Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
01.11.1860 Dagbogsuddrag Torsdag 1ste November. Brev til Clara Heinke* . Meget koldt; frosset Tagene hvide. Afskeds Vesit hos Maleren Mayer* . Kjørt til Frøken Feuerheerd* der boer Wienerstrasse № 6 meget smukt; jeg saae hendes yngre Søster* . Besøgt Hofraad Pabst* og traf hans Frue* der lovede mig at besørge Musiken til Liden Kirsten. Om Aftenen i sidste Concert af Clara Schumann* og Joachim* ; var i deres Værelse; maatte sidde paa et Bord, hvor ogsaa Joachim* sad og stemte. Fru Garique-Schnor* sang smukt en characteristisk Sang af Löwe* ; hun fortalte mig at hendes Mand* særdeles holdt af mig og at han havde componeret Musik til Agnete.
Brev til Clara Heinke* : (BrevID 23890 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Besøgt Hofraad Pabst* og traf hans Frue* … Musiken til Liden Kirsten: ved opførelsen af "Liden Kirsten" (ty. "Klein Karin") benyttedes J.P.E. Hartmanns* musik. –
Fru Garique-Schnor* : Malvina Garriques-Schnorr* (1832-1904), g.m. operasangeren Ludwig Schnorr von Carolsfeld* (1836-65). Det har nok glædet HCA, at denne har interesseret sig for hans "Agnete og Havmanden" (1834).
Løwe* : Carl Löwe* , også stavet Loewe* (1796-1869), komponist, som gik under navnet "Nordtysklands Schubert"* .
02.11.1860 Dagbogsuddrag Fredag 2 den. Fik Brev fra Delbanco* ved Lorck* . Lorck* skrev at det hele var en Misforstaaelse, at der var skrevet til Genf og at jeg stod uden Skyld; det satte mig i Humeur; saa læser jeg hos Barberen Anmældelse af »Schule des Lebens« som jeg har dadlet og nu siges mig den Uartighed at det har Lighed med de fadeste Sager af en vis Hanss Christian Andersen. Blev ærgerlig. Det skal være skrevet af den Tydsker her i Dresden som skrev mig danske Breve til og vilde have Correspondent Efterretninger for sit Blad her og som jeg ikke svarede, han er altsaa vred. Senere kom Geheimeraad Lüttichau* for at spørge mig fra Kongen* om det var afgjort at jeg reiste i morgen tidlig, da ellers Konge* n ønskede at høre mig læse imorgen Aften; jeg svarede da, at naar Kongen* vilde have det da opgav jeg Reisen og pakkede igjen ud; bliver altsaa endnu en Dag længer. I Theatret Richard den 3* mesterlig; især Scenen hvor Moderen har forbandet ham; men det Hele er oprørende at see. Udbruddet »en Hest en Hest!« blev sagt i den høieste Fortvivlelse i den ene Replik fornam man Straffens Nemesis. – Brev fra Klaus Groth* i Kiel.
Brev fra Delbanco* ved Lorck* : Hermed sluttede "affæren Kertbeny* ". – HCA citerer Lorcks* brev i brev til Edvard Collin* : https://andersen.sdu.dk/brevbase/brev.html?bid=9950
(BrevID 23915 Vi har desværre ingen tekstudgave af brev)et fra Delbanco.
I Theatret Richard den 3die: Shakespeares* tragedie med Bogumil Dawison* i hoved- og titelrollen. –
Brev fra Klaus Groth* i Kiel: BrevID 18260 .
03.11.1860 Dagbogsuddrag Løverdag 3 die. Altsaa ikke afreist; graat, raat Veir. Om Aftenen Klokken halv 9 kjørte jeg til Slottet, anden Etage Dronningens* Værelse. Kongen* og Dronningen* modtoge mig høist naadigt, her var Kongens* Søster Amalie* , som har skrevet flere Theaterstykker, hun saae kun med det ene Øie, hun og en Søster af hende vare begge tarveligt klædte. Prindsesse Sidonie* : »ja hende kjender De nok ikke igjen!« sagde Kongen* . Her var Prinds Georg* og hans Gemalinde* , en Datter af Maria da Gloria* i Portugal. Flere Hofherrer og Damer. Vi drak Thee og jeg læste da: den deiligste Rose. Fem fra en Ærtebælg. Barnet i Graven. Noget og Pen og Blækhuus; derpaa fik vi Aftensmad, jeg sad ved Prinds Georg* , der tog mit Lommetørklæde op til mig da jeg tabte det; siden, da Laqaien tog af Bordet sad jeg med Lommetørklædet. »De beholder Servietten!« sagde han, det generede mig, jeg saae paa det jeg holdt, nei, det var mit Lommetørklæde, jeg viiste ham det og sagde, nei her staaer mit Navn paa! men det forstemte mig. Dronningen* gav mig Hilsen til Arveprindsesse Caroline* , Kongen* talte meget med mig og sagde at naar jeg kom til Dresden igjen, saae vi hinanden, han takkede mig særdeles for mine Eventyr og ønskede at jeg maatte leve længe endnu og give slige Digtninger, der var saa fromme og gode. Ved Afskeden blev overrakt mig en Diamantring! Klokken var henved 11 før jeg kom hjem. Carus* og Lüttichau* sad med ved det kongelige Bord, hvor jeg sad, Kongen* talte om Chr VIII* og Frederik VI* som han havde kjendt. Jeg fik en Ring da jeg tog bort jeg var ikke i Humeur over Serviet Spørgsmaalet.
