Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
09.04.1859 https://digipress.digitale-sammlungen.de/view/bsb10694741_00247_u001/16?cq=maxen
link dec. 2018 Bekanntmachung der Königlichen
Regierung. Mittelst Allerhöchster Ordre vom
7. d. Mts. Ist dem Major Serre auf Maxen im Königreich Sachsen für den Abfaß
und Betrieb von Loosen zu der vonihm beabsichtigten Deutschen National-Lotterie
zu Gunsten der Schiller* -Stiftung,
der Tiedge* -Stiftung
und des Denkmals des Carl Maria von Weber* innerhalb des Königreichst Preußen die
staatliche Erlaubniß ertheilt worden. Arnsberg, den 29. März 1859. Bekendtgørelse fra den kongelige
regering. Formedelst allerhøjeste ordre af
7. d.m. er der tildelt statelig tilladelse til Major Serre på Maxen i
kongeriget Sachsen til at udlodde og forvalte lodder i kongeriget Preussen til
fordel for det planlagte tyske nationallotteri til fordel for Schiller* Stiftelsen, Tiedge*
Sitftelsen og Carl Maria von Webers*
mindesmærke. Arnsberg, den 29. marts 1859
22.04.1859
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 22. Apr. [1859]
Theuerster, verehrter Freund!
Sie können ermessen, wie außer mir ich war, als Sie mir schrieben, daß die Statuen zerbrochen zu Ihnen gelangt. Wenn man es im Attelier von Rietschel* bestellt, sein Geschäftsführer der Bildhauer Wüssing* es übernimmt, Verpackung Spedition, so denkt man doch ganz sicher zu sein! Und nun doch nicht, es ist gräulich! –
Ich habe die Freude auf 2 Tage die Schwester* von Fr. v. Göthe* Ulrike* , die von Venedig kommt, bey mir zu haben, sie erzählt Viel von dort, und wie kriegerisch Alles bereits dort aussieht. Endlich ist nun die definitive Entscheidung aus Weimar gekommen. Der Gr. Herz.* gibt das Gartenhaus mit Garten als 1t Loos zu Serres Lotterie, doch nicht seine besondere Protection, noch die Erlaubniß fürs Ausland. Die Bedingung ist das [sic] Serre ins hiesige Comité wieder eintritt; das Alles, ist nun meinen Mann sehr wenig angenehm! – Aus dem Junyfest ./. wo alle Dramas Schillers* von Künstler Notabilitäten aufgeführt werden sollten, und der Schluß an seinem Geburtstag den 24st J. sein, wird nichts, es ist in den Zeitungen wiederrufen [sic]!
Auch ich fühle mich seit einiger Zeit wieder sehr unwohl, huste, und bin fieberhaft! –
Heute ist Docktor [sic] Kühne* mit seiner Frau* nach Brûssel und später nach Paris gereiset, wenn anders kein Krieg ausbricht und das Reisen hindert.
Gräfin Moltke* arbeitet wieder fleißig zeichnet, malt, musicirt, componirt, Sie haben wohl den Grafen* in Copenhagen gesprochen! – Warum geben Sie mir nie Anwort, nie ein Hoffnungswort zum Wiedersehen, für den Sommer? –
Clara Heinke* schickte 2 schöne Zeichnungen 1 von Schiller* 1 von Gluck* für Serres Lotterie, überhaupt fehlt es an Anfragen nicht für Loose und Zusendungen von Gaben, besonders Bücher und schriftstellerische Werke! – auch Ihre Werke werden nicht ./. fehlen, oder wenigstens Einige davon, nicht wahr! Kühne* hat so eben ein Schauspiel beendet, Hammer* ein Lustspiel, wenn sie nur zur Aufführung kommen, und – gefallen!
Dawison* ist auf Urlaub bis zum 1. July. Emil Devrient* hat Streit mit den Directoren gehabt – und ist seit Sptbr. nicht aufgetreten und man weiß nicht, ob es noch geschieht. Dafür ist ein Herr Saubag* , Bruder der Gräfin Ross* engagirt, der nicht übel spielt, doch ein hartes Organ hat und häßlich ist.
Gräfin Moltke* ist sehr in Sorge um ihren Harald* der in Cremona steht – und gilt es wirklich ihn ins Feuer zu schicken, fürchte ich reiset sie in seine Nähe! -
Mit Frau von Zöllner* scheint es etwas sich zu bessern – dafür hört man wie arg in keinem Jahre, von so viel unerwarteten Todesfällen durch Schlagflüße, wozu die gelinde Witterung wohl Veranlaßung gibt, und mancher lieber Bekannter wurde ein Opfer davon. Man hält daher um so fester an seinen Lieben! Auch Frau von Berge* leidet sehr an ihrem Fuße! Ach, dieser nahe Krieg, auch hier ist Alles gerüstet. Gott zum Gruß!
In Treue Ihre Fr.
[i margenen p. 2:] Laßt uns Drewsen* niemals grüßen?
[udskrift:] An den Herrn Professor H. Ch. Andersen.
Ritter mehrerer hohen Orden
in Copenhagen
frei
[stemplet:] DRESDEN 23.APR 59
Dresden den 22. apr. [1859]
Min dyrebareste, mest ærede ven!
