Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
09.20.1855 Dagbogsuddrag: Brev fra Fru Serre
BrevID 7836 (se ovenfor)
02.11.1855
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 2. Novbr. [18]55.
Theurer, innigverehrter Freund!
Lange, lange habe ich nichts von Ihnen gehört, keine liebe Zeile Ihrer Hand gesehen, und ich habe eine unbezwingliche Sehnsucht danach. Gewiß haben Sie meinen Brief aus Kösen vorgefunden – den ich in das Blaue hinein schrieb, denn ich wußte damals durchaus nichts, wo Sie sich aufhalten konnten; darum schrieb ich ihn unter der Addresse des Staatsr.v. Collin* .
Ich war ganz trostlos, als ich hörte Sie wären so lange mir so nahe gewesen, ohne es zu wissen – und reisete selbst einen Tag nach Weimar um von Ihnen hauptsächl. zu hören. Da erfuhr ich, daß die Nachrichten der Cholera, die sich in Dresden im Hospital gezeigt, Sie auffandt – glücklicherweise war sie hier nicht epidemisch, und rührten die wenigen Fälle nur von Diätfehler her – und Sie hätten ruhig uns Alle so unaussprechlich glücklich machen können – den Winter hier zuzubringen – Mein Tag in Weimar war reich! Ich sah Steinhäusers* Denkmahl Göthens* , nach Bettina, dessen Schönes und Mangelhafte sich nur zu deutlich herausstellt – fand Fräulein v. Pogwisch* , und ihren Neveu den jungen Göthe* * – die Seidler* , Herders* * , und andere liebe Freunde – und vor Allen Graf Sauermas* und seine Frau, geb. Spohr* , die berühmte, anmuthige, Harfenistin – die mir folgten, und einige Tage in Kösen b[e]y mir blieben, sie kamen auch nach Maxen den 1st.Octbr. und blieben den ganzen Monat b[e]y uns, troz Einsamkeit und Herbstwetter. Da habe ich manche Stunde ihren himmlischen Tönen gelauscht – denn die Harfe, das Ur-Instrument, so gespielt – ist bezaubernd. Serre beredete den Grafen* , seine Frau* zu erlauben, zum Besten der Schiller* Stiftung in einem Concert mit zu wirken, was dann ./. Gestern vor sich ging, und sie enthousiastisch aufgenommen wurde. So haben wir immer das Glück, liebe, herrliche, und interessante Menschen b[e]y uns sehen und genießen zu können, und ich danke Gott dafür!
Gräfin Moltke* hat hier den jungen Carus* consultirt, und gebraucht eine Molkencur, wohnt in der Stadt Berlin, und war fast krank, weil der Graf* ihr aus Schweden keine Nachricht gegeben, sie ließ telegrafiren hie und her; Constanze* ist oft bey ihr, wenngleich sie ihr sehr ungünstig gestimmt ist. Sigwald* konnte mir nicht genug von dem fürstlichen Luxus in Glorup sagen, der fast das Gemüthliche zerstört – und wie in so kurzem dort Alles umgestaltet.
Auerbachs* Trauerspiel ist das Erste, was von den hiesigen Litteraten hier zur Aufführung kommt. Gutzkow* ist eben von einer größern Reise zurück, wo sein älteres Stück Herz und Welt in Stuttgard großen Succés hat! Wenn nur bald – der König träumt auf die hiesige Bühne käme, mir scheint es für hier das Passendste, aber noch ist es gänzlich unbekannt. Wann schicken Sie es hierher?
Lüttichau* hat für 6 Vorstellungen die ital. Truppe engagirt – und Mad. Ristori* wird Montag mit Maria Stuart den Anfang machen – sie ist größer in Alfierischen* Stücken!
Ich möchte wissen – was Sie wohl litterarisch schaften? Immer reift den Winter Ihre Geistesblüthen – und Sie schütten im Frühjahr das Füllhorn – reicher herrlicher Früchte aus! –
Wie sehnt sich das Publikum wieder nach einem größeren Roman – es erscheint so wenig Vorzügliches in diesem Fach. Therese Stranz* ist in Halle engagirt, und Heinrich Riccius* gibt den l5. Novbr., unter seinem eigenen Namen, mit voller Kapelle sin 1t. großes Concert ! -
Denken Sie, ich habe ein vortreffliches Portrait von Örstedt* , ./. Öhlenschläger* , und Forchhammer* aus Kiel, vom Maler Kietz* in Paris nach der Natur gezeichnet, erhalten – in Kreide mit etwas Farbe, und ihre eigenhändige Unterschriften darunter! – Ich habe sie einstweilen für eine Schuld (unter uns gesagt) angenommen könnte ich sie vortheilhaft verkaufen, so gönnte ich wohl dem Künstler den Nutzen!
Noch hatte er mir nicht den Preis bestimmt, und ich glaube an 5 Louisdor.
Papa Dahl* klagt sehr, und Sigwald* malt mit Gräfin Moltke* . Wir verlieren sehr ungern, den östreichischen Gesandten Grafen Kuffstein* , der nach Madrid versetzt worden. Er hatte Interesse für Alles Schöne, Wissenschaften, Künste und Musik und ihre Repräsendanten! Leider zeigt unser König* wenig Theilnahme dafür und öffnet ihnen nicht die Pforte! -
Mein Mann, Margaret* , Minna* Fr. von Berge* – Alle die Sie kennen – und verehren grüßen!
Es hatte sich das Gerücht verbreitet, Sie wären auf einem der Schiffe gewesen, die zusammengestoßen und verunglückt damals auf der Ostsee! Gott lob – wir erfuhren bald, Sie wären gerettet! – Rosalie von Schieman* und die Henselt* , Julie Burrow* fragten brieflich nach Ihnen, mit liebevoller Theilnahme. Behüthe Sie, theurer, verehrter, geliebter Freund – der Allgütige! Gebe Ihnen Gesundheit und Muth und Zuversicht damit die unbegründete Angst – wegen Ihren Gesundheits Zustand – nicht noch schädlich auf Sie einwirkt – und erhalte uns Ihre Freundschaft! –
Fr. Serre
[udskrift:] Dem Herrn Professor und Schriftsteller H. Ch. Andersen
in Copenhagen. Dänemark
freÿ
[stemplet:] DRESDEN 3 NOV 55
Dresden, 2. november 1855
Dyrebare, inderligt ærede ven!
