H.C. Andersen centret

06.10.1869 Dagbogsuddrag Onsdag 6. Koldt og graat. Frøken H^* har læst Oversættelsen  af »Peiter, Peter og Peer«. – Sendt Brev til Fru Henriques^* .  Til Middag kom her en Hr........fra Kassel og en holsteensk Contesse Baudissin^* som engang fra Wien siger  hun har sendt mig Oversætte[lser af] flere af mine Digte og jeg skrevet til; hun læste af disse Digte[t] Jette Wulff^* . Her var Bondekonen Frau Kunze^* , som digter, hende var det som forleden bankede paa sit Vindue ad mig. Hun havde ifjor bragt Kongen^* et Digt og blev ført til ham af to Soldater, een af Cavaleriet og een af Infanteriet, sagde hun; Frøken Heinke^* vilde male hende, hun sagde nei, for de som male ere udsendt af Frimurerne og saa bliver Billeder[ne] siden gjorte uanstændige og saa gaaer man og har en ond Samvittighed. Da sagde Frøkenen, men Christus lod sig ogsaa afmale og han havde jo deraf ingen ond Samvittighed. Det forstod Konen og lod sig da tegne af, var tilfreds med Portrættet, kun at der var Skygge paa den ene Side af Ansigtet  bemærkede hun at saadan en sort Plet havde hun ikke da hun jo vaskede sig. Om en anden Kone fortalte Frøken H^* at denne bad at male hendes Søn, ja jeg vil gjøre det imorgen,  da jeg kun har et Par Dage at blive her, da maa han være her, det kan han ikke; naar da! om et Par Aar, svarede Konen, han er jo paa Reise og derfor er det jeg gjerne vil have hans Portræt.

07.10.1869 Dagbogsuddrag Torsdag 7. Meget stærk Taage om Morgenen. Brev til Mathilde Ørsted^* . Ærgerlig over at jeg stundom udtrykker mig galt, siger Komet-Szvansch & – drømt i Nat uhyggeligt om Fængsel. Vaagnet imorges ved Rabalder, saa at jeg troede det gamle Taarn faldt eller der var Jordskjælv. Det var Kjørsel nede i Gaarden og Porten de smak i. Smukt Solskinsveir; Lillienstein syntes at hvile paa Skyer. Idag Klokken 4 reiste Søstrene Frøken Heinke^{* *} .

08.10.1869 Dagbogsuddrag [Freda]g 8. I Formiddag kom her med Vognen Carl Serre^* [med sine] Advokater. Seet fra Høiden Weesenstein, ført [de Andre] derhen om Aftenen; Besøg her paa Gaarden af Fa[milien] Krause^* som boe mellem Wesenstein og Rabenhorst[, de] have besøgt Alhambra, Coimbra, Kjøbenhavn  & —

09.10.1869 Dagbogsuddrag Løverdag 9.; særdeles smukt Veir, klar stille Luft, varmt Solskin; jeg gik meget ude i dolce farniente. Officeren mødte paa Veien Frøknerne Coosen^* , Moderen havde igaar paa Veien tabt sit Armbaand, de fandt det ikke Officeren blev paa deres Villa til Aften.

10.10.1869 Dagbogsuddrag Søndag 10.  Koldt, Solskin; nede i Stuen have de lagt i Kakkelovnen. Sendt Brev til Beaulieu^* at jeg kom til ham paa Tirsdag, nu er hans Tittel: Sr Excellenz, dem wirklichen Herrn Geheimerath von B^* . Besøgt »Rabenhorst« Stenen med Indschrift »Schwanennest« og mit Navn, stod ikke længer opreist men laae gledet ned flad. Træerne vare med broget Løv, Belysningen smuk, Floden rød som Blod, vi mødte en ung fransk Greve Fouché^* fra Dijon, der boer med sin Moder^*  ved Dresden. Hjemme var Kapelmusikus Ritzius^* og Frøken Wolfhagen^* , hvis Fætter^* jeg kjender, var Præsident for den danske Afdeling ved pariser Udstillingen; gamle Fru Helmke^* som tænkte paa at besøge Suez Kanalen ved dens Aabning. – Om Aftenen kom her den gamle Pastor Fränzl^* med sin Kone^* . Hos Coosen er i Dag Børnefest, Bønderbørn drog forbi med en Musikant og Faner.

11.10.1869 Dagbogsuddrag Mandag 11. Klar Himmel, Solskin men koldt. Var ude med Blomstermalerinden og plantede i Potte en Tidsel til Frøken Heinke^* og to Epheugrene til Malerinden. Allerede halv to spiiste vi; der Hauptmann havde lavet en komisk Figur af en Gulerod som han gav mig[,]Grevinde Bauditsin^*  satte den i sit Glas og væltede dette der gik itu. Klokken halv fire kjørte jeg Fru Serre omfavnede mig, var i Taa[rer] bad mig komme igjen i Foraaret; forærede mig Been Skjorteknappe  med mit Navn. Grevinde Bauditsin^* fulgte med til Dresden ogsaa Malerinden, hvis Forældre boe høit oppe i Skoven paa den anden Side Elben; hun skal i Berlin boe hos Frøken Heinke^* . Vi vare allerede ¾5 i Dresden, jeg kjørte til Hotel Bellevue jeg fik et lille Værelse i anden Etage ud til Elben, det var mig saa trist, men en Time efter kom jeg [........] Etage med Udsigt til »der Zwinger«, Maria Webers^* [Monument] her sidder jeg nu ret glad [ved] at være i mit Eget, aldeles [hjemlig]