De kan skønne, hvor meget jeg var ude af mig selv, da De skrev, at statuen nåede knust til Dem. Når man bestiller den i Rietschels* atelier, og hans forretningsfører billedhugger Wüssing* påtager sig at sørge for for emballering, forsendelse, så tror man sig jo ganske sikker. Og så dog alligevel ikke, hvor frygteligt! –
Jeg har den glæde at have fr. v. Goethes* søster Ulrike* , som kommer fra Venedig, hos mig i 2 dage. Hun fortæller meget derfra, og hvor krigshærget alt der allerede ser ud. Endelig er nu den definitive afgørelse kommet fra Weimar. Storhertugen* giver havehuset med have som det første lod til Serres lotteri, men hverken med hans særlige protektion, eller tilladelsen til udlandet. Betingelsen er, at Serre igen træder ind i komiteen her, det er mig meget ubehageligt. Junifesten hvor alle Schillers* dramaer skulle opføres af kunstner-notabiliteter og slutningen skulle være på hans fødselsdag den 24. juni, bliver der ikke noget af – og det er allerede tilbagekaldt i aviserne.
Og jeg har nu i nogen tid igen følt mig meget utilpas, hoster, og jeg har feber!
I dag er dr. Kühne* med sin kone* rejst til Brüssel og videre til Paris, hvis der for øvrigt ikke udbryder krig, som forhindrer rejsen.
Grevinde Moltke* arbejder flittigt, tegner, maler, musicerer, komponerer, De har vel talt med greven* i København! Hvorfor svarer De mig ikke, ikke et håbende ord om gensyn til sommer?
Clara Heinke* sendte 2 skønne tegninger, 1 af Schiller* og 1 af Gluck* til Serres Lotteri, i det hele taget skorter det ikke på ønsker om lodder og indsendelse af gaver, især bøger og forfatters værker! Heller ikke Deres værker vil mangle, eller i det mindste nogen af dem, vel? Kühne* har netop afsluttet et skuespil, Hammer* et lystspil, hvis blot de bliver opført og behager!
Dawison* er på ferie til 1. juli. Emil Devrient* har haft strid med direktørerne, og har ikke optrådt siden september, og man ved ikke, om han vil optræde mere. Til gengæld er en hr. Saubag* , bror til grevinde Ross* blevet engageret, han spiller ikke dårligt, men han har en skarp stemme og ser hæslig ud.
Grevinde Moltke* er meget bekymret for Harald* , som står i Cremona – og skulle han virkelig komme i ildkamp, så frygter jeg, hun rejser til hans nærhed.
Med fru von Zöllner* ser det ud til at bedres noget – i intet år har man hørt om så mange uventede dødsfald på grund af slagtilfælde, hvortil det elendige vejr vel er årsagen, og mange kære bekendte blev offer derfor. Man holder derfor endnu mere fast ved sine kære! Også fru von Berge* lider meget i sine fødder. Åh, denne nært forestående krig, alt her er oprustet. Vær hilset.
Deres tro Fr.
[i margenen p. 2:] Sender Drewsen* aldrig hilsen?
[udskrift:] Til hr professor H. Ch. Andersen.
Ridder af flere høje ordener
i København
frit
[stemplet:] DRESDEN 23.APR 59
Statuen: Den blev siden repareret og stod i Nyhavnsstuen.
BrevID 9312: FrS-brev af 22/4 1859 (Collin XI, 18/266, billedid 5436-39).
Wüssing* : Ws* navn var rettelig Gustav Adolf Wiesing* , som var gipsformer, leder af Rietschels* gipsstøberi siden 1856. Hans dødsår kendes ikke.:
Kühne* hat … ein Schauspiel beendet: da det næppe er Ks* bearbejdelse af Schillers* Demetrius-fragment, må det være skuespillet "Kuß und Gelübde", som han færdiggjorde i 1859.
Hammer* … ein Lustspiel: Det er uvist, hvilket lystspil det drejer sig om.
Herr Saubag* : denne skuespiller kan ikke identificeres ud over, at han er bror til grevinde Ross* .
Gräfin Ross* : kan muligvis være grevinde Ida Wilhelmine Ross* (1818-93).
Cremona: by og provins i Lombardiet, bekendt for sin fremstilling af fine musikinstrumenter, bl.a. violiner af Antonio Stradivari* . Lombardiet var indtil krigen mellem Østrig og kongeriget Sardinien i 1859 en østrigsk besiddelse.
29.04.1859 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22467 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
09.05.1859 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22468 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
13.05.1859
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden Freitag 13te May [1859].
Theuerster Freund!
Wohl war es mir traurig, daß unter den 22 Briefen, die man mir am 28st. April, auf meinen Geburtstagstisch gelegt, gerade Ihre lieben Schriftzüge fehlten, und als die lieben Bekannte fragten nun, hat Andersen geschrieben und was hat er [geschrieben], wird er kommen?? ich sagen mußte – nein, aber ich weiß, er denkt an diesen Tag an mich, und hierher! Es sind ja auch nur unwesentliche Zeichen der Freundschaft, und diese wäre [overstreget: mir] nicht die Wahre legte sie darauf allen Werth! –
Ich kränke mich, nur über eine Stelle in Ihrem Briefe, “Sie wollten nicht alle Jahre kommen, man könnte müde davon werden!" Kennen Sie uns wirkl., nach einer so langen Reihe von Jahren noch so wenig? Fühlen Sie denn nicht, daß Ihre Gegenwart uns immer die Festtage schafft auf welche wir uns von Monat zu Monat freuen? ./.
Nun vielleicht führt der Herbst, Sie erfrischt, der neuen Eindrücke voll, noch zu uns! – Ich kann nur freudig einstimmen, daß Sie eine so interessante nordische Reise machen wollen. – Gott wird Sie ja dab[e]y schützen und behüthen! – Neues, Unbekanntes Frisches, wie Frühlingsgrün, werden Sie dann den Leser, in Ihren gewohnten, reizenden Schilderungen vorführen, nur Sie vermögen das derart zu schildern! Man will und kann kaum mehr von Italien, dem Süden von Frankreich – und von England, lesen – von Amerika selbst – immer Wiederhohlungen! Sie allein finden Neues, Reizendes! –
Vielleicht bringt auch einmal eine Brieftaube von dort mir eine Nachricht – und welche Freude dann! ./.