Længe har jeg intet hørt fra Dem, ikke set nogen kær linie fra Deres hånd, og jeg har en ubændig længsel derefter. De har sikkert fundet mit brev fra Kösen – som jeg skrev ud i det blå, thi jeg vidste den gang overhovedet ikke, hvor De kunne opholde Dem, derfor skrev jeg til etatsråd Collins* adresse.
Jeg var ganske utrøstelig, da jeg hørte, at De så længe havde været mig så nær, uden at vide det – og rejste selv en dag til Weimar primært for at høre noget om Dem. Da erfarede jeg, at efterretningerne om kolera, som har vist sig på Dresden hospital, også havde nået Dem – Gud ske lov var den ikke epidemisk, og de få tilfælde kom udelukkende af diætfejl, og De kunne roligt have gjort os alle så usigeligt lykkelige – ved at tilbringe vinteren her. Min dag i Weimar var rig! Jeg så Steinhäusers* mindesmærke for Goethe* – efter Bettina, hvis skønhed og mangler kun alt for tydeligt viser sig – fandt frøkenv. Pogwisch* og nevøen, den unge Goethe* * – frk. Seidler* , Herders* * , og andre kære venner – og frem for alt grev Sauerma* og hans kone f. Spohr* , den berømte, yndige harpenistinde – som fulgte med mig, og blev nogle dage hos mig i Kösen, de kom også til Maxen den 1. okt og blev hele måneden hos os, trods ensomhed og efterårsvejr. Da har jeg mange stunder lyttet til hendes himmelske toner – thi harpen, urinstrumentet, spillet på den måde – er så fortryllende. Serre overtalte greven* til at lade konen* give en koncert til fordel for Schiller* -stiftelsen, hvilket foregik i går, og blev entusiastisk modtaget. Således har vi altid held med at have kære, herlige og interessante mennesker hos os og at kunne nyde deres selskab, og takker Gud derfor!
Grevinde Moltke* har her konsulteret den unge Carus* ,og bruger nu en mælkekur, bor i Berlin, og var næsten syg over at greven* ikke gav hende besked fra Sverige, hun lod telegrafere hid og did, Constanze* er ofte hos hende, selvom hun er hende ugunstigt stemt. Siegwald* kunne ikke fortælle mig nok om den fyrstelige luksus på Glorup, som næsten ødelægger al hyggen – og som på så kort tid omdanner det hele der.
Auerbachs* sørgespil er det første, som kommer til opførelse af de herværende litterater. Gutzkow* er netop tilbage efter en større rejse, hvor hans ældre stykke "Herz und Welt" har stor succes i Stuttgart. Hvis nu bare snart Kongen drømmer kom op på scenen her, jeg synes det ville være mest passende, men endnu er det helt ukendt. Hvornår sender De det hertil?
Lüttichau* har engageret den italienske trup til 6 forestillinger – og mad. Ristori* vil begynde med Maria Stuart på mandag – hun er større i tragiske stykker!
Jeg ville gerne vide, hvad De skaber litterært? Vinteren modner altid Deres åndsblomster og ud af Deres overflødighedshorn strør De om foråret herlige frugter i rigelige mængder! –
Hvor publikum længes efter en større roman igen – der udkommer så lidt fremragende i dette gebet. Therese Stranz* er engageret i Halle, og Heinrich Riccius* giver den 15. november sin første store koncert, i eget navn, med fuldt kapel.
Tænk Dem, jeg har modtaget et fortræffeligt portræt af Ørsted* , Øhlenschläger* , og Forchhammer* fra Kiel, af maleren Kietz* i Paris, tegnet efter naturen, i kridt med lidt farve, og deres egenhændige underskrifter nedenunder! – Jeg har imidlertid modtaget dem for en gæld (kun nævnt mellem os) og kunne jeg sælge dem med fordel, så ville jeg unde kunstneren den nytte.
Endnu har han ikke sagt prisen til mig, og jeg tror på 5 Louisdor.
Fader Dahl* klager meget, og Sigwald* maler med grevinde Moltke* . Vi mister meget nødigt den østrigske gesandt grev Kuffstein* , som er blevet forflyttet til Madrid. Han har interesse for alt skønt, videnskaber, kunst og musik og disses repræsentanter. Desværre viser vores konge* kun liden interesse derfor og åbner ingen døre for dem.
Min mand, Margaret* , Minna* , Fr. von Berge* – alle som De kender – og ærer – hilser!
Det rygte havde bredt sig, at De havde været på et af de skibe, som stødte sammen og forulykkede dengang på Østersøen. Gudske lov, vi erfarede snart, at De var reddet! Rosalie von Schiemann* og fru Henselt* , Julie Burrow* spurgte i brev efter Dem, med kærlig deltagelse. Gid den Algode passer godt på Dem, dyrebare, ærede, elskede ven! Gud give Dem sundhed og mod og tillid, så den ubegrundede angst – for Deres sundhedstilstand – ikke virker skadeligt ind på Dem – og lad os bevare Deres venskab!
Fr. Serre
Til hr professor og forfatter H. Ch. Andersen i København.
BrevID 7891: FrS-brev af 2/11 1855 (Collin XI, 13/191, billedid 5111-15).
Lange, lange habe ich nichts von Ihnen gehört: det fremgår af HCA.s almanak, at han sidst havde skrevet til FrS 17/9 BrevID 22448 som svar på hendes brev af 10/9 BrevID 17754, idet hendes brev af 11/9 BrevID 7836 var blevet sendt til København og derfor ikke blev besvaret før 9/11 BrevID 22449, hvor han i mellemtiden havde modtaget hendes brev af 2/11 BrevID 7891.
