Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre

26.07.1861 Dagbogsuddrag Fredag 26. Karlen vækkede mig halv 6 istedetfor Klokken 6; Jonas* gnaven, mit Uhr stod; vi kom afsted fra Byen 8 ¼ deel; en særdeles smuk Egn, ved Waldau; over Riesa kom vi Klokken 12 til Dresden hvor Serres Vogn og Kudsk tog mod os paa Jernbanen; Miss Margrethe* var i Byen for at  tage imod os og give os Middag, Fru Serre var for angrebet til at kjøre ind, men havde skrevet til Fru Hahn* om at være ved Modtagelsen; efter Middagsbord kjørte vi, halv fire til Maxen i en brændende Solhede og bleve hjerteligt modtagne; her var Gen[er]alinde* ............ fra Berlin med sin Sønnedatter,  Fru Falkenstein* med sin Søn* . Jeg gik med Jonas* ud til mit Træ, som Gartneren kom at bekrandse; det blev uroligt Veir. Jeg læste et Par Eventyr, og gik saa halv elleve tilsengs.

over Riesa kom vi Klokken 12 til Dresden: "vi" vil sige HCA og hans rejseledsager, Jonas Collin den yngre* (1840-1905), søn af Edvard* og Henriette Collin* .

Miss Margrethe* var i Byen for at … give os Middag: Miss Margrethe* var FrS.s selskabsdame Miss Margaret Thomas, jf. BrevID 17156.

Fru Serre havde skrevet til Fru Hahn* om at være ved Modtagelsen: den som " Fru Hahn* " benævnte kvinde var en yngre veninde til FrS, Hedwig Hann von Weyhern, f. von Albedyll* (1822-64).

Generalinde* … med sin Sønnedatter, Fru Falkenstein* med sin Søn: Ida von Vogel, f. von Glasenapp* (1797-1866), sønnedatterens navn kendes ikke; Elise Falkenstein* , f. von Erdmannsdorff /1806-68), enke efter overbibliotekar Constantin Falkenstein* , og sønnen Arthur Falkenstein* (1845-?). –

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

27.07.1861 Dagbogsuddrag Løverdag 27. Drømt om Jette Wulff* . Smukt Veir. I Nat Klokken halv to kom Hentzelt* og hans Frue* fra Gersdorf han gav mig tre Kys, et paa hver Kind, og eet paa Munden, det fik jeg igjen i Eftermiddag da jeg havde Læst Valdemar Daa, Børnesnak og Sommerfuglen [.] Deiligt spillede han for os. Brev fra Jette Collin* , med gamle Collin* gaaer det ned ad mod Graven; igjen et Tilbagefald. – Læst Eventyr og faaet Kys af Henselt* .

Brev fra Jette Collin* : jf. BEC brev 378. BrevID 10266

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 10266

28.07.1861 Dagbogsuddrag Søndag 28 Serres Fødselsdag. Udenfor Krandse og Flag; Musik, baade af omvandrende Musikanter og af Regements Musiken i Dresden. Brev fra Storhertugen* af Weimar. Henselt*   spillet smukt. Af de mange forventede Fremmede kom næsten Ingen da det blev Regn og Storm. Ved Bordet udbragte  jeg paa Tydsk Skaal for Fru Serre, for Henzelt* og for Carl Serres* Børn* * * . Serre mærkværdig stille og forknøt. Det er Storm, saa at et stort Træ er blæst om. Jeg fik i Dag vist 18 Kys af Hentzelt* og eet af hans Frue* .

Brev fra Storhertugen* af Weimar: jf. BCarl Alexander brev 163, BrevID 10259 det sidste brev fra storhertugen* inden en lang pause i brevvekslingen, der varede helt til 1874, hvor Carl Alexander* havde erfaret, at HCA var syg i København og i den anledning sendte ham et telegram.

Skaal for Carl Serres Børn: sønnerne Clemens S.* (1856-1920), Anton S.* (1857-1931) og Karl S.* (1859-69).

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 10259

29.07.1861 Dagbogsuddrag Mandag 29. Imorges Klokken otte før jeg kom op reiste Henzelts ogsaa Serre tog til Byen. Gik med Jonas* til Marmorbruddet men blev meget nærveus[,] den unge Cohen* afreist. Sendt igaar til Frøken Heinke* , en Photographie af »Leonardo da Vincis* Nadveren«. Veiret koldt. Skrevet Sølvbryllups Sang til Eduard* og Jette Collin* . Læst om Aftenen. Brev til Jonna* .

den unge Cohen* : Hermann Cohen* (1842-1918), filosof, ven med Liszt* ,

en Photographie af " Leonardo da Vincis* Nadveren": Leonardos* berømte vægmaleri i klostret Santa Maria della Grazie i Milano (1495-98).

Sendt igaar til Frøken Heinke* : (BrevID 25124 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

Skrevet Sølvbryllups Sang til Eduard* og Jette Collin* : ægteparret Collin kunne have holdt sølvbryllup 10/8 1861, men dagen blev ikke markeret, da gamle Jonas Collin* på daværende tidspunkt lå for døden.

Brev til Jonna* : brevet til Jonna Stampe* : (BrevID 10273 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev).