Kongen* og Dronningen* : kong Johann* (1801-73, konge af Sachsen fra 1853) og dronning Amalie, f. prinsesse af Bayern* (1801-77).
Kongens* Søster* : Amalie, prinsesse og hertuginde af Sachsen* (1794-1870).
Prindsesse Sidonie* : prinsessen var i 1846, da HCA 1. gang læste for den kgl. familie kun 12 år gammel, nu 26 år.
En Datter* af Maria da Gloria* i Portugal: Georgs* hustru, Maria Anna* , var datter af Maria da Gloria* (1819-53), dronning af Portugal, g.m. Ferdinand* , hertug af Sachsen-Coburg og Gotha, som blev tit. konge af Portugal.
Carus* og Lüttichau* sad med ved det kongelig Bord: som henh. kgl. livlæge og generalintendant ved Hoftheatret havde disse to nok den højeste rang blandt de ikke-kongelige tilhørere.
Arveprindsesse Caroline* : Frederik VI’s* ældste datter (1793-1881), som i HCA.s trængselsår (1819-33) på forskellige måder havde ydet ham støtte. –
04.11.1860 Dagbogsuddrag Søndag 4. Blev hjemme hele Dagen, havde Lyst til at tage afsted men blev, om Aften kom Kühne* , som ikke behagede mig. Min Lotterisæddel fik jeg ikke Lov at betale, da der saa var større Lykke ved den sagde Fru Serre.
05.11.1860 Dagbogsuddrag Mandag 5 Sov urolig, oppe Klokken 5, Margarethe* og Fru Serre oppe. Det var mørkt endnu da jeg kjørte til Jernbanen, herude kom Sigvard Dahl* til Afsked. […]
13.11.1860 Dagbog 13.11.1860: Skrevet Brev til Fru Serre
(BrevID 22364 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
17.11.1860
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den [udateret, 17. November (?) 1860]
Theuerster Freund!
Sie zogen fort – und nur die Erinnerung an die so schönen, von Ihnen uns gegebenen Stunden, verblieben. Dank für Ihr Kommen, Dank für jeden Beweis von treuer Freundschaft! Wäre es nur ruhiger im Hause gewesen und nicht mein Mann so ganz eingenommen in seinen Geschäften, daß er für Alles Andere keinen Sinn, ja keine Zeit haben konnte. Sie sahen, welchen Einfluß dieses große Unternehmen auch auf meine Ruhe hat ./. und welche Störungen, Unannehmlichkeiten und Sorgen es auch über mich verhängt! -
Sonnabend 11 Uhr im alten Galleriegebäude, in dem größten Salon wurde der 1t. Gewinn gezogen von 2 Waisenknaben.
Der Poliz. Präsident, und der Rath der Oberbürgermeister und der 2t die Hauptvereinsmitglieder als Abgeordneter des Gr. Herzogs* Herr von Schober* , als Abgeordneter des Schiller* Comités, Dr Gutzkow* waren gegenwärtig und Minister v. Beust* . Gutzkow* hielt eine wahrhaft ergreifende Rede – ./. worinnen er warm den Dank an meinen Mann, an die Behörden an den Gr. Herz.* aussprach! -
Die Nummer wurde so sofort an den G. H.* telegrafirt. Ein armer Müller bey Bielefeld in Herfurt hat die Villa die er natürlich verkaufen wird. Obgleich ich selbst darauf reflectire so fürchte [ich] werden 10 Andere mir zuvor kommen, und für einen enormen Preis sie wegkaufen! –
Wie schön, wenn Sie dort 8 Tage am Fuß der Wartburg bey mir verweilten, doch leider gewiß ein vergebliches Streben und Wünschen! – ./.