Ich möchte auch so wie Sie dem ewigen Hören und Lesen, der abscheulichen Politik entgehen, der Falschheit, ihr ist ja nichts heilig.
Ich habe entsetzliche Kämpfe mit Eliza Moltke* jetzt gehabt. Harald* steht in Piemont, sie ist in Verzweiflung darüber, will ihm nachreisen, und mit größter Mühe ist es mir gelungen, sie von dem doch ganz unzweckmäßigen Schritt zurück zu halten. Sie liebt mich wahrhaft hat Vertrauen zu mir, kommt oft 2-Mal des Tages, und spät Abend noch vorgefahren, und so kann ich versöhnend und beruhigend wirken, denn sie ist sehr böse, daß der Graf* ihrem Wunsche nicht nach gekommen, und Harald* vorigen Sommer schon als noch nicht an Krieg zu denken war, aus der östreichischen Armee herausgenommen! Wem in der Welt, steht immer der Glücksstern erleuchtet, wer alle, auch die kleinsten Wünsche erfüllt sah – erträgt schwerer eine ernste Prüfung. Haralds* Briefe von dort, sind glückselig, kampflustig, Jugend übermütig, er ist Prem. Lieutn. geworden, und gesund und frisch ./. bey diesen Strapazen! –
Auch der Hofräthin Falkenstein* Sohn, Oskar* steht am Ticcino. Der älteste Sohn, Hugo* , der aus Amerika zurück gekommen, hat sich nach einem Aufruf an Civilisten, zum Militär einzutreten, um bald die fehlenden Officierstellen zu besetzen, gemeldet und ist angenommen worden. Es mag doch nicht in Amerika mit seinem Fortkommen länger gegangen sein! –
Wissen Sie, daß Frau v. Bock (die Schröder Devrient)* hier rettungslos krank liegt, an galloppirenden inneren Krebs? Jetzt ist ihr Mann* herbey gerufen worden! –
Auch ich bin an der Grippe über 3 Wochen sehr krank gewesen, und im Fieber, und noch habe ich Halsentzündung – deßhalb darf ich bey der kalten Witterung nicht nach Maxen jetzt übersiedeln, bis warmer Sonnenschein kommt! – [overstreget: Ihnen] Sie wird wie mir die Gebirgsluft stärken und erquicken und so Gott will, wie früher in Gottes schöner Natur aufathmen! –
Sie wissen daß Clara Heinke* als Gesellschaft zur Baronin Finks* , Freundin der Baronin Stampe* kommt, und so erst, 2 Monate in Dresden ./. bleibt, und die Morgen bis 3 Uhr frei hat – und malen kann, dann nach Sulza, in ein Salinenbad, bei Weimar mit ihr geht – und gefallen sie sich, einen längeren Aufenthalt bey ihr erwarten darf! –
Den Carl Andersen* , der ein so getreuliches Andenken an mich bewahrt, wie ich kaum gedacht, bitte grüßen Sie herzlich – und seinen Brief hätte mir Sigwald* am 28. April richtig in die Hände gelegt! – Sigwald* wird wohl die Gräfin* überall hin begleiten, wo sie zu reisen gedenkt. Auch der Wladimir* hat ihnen viel Ärger gemacht, wie Sie wissen, und ihn auf dem Meere herum schaukeln zu wissen, beunruhigt sie sehr! – Jerichos* * werden sich wohl bey der Gräfin* melden – und durch sie auch, hoffe ich sie kennen zu lernen.
Der Großherz.v.Weimar* hat sich ein aristocratisches Künstler Comité gebildet, das er in seinem engsten Kreis aufgenommen, zum Ärger der übrigen, Ältern, R[…... .] die eine ernstere Richtung verfolgen! –
Schreiben Sie mir ja ob Sie keinen Reise Gesellschafter mitnehmen, was doch sehr nöthig und zweckmäßig dorthin wäre, und wen? -
Liszt* , ist völlig mit Dingelstedt* entzweit, für 2 Jahre auf Urlaub, eben ist er mit der Fürstin* und ihrer Tochter* durch Dresden gegangen! – Dadurch soll das Theater besonders die Oper sehr gelitten haben.
Zur aristocr. Künstler Academie gehört in Weimar, Graf Kalkreuth* , ist mit 1000 rh zugleich Kammerherr, v. Wille* , mit Versprechen auf 1000 rh. Ankauf von Gemählden, Genelli* mit 400 rh. und Attelier und Wohnung. v. Binzer* desgl Graf Harrach* , Baron Schlichter* , alle Künstler, die am Hof geladen werden. Hummel* ist Professor geworden, und halten die Ältern wieder zusammen! –
Frau von Göthe* ist noch in Triest, Ulrike* in Weimar, Wolf* recht elend und kränkl. aus Italien zurück gekehrt! –.
Docktor Kühnens* * sind für 2 Monat nach Brüssel und Paris, Baron Sternberg* geht auch dahin für 1 Jahr! –
Denken Sie mit Frau v. Zöllner* bessert es sich! – ./.
[i margenen, p. 1:] So leben Sie wohl, wir Alle grüßen Sie innig. Behüthe Sie Gott. Fr.
[i margenen, p. 4:] Hammer* hat das feuilleton der Constitu[tio]nelle aufgegeben und kränkelt sehr.
