Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
31.08.1819
https://digipress.digitale-sammlungen.de/view/bsb10486261_00541_u001/12?cq=friederike%20Serre (link jan. 2019)
Unsere am 29sten Juli zu Dresden vollzogene Verlobung, zeigen wir hiemit ganz ergebenst an.
Serre* , Königl. Preuß. Major außer Diensten.
Friederike Amalia Hammerdörffer.
Vor forlovelse, som blev fuldbyrdet den 29. juli i Dresden, angiver vi hermed hengivent: Serre, kongelig preussisk major uden for tjeneste
Friederike Amalia Hammerdörffer.
30.09.1819 https://digipress.digitale-sammlungen.de/view/bsb10486261_00813_u001/10?cq=friederike%20Serre (link jan. 2019) Unsere am 21sten d.M. vollzogene eheliche Verbindung, haben wir die
Ehre, unsern Verwandten und Freunden ergebenst anzuzeigen. Dresden, den
23 September 1819. Serre, Königl. Preuß. Major außer Diensten. Friederike Amalie Serre, geborne Hammerdörffer.
Vores den 21. d.m. indgåede ægteskabelige forbindelse har vi hermed den ære hengivent at meddele vore slægtninge og venner. Dresden, den 23. September 1819.
Serre, kongelig preussisk major uden for tjeneste.
Friederike Amalie Serre, født Hammerdörffer.
10.12.1838 Almanak: I Theatret bragte Busch* mig Hilsner fra Dresden fra Fru Serre, der har faaet mit Portræt.
20.06.1841
I Portmanns samling [mikrofilm 93, 417] findes en tegning af Maxen, som Fru Serre har givet til HCA og dateret – den 20. juni 1841.
04.07.1841
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 4. July. [1841]
Gestern Abend Ihre Charte erhaltend, und sogleich nach der Stadt eilend, um das Glück Ihrer Bekanntschaft zu finden war Eins Umsonst. Sie waren diesen Morgen mit den Frühesten abgereiset. Ich bin ganz trostlos.
Frau von Göthe* die eben so große Verehrerin Ihrer herrlichen Werke, und so gern den Schöpfer derselben kennen lernen mögte, war 8 Tage ./. in Maxen, sie reiset mit einer lieben Bekannte heute nach Leipzig und bittet, Sie mögten sie einen Augenblick besuchen. Bestimmen Sie gefälligst die Zeit wo sie Sie erwarten kann. Wie gern wäre ich mit gefahren, so hätte ich diesen Abend vielleicht Sie noch in Leipzig begegnen können aber Besuche fesseln mich. Darf ich um 2 Worte Ihrer Hand für mein Büchelchen ./. bitten? -
Wie traurig Sie in Dresden gewußt zu haben, und verfehlt.
In Verehrung
Ihre Fr Serre
[udskrift:] Herrn Andersen Leipzig
Dresden, den 4. juli [1841]
Fik Deres kort i aftes – ilede straks til byen for at nyde lykken ved Deres bekendtskab, men det var omsonst. De var rejst denne morgen meget tidligt. Jeg er ganske utrøstelig.
Fru von Göthe* som er ligeså stor beundrer af Deres herlige værker, og så gerne ville lære skaberen at kende, var 8 dage i Maxen, hun rejser sammen med en kær bekendt til Leipzig og beder om, at De vil besøge hende. Venligst bestem den tid, hvor hun kan vente Dem. Hvor gerne var jeg rejst med, så havde jeg endnu denne aften kunnet møde Dem i Leipzig, men jeg må blive her på grund af besøg. Må jeg bede om to ord til min lille bog?
Hvor sørgeligt at vide, at De var i Dresden, og jeg ikke traf Dem.
I ærbødighed.
