28.12.1860
Fra: Friederike Serre og Sigwald Dahl* Til: Hans Christian Andersen
Am 28. Dcbr- [18]60.
Geliebter, theurer Freund!
Soeben erhalte ich Ihren lieben Brief und sofort sitze ich Ihnen antwortend da. Wie betrübt mich die ernste, ja, trübe Stimmung in demselben! Was ist es denn, Gottes Segen ruht auf Sie – und Ihren Werken – die Liebe und Achtung aller Edlen und Guten – noch Jugend kraft im Körper und Geist – und doch nicht heiter? O wären Sie diesen Winter doch in Dresden geblieben. Wir hätten eine gemüthliche Wohnung ganz in der Nähe gesucht und manchen Abend im traulichen Gespräch und engem Kreise zugebracht. Auch mein Herz bangt sich nach der lieben Fr. v. Göthe* nach Gräfin Moltke* . Sigwald* ist viel in der Lausitz bey Graf Einsiedel* wo er malt – erst ./. kürzlich ist er zurück, und es ist mir als sey mein Sohn wieder gekehrt! Der Weihnacht Abend war ganz heiter Carl* und Clementine* und ihre 3 Jungen* * * trafen den Abend vorher ein – für sie wurde der Baum geputzt – und ihr Jubel und die hellen Flämmchen erquickte wahrhaft das Herz. Von 8 Uhr an gingen sie aufs Schloß, wo die Schwestern* * bescherten, und wir blieben allein – den 1t. Feiertag kamen die nähern Bekannte, Allbedylls* * – Wolfersdorfs* * pp. pp. welcher ich mit Kleinigkeiten beschenkte und von ihnen wieder entgegen nahm. Wie ist es doch so traurig die Theuersten Freunde fern zu wißen, ihnen nicht eine Freude bereiten zu können und ein Liebes Zeichen zu geben! – ./. Doch meine Gedanken zogen zu Ihnen und ich dankte Gott, wie ich es auch in der Neujahrsnacht thuen werde – daß er mir das Glück Ihrer Bekanntschaft, Ihrer Freundschaft geschenkt – die schönste Blume meines Lebens. Wie Viele herrliche Stunden verdanke ich Ihnen – welchen reinen Herzens Genuß so oft – Gott behüthe Sie und erhalte Sie uns – dass [das], mein Neujahrswunsch für mich und Sie.
Welch gelungenes Bild aber ist Ihre Photografie! Eben ist Sigwald* hier, er ist entzückt davon, und nennt es das Beste! Tausend, tausend Dank dafür, es ist eine Freude! –
Die arme Clara Heinke* ! Welch traurig Loos eine arme blinde Mutter* zu haben – wie beklage ich sie in tiefster Seele! Seit einigen Tagen bin ich sehr um Serre besorgt, er ist nicht ./. krank, fühlt sich aber so schwach – daß er den Tag über meist auf das Bett oder Sopha sich legt! Angegriffen an Geist und Körper von vieler Arbeit – und noch kein Ende zu berechnen. Leider haben wir nach der Berechnung Alle nichts Erhebliches gewonnen – lauter Verlags Artikel, d.h. Bücher Kupferstiche oder dergl. –
Ich selbst leide seit einigenTagen an unsägl. Schmerzen, ich habe die Mundfäule bekommen, lauter offene Wunden am Zahnfleisch. Zwar liege ich nicht zu Bette, aber hüthe das Zimmer, kann wenig genießen, und schmerzt fortwährend gräulich. Auch Carl* hat in voriger Nacht einen Cholera Anfall gehabt – ich mußte den Arzt rufen laßen, danach ist ein entzündlicher Zustand eingetreten, doch soll er gefahrlos sein. ./. So betrete ich das neue Jahr nicht ohne Schmerzen und Sorgen! –
Hier herrschen die Masern fast in jedem Hause. Der König* liegt noch bedenklich krank daran, auch die Königin* , Prinz Albert* und seine Gemahlin* , hatten sie, und es wird weder eine Cur noch Fêten am Hofe Statt finden! –
Wie Viele Arbeiten haben Sie vor, und schon beendet! Der König* hat Recht –er wünschte Ihnen ein langes Leben – weil Sie Gutes wirken, und zur Bildung des Herzens schreiben! –
Damit Sie recht oft, an die Worte unsres königl. Herrn* erinnert werden, und an den Abend wo Sie bey ihm lasen – füge ich sein Bild hier bey. Die kleinen Photografien ./. der königl. Damen existiren noch nicht! – Mein Mann welcher unendlich viel Ärger und Sorgen noch hat trägt mir das herzlichste für Sie auf! – Frau v. Berge* ist in Magdeburg bey einer kranken Schwägerin! – Wenn die 12t Stunde das alte Jahr beschließt – dann stoße ich auf Ihr Wohl die Gläser an – und denken wir Ihrer in Liebe und Treue! Gott gebe Ihnen Glück und Wohlergehen in dem Neuen.