Denken Sie schon 2 Personen die Sie hier begegneten werden Sie nicht wieder sehen! Fürst Linar* Ihr Theaternachbar, ist vom Schlag getroffen, gestorben, und hat 800,000 t. an der Witwe* seines Sohnes* vermacht, die keine Kinder hat, und früher eine leichte Tänzerin war, weder seiner Schwester* noch sein Bruder* der eine große Kinderfamilie haben, geerbt! – Dann die geistreiche Frau v. Cosetzky* , die Sie das 1t. Mal b[e]y mir lesen hörte. Sie war so dankbar dafür, erfreute sich so daran, selbst Schriftstellerin. ./. Sie hatte sich unglücklicherweise diesen Abend erkältet – und eine Lungen Entzündung hat solche traurige Folgen gehabt – daß man ihrer Auflösung entgegen sieht. Mir wieder ein schwerer Verlust, sie war mir sehr befreundet, und besaß alle Vorzüge des Geistes und Herzens die sie liebenswerth machten. – Auch liegt Graf Hohenthal Königsbrück* im Sterben – Sie wißen, wie innig ich seit langen Jahren mit ihnen im herzlichen Umgang stand. Ein edler, großmüthiger, oft selbstvergessener ./. wohlthätiger Mann. Es schmerzt mich tief. Gestern kam plötzl. Frau v. Berge* zur Stadt, sie hatte eine telegr. Depesche von ihrem Bruder* aus Magdeburg bekommen, seine Frau* läge lebensgefährlich krank, nach einem heftigen Blutsturze – sie reisete die Nacht dahin! – Ach, diese Hiobsposten lasten recht schwer auf meiner Seele! Auch betrübt mich der melankolische Hauch in Ihrem Briefe ! Durch das Wiedersehen Ihrer Vaterstadt angeregt! -
Wohl strömen wir fort ./. im Strom des Lebens – der Alles verschlingt, was uns werth – bis auch wir das Ziel erreicht! – Aber wer so Großes Herrliches erfahren, gethan wie Sie – wer seine Größe sich selbst und Gottes Gnade, zu verdanken hat – hat nicht umsonst gelebt. Denken Sie an die Worte unsres Königs* : "Leben Sie noch recht lange, zum Segen der Menschheit, denn Sie wirken Gutes mit Ihren Schriften!" – und darum sey Heiterkeit in Ihrem Gemüthe! –
Beikommenden Brief, senden Sie ./. wohl der Baronin Stampe* .
Eliza Moltke* hat einen recht traurigen Brief aus Paris geschrieben – es sey ihr, als hätte sie zum 2t. Mal eine Tochter verloren, der Schmerz gleiche den frühern um Bertha* ! Sehen [Sie] die Wanda Zartman* , sahen Sie Harald Moltke* und seine Frau* , sind B. Stampes* * schon in Copenhagen?
Ich huste viel – und sehne mich nach Frühjahr, warme Luft und Ems.
Behüthe Sie Gott.
Von Allen tausend Grüße!
Ih[re Fr.]
[tilføjelse f.n.:] Warum haben Sie nicht diesen Winter einmal in Dresden verlebt?
Dresden den [udateret, 17. November (?) 1860]
Dyrebareste ven!
De drog afsted, og kun minderne om de smukke timer, De gav os, er tilbage. Tak for at De kom, tak for hvert bevis på tro venskab! Hvis der blot havde været roligere i huset og min mand ikke så ganske optaget af sine forretninger, at han for alle andre ikke kunne have hverken tanke eller tid. De så, hvilken indflydelse disse store sager har på min ro, og hvilke forstyrrelser, ubehageligheder, og bekymringer det også giver mig.
Lørdag kl 11 i den gamle galleribygning, i den største sal, blev den 1. gevinst trukket af to børn.
Politipræsidenten, og overborgmesterens rådmand og den 2. [gevinst blev trukket af] hovedforeningensmedlemer som storhertugens* deputerede, hr. von Schober* . Som deputeret for Schiller* -komitéen var dr. Gutzkow* præsenteret og minister v. Beust* . Gutzkow* holdt i sandhed en gribende tale, hvori han varmt udtalte tak til min mand, til myndighederne og til storhertugen* !
Numrene blev straks telegraferet til storhertugen* . En fattig møller ved Bielefeld i Herfurt har vundet villaen, som han naturligvis vil sælge. Skønt jeg selv reflekterede på den, så frygter jeg, 10 andre vil komme før mig og sælge den til en enorm pris.
