Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre

11.06.1856 Dagbogsuddrag Onsdag 11. Siegwald Dahl* kom i morgenstunden til mig, gik med ham til Baronesse Deeckens* * * * der endnu var her i Byen, besøgte derpaa gamle Dahl* der malede, som han sagde, paa sit sidste Stykke. Besøgt Christian Thyberg* . Ved Table dhote sammen igjen med den unge Prinds* , der siden kom paa mit Værelse og sagde mig Levvel! I Theatret »Dr Robin« og »Richards Wanderleben«, begge Hovedrollerne udførte den unge Devrient* fra Hanover. Jeg havde fri Plads i Amphietheater, hvor efter Dr Pabst* Bestemmelse, under mit Ophold her, jeg altid kan gaae! – Dr Pabst* lovede  at interessere sig for »Klein Karin«. Kl 11 iaftes søgte mig endnu den unge Dahl* og Retzius* .

I "Dr. Robin" og "Richards Wanderleben": "Dr. Robin", skuespil af Jules-Martial Régnault de Prémary* , bearb. af Wilh. Friedrich* , og "Richards Wanderleben" efter det engelske ved Johann Georg Kettel* .

den unge Devrient* fra Hanover: Friedrich D* . (1825-71), søn af Carl Devrient* .

Dr. Pabst* : Julius P.* (1817-81), dramaturg ved Hofteatret i Dresden.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

12.06.1856 Dagbogsuddrag Torsdag 12. Besøgt Grev Knuth* , Fru Serre og Thyberg* hvor jeg traf Carus* . Sendt Brev til Fru Scavenius* i Ems og til Faderen Collin* i Kjøbenhavn, Fru Ingeborg Drevsen* og Hartmann* . Meget varmt i Dag og igaar. – Var paa Udstillingen og saa Raphaels* , Murillos* og Holbeins Madonna* . – Om Aftenen i Theatret med Grev Knuth* og hørt: » Propheten«;  bag ved mig kom Eduard Hansen* fra Casino.

Besøgt Grev Knuth* : det er uvist, hvilken grev Knuth* det drejer sig om.

Brev til Fru Scavenius* i Ems: (BrevID 23988 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

til Faderen Collin* : jf. BJC brev 299. BrevID 8136

Fru Ingeborg Drevsen* : (BrevID 23799 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

Hartmann* :. (BrevID 25111 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

Eduard Hansen* : Edvard Hansen* (1820-74), skuespiller ved Casino.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 23988, 25111

13.06.1856 Dagbogsuddrag Fredag 13. Daarlig Mave, drak Portviin; bedre! Kjørte med Fru Serre, Sigwald Dahl* og den lille Arthur Falkenstein* til Maxen, hvor Minna* , Margarethe* , Frau von Berg* og den gamle Baron Abedil*  (?) saa hjertelig modtog mig, men den ene af Hundene, Lola sprang op og bed mig i Bagdelen af Laaret, jeg blev forfærdet, der var ingen Blod at see, men et Indtryk af Tænder; jeg fik Brændeviin med Salt at bade det med. – Læst høit for dem. Tordenveir.

den lille Arthur Falkenstein* : Arthur F.* (1845-?), søn af Constantin* og Elise Falkenstein* .

Baron Abedil: Gustav von Albedyll* , jf. BrevID 9076

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

14.06.1856 Dagbogsuddrag Løverdag 14. Idag kom Majoren; det er meget varmt; gaaet til mit Træ, spiist og dovnet; læst Fru Zöllners* Bog »Christian Wohlgemuth«, det er jo ganske mig i Liv og Levnet hun har givet. – Hunden igjen efter mig. Tordenveir.