In Treue Ihre
Fr. Serre
[tilføjelse:] Ende Januar reiset Sigwald* nach Paris, zur Gräfin* , gewiß auf sehr lange!
[tilføjelse v/ Sigwald Dahl* :] Da hier noch ein Plätzchen muß ich Ihnen doch mein lieber Hr. Profeßor ein herzliches und glückliches Neues Jahr wünschen und sollten diese Zeilen Sie noch in Basnæs treffen so bitte ich mich Frau von Skavenius* zu empfehlen! Auch die Fr. Majorin S. bittet Sie möchten sie angelegentlich an Fr. v. Sk.* empfehlen. – Vor einigen Tagen war Chr. Stampe* bei Fr. Majorin er war wohl und munter und begab sich auf Studien.
Ihr Siegwald Dahl*
Den 28. December [18]60.
Kære trofaste ven!
Jeg har netop modtaget Deres kære brev og straks sidder jeg her for at svare Dem. Hvor den alvorlige, triste stemning deri bedrøver mig! Hvad er det for noget, Guds velsignelse hviler på Dem og på Deres værker – alle ædles og godes kærlighed – De har endnu ungdoms kraft i legeme og ånd – og er dog ikke glad? Åh var De blot blevet denne vinter i Dresden. Vi ville have fundet en hyggelig bolig tæt på og tilbragt mangen aften i fortrolig samtale og i en snæver kreds. Mit hjerte ængstes også for den kære fru v. Goethe* og grevinde Moltke* . Sigwald* er meget i Laustiz hos grev Einsiedel* , hvor han maler, han er først for kort tid siden vendt tilbage, og det er for mig, som min søn igen er vendt hjem! Juleaften var ganske munter, Carl* og Clementine* og deres 3 drenge* * * ankom aftenen før – og for dem blev træet pyntet – og deres jubel og de små brændende julelys opmuntrede i sandhed hjertet. Fra kl. 8 gik de til slottet, hvor søstrene* * udvekslede gaver, og vi var alene tilbage, 1. juledag kom de nærmeste bekendte, Albedylls* * , Wolfersdorfs* * osv., som jeg gav små gaver og også modtog fra dem. Hvorfor er det dog så sørgeligt at vide de dyrebareste venner så langt borte, ikke at kunne berede dem en glæde og kunne give dem et tegn på hengivenhed! – Dog mine tanker drog til Dem og jeg takker Gud, som jeg også vil gøre nytårsnat – at han har givet mig den lykke at have gjort Deres bekendtskab, at han har skænket mig Deres venskab – den skønneste blomst i mit liv. Hvor mange herlige timer kan jeg takke Dem for – hvilken ren hjertenydelse – Gud bevare Dem og lad os beholde Dem – det er mit nytårsønske for mig og for Dem.
Hvilket vellykket billede er Deres fotografi. Sigwald* er netop her, han er henrykt over det, og kalder det det bedste! Tusind, tusind tak derfor, det er en glæde!
Den stakkels Clara Heinke* ! Hvilket sørgeligt lod at have en blind mor* – hvor dybt jeg beklager hende inderst i min sjæl. I nogle dage har jeg været meget bekymret for Serre, han er ikke syg, men føler sig så svag, at han det meste af dagen ligger på sengen eller sofaen! Angrebet på sjæl og legeme af meget arbejde – og kan endnu ikke se en ende derpå. Desværre ser det ud til at vi har vundet alt, der ikke er af betydning, dvs. bøger, kobberstik og lign.