Steinhäusers Denkmahl Göthens* : efter et udkast af forfatterinden Bettina von Arnim* f. Brentano (1785-1859) skabte billedhuggeren Carl Johann Steinhäuser* (1813-79) et monument for J. W. Goethe* (1855) til opstilling i Weimar, finansieret af BvA.s* " Goethes* Briefwechsel mit einem Kinde" (1835).
Fräulein Pogwisch* : Ottilie von Goethes* søster, Ulrike von Pogwisch* (1798-1875), som i 1864 blev priorinde for det adelige St. Johannes Kloster i Slesvig.
ihren Neveu den jungen Göthe* * : enten Walther von Goethe* (1818-85) eller Wolfgang v.G.* (1820-83), begge sønner af August v.G.* og Ottilie v. G* .
die Seidler* : maler- og forfatterinden Louise Seidler* (1786-1866), der var bosat i Weimar.
Herders* * :. Måske de to niecer Adele Luise* og Adele Marie Theresia H.* , som HCA havde truffet på Maxen i 1851.
Graf Sauerma* und seine Frau, geb. Spohr* : der er tale om grev Theodor Friedrich Xaver von Sauerma-Zülzendorf* (1819-80), som i sit 2. ægteskab var gift med harpenistinden Rosalie S., f. Spohr* (1829-1919), en niece af komponisten Louis Spohr* .
zum Besten der Schiller* -Stiftung: her optræder for 1. gang i HCA-Serre-korrespondancen navnet på den stiftelse, som F. A. Serre i de kommende skulle vie hovedparten af sine kræfter, først og fremmest ved oprettelsen og gennemførelsen af det " Schiller* National-Lotterie", som skulle skaffe midler til den – endnu eksisterende – Schiller* Stiftung, hvis formål er at uddele støtte til forfattere og forfatterinder.
jungen Carus* : Albert Gustav C.* (1817-91), søn af Carl Gustav C.* , livlæge.
von dem fürstlichen Luxus: efter at grev A. G. Moltke-Huitfeldt* havde overtaget Glorup, skete der er en del ændringer på Glorup, såvel indendørs som udendørs. Der anskaffedes kunstværker, og parken blev udvidet og omlagt.
Auerbachs* Trauerspiel: sørgespillet "Der Wahlbruder" fra 1855.
Gutzkow* … Herz und Welt: dette værk af Karl G.* , "Werner, oder Herz und Welt" stammer fra 1840.
der König träumt: dette romantiske drama af HCA havde sin førsteopførelse på Det kgl. Teater 14/2 1844 og udkom en uge senere i bogform. Det kom aldrig op på scenen i Dresden, men det er oversat! : http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=20557
---"Der König träumt", ein romantisches Drama, ist von Heinrich Heise [sic, skal være Zeise* ] aus dem Dänischen übersetzt erschienen. Der auf Sonderburg seit vielen Jahren gefangenen gehaltene König Christiern* ist der Träumende.
Kongen drømmer, et romantisk drama, er udkommet, oversat af Heinrich Zeise* fra dansk. Det er den i mange år tilfangetagne kong Christian* på Sønderborg, der drømmer.
Börsenblatt für den deutschen Buchhandel, 3.12.1852: https://digipress.digitale-sammlungen.de/view/bsb10531000_00347_u001/4?cq=%22k%C3%B6nig%20tr%C3%A4umt%22 (link jan. 2019)
Mad. Ristori* … Maria Stuart: der er tale om Schillers* drama af dette navn.
Alfierischen: – efter forfatteren Vittorio Alfieri* , som skrev tragedier. Altså: tragisk.
Therese Stranz* : operasangerinde, hvis rette efternavn var Strenz* , havde HCA været sammen med på Maxen i sommeren 1855. Hendes fødsels- og dødsår kendes ikke.
Forchhammer aus Kiel: der er tale om professor i mineralogi, Johan Georg Forchhammer* (1894-1965), som oprindelig var fra Kiel. Han var nær ven af Ørsted - og medlem af Deutsche Akademie der naturforscher Leopoldina.
vom Maler Kietz* : Julius Kietz* (1815-92), tysk portrætmaler, som i årene1839-70 levede og virkede i Paris, hvor han specialiserede sig i portrætter af "celebriteter" som f.eks. de 3 nævnte danskere.
Rosalie von Schieman* : kan ikke identificeres. Sikkert en af FrS.s utallige veninder.
09.11.1855 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22449 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
06.12.1855
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 6. Dcbr [1855]
Mein theuerster Freund!
