Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre

08.08.1861 Dagbogsuddrag Torsdag den 8. Brev fra en fransk Literat om han maatte oversætte »Kun en Spille­mand«, Brev fra Fru Anholm* ,. Brev fra Clara Heincke* . Skrevet paa Iisjomf.

Brev fra en fransk Literat: brevet fra den ukendte litterat kan være et brev dateret juli 1861 fra forfatteren Jules Baissac* (BrevID 18323 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

Brev fra Fru Anholm* : brevet fra HCA.s værtinde i Nyhavn 34 (nu 67) (BrevID 23916 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

Brev fra Clara Heinke* : (BrevID 23896 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 18323, 23896

09.08.1861 Dagbogsuddrag Fredag 9. Besøg af Digterinden, Grevinde Reichenbach* der kom her til Middag og medbragte Gjester, deriblandt en ung Schweitzer (Hentsel?) i Familie med Fröhlichs* * * i Kjøbenhavn, han vilde besøge dem; vilde see alle tydske Hovedstæder og derfor Kjøbenhavn. Koldt og Blæst. Følt mig mindre vel.

Besøg af Digterinden Grevinde Reichenbach* : grevinde Mathilde von Reichenbach* (1821-1902 iflg. Topsøes* navneregister til dagbøgerne, men iflg. Pataky, Lexikon deutscher Frauen der Feder (1898) er forfatter­in­dens fødselsår 1841. Efter et omfattende rejseliv slog hun sig fast ned i Dresden.

Fröhlichs* * * i Kjøbenhavn: må være maleren og tegneren (samt HCA-illustratoren) Lorenz Frølich* (1820-81), eller måske snarere dennes forældre, grosserer Johan Jacob Frølich* (1781-1858), g.m. Vilhelmine Tutein* (1790-1881).

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

10.08.1861 Dagbogsuddrag Løverdag 10. Bestemt at reise ind paa Mandag og derfor begyndt med saa smaat at indpakke; det er graat og koldt. Skriver ideligt paa Eventyret fra Schweiz. I Dag er det Eduard* og Jettes* Sølvbryllups Dag; Fru Serre gav i den Anledning Champagne og vi drak deres Skaal.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

11.08.1861 Dagbogsuddrag Søndag 11. I Dag til Middag havde vi Besøg af Geheimeraad Carus* og begge hans Døttre* * , her er i Besøg fra i Forgaars en Dr Klein* med Kone fra Berlin han er en Søn af Major Serres Søster* .

Besøg af Geheimeraad Carus* og begge hans Døttre* * : den kgl. livlæge o.m.a. Carl Gustav Carus* var ledsaget af døtrene Marianne Albertine C.* (1814-68) og Caroline Cäcilie C.* (1819-95).

Dr. Klein* med Kone: det vides ikke, hvad der berettigede Klein-sønnen (og FAS-nevøen) til at føre doktor-titel, ligeså lidt som hans kones navn kendes. Se nærmere om Kleins i note til dagbog [1855-07-12] .

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

12.08.1861 Dagbogsuddrag Mandag 12. Kjørt i stegende Solhede ud til Rabenhorst, følte mig der ganske betagen og nervøs, det var en Velgjerning  at komme hjem. Afreisen er nu bestemt til Onsdag.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

13.08.1861 Dagbogsuddrag Tirsdag 13. Jonas* kjørt med Frøken Seidel* , de fulgte Walli Heine* til Pirna, Jonas* vilde see Sonnenstein. Under mine Arme tager Kløe og det Røde til. Brev til Fru Lind* og Fru Kock* .

Frøken Seidel* : formentlig malerinden og forfatterinden Louise Seidler* (1786-1866) fra Weimar.