Hvor skønt hvis De var blevet hos mig i 8 dage ved Wartburgs fod, men desværre var det helt sikkert forgæves bestræbelser og ønsker!
Tænk Dem, 2 personer, som De mødte her, vil De ikke se igen. Fyrst Linar* , Deres teaternabo, er ramt af et hjerteslag, og er død og har efterladt 800.000 daler til sin søns* enke* , som ikke har nogen børn, og som tidligere var en ikke så fin danserinde, hverken hans søster* , eller broderen* , som har en stor børnefamilie, har arvet ham! – Så er der den åndrige fru v. Cosetzky* , som De hørte første gang læse op hos mig. Hun var så taknemlig derfor, glædede sig sådan til selv at blive forfatter. Hun var uheldigvis blevet forkølet den aften, og en lungebetændelse har haft så sørgelige konsekvenser, at man imødeser hendes opløsning. Det er mig endnu en gang et tungt tab, hun var min ven, og besad alle åndens og hjertets fortrin, hvilket gjorde hende elskværdig. – Også grev Hohenthal Königsbrück* ligger for døden – De ved, hvor tæt jeg har været forbundet med ham i mange år. En ædel, storhjertet, ofte selvforglemmende, velgørende mand. Det smerter mig dybt. I går kom fru v. Berge* pludselig til byen, hun havde fået telegram fra sin broder* i Magdeburg, hans kone* lå livsfarligt syg, efter en heftig blodstyrtning – hun rejste derhen om natten! – Ak, disse ulykkesbudskaber tynger voldsomt på min sjæl! Den melankolske tone i Deres brev bedrøver mig også! Fremkaldt ved gensynet med Deres fødeby! –
Vel strømmer vi videre på livets strøm – som sluger alt, der er værdifuldt for os – til også vi når til målet! – Men den der erfarer, og har udrettet så meget stort og herligt som De, den der kan takke Gud og sig selv for sin storhed – har ikke levet omsonst. Tænk på vores konges* ord: “Lev længe, til velsignelse for menneskeheden, thi De udvirker gode ting med Deres skrifter! – og derfor skal der være munterhed i Deres gemyt!
Vedlagte brev sender De nok til baronesse Stampe* .
Eliza Moltke* har sendt et ganske sørgmodigt brev fra Paris – det var hende, som hun for anden gang havde mistet en dattter, smerten lignede den, hun tidligere havde oplevet med Bertha* ! Ser De Wanda Zartman* , så De Harald Moltke* og hans kone* , er Baronesse Stampes* * allerede i København?
Jeg hoster meget – og længes efter foråret, varm luft og Ems.
Gud bevare Dem.
Fra alle sendes tusinde hilsner.
Deres Fr.
[tilføjelse f.n.:] Hvorfor har De ikke for en gangs skyld tilbragt denne vinter i Dresden?
Brev id 9970. FrS-brev af 17-18/11 1860 (Collin XI, 8/100a-b, billedid 4800-06).
Datering: HCA modtog dette udaterede brev i Sorø 21/11, så det er vel afsendt fra Dresden 17. eller 18. nov.
Sonnabend 11 Uhr … wurde der 1. Gewinn gezogen: lodtrækningen i det af FAS arrangerede Schiller* Nationallotterie fandt sted lørdag d. 10/11.
Minister von Beust* : Friedrich Ferdinand v. Beust* (1809-86) var fra 1849 sachsisk udenrigsminister, fra 1858 tillige førsteminister. Efter Sachsens nederlag i den tysk-østrigske krig 1866 gik han i østrigsk tjeneste.
Fürst Linar* : fyrst Otto Manderup zu Lynar* (1793-1860), som døde 7/11. Fyrstens søn og nærmeste arving, grev Alfred zu Lynar* (1820-59) , som ved sin død i 1859 efterlod en enke ved navn Amalie Senger, Frau von Gollwitz* (1834-1906), som arvede de 800.000 Taler. De forbigåede arvinger var broderen, fyrst Ernst zu Lynar* (1797-1869) og søsteren, den ugifte grevinde Sophie zu Lynar* (1791-1885). Lynar-familien havde danske slægtninge, knyttet til Einsiedelsborg (Egebjerggård) og Brahesborg, begge på Fyn.
die geistreiche Frau v. Cosetzky* : iflg. Dresdner Adressbuch 1860: Sophie v. Koßecki* , Preuß.Majors W., Ferdinandstr. 9. Og i "Rang – und Quartier-Liste der Königlich-Preußischen Armee für das Jahr 1841 er: C. L. v. Koßecki nævnt – og hun kan være enke efter ham. Yderligere oplysninger har ikke kunnet findes
Frau von Berge* … ihrem Bruder* aus Magdeburg … seine Frau lebensgefährlich krank: slægten Albedyll* .
der melancholische Hauch in Ihrem Briefe: efter hjemkomsten fra den ellers vellykkede rejse til Tyskland og Schweiz følte HCA sig – af for ham selv uforklarlige grunde – "forstemt", og denne stemning har åbenbart sat sit præg på det brev, han sendte til FrS 13/11 fra Basnæs (Dbg. IV, 464).
