04.08.1861 Dagbogsuddrag Søndag 4. Om Eftermiddagen kjørt over at besøge Amtmand Schmalz* og see hans Villa, den var et almindelig Huus paa tre Etager, Væggene lugtede af Vandfarve, der var ingen Træer tæt ved Huset; en viid Udsigt og Elben der krummede sig smukt, men kjedeligt i Længden; han drog mig afsted at see sin »Park«, sit »Bastei«, jeg var udaset og kjed der af, tog afsted efter en Times Forløb gjennem den smukke Kløft forbi Vesenstein og var hjemme halv syv.