Sie haben mir Ihre wohnlichen Räume in Ihrem letzten lieben Brief so lebendig geschildert, daß ich darin herumwandere, die Portraits anschaue und die Blumen bewundere! -
Da dachte ich dann die Krone derselben, Jenny Lind-Goldschmidt* , dürfte nicht fehlen und obwohl Sie Lithografien und Zeichnungen gewiß längst besitzen, so erfreute mich doch die kürzlich gemachte Photografie nach ihrem frühern Bilde so sehr, die ich bey Brockman* fand, daß ich glaube dieselbe macht Ihnen Vergnügen – und darum legen sie sie [sic] auf Ihren Weihnachtstisch! –
Ich habe die Freude gehabt, bis jetzt Eliza Moltke* hier zu haben, die mit seltner Liebe jeden stillen Abend, mit mir verbracht. Auch der Graf* war 3 Tage hier, ganz jugendlich und frisch und ladete mich dringend, stürmisch ./. fast, nach Glorup ein; Mein Mann ist in Maxen und kommt nur Besuchsweise zur Stadt. Es ist mir auch eine Beruhigung ihn dort viel zu wissen, denn Frau von Berges* Augenübel, nimmt immer zu, ihr Fuß ist schlimm, da die Gicht sich darauf geworfen und sie ist deshalb auf ihre Zimmer dort angewiesen. So weiß ich sie meist nicht allein, da auch Minna* draußen bleibt – und kann ruhiger in der Stadt sein! –
Noch ist es sehr still und wenig Fremden sind in Dresden! Cholera fälle sind vorgekommen, doch durch aus nicht epidemisch, meist durch Erkältung und Diätfehler! –
Die Baronesse Stampe* schreibt mir, Sie würden das Fest in Nysoe verbringen, gewiß in dem lieben Familienkreis sehr heiter! –
Endlich sind die 3 Portraits von Kietz* angekommen! Öhlenschläger* , Örsted* und Pfonghammer* [sic] – aus gezeichnet u Aquarelle, aber sehr theuer ./. 80 Fr. für Forchhammer* [sic], l00 für Öhlenschläger* und 200 für Örstedt* ! Glauben Sie, daß sie sich in Copenhagen wohl verkaufen könnten? Zu ungewiß ist es, sie hinzuschicken , aufs Geradewohl, sie sind von mir in Glas und Rahmen gesetzt! Verkaufen sie sich nicht dort – so behalte ich sie selbst – für eine Schuld, die Kietz* an mich abzutragen hat! – Ich glaube nur, es gibt von diesen berühmten Männern aller Art Contrefeis! D. Hammer* , Auerbach* , Wolfsohn* , sind außer sich, daß ihre Stücke von Lüttichau* zurückgewiesen. Doch soll nach Weinachten von Gutzkow* ein neues Stück gegeben werden und man studirt den Goldschmiedt von Ulm ein von Mosenthal* , die Musik hat Marschner* dazu gemacht! – Auerbach* sagte mir, er ginge nächstes Jahr nach Amerika,. man sagt – ihre ehelichen Verhältnißen sind nicht ganz glücklich! – Von Ihren Büchern nach welchen ich mich sehne, der König träumt – und Ihre Biographie, ist noch nichts angekommen. – Klein Carstin [Carin] wird noch nicht in Weimar gegeben! ./.
Haben Sie die Photografie Hanfstängels* von Emil Devrient* schon in München gemacht? Er tritt den 9t. Aprill von der Bühne ab, und feiert da sein 25. Jubiläum, und gibt Marquis Posa, dieselbe Rolle, in der er zum 1st. Male aufgetreten. Er ist empört, daß er in Wallenstein, Lear, und anderen Charakterrollen, durchaus dem Publikum nicht so gefällt, wie als Liebhaber! Doch warum ist er auch so jung – (und schön geblieben).
Sigwald* reiset auf 14 Tage nach Prag und Wien mit dem Grafen Rabe* , der hier ist, und in Dresden den Winter bleiben will! – Bey Dekens* * * * ist Freude, der Sohn* aus Östreich ist auf Urlaub da! Der alte Dahl* hat wieder einen schweren Krankheits Anfall durch gemacht. – ich fürchte es ist einmal schnell aus mit ihm. Kohl* schreibt mir, daß er indische Sprachen studirt – und zu Ostern aus Amerika wiederkehrt! – Nun aber soll ich Sie herzlich und warm von meinem Manne,. Margaret* , Minna* und dem ganzen Maxner Haus grüßen.
In steter Treue
Ihre Fr Serre
[i margenen p. 1:] Ich träume davon, wenn die Eisenbahn die Reise erleichtert, nach Copenhagen zu kommen!
[i margenen p. 2:] Ist der 2te Band von Thorwalzens* Biografie noch nicht erschienen, leider ist der 1st mir fortgestohlen worden, ich möchte nun das Ganze gleich haben.
[i margenen p. 3:] Baron v. Sternberg* der Schriftsteller bringt diesen Winter hier zu, er hat abscheulich über Tick* geschrieben, kennen Sie Ticks* Biografie von Köpke* ?
[i margenen p. 4:] Kennen Sie Ticks* Biografie von Köpke* die kürzl. erschienen?
[tilføjelse f.o. p. 4:] Da ich kürzlich von Devrient* selbst seine Photografie erhielt, und ich glaube Sie haben sie noch nicht und wünscht Ihnen eine kleine Freude, füge ich hier bey?
Dresden den 6. dec [1855]
Min dyrebareste ven!
I deres sidste kære brev har De har så levende beskrevet Deres bolig, at jeg vandrer rundt i den, ser på portrætterne og beundrer blomsterne.
Så tænkte jeg, at kronen på det hele, Jenny Lind-Goldschmidt* , må ikke mangle og skønt De sikkert allerede ejer litografier og tegninger, så glædede det nyligt fremstillede fotografi efter hendes tidligere billede så meget – jeg fandt det hos Brockman* , og jeg tror, at det vil fornøje Dem – og derfor lægger jeg det på Deres julebord!
Jeg har haft den glæde indtil nu at have Eliza Moltke her* , og hun har med en sjælden kærlighed tilbragt hver stille aften i mit selskab. Også greven* var her 3 dage, ganske ungdommelig og frisk og og indbød mig indtrængende, næsten stormende, til Glorup; min mand er i Maxen og kommer kun på besøg i byen. Det er også beroligende for mig at vide ham der, thi fru von Berges* øjenonde tager til, hendes fod er dårlig, da gigten har sat sig der og hun er derfor henvist til sit værelse. Således ved jeg, at hun for det meste ikke er alene, da også Minna* bliver derude – og jeg kan være roligere i byen!
Endnu er det meget stille og få fremmede i Dresden. Der har forekommet koleratilfælde, men ikke epidemisk, mest på grund af forkølelse og diætfejl! –
Baronesse Stampe* skriver, at De vil tilbringe [jule]festen i Nysø, sikkert meget muntert i den kære familiekreds.
