og de bragte mig 3 Jublende Hurra, de sidste fr jeg forlod Sjlland. Jeg overnattede i Korsr for at vre der betids til Overfarten og fandt paa Skibsbroen i Nyborg Grev Moltkes Vogn der i fem Qvarteer frte mig til Glorup, hvor jeg ikke i erholdt mine to sdvanlige hyggelige men smaa Vrelser, derimod to af de strste i Stue-Etagen hvor ellers fr kun de fornemste Gjeste[r] indqvarteres. Fru Scavenius og Luzia var der i Besg saa lnge som jeg, og paa fjerde Dag gik det da ud i Verden. I Nyborg, hvor jeg satte mig i Banetoget traf jeg sammen med Franskmanden Martin, som var med til min Fest; han syntes meget glad over Afladet og jeg var ham til nogen Nytte gjennem Hertugdmmerne da han kun talte Fransk. Jeg blev et Dgn i Hamborg, men besgte kun Henriques Broder, som er gift med en elskvrdig svensk Dame. Dagen derpaa drog jeg til Braunschweig hvor jeg overnattede og kom nste Dag, seent paa Aftenen, til Leipzig. Det var Messetid og alle Hoteller overfyldte, jeg maatte til min rgrelse heelt op under Taget, dog nste Dag skaffede Verten mig den bedste Stue paa frste Sal, og da det travle Liv i Messetiden interesserede mig blev jeg der i to Dage; talte med vor Landsmand Consul Lorch, men hvis Indbydelse til Middag jeg dog ikke modtog701, da jeg saa skulde en Miilsvei ud paa Landet. Jeg var i det nye Theater, en Praktbygning; man gav, syntes det, kun Operaer, Ugens Repertoire var Rienzi af Wagner, Prciosa, Stradelta og igjen Rienzi. Jeg var der til Stradella, og Directeuren Digteren Laube talte jeg der med. Iforgaars kom jeg til Dresden, men da Fru Serre temmeligt seent hrte om mit Komme, indtraf hendes Vogn frst igaar og jeg kom da hertil ud paa Eftermiddagen. Hun var blevet meget gammel, maa lade sig bre op af Trapperne; hun kom i strk Bevgelse ved at see mig, faldt mig om Halsen, grd og var ved at synke om. Ogsaa Frken Heinke var der med sin Sster; man havde pyntet min Stue med Guirlander, og Blomster-Bouquetter, det af mig plantede Egetr har naaet en Hide afvist 7 Alen, mit Fyrretr staaer endnu mgtigere; paa begge vare ophngte Krandse. Nsten Alle jeg sprge[r] om, ere dde. Det gamle Slot Maxen staaer imidlertid, i sin gamle tunge, kluntede Skikkelse, men med den samme Hjertelighed inde; rsteds, ehlenschlger, Thorvaldsens og en Mngde Landsmnds Billeder hilse mig. Ligesaa qvlende varmt det var i Leipzig, lige saa friskt kjligt er her oppe i Bjergene.–5 a 6 Dage bliver jeg her ganske vist, tager da ind til Dresden for der at blive een Dag og gjensee Billedgalleriet, Theatret er desvrre afbrndt, en srgelig Ruine, og Ulykken er skeet ved magels Ligegyldighed, ved Experimenter med brndbare Sager, oppe paa Loftet, lige over Lysekronen; Theater Intendante[n] bliver strkt angrebet for sin Mangel paa Agtsomhed med hvad der foregaaer. Fra Dresden gaaer jeg over Prag og Brnn, bliver vel en Dags tid hvert Sted, men jeg sprger ikke om Breve fr jeg naaer Wien, som vil skee om 10'ndash;14 Dage. Der haaber jeg poste restante at hre fra Hjemmet. De har endnu slet ikke udtalt Dem om min Fest; fra Fru Raaslf har jeg derimod i Leipzig fundet Brev, hun var aldeles opfyldt af den og fandt den lykkedes, som sjlden nogen anden.

Hils Deres Mand Louise og Jonas. Siig til ham at jeg sover nu paa Maxen i samme Stue hvor vi eengang boede og jeg derfor702 ret Tnker paa Ha. Siig mig om jeg ved sidste Trkning vandt i Lotteriet, husk Deres Brodere at forny min Seddel, hils ham og Frue.

Deres taknemlig, hengivne

H.C.Andersen

[I Margen:] E.S. Endnu kan jeg ikke ret sige at jeg som fr, er glad ved at reise! men det kommer.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost