17.05.1860
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 17. May 1860 Dresden
Theuerster, verehrter Freund!
Wüßte ich erst selbst sicher, was mit mir noch geschieht – ob ich nach Ems und wann reisen, ich zögerte nicht mit meiner Antwort. Doch es hängt Alles von Serre ab! Er wollte nach Teplitz reisen, doch sein ganzes Wesen ist zu sehr aufgeregt – man sagt, dann ist es sehr schädlich und so geht er nach Schandau, nur um Tagelang, körperlich und geistig aus zuruhen, auch mich macht diese ewige Unruhe Sorgen und Unannehmlichkeiten mit diesem großem Unternehmen so nervös, daß ich oft Ohnmachten bekomme! – Ich soll und muß auch eine Zeit, andere Luft andere Gegenstände genießen und mich erhohlen. Doch den 9t Juni würden Sie hierher kommen, und erlaubt es Frau v. Göthes* Gesundheit, auch sie – ./. nach Maxen kommen, und Clara Heinke* die den 1st Juny mit ihrer Tante* sich hier etablirt – um auch Sie noch einmal zu sehen? Sind das nicht Fesseln deren man wohl widerstehen kann! – Wäre mein Mann wie bestimmt früher in ein Bad – wäre ich den 18t May nach Ems gegangen! –
Wenn Sie mir von Ihrer Reise aus schreiben, was ich hoffe und sehnlichst wünsche, immer hierher addressiren – sie werden mir nachgeschickt! –
Also kommen Sie, je früher, je beßer, da ich gern den 15. Juny abreisen möchte. Sollte etwas vorfallen, wohin kann ich Ihnen eine telegrafische Depesche schicken? So wird während Ihrer Abwesenheit also, Ihr neues Buch, deutsch erscheinen? Wie begierig bin ich darauf! – ./.
Gestern hat unser Kronprinz* ein werthvolles Gemählde zur Lotterie geschickt – und Frau von Göthe* 150, meist sehr werth – und geschmackvolle Geschenke, theils gesammelt, theils haben sie, die 3 Göthes* * * und Ulrike Pochwisch [Pogwisch]* geschenkt; Welch aufopfernde, herrliche Freundin sie ist kann man nicht aus sagen – und es ist ein Gottes segen solch edlen Menschen nahe stehen zu können.
Gräfin Moltke* ist recht leidend – und beginnt eine neue Cur, welche sie bis Ende July in Dresden feßelt – und verhindert zu Haralds* Hochzeit nach Paris zu gehen! – Ach, ich glaube, die Ärzte haben sie auf dem Gewißen. Ihre größte Freude ist, wenn ich sie besuche und neben ihr sitze, aber mein Leben ist so zerrissen mit den häußlichen Sorgen und Angelegenheiten, unerwünschten Besuchen – die mich ermüden – auch die ./. immer leidende Göthe* nimmt meine Abende in Anspruch – so gelange ich nicht zu Allem was ich möchte, am wenigsten zur Einkehr in mich selbst.
Durch das Buch, Briefe Varnhagens* an eine Freundin – (Amely Bölte* ) was sie heraus gegeben – ist Kühne* recht angegriffen, und häßlich von Varnh.* beurtheilt von ihm, den er als seinen besten Freund glaubte. O über solche indiscretionen, Briefe – die nur gedacht und geschrieben für den Empfänger sind – drucken zu laßen! Wie gefährlich ein berühmter Mann zu sein – wo jedes Wort aufgegriffen wird! –
Leider sind die Lotterie Angelegenheit mit dem Gr. Herz.* von Weimar wieder ungünstig. Eine falsche Rolle spielt dabey Dingelstedt* , ein sehr schlechter Rathgeber, noch gefährlicher und schädlicher für ihn – als Liszt* es war! Doch zum Schluß! Den treusten Herzens Gruß
Ihre Fr.
[i margenen, p. 4:] Bitte bald Nachricht wohin soll ich meine Delegrafen [sic] Dep. schicken müßte ich meinen Reiseplan ändern
[i margenen, p. 1:] Sie schreiben mir wohl bald wieder.
Den 17. Maj 1860 Dresden
Dyrebareste, højstærede ven!
