Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
12.07.1861 Die Schiller* -Lotterie. Unter diesem Titel ist jetzt in Dresden eine Schrift von dem
bekannten Reiseschriftsteller Dr. Ziegler* erschienen, welche gründliche
Nachricht über dies Nationalunternehmen gibt, und uns mit einem wahrhaft
deutsch gesinnten Manne bekannt macht. Dies ist der Major Serre auf Maxen,
welcher aus Bromberg gebürtig nach vollendetem Rechtsstudium die richterliche
Laufbahn verließ, um im Jahr 1813 in dem Befreiungskriege Theil zu nehmen,
wobei er sich so ausgezeichnete, daß er ohne die in Preußen gewissermaßen
nothwendige adellige Geburt schnell zum Major befördert wurde. Nachdem er
seinem Abschied genommen, heirathete er eine sich durch Bildung auszeichnende
Tochter des lieblichen Dresdens, wo dies würdige Paar den Mittelpunkt des
geistigen Verkehrs bildete, so daß auch viele ausgezeichnete Fremde sich in
ihrem Hause und ihrem Landsitz Maxen sich sehr wohl fühlten, wie der Däne
Anderson, Thorwalsen* , dessen
Bekanntschaft dies edle Paar bei längerem Aufenthalt in Italien gemacht hatte,
und der javaneische Prinz Raden-Sale* u.s.w. Von den
beiden letzten waren ihm Andenken zurückgelassen, ein Relief von Thorwaldsen*
und ein Gemälde von dem in Dresden auf Veranstaltung der holländischen
Regierung ausgebildeten Malaien. In diesem Sammelplatze des geistigen Lebens
wurde zur Unterstützung armer Dichter und Künstler eine Stiftung begründet, da
dies gastliche Haus es zur Lebensaufgabe gemacht, zu haben schien, der Prosa
des Lebens entgegen zu arbeiten, die bei dem norddeutschen Kastenwesen in der
Gesellschaft sonst leider nur zu sehr angetroffen wird. Bei der in Blasewitz
veranstalteten Feier des Ortes, wo Schiller*
sein Lied an die Freude gedichtet hatte, sah man von den zahlreichen Grafen und
Baronen Sachsens so gut wie Niemand; aber eine Freundin des Serre’schen Hauses,
die gleichgesinnte edle Frau Helmke* , aus Hamburg, vermehrte diese Stiftung dabei um 1000
Thaler, was man gewöhnlich einen fürstlichen Beitrag nennt. Von dem Major Serre
ging der Gedanke aus, auf Anlaß des 100jährigen Geburtstages Schiller* ’s
dieser Stiftung einen Zuwachs durch die bekannte Lotterie, als ein
National-Unternehmen, zu verschaffen. Es wurde besonders auf patriotische Gaben
für den edlen Zweck gerechnet und dazu von Serre 50.000 Circulaire erlassen,
und der Erfolg war, daß gegen 3000 solcher Geschenke eingingen, meist über
einen Thaler an Werthe. Mehrere deutsche Fürsten zeichneten sich dabei aus,
viele Buchhändler, einige Schriftsteller, aber wenig Künstler, noch weniger
aber der deutsche Adel, der sich doch sonst so gerne voranstellt, der aber bei
den von den Bürgern veranstalteten Schiller* festen
wenig sichtbar war, die man als plebeiischer Natur ansah. Dagegen war die
Abnahme der Schiller* Loose so bedeutend,
daß auf den 66. Kopf der deutschen Einwohnerzahl ein Loos kam, so daß wenn sie
zusammengeleget wurden, dieselben eine Linie von 16 Meilen bilden würden. Diese
Riesenarbeit zu bewältigen war nur dem Erfindugsgeiste Serre’s möglich, der Hr.
Verfasser gibt hier sehr beachtenswerte Auskunft, da er als Mitglied für dies
National-Unternehmne treulich mit dem Schöpfer desselben gearbeitet hat. Es ist
derselbe unermüdliche Reisende, welcher seine sehr geschätzten Reiseberichte
über den Norden, über den Orient, über Westindien und Nordamerika herausgegeben
hat und das leben des Nürnbergers Behaim, durch welchen Colombus auf die
Entdeckung von Amerika geleitet ward. Auch der Bürgermeister Dr. Hertel*
in Dresden hat sich große Verdienste um diese Angelegenheit erworben; bei
welcher leider viele Deutsche den großen Zweck übersahen, sondern lediglich an
eigennützigen Gewinn dachten.