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 25124, 10273

30.07.1861 Dagbogsuddrag Tirsdag 30. Deiligt, varmt Solskins Veir. Brev til Jonna* og Fru Collin* . Reenskrevet Historien om Sølvskillingen. Brev til Jette Collin* . Brev fra Bjørnson*

Brev til Jonna* : formentlig (BrevID 10273 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

 og Fru Collin* [og gentaget i sidste linie:] Jette C:* (BrevID 21833 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

Reenskrevet Historien om Sølvskillingen: HCA påbegyndte historien i Firenze juni 1862, 1. renskrift var den her nævnte på Maxen og sidste do. på Christinelund aug.1/2 1865, jf. Erik Dal* , Eventyr VII, 286.

Brev fra Bjørnson* : brevet, dat. 20.7.1861, BrevID 10261 er gengivet i Anderseniana 2. rk. III:2, pp. 220-68.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 10273, 21833, 10261

31.07.1861 Dagbogsuddrag Onsdag 31.  Klokken 3 imorges kaldte jeg paa Jonas* men fik ham først op Klokken 4, han skulde efter Paafund af Fru Serre gjøre Tour til det sachsiske Schweitzs med den unge Fal­kenstein* ; nede i Dalen traf de Postvogn fra Glasværket og kunde kjøre til Müchlitz, der var Jernbane; de skulde bestige Bastei, seile i aften til Dresden og der boe i Serres Huus, sove i »Kinderstub«; Fru Serre kjørte ind Klokken 3, jeg gav Nattøi og Plaid samt et Par Ord til Jonas* , det er trykkende hedt. Tilaften Tordenveir.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

01.08.1861 Dagbogsuddrag Torsdag den første August. Trykkende varmt; skrevet utrætteligt paa min sweitzer Historie, saa at jeg var træt og ør. Til Aften kom Generalinde Vogels* Sønnesøn* , en tyveaarig preusisk Officeer; jeg fik Brev fra Hartmann* . I et Brev fra Fru Serre fortaltes at Jonas* og Arthur Falkenstein* kom igaar Aftes til Dresden før Uveiret brød løs og at de strax gik i Theatret og saae Pigen fra Orleans; i Dag havde Jonas* været hos Reichenbach* . – Jeg var træt og gik tidlig op.

skrevet utrætteligt paa min sweitzer Historie: hermed mener HCA eventyret "Iisjomfruen", som har en indviklet tilblivelseshistorie, jf. Erik Dal* i Eventyr VII, 261 ff. Som det fremgår af de efterfølgende dagbogs­notitser, skrev HCA flittigt på "Iisjomfruen" under opholdet på Maxen 1861.

Generalinde Vogels* Sønnesøn* , en tyveaarig preusisk Officer: Alexander von Vogel* (1841-89), sen. kaptajn i den preussiske hær.

Brev fra Hartmann* : jf. BHartmann brev 554. BrevID 10268

de gik i Theatret og saae Pigen fra Orleans: Fr. Schiller* s "Die Jungfrau von Orleans".

Reichenbach* : Ludwig Reichenbach* (1793-1879), professor i botanik ved det kirurgisk-medicinske akademi i Dresden, samt direktør for det kgl. naturaliekabinet og den botaniske have i Dresden. –

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 10268

02.08.1861 Dagbogsuddrag Fredag 2. Klokken 10 kom Jonas* med straalende Ansigt, han havde moret sig godt; Fru Serre foræret ham et Album til sine Portræt-Photographier; jeg betalte ham hvad hans Udflugt havde kostet ham (2 preusiske Thaler.) Sendt Brev til Mathilde Ørsted* . Skrevet meget paa Iisjomfruen. Fandt i Skoven et Pindsviin, løb hjem og kaldte paa Jonas* , Dyret laae der endnu da vi kom. – Jeg fik min Gevinst i Schiller* lotteriet to Saxe og en Kniv, Fru Serre forærede mig 3 Photograph[i]er  af Dresden.

Brev til Mathilde Ørsted* :  BrevID 18329

Gevinst i Schiller* -lotteriet: det " Schiller* National-Lotterie", som FAS havde taget initiativet til og hvor hvert lod gav gevinst.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 18329

03.08.1861 Dagbogsuddrag Løverdag 3 Meget varmt; skrevet paa Eventyret: Iisjomfruen. 

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

04.08.1861 Dagbogsuddrag Søndag 4. Om Eftermiddagen kjørt over at besøge Amtmand Schmalz* og see hans Villa, den var et almindelig Huus paa tre Etager, Væggene lugtede af Vandfarve, der var ingen Træer tæt ved Huset; en viid Udsigt og Elben der krummede  sig smukt, men kjedeligt i Længden; han drog mig afsted at see sin »Park«, sit »Bastei«, jeg var udaset og kjed der af, tog afsted efter en Times Forløb gjennem den smukke Kløft forbi Vesenstein og var hjemme halv syv.

kjørt over at besøge Amtmand Schmalz* : amtmanden kan være identisk med den i Dagbog [1857-08-04]. nævnte amtsfysikus, med bopæl i Pirna. Denne aflagde genvisit på Maxen 7/8 Adressbuch 1861 oplyser, at der bor en Medizinalrath Eduard Schmalz* . Hans årstal er 1801-71.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag