H.C. Andersen centret

Der Bayrische Landbote, 12.7.1861.

Schiller-lotteriet.

Under denne titel er der nu i Dresden udkommet et skrift af den kendte rejsebogsforfatter, dr. Ziegler^* , som giver grundig besked om dette national-foretagende, og som gør os bekendt med en i sandhed tysksindet mand. Det er major Serre på Maxen, som voksede op i Bromberg og efter endt jurastudium forlod den retslige løbebane, for i 1813 at tage del i befrielseskrigen, hvorved han udmærkede sig i en grad, så han uden at have den i Preussen i nogen grad nødvendige adelige fødsel, blev udnævnt til major. Efter at han havde taget sin afsked, giftede han sig med en af det smukke Dresdens døtre, som havde udmærket sig ved uddannelse, hvorved dette værdige par blev midtpunkt for det åndelige liv, og derved følte så mange udmærkede fremmede sig så vel i deres hus samt på landstedet i Maxen, som f.eks. danskeren Andersen, Thorvaldsen^* , hvis bekendtskab dette ædle par havde gjort ved et længerevarende ophold i Italien, og den javanesiske prins Raden Saleh^* osv. Af begge sidstnævnte var der efterladt minder om ham, et relief af Thorvaldsen^* og et maleri af malajen, som på den hollandske regerings foranstaltning var blevet uddannet i Dresden. På dette samlingssted for åndeligt liv blev der grundlagt en stiftelse til understøttelse af fattige digtere og kunstnere, da dette gæstfrie hus har gjort det til sin livsopgave at modarbejde livets nøgternhed, som i det nordtyske kastevæsen ellers kun alt for ofte kommer til udtryk i samfundet.

Ved den fejring, som fandt sted i Blasewitz, hvor Schiller^* havde digtet sin Ode til glæden, så man af de talrige grever og baroner i Sachsen så godt som ingen; men en veninde af det Serreske hus, den ligesindede Fru Helmke^* fra Hamburg, øgede ved den lejlighed stiftelsen med 1000 Thaler, som man sædvanligvis kalder et fyrsteligt bidrag. Major Serre fik den tanke, i anledning af Schillers^* 100 års fødselsdag, at lade stiftelsen øge gennem det bekendte lotteri, som et nationalt foretagende. Der blev især regnet med patriotiske gaver til det ædle formål og af Serre udsendt 50.000 rundskrivelser, og succesen var, at henimod 3.000 sådanne gaver kom ind, for det meste med en værdi på over en Thaler. Flere tyske fyrster udmærkede sig derved, mange boghandlere, nogle forfattere, men få kunstnere, endnu færre fra den tyske adel, som ellers så gerne stiller sig forrest, men som var meget lidt synlig ved Schiller^* festen, som var arrangeret af borgerne, hvilket man anså for at være plebejisk. Derimod var salget af Schiller^* -lodderne så betydeligt, at der kom et lod ud på hver 66. af det tyske indbyggerantal, så hvis man lagde dem sammen, ville de danne en linie på 16 mil. [1 mil = 7.532 m, dvs.  12,5 km]. At håndtere dette kæmpearbejde var kun muligt takket være Serres opfindsomhed, og forfatteren giver her den agtværdige meddelelse, at han trofast har arbejdet sammen med skaberen af Nationallotteriet. Det er den samme utrættelige rejsende, som har udgivet sine meget værdsatte rejseberetninger om Norden, Orienten, Vestindien og Nordamerika samt Nürnberger borgeren Behaims livshistorie, som ledte Colombus til opdagelsen af Amerika. Også borgmesteren dr. Hertel^* i Dresden har gjort sig fortjent i denne sag, hvor mange tyskere desværre overså det store formål og snarere tænkte på egennyttig fortjeneste.

Maxen den 17. Juli [18]61.

Dyrebareste, ærede ven!

Deres sidste brev har rystet mig dybt. Jeg ved, hvor meget De ærer excellensen Collin, hvor meget De har ham at takke for, og hvor meget hans sygdom må give Dem bekymring! Gud give, at De i München får en god efterret­ning – og at vi ikke skal miste glæden over at se Dem hos os, hvortil alle glæder sig så meget. Desværre har Clara^* afskrevet mig, hun skal med moderen^* til et bad, da hun jo selv var som næsten lammet i vinter. Således bliver det hele tiden anderledes, end man drømte om! – Sigwald Dahl^* er i Plombieres med grevinde Moltke^* og vil i begyn­del­sen af august besøge den store kunstnerfest i Köln – til vinter indfinder de sig alle sammen i Dresden igen! Kunne De dog også en gang tilbringe en vinter her!

Fru oberst Raaslöff^* har jeg ofte set i Schandau – hun er en elskværdig dansk dame. Hun bliver også i Dresden med sine børn, fordi krigen i Amerika ikke gør hendes ankomst der tilrådelig! – Med Clementine^* går det igen bedre, hun bliver med Carl^* i Teplitz til den 1. august. Henselts^{* *} med søn^* vil tilbringe den 28. i Maxen.

Ellers går alt i sin vante gænge. Med længsel imødeser jeg en efterretning fra Dem.

I troskab,

Deres Fr. Serre.

[tilføjelse f.n., p. 2:] Jeg har kun været tilbage i to dage.

[udskrift:] Hr professor H. Ch. Andersen Ridder af høje ordener. i München poste restante.