Deres Fr. Serre
BrevID 2123: FrS-brev af 4/7 1841 (Collin XI, 10/147, billedid 4945-47)
Ottilie von Goethe* , f. von Pogwisch (1796-1872), enke efter August von Goethe* og svigerdatter af J. W. von Goethe* . OvG* blev med tiden en meget nær veninde af FrS. HCA og OvG* mødtes i Leipzig 4—5/7, i iflg. almanakken 18.10.1844 sendte OvG* et kort til HCA med meddelelse om datteren Alma von Goethes* død (1827-44), og de traf hinanden igen i Rom 1846, siden nogle gange hos FrS i Dresden eller på Maxen. Der opstod imidlertid ikke nogen egentlig korrespondance imellem dem.
07.05.1843Dagbogsuddrag:
(under opholdet i Paris): sagt Ahlefeldt* Farvel og faaet Anbefalings Breve af ham til Veymar (til Carl Alexander* )
Ahlefeldt:* Carl Friedrich Ludwig Hermann von Ahlefeldt (1806-55), legationssekretær i Paris.
Anbefalingsbreve: (til Carl Alexander* BrevID 24738, og Fru Serre: (BrevID 23981 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
00.07.1844
HCAs egen håndskrift med Det døende Barn på tysk:
*
Das sterbende Kind
Mutter! Ich bin müd', wieg' mich in Schlummer,Laß an deinem Herzen ruhe dein Kind.
Weine nicht! O sag', was macht Dir Kummer?
Deine Thrän' mir heiz auf's Antlitz rinnt.
Hier ist kalt, mich überfällt ein Grauen!
Ach, es ist so wunderschön im Traum,
und der holde Engel kann ich schau'n.
Schließ ich nur die müden Augen kaum.
#
Mutter, sieh! Der Engel niederschwebet
Höre, wie er schön die Harfe spielt,,
Sieh', wie er die weißen Flügel hebet,
Die er ganz gewiß von Gott' erhielt.
Sieh'! Jetzt streut er Blumen mir auf's Bette,
Vor den Augen schwebt mir's grün und roth.
Ach, wenn ich doch auch nur Flügel hätte,
Oder giebt mir die wohl est der Tod?br
#
Warum drückst Du mir so wild die Hände,
Was bedeutet Deiner Wangen Gluth?
Warum seufzest du denn ohne Ende
Bleib' ja bey Dir, werde from und gut!
Aber Thränen muß nicht mehr vergießen,
Wenn du traurig bist, dann weine auch ich,
Ach ich bin so müde, will's Auge schließen,
Mutter sieh' jetzt küßt der Engel mich!
Gedenken Sie freundlich des Verfassers dieses Gedicht. H. C. Andersen.
"Det døende Barn.
Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove!
Lad mig ved dit Hjerte slumre ind.
Græd dog ei, det maa Du først mig love,
Thi Din Taare, brænder paa min Kind.
Her er koldt og ude Stormen truer,
Men i Drømme, der er Alt saa smukt;
Og de søde Englebørn jeg skuer,
Naar jeg har det trætte Øie lukt!Moder, seer Du Englen ved min Side?
Hører Du den deilige Musik?
See, han har to Vinger smukke hvide,
Dem han sikkert af vor Herre fik!
Grønt og Guult og Rødt for Øiet svæver,
Det er Blomster Engelen udstrøer!
Faaer jeg ogsaa Vinger mens jeg lever,
Eller, Moder, faaer jeg naar jeg døer? /
Hvorfor trykker saa Du mine Hænder?
Hvorfor lægger Du din Kind til min?
Den er vaad og, dog som Ild den brænder,
Moder, jeg vil altid være Din!
Men saa maa Du ikke længer sukke,
Græder Du, saa græder jeg med Dig!
O, jeg er saa træt! – maa Øiet lukke!
– Moder – see! – nu kysser Englen mig!
Tænk venligt på forfatteren til dette digt H.C. Andersen.
Kopi i HCA-museets samlinger 1990/B-30. Affotografering fra Fru Friederike Serre på Maxens poesibog, som befinder sig på Goethe* Museum Schloß Jägerhof, Düsseldorf.
HCA sendte dette i juli 1844 fra Leipzig til Maxen.
04.07.1844 Dagbogsuddrag Dresden 4-8/7, Tharandt 9-12/7, Maxen 13-18/7, Dresden 19-21/7 1844.
Torsdag 4.