Eliza Moltke* … es sey ihr, als hätte sie zum 2t Mal eine Tochter verloren: grevindens søn, Léon Moltke-Huitfeldt* havde umiddelbart før sit bryllup med Wanda Zahrtmann* ophævet forlovelsen. Allerede før ankomsten til Danmark var HCA af den danske postmester i Hamborg blevet orienteret herom. Grevinde M-H-s* første tab af en datter var ved datteren Berthas* død i Italien 1857.
Sahen Sie Harald Moltke* und seine Frau* : ægteparret Moltke-Huitfeldts* * yngste søn Harald M-H* , som efter sit giftermål m. Annie Hutton* havde bosat sig i København, i en villa i Klampenborg, hvor de i sommeren 1860 modtog besøg af den franske forfatter Jean-Marie Dargaud* og dennes hustru* , jf. Dargauds* beretning herom i bogen "Voyage en Danemark", s. 253 ff, 1861.https://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=18516
26.12.1860 Dagbogsuddrag 26.12.1860: Skrev Brev til Fru Serre
(BrevID 22365 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
15.12.1860 https://digipress.digitale-sammlungen.de/view/bsb10505956_00673_u001/3?cq=maxen Leipzig, 10. Dezember. Aus den Dresdner Nachrichten war in
die Danziger Zeitung und von da in andere Blätter die Nachricht übergegangen,
daß der Kassierer der Schiller* lotterie,
der vormalige Fourier Köttsche, mit einer großen Summe davongelaufen sei, und
sich wahrscheinlich sicher in einem amerikanischen Neste befinde. Es sei somit
gesorgt, daß die Schiller* stiftung nicht
zu viel bekomme. Es waren infolge dieser Nachricht von verschiedenen Seiten
Anfragen an uns gerichtet worden, und um Aufklärung darüber zu erhalten,
wandten wir uns direkt an Hrn. Major Serre auf Maxen, von dem wir jetzt unter
Bezugnahme auf eine den Dresdner Nachrichten bereits zugegangene Berichtigung
folgende Zuschrift erhielten: "Zu den wiederholten Verdächtigungen und Erstellungen,
welche die Allgemeine deutsche Nationallotterie seit längerer Zeit erfahren
hat, gehört auch das neuerdings verbreitete und in mehrere Zeitungen
übergegangene Gerücht, daß der Kassirer der Lotterie eine bedeutende Geldsumme
unterschlagen habe und nach Amerika entflohen sei. Das Wahre an der Sache ist,
zur Begegnung entstellender Ausstreuungen, bereits hier von uns veröffentlicht
worden und besteht darin, daß, nachdem der vorige Kassierer im Hauptbureau m 1.
Nov. d.J. infolge seinerseitiger Dienstkündigung abgegangen war, in Bezug auf
zwei an das Hauptbureau eingegangene Posten Differenzen im Betrage von einige
hundert Thalern sich zeigten, deren Vertretung ihm allen Anschein nach zur Last
fält, deren vollständige Erörterung aber seines bis jetzt unbekannten
Aufenhalts wegen noch nicht hat beendigt werden können. Dies der Thatbestand
und alleinige Grund zu den verbreiteten maßlosen Uebertreibungen. Dresden, 8.
