02.02.1856
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 2. Fbr. [18]56.
Mein theuerster Freund!
Zuerst tausend herzl. Dank, für die Übersendung des interessanten Musikstückes, was Krägen* und die Ricciusse* * sehr als originell, und geistreich erfreute! Dann für – der König träumt!. Die Vision muß reizend sein – mit Sachverständigen sprach ich darüber, die es anerkannten, nur glaubt man, daß das Sujet im Auslande weniger Interesse und Anklang finden könnte, als wo es Eigenthum des Volkes ist, und seine Begebenheit im Lande! Jetzt auch ist Alles zerstört! – Denken Sie – Gestern früh, wohl und gesund, nimmt Frau v. Lüttichau* ./ . ein Molkenbad – und da sie ungewöhnlich lange still bleibt, öffnet die Kammerjungfer die Thür – und findet sie – todt;! ein Gehirnschlag hatte ihrem schönen Leben welches ein Segen für die ihrigen und allen ihren Freunden war – ein schnelles Ende gemacht! – Sie kannten diese edle Seele! Sie wissen wie viel sie mir war – und ganz trostlos gehe ich umher, und kann den Gedanken nicht fassen! Noch den Tag vorher schrieb sie mir ein liebes Billet, und zu Heute Abend war b[e]y mir eine kleine Lecture bestimmt, wo Carus* ein Gedicht – die Schlangen – von Grimm* * – und Professor Hettner* über die griechische und über die Göthische ./. Iphigenie, etwas vortragen wollten, worauf sich Fr. v. Lüttichau* sehr gefreut, und obgleich sie Nirgends eine Einladung annimmt und aus geht, so machte sie b[e]y mir eine Ausnahme und als ich 6 Wochen jetzt so krank und in immerwährenden Schmerzen lag – fand sie immer Zeit – nach mir zu fragen – und ein ½ Stündchen b[e]y mir zu sitzen. Carus* ihr treuster Freund – ist ganz vernichtet über ihren Verlust – die ganze Stadt trauert. Verzeihen Sie, mein bester Herr Andersen, wenn ich Heute nicht mehr schreiben kann, mein Herz ist zu voll Trauer, meine Augen voll Thränen.
Sagen Sie der Baronesse Stampe* wie glücklich mich die Sendung ./. von Thorwalzens* Hände und Maske gemacht – und wie ich ihr bald schreiben würde, Heute bin ich keines andren Gedankens fähig! – Sie werden das begreifen, eingedenk der Besuche die wir ihr in dem schönen Pillnitz gemacht!
Noch immer darf ich das Zimmer nicht verlaßen, zerstört sind alle meine Pläne für Geselligkeit nun ist mein Muth gebrochen und ich sehne mich nach milder Luft, die mir das Umziehen nach Maxen möglich macht.
Leben Sie wohl und froh!
Fr Serre
Dresden den 2. feb. [18]56.
Min dyrebareste ven!
Allerførst tusind hjertelige taksigelser for at sende det interessante musikstykke, som glædede Krägen* og begge Riccius* * meget, og de fandt det meget originalt og åndrigt. Og så for Kongen drømmer! Visionen må være henrivende – jeg talte med sagkyndige om det, og de anerkendte det, men man tror, at emnet kunne finde mindre genklang i udlandet, end der hvor det er folkets ejendom og dets hændelse i landet! Nu er alt også ødelagt. Tænk Dem – i går morges, tog fru v. Lüttichau* rask og sund et mælkebad, og da hun har været usædvanligt stille i lang tid, åbner kammerjomfruen døren – og finder hende – død! En hjerneblødning har gjort en hurtig ende på hendes smukke liv, som var en velsignelse for hendes familie og alle hendes venner! De kendte denne ædle sjæl! De ved hvor meget hun var for mig – og ganske utrøstelig går jeg omkring, og kan ikke fatte det! Bare dagen før skrev hun mig en kær lille hilsen, og til i aften var hos mig bestemt en lille forelæsning, hvor Carus* ville sige noget om et digt – Die Schlangen af Grimm* * – og professor Hettner* om den græske og goetheske Iphigenie – og det havde fr. v. Lüttichau* glædet sig meget til, og selv om hun aldrig tager imod en indbydelse eller går ud, så gjorde hun en undtagelse hos mig, og da jeg nu i 6 uger har været så syg og lå med vedvarende smerter – fandt hun altid tid til at spørge til mig og sidde ½ time hos mig. Carus* er hendes nærmeste ven – han er helt ødelagt over tabet – og hele byen sørger. Undskyld min bedste hr Andersen, når jeg ikke kan skrive mere i dag, mit hjerte er fuldt af sorg, mine øjne fulde af tårer.
Sig til baronesse Stampe* hvor lykkelig tilsendelsen af Thorvaldsens* hænder og hans maske har gjort mig, og at jeg snart vil skrive til hende, i dag er jeg ikke i stand til flere tanker! – De vil forstå det, i betragtning af det besøg, vi gjorde hos hende i det skønne Pillnitz.
Jeg må stadig ikke forlade værelset, alle mine planer for selskabelighed er ødelagt, nu har jeg mistet modet og jeg længes efter mildere luft, som min flytning til Maxen muliggør.
Levvel og vær glad.
Fr. Serre.
BrevID 17797: FrS-brev af 2/2 1856 (Collin XI, 14/299, billedid 5144-47).
des interessanten Musikstücks: der er sikkert tale om enten Henrik Rungs* (1807-71) musik til Kongen drømmer eller H. C. Lumbyes* (1810-74) musik til Ole Lukøie
Krägen* : Karl Krägen* (1797-1879) den polskfødte klavervirtuos, der virkede som hofpianist i Dresden, boede iflg. Adressbuch i samme hus som fam. Serre.
die Riciusse* * : brødrene Karl August* (1830-93) og Heinrich R.* (1831-63), hvis musikalske uddannelse var blevet bekostet af FrS.
Frau von Lüttichau* : teaterchefen Wolf von Lüttichaus* hustru, Ida v. L., f. von Knobelsdorff* (1798-1856), som var en nær veninde af FrS
Molkenbad: mælkebad, d.v.s. varmt vand tilsat mælk, honning og mandelolie. Blev anset for at befordre "wellness" og skønhed. I Schweiz tog man molkenbad i det fri.
die Schlangen von Grimm* * : der kan være tale om eventyret "Die weisse Schlange", som brødrene Grimm* * optog i deres "Kinder- und Hausmärchen".
über die griechische und die Göthische Iphigenie: prof. H. har draget sammenligninger mellem Euripides’* tragedie "Iphigenia auf Tauris" og J. W. Goethes* skuespil "Ifigenie auf Tauris" (1787). –
der Besuche die wir ihr in … Pillnitz gemacht: FrS hentyder sikkert til et besøg, hun sammen med baronesse Stampe* aflagde hos familien von Lüttichau* * i dennes sommerbolig i Pillnitz.