Endelig er de 3 portrætter af Kietz* ankommet! Øehlenschläger* , Ørsted* og Pfonghammer* – tegnet og akvarel, men meget dyrt, 80 Fr for Forchhammer* , 100 for Øehlenschläger* og 200 for Ørsted* . Tror De, at De måske kan sælges i København. Det er for usikkert at sende dem dertil, på må og få – jeg har sat dem i glas og ramme. Hvis ikke de kan sælges der – så beholder jeg dem selv – for en gæld, som Kietz* skal afdrage til mig! Jeg tror blot, at der af disse berømte mænd findes alle slags portrætter.
D. Hammer* , Auerbach* , Wolfsohn* , er ude af sig selv over, at deres stykker er blevet tilbagevist af Lüttichau* . Dog skal et nyt stykke af Gutzkow* gives efter jul og man indstuderer Guldsmeden fra Ulm, af Mosenthal* , Marschner* har gjort musikken dertil! Auerbach* fortalte mig, at han næste år rejser til Amerika – man siger – at deres ægteskabelige forhold ikke er helt lykkelige! Af Deres bøger som jeg længes meget efter – Kongen drømmer og Deres biografi er endnu intet ankommet. – Lille Karin [liden Kirsten] opføres endnu ikke i Weimar!
Har De allerede fået Hanfstängels* fotografi af Emil Devrient* i München? Den 9. april træder han tilbage fra scenen, og fejrer der sit 25. års jubilæum, og giver Marquis Posa, den samme rolle, som han optrådte med 1. gang. Han er oprørt over, at han ikke behager publikum i Wallenstein, Lear og andre karakterroller – som amatører gør! Men hvorfor er han også så ung – ( og stadig dejlig).
Sigwald* rejser 14 dage til Prag og Wien med grev Rabe* , som er her og vil blive i Dresden for vinteren! Hos Deckens* * * * er der glæde, sønnen* fra Østrig er på ferie der! Den gamle Dahl* har igen gennemlidt et svært sygdomsangreb – jeg frygter, at det snart kan være ude med ham. Kohl* skriver, at han studerer indiske sprog og til påske vender tilbage fra Amerika. Men nu skal jeg hilse Dem hjerteligt og varmt fra min mand, Margaret* , Minna* og hele huset i Maxen.
I stedesvarende troskab
Deres Fr. Serre
[i margenen p. 1:] Jeg drømmer om, når jernbanen gør rejsen lettere – at komme til København.
[i margenen p. 2:] Er 2. bind af Thorvaldsens* biografi endnu ikke udkommet, desværre er min første del stjålet fra mig, nu skal jeg snart have hele biografien.
I margen s. 3:] Baron v. Sternberg* , forfatteren, tilbringer vinteren her, han har skrevet skrækkeligt om Tieck* . Kender De Tiecks* biografi om Köpke* , som er udkommet for nylig?
[i margen s. 4:] Kender De Tiecks* biografi om Köpke* , som er udkommet for kort tid siden?
[for oven s. 4:] Da jeg for kort tid siden modtog fotografiet af Devrient* selv, og jeg tror, at De endnu ikke har det, da vil jeg gerne berede dem en lille glæde og vedlægger det her.
BrevID 7928: FrS-brev af 6/12 1855 (Collin XI, 10/146, billedid 4941-44).
Bilde: i HCA-museets samling: HCA 1956/6 som HCA formentlig selv har ladet indramme.
Ihre wohnlichen Räume … so lebendig geschildert: man kan undre sig over, at HCA først i 1855, hvor han siden 1848 havde boet hos familien Anholm* * i Nyhavn 67 (tidl. nr. 34), har følt trang til for Fr S at beskrive sine fysiske omgivelser i København. Det kan skyldes hans glæde over at gense sin københavnske bolig efter 3 måneders udlandsrejse til Tyskland og Schweiz.
Die Baronesse Stampe* : – HCA tilbragte ikke julen 1855 på Nysø, men blev i København. Forbindelsen mellem baronesse S.* og HCA blev på det nærmeste afbrudt efter Thorvaldsens* død i 1844, var i hvert fald siden da ikke den samme som forhen.
Pfonghammer* … Forchhammer* : her viser det sig, at FrS forvekslede navnene Pfonghammer* og Forchhammer* .
D. Hammer* … Wolfsohn* : Hammers* ikke-accepterede skuespil var dramaet "Die Brüder". Med forfatteren og litteraturkritikeren Wilhelm Wolfsohn* havde HCA en beskeden kontakt, når han var i Dresden. Det må formodes, at det stykke af W.* , som i 1. omgang relegeredes, er skuespillet "Nur eine Seele". I 1856 blev det dog opført med stor succes på Hofteatret i Dresden.
Gutzkow* ein neues Stück: formentlig lystspillet "Lenz und Söhne, oder die Komödie der Besserungen", 1855.
den Goldschmiedt von Ulm … Mosenthal* : det såkaldte "Volks-Märchen" af S. H. Mosenthal* (1821-77) "Der Goldschmied von Ulm" (med musik af Heinrich Marschner* (1795-1861)) blev opført på Hofteatret i Dresden 1856. S.å. sendte M.* sit værk til HCA, som han havde været sammen med på Maxen og i Dresden. https://andersen.sdu.dk/brevbase/brev.html?bid=17813
Klein Carstin: HCA.s opera "Liden Kirsten" blev under navnet "Klein Karin" opført på teatret i Weimar på foranledning af Franz Liszt* (1811-86).
Hanfstängel* : Franz von H.* (1804-77), berømt litograf og fotograf i München, som senere også fotograferede HCA.
Marquis Posa: Don Carlos’ ven i Schillers* drama "Don Carlos".
mit dem Graf Rabe* : der er sikkert tale om den danske lensgreve Gregers Christian Raben* til Aalholm m.m. (1796-1875).
Bey Dekens* * * * … der Sohn* aus Österreich: Navnet på den fra Østrig hjemvendte søn* kan ikke oplyses.
Kohl* … indische Sprachen: geografen J.G. Kohl* , som siden 1854 opholdt sig i Nordamerika, har formentlig studeret indianske, ikke indiske sprog.