Der Bayrische Landbote, 12.7.1861.
Schiller-lotteriet.
Under denne titel er der nu i Dresden udkommet et skrift af den kendte rejsebogsforfatter, dr. Ziegler* , som giver grundig besked om dette national-foretagende, og som gør os bekendt med en i sandhed tysksindet mand. Det er major Serre på Maxen, som voksede op i Bromberg og efter endt jurastudium forlod den retslige løbebane, for i 1813 at tage del i befrielseskrigen, hvorved han udmærkede sig i en grad, så han uden at have den i Preussen i nogen grad nødvendige adelige fødsel, blev udnævnt til major. Efter at han havde taget sin afsked, giftede han sig med en af det smukke Dresdens døtre, som havde udmærket sig ved uddannelse, hvorved dette værdige par blev midtpunkt for det åndelige liv, og derved følte så mange udmærkede fremmede sig så vel i deres hus samt på landstedet i Maxen, som f.eks. danskeren Andersen, Thorvaldsen* , hvis bekendtskab dette ædle par havde gjort ved et længerevarende ophold i Italien, og den javanesiske prins Raden Saleh* osv. Af begge sidstnævnte var der efterladt minder om ham, et relief af Thorvaldsen* og et maleri af malajen, som på den hollandske regerings foranstaltning var blevet uddannet i Dresden. På dette samlingssted for åndeligt liv blev der grundlagt en stiftelse til understøttelse af fattige digtere og kunstnere, da dette gæstfrie hus har gjort det til sin livsopgave at modarbejde livets nøgternhed, som i det nordtyske kastevæsen ellers kun alt for ofte kommer til udtryk i samfundet.
Ved den fejring, som fandt sted i Blasewitz, hvor Schiller* havde digtet sin Ode til glæden, så man af de talrige grever og baroner i Sachsen så godt som ingen; men en veninde af det Serreske hus, den ligesindede Fru Helmke* fra Hamburg, øgede ved den lejlighed stiftelsen med 1000 Thaler, som man sædvanligvis kalder et fyrsteligt bidrag. Major Serre fik den tanke, i anledning af Schillers* 100 års fødselsdag, at lade stiftelsen øge gennem det bekendte lotteri, som et nationalt foretagende. Der blev især regnet med patriotiske gaver til det ædle formål og af Serre udsendt 50.000 rundskrivelser, og succesen var, at henimod 3.000 sådanne gaver kom ind, for det meste med en værdi på over en Thaler. Flere tyske fyrster udmærkede sig derved, mange boghandlere, nogle forfattere, men få kunstnere, endnu færre fra den tyske adel, som ellers så gerne stiller sig forrest, men som var meget lidt synlig ved Schiller* festen, som var arrangeret af borgerne, hvilket man anså for at være plebejisk. Derimod var salget af Schiller* -lodderne så betydeligt, at der kom et lod ud på hver 66. af det tyske indbyggerantal, så hvis man lagde dem sammen, ville de danne en linie på 16 mil. [1 mil = 7.532 m, dvs. 12,5 km]. At håndtere dette kæmpearbejde var kun muligt takket være Serres opfindsomhed, og forfatteren giver her den agtværdige meddelelse, at han trofast har arbejdet sammen med skaberen af Nationallotteriet. Det er den samme utrættelige rejsende, som har udgivet sine meget værdsatte rejseberetninger om Norden, Orienten, Vestindien og Nordamerika samt Nürnberger borgeren Behaims livshistorie, som ledte Colombus til opdagelsen af Amerika. Også borgmesteren dr. Hertel* i Dresden har gjort sig fortjent i denne sag, hvor mange tyskere desværre overså det store formål og snarere tænkte på egennyttig fortjeneste.
17.07.1861
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen am 17. July [18]61.
Theuerster verehrter Freund!