[i margenen, p. 6:] Ich werde gleich auf der Karte Ihre Reise verfolgen! -
Dresden Fredag den 13. Maj [1859].
Dyrebareste ven!
Vel var det sørgeligt for mig, at blandt de 22 breve, som man lagde til mig på mit fødselsdagsbord den 28. april, netop manglede Deres kære skrift – og da de kære bekendte spurgte, nå har Andersen skrevet, og hvad har han skrevet, kommer han? – og måtte jeg sige – nej, men jeg ved, at han tænker på mig i dag og sender tanker hertil! Det er jo også kun et mindre vigtigt tegn på venskabet, og det ville heller ikke for mig være det sande venskab, hvis alt blev lagt deri! –
Jeg ærgrer mig over et sted i Deres brev, " De ville ikke komme hvert år, man kunne blive træt af det." Kender De os virkelig så lidt efter så lang en årrække? Føler De da ikke, at Deres nærvær altid skaber nogle festdage for os, hvortil vi glæder os i månedsvis?
Nu fører efteråret Dem måske til os, De er forfrisket og fuld af nye indtryk! – Jeg kan kun glad bifalde, at De vil foretage en så interessant nordiske rejse – Gud vil jo derved beskytte og bevare Dem! Nyt, ukendt, friskt, som det forårsgrønne vil De derefter beskrive det for læseren, som er vant til Deres henrivende skildringer – og kun De kan skildre det således! Man vil og kan næppe læse mere om Italien, syden, Frankrig og England – endog om Amerika – det er alt sammen gentagelser! De alene finder nyt, henrivende!
Måske bringer også engang en brevdue derfra mig en efterretning – og hvilken glæde vil det så være.
Jeg vil ligesom De undgå at høre om det, vi evindeligt hører og læser om, undgå den afskyelige politik, falskheden, ja intet er dem helligt.
Jeg har nu haft forfærdelige kampe med Eliza Moltke* . Harald* står i Piemont, og hun er fortvivlet derover, vil rejse til ham, og med stort besvær er det lykkedes mig at holde hende tilbage fra dette ganske formålsløse skridt. Hun holder sandelig af mig, har tillid til mig, kommer ofte til mig 2 gange dagligt, og ofte sent aften, og således kan jeg virke forsonende og beroligende, thi hun er meget vred over, at greven* ikke har efterkommet hendes ønske og forrige sommer, da der endnu ikke var tanke på krig, har taget Harald* ud af den østrigske armé. Den i verden, som lykkestjernen altid står og lyser for, og som fik endog de mindste ønsker opfyldt, tåler vanskeligere en alvorlig prøvelse. Haralds* breve derfra er glade, kamplystne, ungdommeligt overmodige, han er blevet premierløjtnant og er sund og rask, til trods for strabadserne.
Også hofrådinde Falkensteins* søn, Oskar* , står ved Ticcino. Den ældste søn, Hugo* , som er kommet tilbage fra Amerika, har efter et opråb til civilister om at træde ind i militæret og betræde de manglende officersstillinger – meldt sig og er blevet antaget. Han kunne tilsyneladende ikke komme videre i Amerika.
Ved De, at fru v. Bock (fru Schröder Devrient)* , her ligger uhelbredeligt syg, med gallopperende kræft? Nu er hendes mand* blevet tilkaldt! –
Også jeg har været meget syg i mere end 3 uger af influenza, og jeg har stadig halsbetændelse, derfor må jeg i dette kolde vejr ikke flytte til Maxen, før der kommer varm solskin! Bjergluften vil styrke og forfriske Dem, og om Gud vil, få Dem til at ånde lettet op igen i Guds skønne natur.
De ved, at Clara Heinke* kommer som selskab for baronesse Finks* , baronesse Stampes* veninde, og således først bliver 2 måneder i Dresden – hun har dagen fri indtil klokken 3, og kan male, derefter tager til Sulza, til et saltbad, med hende, og hvis det behager hende, kan vente et længere ophold hos hende!
Carl Andersen* , som bevarer mig så trofast i erindringen, hvilket jeg næppe havde troet – vil De hilse ham hjerteligt, og hans brev har Sigwald* givet mig i hænderne den 28. april! – Sigwald* vil nok ledsage grevinden* overalt, hvor hun påtænker at rejse. Også Wladimir* har givet dem mange bekymringer, som De ved, da de ved, at han gynger afsted på havet, og det bekymrer hende meget! – Jerichaus* * melder sig vel hos grevinden* – og via hende, håber jeg at lære dem at kende.
Storhertugen* af Weimar har dannet en aristokratisk kunstner-komité, som han har draget ind i sin nærmeste kreds, til stor ærgrelse for de øvrige, ældre, som forfølger en mere seriøs retning.
Skriv nu til mig, om De slet ikke har noget rejseselskab, hvilket dog ville være meget nyttigt og formålstjenligt, – men hvem?
Liszt* har fuldstændig gjort op med Dingelstedt* , har været 2 år på ferie, og er netop rejst med fyrstinden* og hendes datter* gennem Dresden. Det har teatret og især operaen lidt under.
Til det aristokratiske kunstnerakademie i Weimar hører grev Kalkreuth* , og er med 1000 rh samtidig kammerherre, v. Wille* , med løfte om køb af malerier for 1000 rh, Genelli* med 400 rh og atelier og bolig, v. Binzer* ligeså grev Harrach* ,baron Schlichter* , alle kunstnere som bliver indbudt til hoffet. Hummel* er blevet professor og det holder atter de ældre sammen.