Thorwalzens* Biografie: J. M. Thieles* " Thorvaldsens* Biographie" udkom i 4 bind, 1851-56.
Baron v. Sternberg* : baron Alexander von Ungern-Sternberg* (1806-68) havde et nært venskab med den romantiske digter Ludwig Tieck* , efter at denne var overflyttet til Berlin. Hans skildring af LT* , som FrS fandt "abscheulich", må stå i hans "Erinnerungsblätter", der udkom i 6 bd. 1855-60,
Ticks Biografie von Köpke* : historikeren Rudolf Köpke* (1813-70) udgav i 1855 en Tieck* -biografi med titlen " Ludwig Tieck* . Erinnerungen aus dem Leben des Dichters nach dessen mündlidchen und schriftlichen Mittheilungen", I-II.
19.01.1856 Almanak : Sendt "Der König träumt" til Fru Serre
22.01.1856 Almanak : Brev til Fru Serre i Maxen
(BrevID 23591 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
27.01.1856 https://digipress.digitale-sammlungen.de/view/bsb10532216_00033_u001/7?cq=andersen Briefe aus Weimar. 23. Januar 1856. Seit längerer Zeit hat uns keine Opern-Novität
in kleinerem Genre und anspruchsolser Form in dem Maß interessiert, wie die
lyrische Oper "Klein Karin", Text von H.C. Andersen, Musik von J.P.E. Hartmann* , welche am 17. Januar auf unserem Hoftheater
überhaupt zum ersten Male in Deutschland aufgeführt wurde. Unser Publikum
verhielt sich zwar diesem anmuthigen nationalen Genrebild gegenüber sehr
indifferent, doch gereicht ihm das keinesweg zum Lobe. Der Sinn für das
Harmlose, Zarte, Einfache auf der Bühne scheint immer mehr abhanden zu kommen.
Man verlangt jetzt von der kleinsten einaktigen Oper Spannungen,
Verwickelungen, Effekte, wie der größten Oper; man drängt allenthalben den
Text, die Fabel in den Vordergrund, als wenn nicht eine angenehme und
entsprechende Musik bei der reinen lyrischen Oper die Hauptsache wäre, die,
wenn sien ur von einem vernünftigen, anständigen, die Entfaltung lyrischer
Stimmungen, und naturgemäßer Situationen, befördernden Text getragen wird,
allen Anforderungen genügt, die man gerechter Weise an sie machen darf. Wir stellen nicht die Abrede, daß der Text
von Andersen höheren dramatischen Anforderungen nicht entspricht; daß eine
gewisse Einförmigkeit, ein Gefühlsübermaß ohne dramatische Kraft, ein Mangel an
Entwickelung und Charakteristik ihm vorzuwerfen sei. Aber Andersen ist nie
Dramatiker gewesen, sondern eine durchaus lyrische Natur, welche wohl darauf
Anspruch machen darf, daß man ihr in derselben haramlosen Weise entgegen kommt,
durch welche der dänische Dichter ein Liebling des gebildeten deutschen
Publikums geworden ist. Das Balladenhafte des ganzen Stoffes erklärt sich
dadurch, daß Andersen seinem Texte eine dänische Volksballade zu Grunde legte,
wie denn die Geschichte von "Liden Kirsten" (der dänische Titel der Oper) in
der dänischen Volkssage überhaupt eine große Rolle spielt. Wenn schon der Text zu "Klein Karin" durch
sein nationales Element, und durch die in ihn verwebten Balladen, unser
Interesse erregen mußte, so verdient die Musik von Hartmann*
unsere Aufmerksamkeit in höherem Grade. Hartmann*
(geboren 1805), Professor und Musikdirektor am Conservatorium in Kopenhagen,
Schwiegervater von Gade* , hat eine ganze Reihe
von Opern und Melodramen componiert, zu denen Andersen, Hertz* ,
Heiberg* , Oehlenschläger* u.A. den
Text lieferten. "Liden Kirsten" ist, unseres Wissens, seine letzte Oper. Sie
kam 1847 in Kopenhagen zuerst zur Aufführung. In Deutschland waren bis jetzt
nur Instrumentalwerke von ihm bekannt geworden. Das Verdienst, seine erste Oper
in Deutschland hier zur Aufführung gebracht zu haben, ist daher ein sehr
annerkennenswerthes. Die Hauptstärke Hartmanns*
ist seine meisterliche Behandlung der dänischen Volkslieder, die auch in "Klein
Karin" den Glanzpunkt bildeten. Wir heben vorzugsweise die beiden Lieder des
Minnewart (Narren) mit Chor, sowie das reizende Duett zwischen Karin und
Hjalmar (die Ballade von der Königstochter und dem Edelknecht beim Würfelspiel)
hervor. Doch wurden auch in andere Nummern offenbar Volksmelodien verwebt; so
in das Quartett mit Chor (Nr. 4), dem gelungensten Ensemblestück der Oper; in
die Romanze mit Chor und Tanz (Hmoll 3/8) und in die "Wechsel Romanze" (nr. 11)
– Eigentlich dramatische Entwicklung und Charakteristik läßt Hartmann*
allerdings vermissen; die Bewältigung tragischer Situationen, großer Ensembles
ist nicht seine Sache. Er kann sich nirgends von der Liedform ganz befreien,
kommt zu keinem dramatischen Schwung, und begwegt sich mit Vorliebe in den
kleineren Formen, zuweilen sogar in Aphorismen. Bei diesen Eigenschaften dürfte
ihm eine große Oper schwerlich gelingen, doch sichert ihm sein Talent gerade in
der lyrischen Oper eine sehr respektable und charakteristische Stellung. Von großem Interesse war uns seine auffallende
harmonische und melodische Verwandschaft mit Gade* ,
zu dem er geweissermaßen eine dramatische Ergänzung bildet, sowie ein
eigenthümlich sympathischer Zug mit Schumann* , der sich namentlich
in der Behandlung des Recitativs, der Phrasirung und der Instrumentation kund
giebt. – Aus allen diesen Gründen sei diese reizende Oper anderen Bühnen zur
Aufnahme aufs Beste empfohlen. Eine Trennung in zwei Akte dürfte der Oper noch
von Vortheil sein. – Die Aufführung hier war eine vortreffliche. Weimarer
Sonntagsblatt 27.1.1856 Breve fra Weimar. 23. januar 1856. I længere tid har ingen operanyhed
i den mindre genre og i fordringsløs form i den grad interesseret os som den