Ihr letztes Schreiben hat mich tief erschüttert. Ich weiß, wie sehr Sie die Ex. Collin verehren, wie viel ihn zu danken haben, und wie seine Krankheit Sie in Sorge versetzen muß! Gott gebe, daß Sie in München gute Nachricht bekommen – und wir auch nicht die Freude verlieren Sie bey uns zu sehen, worauf sich so sehr Alles freut. Leider hat mir Clara* abgeschrieben, sie soll mit ihrer Mutter* ins Bad, da sie ja selbst beinahe gelähmt im Winter war. So wird es immer anders, als man sich geträumt! – Sigwald Dahl* ist in Plombières mit Gräfin Moltke* und will Anfang August das große Künstler Fest in Cölln besuchen – ./. zum Winter finden sich Alle in Dresden wieder ein! Könnten Sie doch auch einmal einen Winter hier zubringen! –
Frau Oberst von Raaslöff* habe ich oft in Schandau gesehen – es ist eine liebenswürdige Dänin. Sie bleibt auch mit ihren Kindern in Dresden, weil der Krieg in Amerika ihr Kommen nicht rathsam macht! – Mit Clementinen* geht es wieder besser, sie bleibt mit Carl* bis zum 1t August in Teplitz. Henselts* * mit Sohn* wollen den 28st. in Maxen zubringen! -
Sonst geht es im stillen Gleis. Mit Sehnsucht sehe ich einer Nahricht von Ihnen entgegen!
In Treue
Ihre Fr. Serre
[tilføjelse f.n., p. 2:] Seit 2 Tagen bin ich erst zurück.
[udskrift:] Dem Herrn Professor H. Ch. Andersen Ritter hoher Orden. in München poste restante.
[stemplet:] DRESDEN 17 7
Maxen den 17. Juli [18]61.
Dyrebareste, ærede ven!
Deres sidste brev har rystet mig dybt. Jeg ved, hvor meget De ærer excellensen Collin, hvor meget De har ham at takke for, og hvor meget hans sygdom må give Dem bekymring! Gud give, at De i München får en god efterretning – og at vi ikke skal miste glæden over at se Dem hos os, hvortil alle glæder sig så meget. Desværre har Clara* afskrevet mig, hun skal med moderen* til et bad, da hun jo selv var som næsten lammet i vinter. Således bliver det hele tiden anderledes, end man drømte om! – Sigwald Dahl* er i Plombieres med grevinde Moltke* og vil i begyndelsen af august besøge den store kunstnerfest i Köln – til vinter indfinder de sig alle sammen i Dresden igen! Kunne De dog også en gang tilbringe en vinter her!
Fru oberst Raaslöff* har jeg ofte set i Schandau – hun er en elskværdig dansk dame. Hun bliver også i Dresden med sine børn, fordi krigen i Amerika ikke gør hendes ankomst der tilrådelig! – Med Clementine* går det igen bedre, hun bliver med Carl* i Teplitz til den 1. august. Henselts* * med søn* vil tilbringe den 28. i Maxen.
Ellers går alt i sin vante gænge. Med længsel imødeser jeg en efterretning fra Dem.
I troskab,
Deres Fr. Serre.
[tilføjelse f.n., p. 2:] Jeg har kun været tilbage i to dage.
[udskrift:] Hr professor H. Ch. Andersen Ridder af høje ordener. i München poste restante.
BrevID 18326: FSr-brev af 17/7 1861 (Collin XI, 16/233, billedid 5286-88).
Ihr letztes Schreiben hat mit tief erschüttert: under et kortvarigt ophold i Lausanne fik HCA underretning om den gamle Collins* sygdom, " Drevsens* Brev mældte om den gamle Collins* nære Bortgang, at Lægerne ikke havde Haab", jf. Dbg. V, 87. - Drewsens Brev* : BrevID 19847 Den triste efterretning har han utivlsomt ladet gå videre til FrS i det brev, han afsendte til hende 5/7. Jonas Collin* den ældre døde 28/8, så HCA nåede hjem til begravelsen.
das große Künstler Fest in Cölln: med et par års mellemrum afholdtes en "Deutsches Künstlerfest" i forskellige byer. I 1861 fandt en sådan fest sted i Köln (som nr. 2 i rækken), i 1866 holdtes 3. kunstnerfest i Wien.
Mit Sehnsucht sehe ich einer Nachricht von Ihnen entgegen: FrS kom ikke til at vente længe. HCA modtog FrS.s brev 17/7 i München 19/7, og allerede 20/7 besvarede han dette og har formentlig samtidig oplyst, at Jonas Collin* og han ville indtræffe i Dresden 26/7, så de kunne være fremme i Maxen til FAS’ fødselsdag 28/7.