Fru von Goethe* er stadig i Triest, Ulrike* i Weimar, Wolf* er ganske elendig og er vendt skrantende tilbage fra Italien. Doktor Kühnes* * er rejst til Brüssel og Paris i to måneder, baron Sternberg* rejser også dertil i et år!
Tænk Dem, det går bedre med fru von Zöllner* !
[i margenen, p. 1:] Lev nu vel, vi alle hilser Dem inderligt. Gud bevare Dem. Fr.
[i margenen, p. 4:] Hammer* har opgivet føljetonen om konstitutionen og skranter meget.
[i margenen, p. 6:] Jeg vil straks følge Deres rejse på landkortet.
BrevID 9334: FrS-brev af 13/5 1859 (Collin XI, 8/101a-b, billedid 4807-16).
Geburtstagtisch… Ihre lieben Schriftzüge fehlten: HCA har åbenbart glemt FrS.s fødselsdag 28/4, men han indhentede forsømmelsen ved – efter at have modtaget nærværende brev 27/4 – at skrive til hende 29/4, jf. Almanak s. 273. –
"Sie wollten nicht alle Jahre kommen…: HCA ville have været til Italien i sommeren 1859, men p.gr.a. udsigterne til krig ændrede han sine planer, tænkte først på en rejse til Norge, men besluttede sig til sidst for en rejse til den del af Jylland, som han ikke før havde besøgt.
Harald* steht in Piemont: Harald Moltke-Huitfeldt* deltog som østrigsk officer i krigen mellem Østrig og kongeriget Sardinien.
Oskar* : Oskar, s. af Constantin F.* Hans årstal kendes ikke.
steht am Ticcino: hermed mener FrS ikke den schweiziske kanton T., men floden Ticino, som fra Schweiz flyder ind i Italien for sluttelig at løbe ud i Po-floden.
Frau v. Bock (die Schröder Devrient* : Den berømte sangerinde døde i januar 1860, i Gotha.
ihr Mann: Wilhelmine Schröder-Devrient* blev i 1850 g.m. den livlandske godsejer Heinrich von Bock* .
Baronin Finks* : må være den baronesse M. C. v. Fink* , som var bosat i Dresden og benævnes som "Rittergutsbesitzerin". Navnet staves også Finck. Måske var hun beslægtet med den general F. A.von Finck* (1718-66), der som en af Frederik (!!) den Stores* generaler led et forsmædeligt nederlag ved Maxen 1759 og efterfølgende blev idømt fæstningsarrest. Han kom siden i dansk tjeneste. Se note til dagbog [1851-08-13]
der Wladimir* … ihn auf dem Meere herum schaukeln zu wissen: sønnen Wladimir Moltke-Huitfeldt blev* i 1850’erne uddannet som svensk søofficer og gjorde tjeneste i den svenske marine, indtil han først i 1860’erne for sin fader bestyrede de af denne erhvervede Graasten og Fiskbæk godser i det nordlige Slesvig. I 1864 deltog han som dansk artilleriofficer i krigen og senere slog han sig ned som godsejer i Skåne.
Jerichos* * : billedhuggeren J. A. Jerichau* og malerinden Elisabeth Jerichau-Baumann* , jf. note til BrevID 21921. Når FrS udtrykker håbet om at lære ægteparret at kende via grevinde Moltke-Huitfeldt* , bestyrker det formodningen om, at ægteparret J.* * ikke i 1846 benyttede det hér som brev BrevID 21921 trykte anbefalingsbrev.
aristocr. Künstler Academie … in Weimar: FrS omtaler hér endnu en gang den kunstnerkomité, som var udset til at drive den kunstskole, som storhertugen* af Sachsen-Weimar grundlagde i 1860 (omtalt i BrevID 18066). Kredsen er i denne omgang udvidet med malerne August von Wille* (1829-87) og grev Ferdinand von Harrach* (1832-1915). Den tredje, baron Schlichter* , hed rettelig Carl von Schlicht* (1833-1912), var landskabs- og marinemaler. Studerede hos Kalckreuth* i Weimar. Også den til professor udnævnte maler Carl Hummel* (1821-1907), landskabsmaler, tilknyttet malerskolen i Weimar.
08.06.1859 Almanak : Brev til Fru Serre I Dresden.
(BrevID 22469 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
15.06.1859
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen 15t Juny [18]59
Theuerster verehrter Freund!