Sonnenstein: slottet Sonnenstein ved Pirna har haft en særdeles omskiftelig historie, fra den tidlige middel­alder til vore dage. I perioden 1811-1939 blev dets bygninger anvendt som sindssygeanstalt og som sådan var det velrenommeret, hvilket måske var den unge Jonas Collins* bevæggrund til at besøge stedet. Det for­tælles, at når komponisten Robert Schumann* besøgte Maxen, ville han ikke bo i et værelse med udsigt til Sonnenstein, idet han forventede, at han ville ende sine dage på denne "Heilanstalt".

Brev til Fru Lind* og Fru Koch* : brevet til Louise Lind* (BrevID 23917 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev). - Brevet til Ida Koch* , jf. BFW brev 126 (dat. 11/8) BrevID 18331

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 23917, 18331

14.08.1861 Dagbogsuddrag Onsdag 14. Brev til Ingemann* og Fru Scavenius* . Reist med Fru Serre til Dresden og boer i Fru Bergs* Værelser. I Theatret »Don Juan« med Bürde-Ney* .

Brev til Ingemann* og Fru Scavenius* : jf. BIngemann brev 325 BrevID 18332

og BScavenius brev 75. – BrevID 10293  

I Theatret "Don Juan" med Bürde-Ney* : Mozarts* opera, nu som regel opført som "Don Giovanni". Bürde-Ney* er sangerinden Jenny Bürde-Ney* (1826-86), som udførte Donna Annas parti.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 10293

15.08.1861 Dagbogsuddrag Torsdag 15. Lüttichau* reist imorges til et Bad men ladet mig bede benytte sin Loge med min Reisekammerad. Vrøvl i Maxen om Drikkepengene sendt 2 Thaler ud. – Dresdens Ma­donna besøgte jeg, Theatret Faust. Mephistophles var Davidson* ; Frøken Ulrich* en god Margrethe.

Dresdens Madonna: naturligvis "Madonna del Sisto", malet af Rafael* .

Theatret Faust. Mephistophles var Davidson* ; Frøken Ulrich* en god Margrethe: Goethes* "Faust" med Bogumil Dawison* i rollen som Mefistofiles og Pauline Ulrich* (1835-1916) som Gretchen.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

16.08.1861 Dagbogsuddrag Fredag 16. Varmt Bad. – Der Waffenschmied blev givet i Theatret. —

Der Waffenschmied blev givet i Theatret: "Der Waffenschmied", opera med musik og libretto af G. A. Lortzing* (1801-51), jf. dagbog [1844-07-07] , som både var sanger, skuespiller, komponist, librettist og dirigent. HCA havde tidl. hørt/set arbejder af denne alsidige kunstner. –

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

17.08.1861 Dagbogsuddrag Løverdag 17. Kjørt til Davidson* , saae hans Kone* , fik hans Photographi, kjørt til den gamle Abgidel* , der var i Taare. – Brev til Eduard* og Fru Anholm* ,. Middag hos Carus* med Professor Reichenbach* og Heinitz* ; fik Portræt af Carus, i Theatret Lohengrin af Tisaschech* og Fru Bürde-Ney* .

Davidson* , saae hans Kone* , fik hans Photographi: den af HCA beundrede skuespiller Bogumil Dawison* var åbenbart ikke hjemme, da digteren kom på afskedsvisit, kone* var pianistinden Constance Jacobi* , som HCA havde truffet ved flere lejligheder. Fotografiet satte HCA ind i sit fotografialbum (i privateje).

den gamle Abgidel* : major og baron Gustav von Albedyll* , en nær ven af Serres.

Brev til Eduard* og Fru Anholm* : brevet til Edvard Collin* , jf. BEC brev 382. – BrevID 10297

Anholm* ,  (BrevID 23918 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

Middag hos Carus* med Professor Reichenbach* og Heinitz* :. Vedr. Heinitz (el. Heynitz)* har HT-J* i dagbogsregistret identificeret denne som Paul Adolf Benno v. Heinitz* , kammerherre (1834-99).

I Theatret Lohengrin af Tisaschech* og Fru Bürde-Ney* : Richard Wagners*  opera med Tichatscheck* (hvis besværlige navn HCA altid stavede forkert) i hovedrollen.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 23918