Vidste jeg blot selv, hvad der sker med mig – om og hvornår jeg rejser til Ems, ville jeg ikke tøve med mit svar. Men alt afhænger af Serre! Han ville rejse til Teplitz, men han er alt for oprevet, man siger, at så er det meget skadeligt, og så rejser han til Schandau, for i dagevis at hvile ud legemligt og åndeligt, og jeg har bekymringer over denne evige uro og med dette store foretagende er det mig så ubehageligt, at jeg geråder i afmagt! – Jeg skal og må også for en tid indånde en anden luft, nyde andre genstande og bringe mig på fode igen. Men den 9. juni ville De komme her, og hvis fru v Goethes* sundhed tillod det, ville også hun komme til Maxen, og Clara Heinke* etablerer sig her den 1. juni med sin tante* – for også endnu en gang at se Dem? Er det ikke lænker, som man ikke kan modstå! Hvis min mand tidligere var taget til et bad – ville jeg være taget til Ems den 18. maj! –
Hvis De skriver til mig fra Deres rejse, hvilket jeg håber og længselsfuldt ønsker, altid adressere det hertil – de bliver eftersendt til mig!
Altså kom, jo før, jo bedre, da jeg gerne vil rejse den 15. juni. Hvis der nu sker noget, hvortil kan jeg så sende et telegram? Således udkommer Deres nye bog på tysk, i Deres fravær? Hvor jeg længes efter den!
I går har vores kronprins* foræret et værdifuldt maleri til lotteriet – og fru von Goethe* har skænket 150, for det meste værdifulde og smagfulde gaver, som hun har samlet ind, dels fået hos de 3 Goether* * * og Ulrike Pogwisch* . Hvilken opofrende, herlig veninde hun er, kan man slet ikke udtale sig om – og det er en Guds velsignelse at kunne stå et så ædelt menneske nær.
Grevinde Moltke* er meget lidende, og påbegynder en nu kur, som lænker hende til Dresden til slutningen af juli – og forhindrer hende i at tage til Paris til Haralds* bryllup! – Ak, jeg tror, lægerne har hende på deres samvittighed. Hendes største glæde er, når jeg besøger hende og sidder hos hende, men mit liv er så fragmenteret med de huslige bekymringer og sager, uønskede besøg – som trætter mig – og også den altid lidende Goethe* lægger beslag på mine aftener – således når jeg ikke alt det, jeg gerne ville – og mindst selvfordybelse.
Ved bogen, Varnhagens* breve til en veninde (Amely Bölte* ), som hun har udgivet – er Kühne* meget angrebet, og hæsligt bedømt af Varnh.* , som han troede var hans bedste ven. Åh, om sådanne indiskretioner, at lade breve trykke, som kun var tænkt og skrevet for modtageren! Hvor farligt er det at være en berømt mand – hvor hvert ord bliver brugt! –
Desværre er lotterisagen med storhertugen* af Weimar igen ugunstig. Derved spiller Dingelstedt* en falsk rolle, han er en dårlig rådgiver, og endnu farligere og skadeligere for ham – end Liszt* var!
Men til slut den mest trofaste hjertelige hilsen
Deres Fr.
[i margenen, p. 4:] Giv mig venligst snarest besked om, hvortil jeg skal sende mit telegram, hvis jeg ændrer mine rejseplaner.
[i margenen, p.1:] De skriver vel snart igen til mig.
BrevID 18190: FrS-brev af 17/5 1860 (Collin XI, 15/224, billedid 5250-53).
Teplitz: kursted med thermalbade i det nordvestlige Czekiet (czek. Teplice).
Schandau: kursted (som siden 1920 hedder Bad Schandau) i "det sachsiske Schweiz", nær grænsen til Czekiet.
den 9ten Juni würden Sie hierher kommen: HCA ændrede siden sine rejseplaner, bl.a. p.gr.a. familien Serres ophold i Schandau og Ems, og han kom først til Dresden i oktober måned – som afslutning på en længere rejse til Tyskland og Schweiz. Og det planlagte møde med Ottilie von Goethe* og Clara Heinke* blev der ikke noget af.
unser Kronprinz: kronprins Albert (1828-1902), konge fra 1873.
zu Haralds* Hochzeit nach Paris zu gehen: Harald Moltke-Huitfeldt* blev i 1860 i Paris: g.m. amerikanerinden Annie Hutton* (1836-89), men datoen for brylluppet kendes ikke.
Briefe Varnhagens* an eine Freundin ... Amely Bölte* : forfatterinden Amely Bölte* , jf. BrevID 17859, udgav i 1860 – anonymt – en samling breve, som hun i tidens løb havde modtaget fra forfatteren og diplomaten K. A. Varnhagen von Ense* (1785-1858).
