26.07.1861 Dagbogsuddrag Fredag 26. Karlen vækkede mig halv 6 istedetfor Klokken 6; Jonas* gnaven, mit Uhr stod; vi kom afsted fra Byen 8 ¼ deel; en særdeles smuk Egn, ved Waldau; over Riesa kom vi Klokken 12 til Dresden hvor Serres Vogn og Kudsk tog mod os paa Jernbanen; Miss Margrethe* var i Byen for at tage imod os og give os Middag, Fru Serre var for angrebet til at kjøre ind, men havde skrevet til Fru Hahn* om at være ved Modtagelsen; efter Middagsbord kjørte vi, halv fire til Maxen i en brændende Solhede og bleve hjerteligt modtagne; her var Gen[er]alinde* ............ fra Berlin med sin Sønnedatter, Fru Falkenstein* med sin Søn* . Jeg gik med Jonas* ud til mit Træ, som Gartneren kom at bekrandse; det blev uroligt Veir. Jeg læste et Par Eventyr, og gik saa halv elleve tilsengs.
over Riesa kom vi Klokken 12 til Dresden: "vi" vil sige HCA og hans rejseledsager, Jonas Collin den yngre* (1840-1905), søn af Edvard* og Henriette Collin* .
Miss Margrethe* var i Byen for at … give os Middag: Miss Margrethe* var FrS.s selskabsdame Miss Margaret Thomas, jf. BrevID 17156.
Fru Serre havde skrevet til Fru Hahn* om at være ved Modtagelsen: den som " Fru Hahn* " benævnte kvinde var en yngre veninde til FrS, Hedwig Hann von Weyhern, f. von Albedyll* (1822-64).
Generalinde* … med sin Sønnedatter, Fru Falkenstein* med sin Søn: Ida von Vogel, f. von Glasenapp* (1797-1866), sønnedatterens navn kendes ikke; Elise Falkenstein* , f. von Erdmannsdorff /1806-68), enke efter overbibliotekar Constantin Falkenstein* , og sønnen Arthur Falkenstein* (1845-?). –