12.10.1869 Dagbogsuddrag Tirsdag 12 October. Smukt Veir; fik et Kort fra Baronesse Reisewitz^* , en Veninde af Clara Heinke^* , hun boer her i Hotellet, mødte paa Gangen Kammerjunker Kaas^* fra Kjøbenhavn som er kommet her over München. Smukt Solskin. Beaulieu^* boer langt ude (Blindenstrasse 6) jeg blev glad modtaget, saae hans ældste Søn Leo^* og Datteren Flavia^* , de vare nu begge voxne; den unge Kone^* saae svag ud og der var en heel Børnekreds, vi talte fra Klokken 11 til eet, saa kjørte vi en meget lang Tour ud til den store kongelige Have, rundt om i alle de nybyggede Gader, gik i en Færge over Elben og kom heelt om langs den store Jernbane Viaduct, og henimod tre hjem til Middag; de vilde have mig til en Forestilling iaften men jeg var træt og kjørte hjem, drev lidt om i Gaderne og er nu i Ro. +

13.10.1869 Dagbogsuddrag Onsdag 13.  Urolig Nat. Tidlig oppe og paa Posthuset samt vexlet Penge. Vaskekonen skulde komme før Klokken 9 med Tøi, den blev ti og hun kom uden Tøi, det laae vaadt hjemme hun vilde bringe det til Aften; da maatte jeg blive et Døgn endnu; hun maatte give mig Haand paa at jeg skulde faae det til Klokken elleve. Geheimeraad Beaulieu^* kom med en Baron Kalreuter^* fra Weimar ibesøg, bad mig spise med denne hos sig til Middag Kl 3, ventede mig Kl 2; jeg lod det afhænge af om jeg fik mit Tøi, det jeg ikke ventede, han raadede mig at være forsigtig i Omgang med Dingelsted^* ; Vaskepigen kom henimod 12, jeg fik pakket ind og kom betids paa Banegaarden. […]

19.10.1869 dagbogsuddrag : Gik hjem før fire, maatte strax tænde Lys og sidder nu og skriver til Fru Serre

25.10.1869

Fra: Friederike Serre  Til: Hans Christian Andersen 

Maxen am 25 st Octbr 1869.

Theuerster Freund!

Vorüber sind die lieben Tage, wo wir Ihre liebe Stimme hörten, und noch klingt jedes Wort in unsrer Seele nach! Möchte Ihr Besuch ein gesegneter Anfang gewesen sein, zu öftern Kommen! Daß Sie sich fremd in Wien fühlen, begreife ich, wie vieles ändert sich, in 7-8 Jahren, Freunde und Bekannte sterben ab, und selbst die äußere Form lebloser Gegenstände, nimmt eine andere Gestalt – so bildet die neue Ringstraße, ein neues Wien, und wird eine großartige Residenz, während die alte gemüthliche Stadt – ./. verschwunden! – So ändern Sie Ihren Reiseplan – und meine Gedanken können Sie nicht mehr, an die bezeichneten Orte finden! – Immer kommt Alles Anders als man denkt.

Heute erhielt ich einen langen, lieben Brief vom Großherzog^* v. Weimar, Er freut sich sehr, daß Sie mich wieder aufgesucht – und läßt Ihnen sagen, wenn Sie ihn recht bald wieder in Weimar besuchten, würden Sie von ihm und den Seinen herzlich begrüßt werden, Von der Dryade, die ich ihm schickte, schreibt er, "Sie hätten sie mit Vergnügen gelesen, es sey eine rührende Grazie über das Ganze ausgegosßen".

An Gräfin Mimi von Holsteinburg^* habe ich bereits geschrieben, und von ./. Ihnen erzählt. –

In Maxen ist der Winter eingekehrt – Es friert des Morgens, eine dicke Eisrinde auf dem Wasser, und hat bereits öfters etwas geschneit. Margaret^* ist in der Stadt – die Wohnung in Ordnung bringen zu laßen, denn ich denke gegen Mitte Novbr, nach der Stadt zu ziehen. Bis jetzt habe ich noch immer angenehmen Hausbesuch – doch sind die Abende lang! -

Auch Clara Heinke^* schrieb mir voll Dank daß ich sie aufgefordert, mit Ihnen in Maxen zu sein – und entzückt von diesen Tagen!

Ich aber habe viel unangenehm Geschäftliches durch zu kämpfen – und fühle schmerzlich, daß ich allein stehe, und auf eignen Füßen! –

Siegwald Dahl^* ist zurück. Gräfin Moltke^* bleibt aber bis Ende Octbr, auf den Alpen. Sie ist doch wunderbar, was sie für ihre ./. Gesundheit vornimmt!

Ich hoffe die liebenswürdigen Beaulieus^{* *} oft im Winter zu sehen. Jetzt sucht der Gr. Herzog^* einen neuen Direktor fürs Museum, ob er an ihn denkt, oder an Wolf v. Goethe^* dabey? – und diese Stelle passend für Einen oder dem Andern ist? – und begehrt von ihnen? –

Ich eile diese Zeilen nach Wien zu senden – damit sie noch in Ihre Hände kommen!

Es grüßt Sie in Treue und Ergebenheit

Ihre Fr. Serre