17.11.1860
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den [udateret, 17. November (?) 1860]
Theuerster Freund!
Sie zogen fort – und nur die Erinnerung an die so schönen, von Ihnen uns gegebenen Stunden, verblieben. Dank für Ihr Kommen, Dank für jeden Beweis von treuer Freundschaft! Wäre es nur ruhiger im Hause gewesen und nicht mein Mann so ganz eingenommen in seinen Geschäften, daß er für Alles Andere keinen Sinn, ja keine Zeit haben konnte. Sie sahen, welchen Einfluß dieses große Unternehmen auch auf meine Ruhe hat ./. und welche Störungen, Unannehmlichkeiten und Sorgen es auch über mich verhängt! -
Sonnabend 11 Uhr im alten Galleriegebäude, in dem größten Salon wurde der 1t. Gewinn gezogen von 2 Waisenknaben.
Der Poliz. Präsident, und der Rath der Oberbürgermeister und der 2t die Hauptvereinsmitglieder als Abgeordneter des Gr. Herzogs* Herr von Schober* , als Abgeordneter des Schiller* Comités, Dr Gutzkow* waren gegenwärtig und Minister v. Beust* . Gutzkow* hielt eine wahrhaft ergreifende Rede – ./. worinnen er warm den Dank an meinen Mann, an die Behörden an den Gr. Herz.* aussprach! -
Die Nummer wurde so sofort an den G. H.* telegrafirt. Ein armer Müller bey Bielefeld in Herfurt hat die Villa die er natürlich verkaufen wird. Obgleich ich selbst darauf reflectire so fürchte [ich] werden 10 Andere mir zuvor kommen, und für einen enormen Preis sie wegkaufen! –
Wie schön, wenn Sie dort 8 Tage am Fuß der Wartburg bey mir verweilten, doch leider gewiß ein vergebliches Streben und Wünschen! – ./.
Denken Sie schon 2 Personen die Sie hier begegneten werden Sie nicht wieder sehen! Fürst Linar* Ihr Theaternachbar, ist vom Schlag getroffen, gestorben, und hat 800,000 t. an der Witwe* seines Sohnes* vermacht, die keine Kinder hat, und früher eine leichte Tänzerin war, weder seiner Schwester* noch sein Bruder* der eine große Kinderfamilie haben, geerbt! – Dann die geistreiche Frau v. Cosetzky* , die Sie das 1t. Mal b[e]y mir lesen hörte. Sie war so dankbar dafür, erfreute sich so daran, selbst Schriftstellerin. ./. Sie hatte sich unglücklicherweise diesen Abend erkältet – und eine Lungen Entzündung hat solche traurige Folgen gehabt – daß man ihrer Auflösung entgegen sieht. Mir wieder ein schwerer Verlust, sie war mir sehr befreundet, und besaß alle Vorzüge des Geistes und Herzens die sie liebenswerth machten. – Auch liegt Graf Hohenthal Königsbrück* im Sterben – Sie wißen, wie innig ich seit langen Jahren mit ihnen im herzlichen Umgang stand. Ein edler, großmüthiger, oft selbstvergessener ./. wohlthätiger Mann. Es schmerzt mich tief. Gestern kam plötzl. Frau v. Berge* zur Stadt, sie hatte eine telegr. Depesche von ihrem Bruder* aus Magdeburg bekommen, seine Frau* läge lebensgefährlich krank, nach einem heftigen Blutsturze – sie reisete die Nacht dahin! – Ach, diese Hiobsposten lasten recht schwer auf meiner Seele! Auch betrübt mich der melankolische Hauch in Ihrem Briefe ! Durch das Wiedersehen Ihrer Vaterstadt angeregt! -
Wohl strömen wir fort ./. im Strom des Lebens – der Alles verschlingt, was uns werth – bis auch wir das Ziel erreicht! – Aber wer so Großes Herrliches erfahren, gethan wie Sie – wer seine Größe sich selbst und Gottes Gnade, zu verdanken hat – hat nicht umsonst gelebt. Denken Sie an die Worte unsres Königs* : "Leben Sie noch recht lange, zum Segen der Menschheit, denn Sie wirken Gutes mit Ihren Schriften!" – und darum sey Heiterkeit in Ihrem Gemüthe! –
Beikommenden Brief, senden Sie ./. wohl der Baronin Stampe* .