Glauben Sie wirklich, daß ich die Freundschaft so wenig hoch und heilig halte, als daß ich äußere Formen begehrte oder an bewährten Freunden zweifelte wenn sie schwiegen, da wo ich gern ein liebes Wort aus ihrem Munde gehört? – Nein, fern ist von mir jede kleinliche Empfindlichkeit über so unwesentliche Dinge! Daß ich an meinem Geburtstag an Sie gedacht – wie Alle liebe Bekannte, daß [sic] ist gewiß, und wir haben auch auf Ihr Wohl angestoßen! –
Über das Nichtkommen von Ihnen gräme ich mich noch nicht – ich denke wenn der Herbst naht – da bringt auch alte liebe Gewohnheit ihr Recht – und, Sie bringen es nicht übers Herz – uns vergeblich Sie herbeiwünschen zu müssen ./. und nach Ihrem Lerchenbaum zu sehen! – Jetzt leben Sie gehegt und gepflegt, unter der Aegide der liebenswürdigen Frau von Scavenius, sind wohl aufgehoben und denken, wenn Sie die Grafensteiner Äpfelbäume betrachten, wie groß mögen jetzt in Maxen die Reißer wohl gewachsen sein? Vielleicht blühen sie schon im nächsten Jahre! –
Welch herrlichen Stoff werden Sie dies Jahr bei Ihren Wanderungen einhohlen, dauerte nur die Übersetzung nicht so lange! –
Zu allen großen Ehren und Auszeichnungen, die Ihnen von ./. Seiten Ihres Königs* in neuer Zeit geworden, gratulire ich von Herzen und nehme den wärmsten Antheil. Vor 3 Tagen erhielt ich einen Brief aus der Stadt – und finde als ich ihn öffne – Ihre Schriftzüge und Photografie! Sie können meine Freude sich vorstellen. Sie hängt unten, in der Eßstube über meinem Schreibtisch, und Sie schauen mich wenn ich auf blicke – so herzinnig, mit den guten Augen, daraus an, daß es mir ist, als müßte ich mit Ihnen plaudern! – Behüthe Sie Gott! –
Clara Heinke* scheint sehr glücklich b[e]y der Baronin Finks* ! –
Jetzt ist in meinem Hause, die Hofräthin Falkenstein* , um sich etwas ./. zu zerstreuen, da ihr Sohn Oskar* auf dem östreich. Kampfplatze –
Beide Fr. v. Wolfersdorfs* * , wo Agnes* sehr leidend ist, und Carls* * mit ihren beiden prächtigen Jungen* * , die 3 Wochen bleiben. Margaret* ist wieder b[e]y Gräfin Moltke* , und Eliza* kommt mit ihr Sonnabend heraus. Von ihren verzweiflungsvollen Zustand, der Angst um Harald* kann man sich keinen Begriff machen – immer suchte sie b[e]y mir Trost, und ist außer sich, daß ich endlich nach Maxen mußte. Wie ruhig und ergeben trägt die Falkenstein* daßelbe Geschick, in echt christlichem Sinn! An Glorup ist nicht zu denken, da die Gräfin* sich um nichts, so weit fort entfernen mögte! –
Den Grafen* fand ich sehr gealtert, sehr elend, er hatte hier schwere Tage! –
Das ganze Haus will Ihnen empfohlen sein, ruft mir Grüße zu! – Unveränderlich -
Ih[re] Fr Serre
[i margenen, p. 1:] Da die Herren durch die Stadtpost Ihre Photografie geschickt, weder eine Karte abgegeben, noch ihre Wohnung genannt, so konnte ich natürlich sie leider nicht kennen lernen!
[i margenen p. 2:] Serres Gebt. Feiern wir höchstens mit einem Vogelschießen. –
Maxen, den 15. Juni [18]59
Dyrebareste, ærede ven!
Tror De virkelig at jeg skatter venskabet så lidt, så jeg krævede ydre former eller tvivlede på opnåede venner, når de tav, der hvor jeg gerne ville høre et kærligt ord fra deres mund? – Nej, enhver smålighed ligger mig fjernt i så uvæsentlige sager! At jeg tænkte på Dem til min fødselsdag, ligesom på alle bekendte, det er sikkert, og vi har også skålet på Deres vel!
At De ikke kommer, græmmer jeg mig endnu ikke over – jeg tænker, at når efteråret nærmer sig – da kommer også kære, gamle vaner til deres ret, og De kan ikke få Dem selv til at lade os ønske Dem hertil forgæves, så De kan se Deres lærketræ! – Nu lever De plejet og næret, under den elskværdige fru von Scavenius’* beskyttelse, der bliver gjort meget væsen af Dem og tænker, når De betragter gråsten-æbletræerne, hvor store kan podekvistene vel være i Maxen? Måske blomstrer de allerede næste år!
Hvilket hertligt stof vil De indhente på Deres vandringer i år, hvis blot oversættelsen ikke varede så længe!
Til al stor ære og udmærkelse, som i den seneste tid er blevet vist Dem fra Deres Konges* side, gratulerer jeg hjerteligt og tager varmt del deri. For 3 dage siden modtog jeg et brev fra byen – og da jeg åbner det, finder jeg Deres skrifttræk og fotografi! De kan forestille Dem min glæde. Det hænger nede i spisestuen over mit skrivebord, og De ser på mig,når jeg ser op, så inderligt, med de gode øjne, at det for mig føles, som om jeg måtte tale med Dem! Gud bevare Dem!
Clara Heinke* synes at være meget lykkelig hos baronesse Finks* .
Nu er hofrådinde Falkenstein* i mit hus for at lade sig underholde, da hendes søn Oskar* på den østrigske kampplads.
Begge frøkenerne v. Wolfersdorfs* * , hvor Agnes* er meget lidende og Carls* * med begge deres prægtige drenge* * , som bliver her i 3 uger. Margaret* er igen hos grevinde Moltke* og Eliza* kommer herud med hende lørdag. Om hendes fortvivlende tilstand, angsten for Harald* , kan man ikke gøre sig begreb – hele tiden søgte hun trøst hos mig, og er ude af sig selv over, at jeg endelig måtte til Maxen. Hvor roligt og hengivent bærer fru Falkenstein* den samme skæbne, i ægte kristelig tankegang! Det går slet ikke an at tænke på Glorup, da grevinden* slet ikke ønsker at fjerne sig meget herfra! –
Greven* fandt jeg meget ældet, meget elendig, han havde tunge dage her!
Hele huset hilser Dem, råber hilsner til Dem. Som altid Deres Fr. Serre.
[i margenen, p. 1:] Da herrerne har sendt Deres fotografi med byposten, og derfor hverken har vedlagt et kort eller angivet deres bolig, så kunne jeg naturligvis ikke lære [herrerne] at kende.
[i margenen p. 2:] Serres fødselsdag fejrer vi højst med en fugleskydning. –
BrevID 18105: FrS-brev af 15/6 1859 (Collin XI, 15/216, billedid 5222-25).
