Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
05.08.1861 Dagbogsuddrag Mandag den 5 Sendt Brev til Jette Collin* . Imorge[s] før vi kom op var Frøken Wallerstoff* uden Farvel afsted. Fru Hahn* indtraf; spadseret i den varme brænde[nde] Sol. Gik om Aftenen til Finkenfang. Foræret Minna* , Fru Berg* og Margaretha* min Photographie.
Sendt Brev til Jette Collin* : jf. BEC brev 380. – BrevID 10282
Foræret Minna* , Fru Berg* og Margaretha* min Photographie: de tre damer, som til stadighed omgav FrS og var faste medlemmer af husstanden: FAS.s kusine Minna Richardi,* husbestyrerinden/veninden Caroline v. Berge* og selskabsdamen Margaret Thomas* .
06.08.1861 Dagbogsuddrag Tirsdag 6 Brev til Frøken Heinke* og Grev von Hardenberg* ; det er en trykkende Varme, Walli Heine* indtruffet. Besøg mod Aften af Skuespillerinden Fru Bouliowski* der ogsaa er Forfatterinde og hendes Mand* , der fra Ungarn besøgte hende. Jeg maatte læse Noget og Børnesnak, hun var meget beskeden, jeg fandt hende ikke saa smuk som hun almindelig siges at være. Brev til Fru Collin* .
Brev til Frøken Heinke* og Grev von Hardenberg* : de to, ikke-bevarede breve er helt sikkert takkeskrivelser for den under 6. august 1861 omtalte illustrerede udgave af 5 HCA-eventyr.
Heinke* (BrevID 22695 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Hardenberg* (BrevID 22696 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Skuespillerinden Fru Bouliowski* : Lilla von Bolyovsky, f. von Szilagyi* (1834-1909). Hendes mand hed Julius v. B* .
Brev til Fru Collin* : jf. BEC brev 380. – BrevID 10282
06.08.1861 https://digipress.digitale-sammlungen.de/view/bsb10505337_00149_u001/3?cq=friederike%20Serre Bekanntlich ist Major Serre, der
Veranstalter der Lotterie zum Besten der Schiller* -Tiedge* -Stiftung, von einem Advocaten Pappermann* in Dresden, Namens eines dortigen Bürgers,
verklagt worden, weil ein Gewinn nicht, wie versprochen war, den Werth eines
Thalers hae. Das Gericht erster instanz hat den Kläger abgewiesen, "weil der
Geldwerth der Gewinne in der Schiller* lotterie nicht nach
der Abschätzung des Hrn. Dr. Pappermann* sondern nach der
bestimmt werde, welche der gebildete Theil des deutschen Volkes ihnen beilege,
und diese Lotterie nicht zur bürgerlichen Geschäftsspeculation, sondern zur
Förderung eines großen sittlichen Zweckes gedient habe." (Also der Zweck
heiligt die Mittel). Som bekendt er major Serre, som
har foranstaltet lotteriet til gavn for Schiller* -Tiedge* -Stiftelsen, blevet indklaget af en advokat Pappermann* , på vegne af en Dresden-borger, fordi en
gevinst ikke, som det var lovet, havde en dalers værdi. Retten har i første
instans afvist klageren, fordi gevinstens pengeværdi i Schiller* lotteriet
ikke bestemmes efter dr. Pappermanns*
vurdering, men bestemmes efter, hvilken værdi den dannede del af det tyske folk
tillægger den, og dette lotteri ikke har tjent til borgerlig
forretningsspekulation, men til at fremme et stort moralsk formål (Altså, målet
helliger midlet).
07.08.1861 Dagbogsuddrag Onsdag 7. Altid varmt; mellem Gigt & Tandpine; læser Kohls* »Alpenreisen« og pynter paa mit Alpeeventyr. Besøg af Amtmand Schmalz* og hans Datter. Majoren reiste imorges ind til Byen. Jonas* nede ved Floden Mügliz og samlede Ametyster.
08.08.1861 Dagbogsuddrag Torsdag den 8. Brev fra en fransk Literat om han maatte oversætte »Kun en Spillemand«, Brev fra Fru Anholm* ,. Brev fra Clara Heincke* . Skrevet paa Iisjomf.