Eliza Moltke* hat einen recht traurigen Brief aus Paris geschrieben – es sey ihr, als hätte sie zum 2t. Mal eine Tochter verloren, der Schmerz gleiche den frühern um Bertha* ! Sehen [Sie] die Wanda Zartman* , sahen Sie Harald Moltke* und seine Frau* , sind B. Stampes* * schon in Copenhagen?
Ich huste viel – und sehne mich nach Frühjahr, warme Luft und Ems.
Behüthe Sie Gott.
Von Allen tausend Grüße!
Ih[re Fr.]
[tilføjelse f.n.:] Warum haben Sie nicht diesen Winter einmal in Dresden verlebt?
Dresden den [udateret, 17. November (?) 1860]
Dyrebareste ven!
De drog afsted, og kun minderne om de smukke timer, De gav os, er tilbage. Tak for at De kom, tak for hvert bevis på tro venskab! Hvis der blot havde været roligere i huset og min mand ikke så ganske optaget af sine forretninger, at han for alle andre ikke kunne have hverken tanke eller tid. De så, hvilken indflydelse disse store sager har på min ro, og hvilke forstyrrelser, ubehageligheder, og bekymringer det også giver mig.
Lørdag kl 11 i den gamle galleribygning, i den største sal, blev den 1. gevinst trukket af to børn.
Politipræsidenten, og overborgmesterens rådmand og den 2. [gevinst blev trukket af] hovedforeningensmedlemer som storhertugens* deputerede, hr. von Schober* . Som deputeret for Schiller* -komitéen var dr. Gutzkow* præsenteret og minister v. Beust* . Gutzkow* holdt i sandhed en gribende tale, hvori han varmt udtalte tak til min mand, til myndighederne og til storhertugen* !
Numrene blev straks telegraferet til storhertugen* . En fattig møller ved Bielefeld i Herfurt har vundet villaen, som han naturligvis vil sælge. Skønt jeg selv reflekterede på den, så frygter jeg, 10 andre vil komme før mig og sælge den til en enorm pris.
Hvor skønt hvis De var blevet hos mig i 8 dage ved Wartburgs fod, men desværre var det helt sikkert forgæves bestræbelser og ønsker!
Tænk Dem, 2 personer, som De mødte her, vil De ikke se igen. Fyrst Linar* , Deres teaternabo, er ramt af et hjerteslag, og er død og har efterladt 800.000 daler til sin søns* enke* , som ikke har nogen børn, og som tidligere var en ikke så fin danserinde, hverken hans søster* , eller broderen* , som har en stor børnefamilie, har arvet ham! – Så er der den åndrige fru v. Cosetzky* , som De hørte første gang læse op hos mig. Hun var så taknemlig derfor, glædede sig sådan til selv at blive forfatter. Hun var uheldigvis blevet forkølet den aften, og en lungebetændelse har haft så sørgelige konsekvenser, at man imødeser hendes opløsning. Det er mig endnu en gang et tungt tab, hun var min ven, og besad alle åndens og hjertets fortrin, hvilket gjorde hende elskværdig. – Også grev Hohenthal Königsbrück* ligger for døden – De ved, hvor tæt jeg har været forbundet med ham i mange år. En ædel, storhjertet, ofte selvforglemmende, velgørende mand. Det smerter mig dybt. I går kom fru v. Berge* pludselig til byen, hun havde fået telegram fra sin broder* i Magdeburg, hans kone* lå livsfarligt syg, efter en heftig blodstyrtning – hun rejste derhen om natten! – Ak, disse ulykkesbudskaber tynger voldsomt på min sjæl! Den melankolske tone i Deres brev bedrøver mig også! Fremkaldt ved gensynet med Deres fødeby! –
Vel strømmer vi videre på livets strøm – som sluger alt, der er værdifuldt for os – til også vi når til målet! – Men den der erfarer, og har udrettet så meget stort og herligt som De, den der kan takke Gud og sig selv for sin storhed – har ikke levet omsonst. Tænk på vores konges* ord: “Lev længe, til velsignelse for menneskeheden, thi De udvirker gode ting med Deres skrifter! – og derfor skal der være munterhed i Deres gemyt!