Jeg selv har i nogle dage lidt af usigelige smerte, jeg har fået mundsyge, eneste åbne sår i tandkødet. Ganske vist ligger jeg ikke i sengen, men jeg vogter over mit værelse, kan ikke nyde noget, og det smerter usigeligt stadigvæk. Også Carl* havde sidste nat et koleraanfald – jeg måtte hidkalde lægen, derefter indtrådte en betændelsestilstand, dog skal han nu være uden for fare. Således betræder jeg ikke det nye år uden smerter og bekymringer.
Her er mæslinger i næsten hvert hus. Kongen* ligger endnu betænkeligt længe syg deraf, også dronningen* , prins Albert* og hans hustru* havde dem, og der gives ikke en kur eller en fest ved hoffet! – Hvor mange arbejder har De i gang – eller har afsluttet! Kongen* har ret – han ønskede Dem et langt liv – mens de udvirker gode ting, og skriver til hjertets dannelse!
For at De ret ofte bliver mindet om vor kongelige herres* ord, og om aftenen, hvor De læste op hos ham, vedlægger jeg hans billede. De små fotografier af de kongelige damer eksisterer endnu ikke! – Min mand, som endnu har uendelig store ærgrelser og bekymringer hilser hjerteligst! Fru von Berge* er i Magdeburg hos en syg svigerinde! – Når den 12. time lukker det gamle år, så skåler jeg på Deres sundhed – og vi tænker på Dem med kærlighed og troskab. Gud give Dem lykke og held i det nye år.
I troskab, Deres
Fr. Serre
[tilføjelse:] Slutningen af januar rejser Sigwald* til Paris, til grevinden* , helt sikkert for lang tid!
[tilføjelse v/ Sigwald Dahl* :] Da her endnu er en lille plads, må jeg kære hr professor ønske Dem et hjerteligt, lykkeligt nytår og skulle disse linier nå Dem på Basnæs, så hils venligst fru Scavenius* fra mig. Også fru majorinde Serre beder Dem også hilse fru v. Scavenius* . – For få dage siden var Chr. Stampe* hos fru majorinden, han var vel og munter og begav sig til studier.
Deres Siegwald Dahl*
BrevID 18279: : FrS-brev af 28/12 1860 (Collin XI, 15/228a-b, billedid 5266-71).
Ihren lieben Brief: HCA havde på Basnæs skrevet til FrS 26/12, det nåede hende allerede 28/12, efter en ualmindelig hurtig postgang
die ernste, ja trübe Stimmung in demselben: den dag, hvor HCA skrev til FrS, noterede han i sin dbg.: "Slæber Dagen hen, uden Julesind, uden Friskhed i Sindet"(Dbg. IV, 475).
Sigwald* … in der Lausitz bey Graf Einsiedel* wo er malt: Sigwald Dahl* har formentlig opholdt sig hos grev Kurt von Einsiedel* (1811-87), som ejede godset Milkel (+ godset Reibersdorf i Bayern) i Ober Lausitz. K.v.E.* var kgl. saksisk overmundskænk og medlem af den sachsiske landdags 1. kammer.
gingen sie auf das Schloss: familien Carl Serre* * gik juleaften til slottet i Dresden for at besøge en søster til Clementine Serre* , Carolina.v. Cerrini di Monte Varchi* , der var hofdame hos prinsesseAugusta af Sachsen* , en søster til kong Johan* .
Albedylls* : familien Serres nære ven, baron og fhv. preussisk ritmester Gustav von Albedyll* (1790-1863) og dennes hustru, Nancy v. A, f.von Polenz* (1801-64).
Der König* liegt noch bedenklich krank davon … die Königin* , Prinz Albert* und seine Gemahlin* : de mæslinge-syge medlemmer af kongefamilien er kong Johann* og dronningAmalie* , kronprinsAlbert* (1828-1902) og dennes hustru Caroline (Carola)* , f. prinsesse af Vasa (1833-1907).
der König hat Recht* : da HCA 3/11 1860 læste eventyr for den sachsiske kongefamilie sagde kong Johann* ved afskeden, at han "ønskede, at jeg maatte leve længe endnu og give slige Digtninger, der var saa fromme og gode" (Dbg. IV, 460.)
zur Gräfin: grevinde Eliza Moltke-Huitfeldt* . –