Allen großen Ehren und Auszeichnungen … vor Seiten Ihres Königs* : det er lidt uklart, hvad FrS hér tænker på. HCA, der siden 1846 var ridder af dannebrog og i 1851 blev udnævnt til titulær professor, fik i 1858 tildelt korset som dannebrogsmand. Endelig – og det er nok den aktuelle æresbevisning fra kongens* side – blev han i maj 1859 indbudt til taffel hos Frederik VII* på Frederiksborg slot, og for den efterfølgende eventyr-oplæsning modtog han fra kongen* en ring.
Ihre Schriftzüge und Photografie: HCA havde skrevet til FrS 8/6, et brev som hun modtog i Dresden 12/6. – Det er uvist, hvilket fotografi, HCA har sendt til hende.
die Herrn durch die Stadtpost Ihre Photografie geschickt: HCA har åbenbart betroet såvel brev som fotografi til et par venner, der passerede Dresden på vej sydpå, men han oplyser intet derom i sin almanak – og hans dagbog for 1859 omhandler kun "Reise til Vesterhavet og Skagen"
02.07.1859 Dagbogsuddrag : Sendt Brev til Fru Serre
(BrevID 22357 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
20.07.1859 Dagbogsuddrag Sendt Brev til Fru Serre [fra Nørre Vosborg]
(BrevID 22358 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
01.08.1859
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 1. August. [18]59.
Theuerster Freund!
Zuerst soll ich Ihnen von meinem Manne die herzlichsten Grüße und seinen Dank bringen, für Ihren lieben Brief und seine Klagen – daß Sie ihm und uns Allen sehr sehr fehlten! – Wir waren ganz en famille, Carl* , Clementine* mit ihren 2 prächtigen Jungen* * , Pastor Heyne* , die Nachbaren Preußers* * , Sigwald* und noch Einige, kamen ganz ungebeten heraus! Nach 2 Monat Trockenheit und Flehen um Regen, sendete Gott gerade den 28st. ein wohlthätiges Gewitter. Es ist traurig die Kleefelder und Wiesen, wie verbrannt zu finden alle Feldfrüchte verdorben, der Garten wie aus Asche, die Rosen an den Rändern vergelbt – die Blätter ./. von den Bäumen wie im Herbst abgefallen. Das Wasser muß zum Tränken des Viehes gefahren werden.
Ich fahre oft zur Stadt, da Frau v. Göthe* für 2 Monate hergekommen und sich mit der Schriftstellerin Jameson* hier ein Rendezvous gegeben. Letztere geht nach Rom, Frau v. Göthe* nach Wien zum Winter. Wie sehr bedaure ich, daß sie nicht hier bleibt, gern benutze ich jeden Abend jede Stunde mit ihr zu sein, doch Sie wissen es bindet doch die Pflicht mich an mein Haus in Maxen. Sie ist trostlos wenn ich wieder hinaus fahre. Baron Walther* war auch 14 Tage hier. Clara Heinke* hat mir noch nicht von Teplitz geschrieben sie hofft sehr, Sie noch im Herbst ./. in Dresden zu sehen! Ja, wenn Sie einmal einen Winter hier sein könnten wie herrlich. Uns gegenüber sind so gute Wohnungen. – Gutzkow* zieht mit Frau* und Kind auch wieder her und wohnt in der Wohnung von D. Pabst* . Gr. Moltke* denkt Sonnabend nach Glorup zu reisen für 2 Monate, dann den Winter wieder in Dresden zu verleben. Sie hofft Harald* bekommt Urlaub, sie dort auf zu suchen, doch scheint er keine Lust dazu zu haben, und lieber die Mama in Dresden aufzusuchen. Leo* hat eine Minister Resident Stelle in Hamburg bekommen, was die Gr.* sehr glücklich macht! schon wegen der Nähe. – Frau v. Berge* , Minna* , und Margaret* , die wieder nach der Gräfin* Abreise zu mir kommt – grüßen! Troz Trockenheit steht Ihr Lerchenbaum und Eiche grün und lebendig. Mein Carl* kennt die Orte sehr genau, ./. welche Sie jetzt besuchen und war an Vielen derselben dort! – Welche schönen Früchte werden nach dieser Reise reifen, dauerte nur die Übersetzung nicht so lang. – Die Baronesse Stampe* hat mir wiederhohlt geschrieben wir möchten doch nach kommen – doch Serre ist nicht reiselustig. Nach Glorup kommt viel Besuch. Der russische Botschafter Fürst Wolkonsky* mit Frau* und Dienerschaft, aus Paris Bekannte, und ich weiß nicht wer Alles! –
So eben liegt die Karte vor mir und ich suchte mir alle genannten Orte auf Jütland auf – wo Sie jetzt weilen – und fand sie auch! – selbst das Landgut von wo Ihr Brief datirt ist, wenigstens die Stelle, wo es liegen muß. Wir suchen eine Winterwohnung für Gräfin Moltke* hier, wenn sie im Octb rück kehrt von Glorup! Sehen Sie – Sie sollten wirkl. einen Winter hier verbringen.
Getreu und in aller Freundschaft
Ihre Fr.
Den 1. August [18]59.
Dyrebareste ven!
Allerførst skal jeg bringe Dem de hjerteligste hilsner og tak fra min mand, for Deres kære brev – med samt en klage, at han og vi alle manglede Dem meget! Vi var hele familien samlet, Carl* , Clementine* med deres to prægtige drenge* * , pastor Heyne* , Preußers* * naboer, Sigwald* og nogle flere, kom spontant herud! Efter 2 måneders tørke og bøn om regn, sendte Gud netop den 28. et velgørende uvejr. Det er sørgeligt at finde kløvermarkerne og engene som afbrændt og alle markafgrøder fordærvet, haven er som af aske, roserne er som brændt i kanterne – træernes blade falder af som om efteråret. Vandet til kvæget må køres derhen.