Brev fra en fransk Literat: brevet fra den ukendte litterat kan være et brev dateret juli 1861 fra forfatteren Jules Baissac* (BrevID 18323 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Brev fra Fru Anholm* : brevet fra HCA.s værtinde i Nyhavn 34 (nu 67) (BrevID 23916 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Brev fra Clara Heinke* : (BrevID 23896 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
09.08.1861 Dagbogsuddrag Fredag 9. Besøg af Digterinden, Grevinde Reichenbach* der kom her til Middag og medbragte Gjester, deriblandt en ung Schweitzer (Hentsel?) i Familie med Fröhlichs* * * i Kjøbenhavn, han vilde besøge dem; vilde see alle tydske Hovedstæder og derfor Kjøbenhavn. Koldt og Blæst. Følt mig mindre vel.
Besøg af Digterinden Grevinde Reichenbach* : grevinde Mathilde von Reichenbach* (1821-1902 iflg. Topsøes* navneregister til dagbøgerne, men iflg. Pataky, Lexikon deutscher Frauen der Feder (1898) er forfatterindens fødselsår 1841. Efter et omfattende rejseliv slog hun sig fast ned i Dresden.
Fröhlichs* * * i Kjøbenhavn: må være maleren og tegneren (samt HCA-illustratoren) Lorenz Frølich* (1820-81), eller måske snarere dennes forældre, grosserer Johan Jacob Frølich* (1781-1858), g.m. Vilhelmine Tutein* (1790-1881).
10.08.1861 Dagbogsuddrag Løverdag 10. Bestemt at reise ind paa Mandag og derfor begyndt med saa smaat at indpakke; det er graat og koldt. Skriver ideligt paa Eventyret fra Schweiz. I Dag er det Eduard* og Jettes* Sølvbryllups Dag; Fru Serre gav i den Anledning Champagne og vi drak deres Skaal.
11.08.1861 Dagbogsuddrag Søndag 11. I Dag til Middag havde vi Besøg af Geheimeraad Carus* og begge hans Døttre* * , her er i Besøg fra i Forgaars en Dr Klein* med Kone fra Berlin han er en Søn af Major Serres Søster* .
Besøg af Geheimeraad Carus* og begge hans Døttre* * : den kgl. livlæge o.m.a. Carl Gustav Carus* var ledsaget af døtrene Marianne Albertine C.* (1814-68) og Caroline Cäcilie C.* (1819-95).
Dr. Klein* med Kone: det vides ikke, hvad der berettigede Klein-sønnen (og FAS-nevøen) til at føre doktor-titel, ligeså lidt som hans kones navn kendes. Se nærmere om Kleins i note til dagbog [1855-07-12] .
12.08.1861 Dagbogsuddrag Mandag 12. Kjørt i stegende Solhede ud til Rabenhorst, følte mig der ganske betagen og nervøs, det var en Velgjerning at komme hjem. Afreisen er nu bestemt til Onsdag.
13.08.1861 Dagbogsuddrag Tirsdag 13. Jonas* kjørt med Frøken Seidel* , de fulgte Walli Heine* til Pirna, Jonas* vilde see Sonnenstein. Under mine Arme tager Kløe og det Røde til. Brev til Fru Lind* og Fru Kock* .
Frøken Seidel* : formentlig malerinden og forfatterinden Louise Seidler* (1786-1866) fra Weimar.
Sonnenstein: slottet Sonnenstein ved Pirna har haft en særdeles omskiftelig historie, fra den tidlige middelalder til vore dage. I perioden 1811-1939 blev dets bygninger anvendt som sindssygeanstalt og som sådan var det velrenommeret, hvilket måske var den unge Jonas Collins* bevæggrund til at besøge stedet. Det fortælles, at når komponisten Robert Schumann* besøgte Maxen, ville han ikke bo i et værelse med udsigt til Sonnenstein, idet han forventede, at han ville ende sine dage på denne "Heilanstalt".
Brev til Fru Lind* og Fru Koch* : brevet til Louise Lind* (BrevID 23917 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev). - Brevet til Ida Koch* , jf. BFW brev 126 (dat. 11/8) BrevID 18331