lyriske opera Klein Karin med tekst af H.C. Andersen og musik af J.P.E. Hartmann* , og den blev opført den 17. januar
på vort Hoftheater. Vort publikum forholdt sig ganske vist indifferent over for
dette yndige nationale genrebillede, men det slår slet ikke til som ros. Sansen
for det harmløse, sarte, enkle på scenen synes at forsvinde stadig mere. Af
selv den mindste enakters opera forlanger man spænding, forviklinger, effekter
som i den største opera; overalt trænger man teksten, fabelen i forgrunden, som
om en behagelig og tilsvarende musik ikke var hovedsagen ved den rent lyriske
opera, hvis blot den bæres af en fornuftig, anstændig tekst, som løfter udfoldelsen
af lyriske stemninger og naturlige situationer, og således tilfredsstilles alle
krav, man retmæssigt kan stille til den. Vi kan ikke nægte, at Andersens
tekst ikke tilfredsstiller de højere dramatiske krav, og at han kan bebrejdes
en vis ensformighed, en overflod af følelser uden dramatisk kraft, en mangel på
udvikling og karakteristik. Men Andersen har aldrig været dramatiker, men
derimod en helt igennem lyrisk natur, som vel kan gøre krav på, at man
imødekommer den på samme harmløse måde, hvorpå den danske digter er blevet det
dannede tyske publikums yndling. Det digtlignende i hele stoffet viser sig
derved, at Andersen lagde en dansk folkevise til grund for sin tekst, og
således spiller historien om "Liden Kirsten" (den danske titel på operaen) i
det hele taget en stor rolle. Omend teksten til "KleinKarin" med
sit nationale element, og i kraft af de indflettede digte kunne vække vores
interesse, så fortjener Hartmanns* musik
vores opmærksomhed i højere grad. Hartmann*
(født 1805), professor, musikdirektør ved konservatoriet i København, svigerfar
til Gade* , har komponeret en lang række
operaer og melodramaer, hvortil Andersen, Hertz* ,
Heiberg* , Oehlenschläger*
og andre leverede teksten. "Liden Kirsten" er så vidt vi ved, hans sidste
opera. Den blev første gang opført i København i 1847. I Tyskland kender man
indtil nu kun hans orkesterstykker. Det er derfor meget anerkendelsesværdigt,
at hans opera nu kommer til opførelse i Tyskland. Hartmanns*
største styrke er hans mesterlige behandling af de danske folkeviser, som også
dannede højdepunktet. Vi fremhæver fortrinsvis narrens to
sange med kor, samt den henrivende duet mellem Karin og Hjalmar (kongedatterens
og adelsmandens ballade ved terningespillet). Men også i andre numre blev helt
tydeligt indvævet folkemelodier, således i kvartetten med koret (nr. 4), det
mest vellykkede orkesterstykke i operaen; romancen med kor og dans (h-mol 3/8) og
i vekselromancen (nr 11). – Egentlig dramatisk udvikling og karakteristik
udelader Hartmann* dog; håndteringen af
tragiske situationer, i store orkestre, er ikke hans styrke. Han kan ikke befri
sig helt fra viseformen, kommer ikke frem til nogen dramatisk kraft og bevæger
sig helst i de mindre former, undertiden endog i aforismer. Med disse
egenskaber burde en stor opera vanskeligt kunne lykkes for ham, men hans talent
sikrer ham netop i den lyriske opra en meget respektabel og karakteristisk
stilling. For os var hans påfaldende
harmoniske og melodiske slægtskab med Gade*
af stor interesse, som han på en vis måde komplementerer dramatisk, samt et
ejendommeligt sympatisk fællestræk med Schumann* ,
som især viser sig i behandlingen af recitativer, fraseringen og
instrumentationen. Af alle disse grunde skal denne henrivende opera hermed være
anbefalet til opførelse på andre scener. En deling af operaen i to akter kunne
være en fordel. – Opførelsen her var fortræffelig.
02.02.1856
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 2. Fbr. [18]56.
Mein theuerster Freund!
Zuerst tausend herzl. Dank, für die Übersendung des interessanten Musikstückes, was Krägen* und die Ricciusse* * sehr als originell, und geistreich erfreute! Dann für – der König träumt!. Die Vision muß reizend sein – mit Sachverständigen sprach ich darüber, die es anerkannten, nur glaubt man, daß das Sujet im Auslande weniger Interesse und Anklang finden könnte, als wo es Eigenthum des Volkes ist, und seine Begebenheit im Lande! Jetzt auch ist Alles zerstört! – Denken Sie – Gestern früh, wohl und gesund, nimmt Frau v. Lüttichau* ./ . ein Molkenbad – und da sie ungewöhnlich lange still bleibt, öffnet die Kammerjungfer die Thür – und findet sie – todt;! ein Gehirnschlag hatte ihrem schönen Leben welches ein Segen für die ihrigen und allen ihren Freunden war – ein schnelles Ende gemacht! – Sie kannten diese edle Seele! Sie wissen wie viel sie mir war – und ganz trostlos gehe ich umher, und kann den Gedanken nicht fassen! Noch den Tag vorher schrieb sie mir ein liebes Billet, und zu Heute Abend war b[e]y mir eine kleine Lecture bestimmt, wo Carus* ein Gedicht – die Schlangen – von Grimm* * – und Professor Hettner* über die griechische und über die Göthische ./. Iphigenie, etwas vortragen wollten, worauf sich Fr. v. Lüttichau* sehr gefreut, und obgleich sie Nirgends eine Einladung annimmt und aus geht, so machte sie b[e]y mir eine Ausnahme und als ich 6 Wochen jetzt so krank und in immerwährenden Schmerzen lag – fand sie immer Zeit – nach mir zu fragen – und ein ½ Stündchen b[e]y mir zu sitzen. Carus* ihr treuster Freund – ist ganz vernichtet über ihren Verlust – die ganze Stadt trauert. Verzeihen Sie, mein bester Herr Andersen, wenn ich Heute nicht mehr schreiben kann, mein Herz ist zu voll Trauer, meine Augen voll Thränen.