Vedlagte brev sender De nok til baronesse Stampe* .
Eliza Moltke* har sendt et ganske sørgmodigt brev fra Paris – det var hende, som hun for anden gang havde mistet en dattter, smerten lignede den, hun tidligere havde oplevet med Bertha* ! Ser De Wanda Zartman* , så De Harald Moltke* og hans kone* , er Baronesse Stampes* * allerede i København?
Jeg hoster meget – og længes efter foråret, varm luft og Ems.
Gud bevare Dem.
Fra alle sendes tusinde hilsner.
Deres Fr.
[tilføjelse f.n.:] Hvorfor har De ikke for en gangs skyld tilbragt denne vinter i Dresden?
Brev id 9970. FrS-brev af 17-18/11 1860 (Collin XI, 8/100a-b, billedid 4800-06).
Datering: HCA modtog dette udaterede brev i Sorø 21/11, så det er vel afsendt fra Dresden 17. eller 18. nov.
Sonnabend 11 Uhr … wurde der 1. Gewinn gezogen: lodtrækningen i det af FAS arrangerede Schiller* Nationallotterie fandt sted lørdag d. 10/11.
Minister von Beust* : Friedrich Ferdinand v. Beust* (1809-86) var fra 1849 sachsisk udenrigsminister, fra 1858 tillige førsteminister. Efter Sachsens nederlag i den tysk-østrigske krig 1866 gik han i østrigsk tjeneste.
Fürst Linar* : fyrst Otto Manderup zu Lynar* (1793-1860), som døde 7/11. Fyrstens søn og nærmeste arving, grev Alfred zu Lynar* (1820-59) , som ved sin død i 1859 efterlod en enke ved navn Amalie Senger, Frau von Gollwitz* (1834-1906), som arvede de 800.000 Taler. De forbigåede arvinger var broderen, fyrst Ernst zu Lynar* (1797-1869) og søsteren, den ugifte grevinde Sophie zu Lynar* (1791-1885). Lynar-familien havde danske slægtninge, knyttet til Einsiedelsborg (Egebjerggård) og Brahesborg, begge på Fyn.
die geistreiche Frau v. Cosetzky* : iflg. Dresdner Adressbuch 1860: Sophie v. Koßecki* , Preuß.Majors W., Ferdinandstr. 9. Og i "Rang – und Quartier-Liste der Königlich-Preußischen Armee für das Jahr 1841 er: C. L. v. Koßecki nævnt – og hun kan være enke efter ham. Yderligere oplysninger har ikke kunnet findes
Frau von Berge* … ihrem Bruder* aus Magdeburg … seine Frau lebensgefährlich krank: slægten Albedyll* .
der melancholische Hauch in Ihrem Briefe: efter hjemkomsten fra den ellers vellykkede rejse til Tyskland og Schweiz følte HCA sig – af for ham selv uforklarlige grunde – "forstemt", og denne stemning har åbenbart sat sit præg på det brev, han sendte til FrS 13/11 fra Basnæs (Dbg. IV, 464).
Eliza Moltke* … es sey ihr, als hätte sie zum 2t Mal eine Tochter verloren: grevindens søn, Léon Moltke-Huitfeldt* havde umiddelbart før sit bryllup med Wanda Zahrtmann* ophævet forlovelsen. Allerede før ankomsten til Danmark var HCA af den danske postmester i Hamborg blevet orienteret herom. Grevinde M-H-s* første tab af en datter var ved datteren Berthas* død i Italien 1857.
Sahen Sie Harald Moltke* und seine Frau* : ægteparret Moltke-Huitfeldts* * yngste søn Harald M-H* , som efter sit giftermål m. Annie Hutton* havde bosat sig i København, i en villa i Klampenborg, hvor de i sommeren 1860 modtog besøg af den franske forfatter Jean-Marie Dargaud* og dennes hustru* , jf. Dargauds* beretning herom i bogen "Voyage en Danemark", s. 253 ff, 1861.https://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=18516