15.06.1859
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen 15t Juny [18]59
Theuerster verehrter Freund!
Glauben Sie wirklich, daß ich die Freundschaft so wenig hoch und heilig halte, als daß ich äußere Formen begehrte oder an bewährten Freunden zweifelte wenn sie schwiegen, da wo ich gern ein liebes Wort aus ihrem Munde gehört? – Nein, fern ist von mir jede kleinliche Empfindlichkeit über so unwesentliche Dinge! Daß ich an meinem Geburtstag an Sie gedacht – wie Alle liebe Bekannte, daß [sic] ist gewiß, und wir haben auch auf Ihr Wohl angestoßen! –
Über das Nichtkommen von Ihnen gräme ich mich noch nicht – ich denke wenn der Herbst naht – da bringt auch alte liebe Gewohnheit ihr Recht – und, Sie bringen es nicht übers Herz – uns vergeblich Sie herbeiwünschen zu müssen ./. und nach Ihrem Lerchenbaum zu sehen! – Jetzt leben Sie gehegt und gepflegt, unter der Aegide der liebenswürdigen Frau von Scavenius, sind wohl aufgehoben und denken, wenn Sie die Grafensteiner Äpfelbäume betrachten, wie groß mögen jetzt in Maxen die Reißer wohl gewachsen sein? Vielleicht blühen sie schon im nächsten Jahre! –
Welch herrlichen Stoff werden Sie dies Jahr bei Ihren Wanderungen einhohlen, dauerte nur die Übersetzung nicht so lange! –
Zu allen großen Ehren und Auszeichnungen, die Ihnen von ./. Seiten Ihres Königs* in neuer Zeit geworden, gratulire ich von Herzen und nehme den wärmsten Antheil. Vor 3 Tagen erhielt ich einen Brief aus der Stadt – und finde als ich ihn öffne – Ihre Schriftzüge und Photografie! Sie können meine Freude sich vorstellen. Sie hängt unten, in der Eßstube über meinem Schreibtisch, und Sie schauen mich wenn ich auf blicke – so herzinnig, mit den guten Augen, daraus an, daß es mir ist, als müßte ich mit Ihnen plaudern! – Behüthe Sie Gott! –
Clara Heinke* scheint sehr glücklich b[e]y der Baronin Finks* ! –
Jetzt ist in meinem Hause, die Hofräthin Falkenstein* , um sich etwas ./. zu zerstreuen, da ihr Sohn Oskar* auf dem östreich. Kampfplatze –
Beide Fr. v. Wolfersdorfs* * , wo Agnes* sehr leidend ist, und Carls* * mit ihren beiden prächtigen Jungen* * , die 3 Wochen bleiben. Margaret* ist wieder b[e]y Gräfin Moltke* , und Eliza* kommt mit ihr Sonnabend heraus. Von ihren verzweiflungsvollen Zustand, der Angst um Harald* kann man sich keinen Begriff machen – immer suchte sie b[e]y mir Trost, und ist außer sich, daß ich endlich nach Maxen mußte. Wie ruhig und ergeben trägt die Falkenstein* daßelbe Geschick, in echt christlichem Sinn! An Glorup ist nicht zu denken, da die Gräfin* sich um nichts, so weit fort entfernen mögte! –
Den Grafen* fand ich sehr gealtert, sehr elend, er hatte hier schwere Tage! –
Das ganze Haus will Ihnen empfohlen sein, ruft mir Grüße zu! – Unveränderlich -
Ih[re] Fr Serre
[i margenen, p. 1:] Da die Herren durch die Stadtpost Ihre Photografie geschickt, weder eine Karte abgegeben, noch ihre Wohnung genannt, so konnte ich natürlich sie leider nicht kennen lernen!
[i margenen p. 2:] Serres Gebt. Feiern wir höchstens mit einem Vogelschießen. –
Maxen, den 15. Juni [18]59
Dyrebareste, ærede ven!