20.07.1861 Dagbogsuddrag 20.7.1861: Brev til Fru Serre
(BrevID 22373 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
26.07.1861 Dagbogsuddrag Fredag 26. Karlen vækkede mig halv 6 istedetfor Klokken 6; Jonas* gnaven, mit Uhr stod; vi kom afsted fra Byen 8 ¼ deel; en særdeles smuk Egn, ved Waldau; over Riesa kom vi Klokken 12 til Dresden hvor Serres Vogn og Kudsk tog mod os paa Jernbanen; Miss Margrethe* var i Byen for at tage imod os og give os Middag, Fru Serre var for angrebet til at kjøre ind, men havde skrevet til Fru Hahn* om at være ved Modtagelsen; efter Middagsbord kjørte vi, halv fire til Maxen i en brændende Solhede og bleve hjerteligt modtagne; her var Gen[er]alinde* ............ fra Berlin med sin Sønnedatter, Fru Falkenstein* med sin Søn* . Jeg gik med Jonas* ud til mit Træ, som Gartneren kom at bekrandse; det blev uroligt Veir. Jeg læste et Par Eventyr, og gik saa halv elleve tilsengs.
over Riesa kom vi Klokken 12 til Dresden: "vi" vil sige HCA og hans rejseledsager, Jonas Collin den yngre* (1840-1905), søn af Edvard* og Henriette Collin* .
Miss Margrethe* var i Byen for at … give os Middag: Miss Margrethe* var FrS.s selskabsdame Miss Margaret Thomas, jf. BrevID 17156.
Fru Serre havde skrevet til Fru Hahn* om at være ved Modtagelsen: den som " Fru Hahn* " benævnte kvinde var en yngre veninde til FrS, Hedwig Hann von Weyhern, f. von Albedyll* (1822-64).
Generalinde* … med sin Sønnedatter, Fru Falkenstein* med sin Søn: Ida von Vogel, f. von Glasenapp* (1797-1866), sønnedatterens navn kendes ikke; Elise Falkenstein* , f. von Erdmannsdorff /1806-68), enke efter overbibliotekar Constantin Falkenstein* , og sønnen Arthur Falkenstein* (1845-?). –
27.07.1861 Dagbogsuddrag Løverdag 27. Drømt om Jette Wulff* . Smukt Veir. I Nat Klokken halv to kom Hentzelt* og hans Frue* fra Gersdorf han gav mig tre Kys, et paa hver Kind, og eet paa Munden, det fik jeg igjen i Eftermiddag da jeg havde Læst Valdemar Daa, Børnesnak og Sommerfuglen [.] Deiligt spillede han for os. Brev fra Jette Collin* , med gamle Collin* gaaer det ned ad mod Graven; igjen et Tilbagefald. – Læst Eventyr og faaet Kys af Henselt* .
Brev fra Jette Collin* : jf. BEC brev 378. BrevID 10266
28.07.1861 Dagbogsuddrag Søndag 28 Serres Fødselsdag. Udenfor Krandse og Flag; Musik, baade af omvandrende Musikanter og af Regements Musiken i Dresden. Brev fra Storhertugen* af Weimar. Henselt* spillet smukt. Af de mange forventede Fremmede kom næsten Ingen da det blev Regn og Storm. Ved Bordet udbragte jeg paa Tydsk Skaal for Fru Serre, for Henzelt* og for Carl Serres* Børn* * * . Serre mærkværdig stille og forknøt. Det er Storm, saa at et stort Træ er blæst om. Jeg fik i Dag vist 18 Kys af Hentzelt* og eet af hans Frue* .
Brev fra Storhertugen* af Weimar: jf. BCarl Alexander brev 163, BrevID 10259 det sidste brev fra storhertugen* inden en lang pause i brevvekslingen, der varede helt til 1874, hvor Carl Alexander* havde erfaret, at HCA var syg i København og i den anledning sendte ham et telegram.
Skaal for Carl Serres Børn: sønnerne Clemens S.* (1856-1920), Anton S.* (1857-1931) og Karl S.* (1859-69).