Sagen Sie der Baronesse Stampe* wie glücklich mich die Sendung ./. von Thorwalzens* Hände und Maske gemacht – und wie ich ihr bald schreiben würde, Heute bin ich keines andren Gedankens fähig! – Sie werden das begreifen, eingedenk der Besuche die wir ihr in dem schönen Pillnitz gemacht!
Noch immer darf ich das Zimmer nicht verlaßen, zerstört sind alle meine Pläne für Geselligkeit nun ist mein Muth gebrochen und ich sehne mich nach milder Luft, die mir das Umziehen nach Maxen möglich macht.
Leben Sie wohl und froh!
Fr Serre
Dresden den 2. feb. [18]56.
Min dyrebareste ven!
Allerførst tusind hjertelige taksigelser for at sende det interessante musikstykke, som glædede Krägen* og begge Riccius* * meget, og de fandt det meget originalt og åndrigt. Og så for Kongen drømmer! Visionen må være henrivende – jeg talte med sagkyndige om det, og de anerkendte det, men man tror, at emnet kunne finde mindre genklang i udlandet, end der hvor det er folkets ejendom og dets hændelse i landet! Nu er alt også ødelagt. Tænk Dem – i går morges, tog fru v. Lüttichau* rask og sund et mælkebad, og da hun har været usædvanligt stille i lang tid, åbner kammerjomfruen døren – og finder hende – død! En hjerneblødning har gjort en hurtig ende på hendes smukke liv, som var en velsignelse for hendes familie og alle hendes venner! De kendte denne ædle sjæl! De ved hvor meget hun var for mig – og ganske utrøstelig går jeg omkring, og kan ikke fatte det! Bare dagen før skrev hun mig en kær lille hilsen, og til i aften var hos mig bestemt en lille forelæsning, hvor Carus* ville sige noget om et digt – Die Schlangen af Grimm* * – og professor Hettner* om den græske og goetheske Iphigenie – og det havde fr. v. Lüttichau* glædet sig meget til, og selv om hun aldrig tager imod en indbydelse eller går ud, så gjorde hun en undtagelse hos mig, og da jeg nu i 6 uger har været så syg og lå med vedvarende smerter – fandt hun altid tid til at spørge til mig og sidde ½ time hos mig. Carus* er hendes nærmeste ven – han er helt ødelagt over tabet – og hele byen sørger. Undskyld min bedste hr Andersen, når jeg ikke kan skrive mere i dag, mit hjerte er fuldt af sorg, mine øjne fulde af tårer.
Sig til baronesse Stampe* hvor lykkelig tilsendelsen af Thorvaldsens* hænder og hans maske har gjort mig, og at jeg snart vil skrive til hende, i dag er jeg ikke i stand til flere tanker! – De vil forstå det, i betragtning af det besøg, vi gjorde hos hende i det skønne Pillnitz.
Jeg må stadig ikke forlade værelset, alle mine planer for selskabelighed er ødelagt, nu har jeg mistet modet og jeg længes efter mildere luft, som min flytning til Maxen muliggør.
Levvel og vær glad.
Fr. Serre.
BrevID 17797: FrS-brev af 2/2 1856 (Collin XI, 14/299, billedid 5144-47).
des interessanten Musikstücks: der er sikkert tale om enten Henrik Rungs* (1807-71) musik til Kongen drømmer eller H. C. Lumbyes* (1810-74) musik til Ole Lukøie
Krägen* : Karl Krägen* (1797-1879) den polskfødte klavervirtuos, der virkede som hofpianist i Dresden, boede iflg. Adressbuch i samme hus som fam. Serre.
die Riciusse* * : brødrene Karl August* (1830-93) og Heinrich R.* (1831-63), hvis musikalske uddannelse var blevet bekostet af FrS.
Frau von Lüttichau* : teaterchefen Wolf von Lüttichaus* hustru, Ida v. L., f. von Knobelsdorff* (1798-1856), som var en nær veninde af FrS
Molkenbad: mælkebad, d.v.s. varmt vand tilsat mælk, honning og mandelolie. Blev anset for at befordre "wellness" og skønhed. I Schweiz tog man molkenbad i det fri.
die Schlangen von Grimm* * : der kan være tale om eventyret "Die weisse Schlange", som brødrene Grimm* * optog i deres "Kinder- und Hausmärchen".
über die griechische und die Göthische Iphigenie: prof. H. har draget sammenligninger mellem Euripides’* tragedie "Iphigenia auf Tauris" og J. W. Goethes* skuespil "Ifigenie auf Tauris" (1787). –
der Besuche die wir ihr in … Pillnitz gemacht: FrS hentyder sikkert til et besøg, hun sammen med baronesse Stampe* aflagde hos familien von Lüttichau* * i dennes sommerbolig i Pillnitz.
16.02.1856 https://digipress.digitale-sammlungen.de/view/bsb10527501_00053_u001/7?cq=klein%20karin In Weimar kam die Oper des Dänen Hartmann*
"Klein Karin" zur Aufführung und gefiel. I Weimar kom operaen "Liden Kirsten"
af danskeren Hartmann* til opførelse og
behagede.
28.02.1856 Almanak : Brev til Fru Serre i Maxen.
(BrevID 23592 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