Dez. 1860. Der Hauptverein der Allgemeinen deutschen Nationallotterie. Major
Serre auf Maxen, geschäftsführendes Mitglied. Regensburg avis, 15.12.1860. Leipzig, 10. december. Fra
Dresdner Nachrichten blev den efterretning videregivet, også til andre blade,
at kassereren for Schiller* lotteriet, den
tidligere furer Köttsche skulle være forsvundet med en stor sum, og at han helt
sikkert skulle opholde sig i et amerikansk skjul. Der skulle således være
sørget for, at Schiller* stiftelsen ikke
får for meget. Der var på grund af denne efterretning fra forskellige sider
forespørgsler til os, for at få klarhed om sagen, derfor henvendte vi os
direkte til Major Serre på Maxen, hvor vi som svar på en berigtigelse, som
allerede er tilgået Dresdner Nachrichten, modtog følgende meddelelse: "Til de
gentagne mistænkeliggørelser og fremstillinger, som det Almene tyske
nationallotteri har haft kendskab til i lang tid, hører også det senest
udbredte rygte, som også er udbredt i flere aviser, at kassereren for lotteriet
har begået underslæb for en betydelig sum penge og skulle være flygtet til
Amerika. For at imødegå yderligere spredning af rygter, har vi allerede
offentliggjort sandheden, som består i, at da den forrige kasserer i
hovedkontoret den 1. nov. d.å. havde sagt op og forladt sin stilling, viste der
sig differencer i de til hovedkontoret indgåede poster på nogle hundrede daler,
og det kan man efter al sandsynlighed lægge ham til last, men vi har på grund
af, at vi ikke kender hans opholdssted ikke kunnet få hans forklaring. Dette er
fakta og den eneste grund til de udbredte umådeholdne overdrivelser. Dresden,
8. dec. 1860. Hovedkontoret for det almene tyske nationallotteri. Major Serre
på Maxen, forretningsførende medlem.
28.12.1860
Fra: Friederike Serre og Sigwald Dahl* Til: Hans Christian Andersen
Am 28. Dcbr- [18]60.
Geliebter, theurer Freund!
Soeben erhalte ich Ihren lieben Brief und sofort sitze ich Ihnen antwortend da. Wie betrübt mich die ernste, ja, trübe Stimmung in demselben! Was ist es denn, Gottes Segen ruht auf Sie – und Ihren Werken – die Liebe und Achtung aller Edlen und Guten – noch Jugend kraft im Körper und Geist – und doch nicht heiter? O wären Sie diesen Winter doch in Dresden geblieben. Wir hätten eine gemüthliche Wohnung ganz in der Nähe gesucht und manchen Abend im traulichen Gespräch und engem Kreise zugebracht. Auch mein Herz bangt sich nach der lieben Fr. v. Göthe* nach Gräfin Moltke* . Sigwald* ist viel in der Lausitz bey Graf Einsiedel* wo er malt – erst ./. kürzlich ist er zurück, und es ist mir als sey mein Sohn wieder gekehrt! Der Weihnacht Abend war ganz heiter Carl* und Clementine* und ihre 3 Jungen* * * trafen den Abend vorher ein – für sie wurde der Baum geputzt – und ihr Jubel und die hellen Flämmchen erquickte wahrhaft das Herz. Von 8 Uhr an gingen sie aufs Schloß, wo die Schwestern* * bescherten, und wir blieben allein – den 1t. Feiertag kamen die nähern Bekannte, Allbedylls* * – Wolfersdorfs* * pp. pp. welcher ich mit Kleinigkeiten beschenkte und von ihnen wieder entgegen nahm. Wie ist es doch so traurig die Theuersten Freunde fern zu wißen, ihnen nicht eine Freude bereiten zu können und ein Liebes Zeichen zu geben! – ./. Doch meine Gedanken zogen zu Ihnen und ich dankte Gott, wie ich es auch in der Neujahrsnacht thuen werde – daß er mir das Glück Ihrer Bekanntschaft, Ihrer Freundschaft geschenkt – die schönste Blume meines Lebens. Wie Viele herrliche Stunden verdanke ich Ihnen – welchen reinen Herzens Genuß so oft – Gott behüthe Sie und erhalte Sie uns – dass [das], mein Neujahrswunsch für mich und Sie.