Tror De virkelig at jeg skatter venskabet så lidt, så jeg krævede ydre former eller tvivlede på opnåede venner, når de tav, der hvor jeg gerne ville høre et kærligt ord fra deres mund? – Nej, enhver smålighed ligger mig fjernt i så uvæsentlige sager! At jeg tænkte på Dem til min fødselsdag, ligesom på alle bekendte, det er sikkert, og vi har også skålet på Deres vel!
At De ikke kommer, græmmer jeg mig endnu ikke over – jeg tænker, at når efteråret nærmer sig – da kommer også kære, gamle vaner til deres ret, og De kan ikke få Dem selv til at lade os ønske Dem hertil forgæves, så De kan se Deres lærketræ! – Nu lever De plejet og næret, under den elskværdige fru von Scavenius’* beskyttelse, der bliver gjort meget væsen af Dem og tænker, når De betragter gråsten-æbletræerne, hvor store kan podekvistene vel være i Maxen? Måske blomstrer de allerede næste år!
Hvilket hertligt stof vil De indhente på Deres vandringer i år, hvis blot oversættelsen ikke varede så længe!
Til al stor ære og udmærkelse, som i den seneste tid er blevet vist Dem fra Deres Konges* side, gratulerer jeg hjerteligt og tager varmt del deri. For 3 dage siden modtog jeg et brev fra byen – og da jeg åbner det, finder jeg Deres skrifttræk og fotografi! De kan forestille Dem min glæde. Det hænger nede i spisestuen over mit skrivebord, og De ser på mig,når jeg ser op, så inderligt, med de gode øjne, at det for mig føles, som om jeg måtte tale med Dem! Gud bevare Dem!
Clara Heinke* synes at være meget lykkelig hos baronesse Finks* .
Nu er hofrådinde Falkenstein* i mit hus for at lade sig underholde, da hendes søn Oskar* på den østrigske kampplads.
Begge frøkenerne v. Wolfersdorfs* * , hvor Agnes* er meget lidende og Carls* * med begge deres prægtige drenge* * , som bliver her i 3 uger. Margaret* er igen hos grevinde Moltke* og Eliza* kommer herud med hende lørdag. Om hendes fortvivlende tilstand, angsten for Harald* , kan man ikke gøre sig begreb – hele tiden søgte hun trøst hos mig, og er ude af sig selv over, at jeg endelig måtte til Maxen. Hvor roligt og hengivent bærer fru Falkenstein* den samme skæbne, i ægte kristelig tankegang! Det går slet ikke an at tænke på Glorup, da grevinden* slet ikke ønsker at fjerne sig meget herfra! –
Greven* fandt jeg meget ældet, meget elendig, han havde tunge dage her!
Hele huset hilser Dem, råber hilsner til Dem. Som altid Deres Fr. Serre.
[i margenen, p. 1:] Da herrerne har sendt Deres fotografi med byposten, og derfor hverken har vedlagt et kort eller angivet deres bolig, så kunne jeg naturligvis ikke lære [herrerne] at kende.
[i margenen p. 2:] Serres fødselsdag fejrer vi højst med en fugleskydning. –
BrevID 18105: FrS-brev af 15/6 1859 (Collin XI, 15/216, billedid 5222-25).
Allen großen Ehren und Auszeichnungen … vor Seiten Ihres Königs* : det er lidt uklart, hvad FrS hér tænker på. HCA, der siden 1846 var ridder af dannebrog og i 1851 blev udnævnt til titulær professor, fik i 1858 tildelt korset som dannebrogsmand. Endelig – og det er nok den aktuelle æresbevisning fra kongens* side – blev han i maj 1859 indbudt til taffel hos Frederik VII* på Frederiksborg slot, og for den efterfølgende eventyr-oplæsning modtog han fra kongen* en ring.
Ihre Schriftzüge und Photografie: HCA havde skrevet til FrS 8/6, et brev som hun modtog i Dresden 12/6. – Det er uvist, hvilket fotografi, HCA har sendt til hende.
die Herrn durch die Stadtpost Ihre Photografie geschickt: HCA har åbenbart betroet såvel brev som fotografi til et par venner, der passerede Dresden på vej sydpå, men han oplyser intet derom i sin almanak – og hans dagbog for 1859 omhandler kun "Reise til Vesterhavet og Skagen"