Jeg kører ofte til byen, da fru v. Goethe* er kommet for at blive i to måneder og har mødtes her med forfatterinden Jameson* . Sidstnævnte rejser til vinter til Rom, fru v. Goethe* til Wien. Hvor jeg beklager, at hun ikke bliver her, jeg havde gerne benyttet hver aftentime for at kunne være sammen med hende, men således er jeg ikke forpligtet til at blive i mit hus i Maxen. Hun er utrøstelig, når jeg igen rejser. Baron Walther* var også 14 dage her. Clara Heinke* har endnu ikke skrevet til mig fra Teplitz, hun håber meget, at De vil være i Dresden i efteråret! Ja, hvis De engang kunne være her en vinter, hvor ville det være herligt. Over for os er der gode boliger – Gutzkow* flytter med kone* og barn igen og bor nu i dr. Pabsts* bolig. Gr. Moltke* planlægger at rejse lørdag til Glorup og blive der 2 måneder, for derefter atter at tilbringe vinteren i Dresden. Hun håber at Harald* får orlov, og at han vil opsøge hende der, men han synes ikke at have lyst dertil, han vil hellere besøge moderen i Dresden. Leo* har fået en ministerresidenstilling i Hamborg, hvilket gør grevinden* meget lykkelig! især på grund af nærheden. – Fru v. Berge* , Minna* og Margaret* , som kommer tilbage til mig efter grevindens* afrejse – hilser! Trods tørke står Deres lærketræ og egetræ grønt og levende. Min Carl* kender stedet helt nøjagtigt, som De nu besøger og var der ofte! Hvilke skønne frugter vil modnes efter denne rejse – varede oversættelsen blot ikke så længe. – Baronesse Stampe* har igen skrevet til mig, at vi bør komme, men Serre har ikke lyst til at rejse. Der kommer meget besøg på Glorup. Den russiske gesandt fyrst Wolkonsky* med kone* og tjenerstab, bekendte fra Paris, og jeg ved ikke hvor mange! –
Landkortet ligger netop foran mig og jeg søger alle de nævnte steder i Jylland – hvor De nu opholder Dem – og fandt dem også! Selv det gods, hvor Deres brev er sendt fra, eller i hvert fald det sted, hvor det må ligge. Vi søger en vinterbolig til grevinde Moltke* , når hun vender tilbage fra Glorup til oktober! Ser De – De burde virkelig tilbringe en vinter her.
Trofast og med alt venskab
Deres Fr.
BrevID 18115: FrS-brev af 1/8 1859 (Collin XI, 15/217, billedid 5226-29).
Von meinem Manne … seinen Dank für Ihren lieben Brief: undtagelsesvis har HCA skrevet til FAS, denne gang i anledning af fødselsdagen 28/7. Iflg. Almanak, s. 277 skrev HCA 20/7 til FrS, og fødselsdagshilsenen til hendes mand er nok fulgt med dette brev.
Carl* , Clementine* mit ihren 2 prächtigen Jungen<* * : sønnen Carl S.* , svigerdatteren Clementine f.von Cerrini di Monte Varchi* (1823-1901) samt deres sønner Clemens* (1856-1920) og Anton Serre* (1857-1931).
Pastor Heyne* : familien S.s ven, pastor E. A. Heyne* (1800-69), der var sognepræst i Struppen, som ligger smukt i det sachsiske Schweiz, mellem Pirna og fæstningen Königstein.
die Nachbaren Preußers* * : familen Preußer* * ejede 1813-67 slottet og godset Lockwitz tæt på Dresden.
Schriftstellerin Jameson* : Anna Brownwell Jameson, f. Murphy* (1795-1860), irsk-engelsk forfatterinde. Hun rejste meget i Tyskland, var fra 1833 og til sin død en nær veninde af den engelskkyndige Ottilie von Goethe* og blev via denne også veninde med FrS.
Gutzkow* zieht mit Frau und Kind* : Gutzkow* giftede sig i 1849 med en kusine til sin første kone, Berthe Meidinger* . Parret fik 3 døtre. Den første kone, Amalie Klönne* , som han havde 3 sønner med, var født i 1817 og hun døde i 1848.
D. Pabst* : formentlig forfatteren Julius Pabst* (1817-81), der 1855-81 virkede som dramaturg ved Hofteatret i Dresden. D. står for "Doktor".
Leo* , hat eine Minister Resident Stelle in Hamburg bekommen: det lyder lidt mærkeligt, at grev Léon* , medio 1859 får stillingen som dansk ministerresident i Hamborg (plus de øvrige hansestæder), for et halvt år senere at blive forflyttet til gesandtstillingen i Paris Han nåede i hvert fald ikke at tiltræde stillingen i Hamborg. Der skete et regeringsskifte i Danmark, og det var udenrigsministeren i den nye regering, baron C. F. Blixen- Finecke* , der traf beslutningen om at sende LM-H til Paris.
Fürst Wolkonsky* : Alexander W.* , søn af Peter Michailowitsch W.* PMW* levede 1776-1852. sønnen Alexanders* årstal kan ikke fastslås. PMWs* kone hed Sophie* , hun var fyrstinde og døde i 1868.
Landgut: Det omtalte brev BrevID 22358 , som ikke er bevaret, er iflg. dagbogen sendt 20.7. fra Nørre Vosborg.