Dynen i Sengen for kort, ærgerlig og halv forkjølet. Nu gjør jeg Vesitter med mine Breve til: Gräfin Julie von Egloffstein* . Overbibliothekar Hofrath Falkenstein* , Fru Geiheimrätin von Lüttichau* . Fräulein Elisabet von Brunow* .
– Gik først til Major Serres, som var paa Landet; derpaa med mit Brev til Grevinde Egloffstein* ; Vogler ventes om en Maaned. Traf Hofraad Winckler* , som tog venligt mod mig og vilde en Dag føre mig til sin Familie* * . Hos Frøken Brunow* , tog Digteren* mod mig, en meget pukkelrygget Mand, her var en Slags Boghandler fra Leipzig der kjøbte hans nyeste Roman, han sagde han kjendte mig, men det lod ikke til det.
Traf hos Lüttichau* Fruen* , en interessant Dame. Gik i Galleriet, saae paa Raphaels* Madonna især; efter Table d'hotte, sendtes mig fra Lüttichau* en: Billet du Directeur 1er Rang Loge № 3a. for hver Aften jeg er her. I Formiddags traf jeg paa Gaden Kammeraad Drevsen* , besøgte Konen* , de boe lige over for i Hotel de Pologne; hun fortalte mig at Frøken Drevsen* og Baron Stampe* vare forlovede. Forlovelsen declareret i forrige Uge Løgn er det. Spadseret paa BrülsTherasser og spiist Iis. Ondt i Næsen. Da jeg vilde gaae i Theatret kom den unge Boillieu* fra Tharand, for at hilse paa mig. I Theatret fransk Comedie, samme Trup, som var i Kjøbenhavn, Francisk Hr og Madame Armand* ; gik paa Brülske Therasse følte mig afficeret. Sandselig
Grevinde Egloffstein* : Julie Egloffstein* , grevinde og malerinde (1792-1869). HCA havde kort forinden, i Weimar, truffet Caroline* (1798-1868), en søster* , til JG* . CE* var hofdame hos storhertuginden* af Sachsen-Weimar-Eisenach. (BrevID 23784 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Hofraad Winckler* : vicedirektøren for Hofteatret i Dresden, Theodor Winkler* (1775-1856), også kendt som forfatter og oversætter under pseudonymet Theodor Hell* .
Hos Frøken Brunow* , tog Digteren* mod mig: romanforfatteren Ernst Georg von Brunnow* (1796-1845) delte åbenbart bolig med søsteren Elisabeth v.B.*
Traf hos Lüttichau* Fruen* : Wolf von Lüttichau* (1786-1863), generalintendant for Hofteatret i Dresden. Gift med Ida v.L., f. von Knobelsdorf* (1798-1856), der var en nær veninde af FrS. Formålet med besøget hos Hofteatrets chef var at opnå fri – og gratis – adgang til teatret. Som det fremgår af notits under 21/7 fik han den ønskede adgang, med sæde i generalintendantens loge.
den unge Boillieu* fra Tharand: Edmund von Beaulieu-Marconnay* (1817-1900), friherre og oldenburgsk løjtnant HCA lærte den unge mand og hans familie at kende under sit 1. besøg hos familien von Eisendecher* * i Oldenburg 1843. Den unge mand* studerede på daværende tidspunkt på Bjergakademiet i Freiberg. I dagene 9-12/7 foretog de sammen en udflugt til det naturskønne Tharand ca. 2 mil vest for Dresden.
Kammeraad Drevsen* : J.C. Drewsen* , (1777-1851) halvbroder til Adolph D.* , papirmøller på Standmøllen, kammerråd.
Konen* : Emmy Drewsen, f, Richter* (1800-80).