Welch gelungenes Bild aber ist Ihre Photografie! Eben ist Sigwald* hier, er ist entzückt davon, und nennt es das Beste! Tausend, tausend Dank dafür, es ist eine Freude! –
Die arme Clara Heinke* ! Welch traurig Loos eine arme blinde Mutter* zu haben – wie beklage ich sie in tiefster Seele! Seit einigen Tagen bin ich sehr um Serre besorgt, er ist nicht ./. krank, fühlt sich aber so schwach – daß er den Tag über meist auf das Bett oder Sopha sich legt! Angegriffen an Geist und Körper von vieler Arbeit – und noch kein Ende zu berechnen. Leider haben wir nach der Berechnung Alle nichts Erhebliches gewonnen – lauter Verlags Artikel, d.h. Bücher Kupferstiche oder dergl. –
Ich selbst leide seit einigenTagen an unsägl. Schmerzen, ich habe die Mundfäule bekommen, lauter offene Wunden am Zahnfleisch. Zwar liege ich nicht zu Bette, aber hüthe das Zimmer, kann wenig genießen, und schmerzt fortwährend gräulich. Auch Carl* hat in voriger Nacht einen Cholera Anfall gehabt – ich mußte den Arzt rufen laßen, danach ist ein entzündlicher Zustand eingetreten, doch soll er gefahrlos sein. ./. So betrete ich das neue Jahr nicht ohne Schmerzen und Sorgen! –
Hier herrschen die Masern fast in jedem Hause. Der König* liegt noch bedenklich krank daran, auch die Königin* , Prinz Albert* und seine Gemahlin* , hatten sie, und es wird weder eine Cur noch Fêten am Hofe Statt finden! –
Wie Viele Arbeiten haben Sie vor, und schon beendet! Der König* hat Recht –er wünschte Ihnen ein langes Leben – weil Sie Gutes wirken, und zur Bildung des Herzens schreiben! –
Damit Sie recht oft, an die Worte unsres königl. Herrn* erinnert werden, und an den Abend wo Sie bey ihm lasen – füge ich sein Bild hier bey. Die kleinen Photografien ./. der königl. Damen existiren noch nicht! – Mein Mann welcher unendlich viel Ärger und Sorgen noch hat trägt mir das herzlichste für Sie auf! – Frau v. Berge* ist in Magdeburg bey einer kranken Schwägerin! – Wenn die 12t Stunde das alte Jahr beschließt – dann stoße ich auf Ihr Wohl die Gläser an – und denken wir Ihrer in Liebe und Treue! Gott gebe Ihnen Glück und Wohlergehen in dem Neuen.
In Treue Ihre
Fr. Serre
[tilføjelse:] Ende Januar reiset Sigwald* nach Paris, zur Gräfin* , gewiß auf sehr lange!
[tilføjelse v/ Sigwald Dahl* :] Da hier noch ein Plätzchen muß ich Ihnen doch mein lieber Hr. Profeßor ein herzliches und glückliches Neues Jahr wünschen und sollten diese Zeilen Sie noch in Basnæs treffen so bitte ich mich Frau von Skavenius* zu empfehlen! Auch die Fr. Majorin S. bittet Sie möchten sie angelegentlich an Fr. v. Sk.* empfehlen. – Vor einigen Tagen war Chr. Stampe* bei Fr. Majorin er war wohl und munter und begab sich auf Studien.
Ihr Siegwald Dahl*
Den 28. December [18]60.
Kære trofaste ven!
Jeg har netop modtaget Deres kære brev og straks sidder jeg her for at svare Dem. Hvor den alvorlige, triste stemning deri bedrøver mig! Hvad er det for noget, Guds velsignelse hviler på Dem og på Deres værker – alle ædles og godes kærlighed – De har endnu ungdoms kraft i legeme og ånd – og er dog ikke glad? Åh var De blot blevet denne vinter i Dresden. Vi ville have fundet en hyggelig bolig tæt på og tilbragt mangen aften i fortrolig samtale og i en snæver kreds. Mit hjerte ængstes også for den kære fru v. Goethe* og grevinde Moltke* . Sigwald* er meget i Laustiz hos grev Einsiedel* , hvor han maler, han er først for kort tid siden vendt tilbage, og det er for mig, som min søn igen er vendt hjem! Juleaften var ganske munter, Carl* og Clementine* og deres 3 drenge* * * ankom aftenen før – og for dem blev træet pyntet – og deres jubel og de små brændende julelys opmuntrede i sandhed hjertet. Fra kl. 8 gik de til slottet, hvor søstrene* * udvekslede gaver, og vi var alene tilbage, 1. juledag kom de nærmeste bekendte, Albedylls* * , Wolfersdorfs* * osv., som jeg gav små gaver og også modtog fra dem. Hvorfor er det dog så sørgeligt at vide de dyrebareste venner så langt borte, ikke at kunne berede dem en glæde og kunne give dem et tegn på hengivenhed! – Dog mine tanker drog til Dem og jeg takker Gud, som jeg også vil gøre nytårsnat – at han har givet mig den lykke at have gjort Deres bekendtskab, at han har skænket mig Deres venskab – den skønneste blomst i mit liv. Hvor mange herlige timer kan jeg takke Dem for – hvilken ren hjertenydelse – Gud bevare Dem og lad os beholde Dem – det er mit nytårsønske for mig og for Dem.
Hvilket vellykket billede er Deres fotografi. Sigwald* er netop her, han er henrykt over det, og kalder det det bedste! Tusind, tusind tak derfor, det er en glæde!