29.07.1861 Dagbogsuddrag Mandag 29. Imorges Klokken otte før jeg kom op reiste Henzelts ogsaa Serre tog til Byen. Gik med Jonas* til Marmorbruddet men blev meget nærveus[,] den unge Cohen* afreist. Sendt igaar til Frøken Heinke* , en Photographie af »Leonardo da Vincis* Nadveren«. Veiret koldt. Skrevet Sølvbryllups Sang til Eduard* og Jette Collin* . Læst om Aftenen. Brev til Jonna* .
den unge Cohen* : Hermann Cohen* (1842-1918), filosof, ven med Liszt* ,
en Photographie af " Leonardo da Vincis* Nadveren": Leonardos* berømte vægmaleri i klostret Santa Maria della Grazie i Milano (1495-98).
Sendt igaar til Frøken Heinke* : (BrevID 25124 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Skrevet Sølvbryllups Sang til Eduard* og Jette Collin* : ægteparret Collin kunne have holdt sølvbryllup 10/8 1861, men dagen blev ikke markeret, da gamle Jonas Collin* på daværende tidspunkt lå for døden.
Brev til Jonna* : brevet til Jonna Stampe* : (BrevID 10273 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev).
30.07.1861 Dagbogsuddrag Tirsdag 30. Deiligt, varmt Solskins Veir. Brev til Jonna* og Fru Collin* . Reenskrevet Historien om Sølvskillingen. Brev til Jette Collin* . Brev fra Bjørnson*
Brev til Jonna* : formentlig (BrevID 10273 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
og Fru Collin* [og gentaget i sidste linie:] Jette C:* (BrevID 21833 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Reenskrevet Historien om Sølvskillingen: HCA påbegyndte historien i Firenze juni 1862, 1. renskrift var den her nævnte på Maxen og sidste do. på Christinelund aug.1/2 1865, jf. Erik Dal* , Eventyr VII, 286.
Brev fra Bjørnson* : brevet, dat. 20.7.1861, BrevID 10261 er gengivet i Anderseniana 2. rk. III:2, pp. 220-68.
31.07.1861 Dagbogsuddrag Onsdag 31. Klokken 3 imorges kaldte jeg paa Jonas* men fik ham først op Klokken 4, han skulde efter Paafund af Fru Serre gjøre Tour til det sachsiske Schweitzs med den unge Falkenstein* ; nede i Dalen traf de Postvogn fra Glasværket og kunde kjøre til Müchlitz, der var Jernbane; de skulde bestige Bastei, seile i aften til Dresden og der boe i Serres Huus, sove i »Kinderstub«; Fru Serre kjørte ind Klokken 3, jeg gav Nattøi og Plaid samt et Par Ord til Jonas* , det er trykkende hedt. Tilaften Tordenveir.
01.08.1861 Dagbogsuddrag Torsdag den første August. Trykkende varmt; skrevet utrætteligt paa min sweitzer Historie, saa at jeg var træt og ør. Til Aften kom Generalinde Vogels* Sønnesøn* , en tyveaarig preusisk Officeer; jeg fik Brev fra Hartmann* . I et Brev fra Fru Serre fortaltes at Jonas* og Arthur Falkenstein* kom igaar Aftes til Dresden før Uveiret brød løs og at de strax gik i Theatret og saae Pigen fra Orleans; i Dag havde Jonas* været hos Reichenbach* . – Jeg var træt og gik tidlig op.
skrevet utrætteligt paa min sweitzer Historie: hermed mener HCA eventyret "Iisjomfruen", som har en indviklet tilblivelseshistorie, jf. Erik Dal* i Eventyr VII, 261 ff. Som det fremgår af de efterfølgende dagbogsnotitser, skrev HCA flittigt på "Iisjomfruen" under opholdet på Maxen 1861.
Generalinde Vogels* Sønnesøn* , en tyveaarig preusisk Officer: Alexander von Vogel* (1841-89), sen. kaptajn i den preussiske hær.
Brev fra Hartmann* : jf. BHartmann brev 554. BrevID 10268
de gik i Theatret og saae Pigen fra Orleans: Fr. Schiller* s "Die Jungfrau von Orleans".
Reichenbach* : Ludwig Reichenbach* (1793-1879), professor i botanik ved det kirurgisk-medicinske akademi i Dresden, samt direktør for det kgl. naturaliekabinet og den botaniske have i Dresden. –