Hr. og Madame Armand:* skuespiller-ægtepar fra en berlinsk teatertrup. Iflg. Allgemeiner Wohnungsanzeiger für Berlin 1844 er der en skuespiller Armand de Bougars, han er franskmand og har bopæl Franzøsiche Str. 7
05.07.1844 Dagbogsuddrag Fredag 5. Hos Baronesse von Decken* , der med sin Datter* tog jublende mod mig! Datteren* entusiastisk for »Nur ein Geiger«. – Besøgt Fru Serre som indbød mig næste Fredag til Marxen, kjørt med hende til Grevinde Hahn-Hahn* , der elsker Nur ein Geiger: »Denne Mand i Norden med en Skye over sig,« sagde hun, i Athen hos Fru Prokes* har hun læst min Bazar; kjørt til Biblothekaren Falkenstein* ; hjemme læst for Boillieu* et af mine Eventyr, det knagede underligt inde i mit Hoved, Angst for at blive gal. Ikke vel; i Opera Jesonda, hørt Tsischaschek* . Drukket Porter.
Baronesse von Decken* … med sin Datter* : Wilhelmine v. d. Decken* , f. Brauns (1783-1858) og hendes ugifte datter Claudine* (1816-84). Moderen* , der kaldte sig baronesse uden at være det, bosatte sig som enke i Dresden, hvor hun havde kontakt til det kongelige hof. Det er uvist, hvorledes HCAs venskab med baronessen* og hendes døtre, Cambria* , Claudine* og Maria* indledtes, men det kan være sket via den norskfødte maler J. C. Dahl* , som HCA lærte at kende under sit besøg i Dresden i 1831. Fra og med hans besøg i Dresden 1844 var det i hvert fald en realitet, og han bevarede forbindelsen med fru von der Decken* til hendes død. Nogle breve fra HCA til W.v.d.D.* er trykt i "Breve til Pastor Bastholm* , Baronesse v. d. Decken* og Fru Ingemann* ", udg. af Chr. M. K. Petersen og Svend Larsen, 1931 http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=2289
Grevinde Hahn-Hahn* : Ida Hahn-Hahn, f. von Hahn* (1808-80), grevinde og forfatterinde.
Fru Prokes* : Irene Prokesch von Osten, f. Kiesewetter von Wiesenbrunn* (1811-72), g. m. Anton P.v.O.* (1795-1876), der var østrigsk gesandt i Athen 1834-49: HCA lærte ægteparret at kende under sit ophold i Athen 1841
Bibliothekaren Falkenstein* : Constantin Falkenstein* (1801-55), overbibliotekar ved Det kgl. Bibliotek i Dresden.
i Opera Jesonda, hørt Tsischachek* : HCA mener operaen "Jessonda" af L. Spohr* med Joseph Aloys Tichatschek* (1806-86) i den mandlige hovedrolle. –
06.07.1844 Dagbogsuddrag Løverdag 6. Besøg af . . . . . . . . der var første Gang ude; gik i Theatret og saa fransk Comedie! derpaa til Baronesse Decken* hvor jeg traf de tre Prindsesser af Holstein* fra Leipzig, Hofdamen Frøken von Carlowitz* , Bülow* der har udgivet Novellebogen. Maleren Fröhlich* ; Bibliothekaren Falkenstein* , jeg læste og fortalte Eventyr og vandt udeelt Bifald; følt mig raskere. —
de tre Prindsesser af Holstein* : døtre af den augustenborgske prins Emil* (1767-1841) i dennes ikke-standsmæssige ægteskab med komtesse Sophie Eleonora Skeel* (1778-1836).
Hofdamen Frøken von Carlowitz* : Adeline von Carlowitz-Maxen* (1808-84), hofdame hos dronning Marie af Sachsen* og 1858 gift med politipræsident i Dresden, gehejmeråd von Carlowitz* .
Bülow* , der har udgivet Novellebogen: den tyske oversætter Eduard von Bülow* (1800-53), som i 1834-36 og 1841 udgav en serie "Novellenbücher"
Maleren Fröhlich* : den danske maler, tegner og grafiker Lorenz Frølich* (1820-1908), der som ungt menneske opholdt sig i Dresden og som mange år senere efterfulgte Vilhelm Pedersen* som illustrator af HCAs eventyr og historier.
Bibliothekaren Falkenstein* : bibliotekaren Constantin Falkenstein* (1801-55), senere chef for Det kongelige Bibliotek i Dresden. Han og hans familie var nære venner af familien Serre.