Den stakkels Clara Heinke* ! Hvilket sørgeligt lod at have en blind mor* – hvor dybt jeg beklager hende inderst i min sjæl. I nogle dage har jeg været meget bekymret for Serre, han er ikke syg, men føler sig så svag, at han det meste af dagen ligger på sengen eller sofaen! Angrebet på sjæl og legeme af meget arbejde – og kan endnu ikke se en ende derpå. Desværre ser det ud til at vi har vundet alt, der ikke er af betydning, dvs. bøger, kobberstik og lign.
Jeg selv har i nogle dage lidt af usigelige smerte, jeg har fået mundsyge, eneste åbne sår i tandkødet. Ganske vist ligger jeg ikke i sengen, men jeg vogter over mit værelse, kan ikke nyde noget, og det smerter usigeligt stadigvæk. Også Carl* havde sidste nat et koleraanfald – jeg måtte hidkalde lægen, derefter indtrådte en betændelsestilstand, dog skal han nu være uden for fare. Således betræder jeg ikke det nye år uden smerter og bekymringer.
Her er mæslinger i næsten hvert hus. Kongen* ligger endnu betænkeligt længe syg deraf, også dronningen* , prins Albert* og hans hustru* havde dem, og der gives ikke en kur eller en fest ved hoffet! – Hvor mange arbejder har De i gang – eller har afsluttet! Kongen* har ret – han ønskede Dem et langt liv – mens de udvirker gode ting, og skriver til hjertets dannelse!
For at De ret ofte bliver mindet om vor kongelige herres* ord, og om aftenen, hvor De læste op hos ham, vedlægger jeg hans billede. De små fotografier af de kongelige damer eksisterer endnu ikke! – Min mand, som endnu har uendelig store ærgrelser og bekymringer hilser hjerteligst! Fru von Berge* er i Magdeburg hos en syg svigerinde! – Når den 12. time lukker det gamle år, så skåler jeg på Deres sundhed – og vi tænker på Dem med kærlighed og troskab. Gud give Dem lykke og held i det nye år.
I troskab, Deres
Fr. Serre
[tilføjelse:] Slutningen af januar rejser Sigwald* til Paris, til grevinden* , helt sikkert for lang tid!
[tilføjelse v/ Sigwald Dahl* :] Da her endnu er en lille plads, må jeg kære hr professor ønske Dem et hjerteligt, lykkeligt nytår og skulle disse linier nå Dem på Basnæs, så hils venligst fru Scavenius* fra mig. Også fru majorinde Serre beder Dem også hilse fru v. Scavenius* . – For få dage siden var Chr. Stampe* hos fru majorinden, han var vel og munter og begav sig til studier.
Deres Siegwald Dahl*
BrevID 18279: : FrS-brev af 28/12 1860 (Collin XI, 15/228a-b, billedid 5266-71).
Ihren lieben Brief: HCA havde på Basnæs skrevet til FrS 26/12, det nåede hende allerede 28/12, efter en ualmindelig hurtig postgang
die ernste, ja trübe Stimmung in demselben: den dag, hvor HCA skrev til FrS, noterede han i sin dbg.: "Slæber Dagen hen, uden Julesind, uden Friskhed i Sindet"(Dbg. IV, 475).
Sigwald* … in der Lausitz bey Graf Einsiedel* wo er malt: Sigwald Dahl* har formentlig opholdt sig hos grev Kurt von Einsiedel* (1811-87), som ejede godset Milkel (+ godset Reibersdorf i Bayern) i Ober Lausitz. K.v.E.* var kgl. saksisk overmundskænk og medlem af den sachsiske landdags 1. kammer.
gingen sie auf das Schloss: familien Carl Serre* * gik juleaften til slottet i Dresden for at besøge en søster til Clementine Serre* , Carolina.v. Cerrini di Monte Varchi* , der var hofdame hos prinsesseAugusta af Sachsen* , en søster til kong Johan* .
Albedylls* : familien Serres nære ven, baron og fhv. preussisk ritmester Gustav von Albedyll* (1790-1863) og dennes hustru, Nancy v. A, f.von Polenz* (1801-64).
Der König* liegt noch bedenklich krank davon … die Königin* , Prinz Albert* und seine Gemahlin* : de mæslinge-syge medlemmer af kongefamilien er kong Johann* og dronningAmalie* , kronprinsAlbert* (1828-1902) og dennes hustru Caroline (Carola)* , f. prinsesse af Vasa (1833-1907).
der König hat Recht* : da HCA 3/11 1860 læste eventyr for den sachsiske kongefamilie sagde kong Johann* ved afskeden, at han "ønskede, at jeg maatte leve længe endnu og give slige Digtninger, der var saa fromme og gode" (Dbg. IV, 460.)
zur Gräfin: grevinde Eliza Moltke-Huitfeldt* . –