Fru Zöllners* Bog "Christian Wohlgemuth": fru Zs* roman udkom først 1857. – med resumé: https://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=18693

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

15.06.1856 Dagbogsuddrag Søndag 15. Skrevet Breve og spadseret. Graat Veir. Til Middag kom Statsrath Grim* med Frue* , Børn og Svigermoder Baronesse Bystram* , han har været  Thronfølgerens* Lærer  og Ledsager paa Reise, der var noget afmaalt hos dem, koldt, som dog tøede op; Fruen* roste ikke Jenny Lind* , selv sang hun med Skole, men uden Sjæl. – Svigermoderen* talte meget om Prinds Frederik* da han var i Rusland. – Digteren Sternbergs* Kone* var med; Manden* hader Musik og løber sin Vei naar han hører den; men det er originalt blev der sagt! – Da de vare afsted, kom seent paa Aftenen Gutzkow* tilfods.

Statsrath Grimm* med Frue* etc.: Theodor Grimm* (1805-78), russisk statsråd, forfatter, opdrager af czar Alexander IIs*  børn: Maria Alexandrovna* (1853-1920), Alexander (III)*  1845-84), kejser 1881.

Fruen: Annette Grimm, f. baronesse Bistram* (1820-87).

Svigermoderen:  baronesse Amalie Bistram, f. von Pfeiffer* (1791-1878), g.m. Burgrichter Friedrich Carl Bistram* (1776-1861). Hun var i mange år forstanderinde for en opdragelsesanstalt i St. Petersborg.

Prinds Frederik* : prins/landgreve Frederik af Hessen-Kassel*  (1820-84), som i jan. 1844 giftede sig med storfyrstinde Alexandra Nikolajevna* (1825-44) af Rusland. Denne døde imidlertid s.å., efter en 3 måneder for tidlig fødsel, og prinsen vendte tilbage til Danmark, hvor hans forældre og søskende boede. Faren: Wilhelm af Hessen-Kassel*  (1787-1867), moren = Charlotte af Danmark*  (1789-1864), søster til Christian VIII* . Frederiks*  (levende) søstre i 1856: Marie af Hessen-Kassel*  (1814-95), g.m. Frederik August af Anhalt-Dessau*  (1799-1864), Louise af Hessen* (1817-98) , g.m. Christian IX* , Augusta af Hessen-Kassel* (1823-89), g.m. baron Blixen-Finecke* .

Digteren Sternbergs* Kone* : Karoline von Ungern-Sternberg* (1811-67), g.m. friherre og forfatter Alexander v. U-S* (1806-68).

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

16.06.1856 Dagbogsuddrag Mandag 16. I Nat Tordenveir, til morgen tykt graat. Sendt Brev til Beaulieu* i Weimar og til Jette Collin*  og Mathilde Ørsted* . I Eftermiddag Klokken 5 reiste Fru Falkenstein* ind med sine Børn* * * * . Spadseret med Gutzkow* der fortalte mig hvorledes han havde indrettet anden Deel af Faust for Scenen. —

Sendt Brev til Beaulieu* i Weimar: brevet til COB-M* : (BrevID 23800 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

til Jette Collin* : jf. BEC brev 284. – BrevID 8140

og Mathilde Ørsted* , 13/6 1856, KB. BrevID 17831

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 8140, 17831

17.06.1856 Dagbogsuddrag Tirsdag 17. Varmt Solskin! Til Middag kom her ud Enken Fru Zöllner* . Jeg føler mig ikke ret fri og gemytlig i Gutzkows* Selskab. I Dag var i Kirken Brudevielse; det var Bønderfolk men klædte som en Frøken og Professor; Kirken propfuld af Mennesker. En stor Vogn med Musikanter kjørte først, saa Brudefolkene hvis Vogn var behængt med Krandse og Digte, skrevne og trykte; Hestene foran de andre Vogne havde røde Baand paa Halen. – G.* er kold, forsigtig, afgjørende, ikke ganske elskværdig. De som er halv voxet ind i Tydskland kjender dens Literatur saa lidt! sagde han da jeg ærlig tilstod at mellem over 40 Forfatterinder i Dresden jeg kun kjendte 3 a 4. Han var taktløs til at spørge om jeg aldrig havde elsket, man fandt det ikke i mine Bøger, der kom Kjærligheden saadan ned som en Fee, jeg var selv en Slags Halvmand! —

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

18.06.1856 Dagbogsuddrag Onsdag 18. I Nat Tordenveir; sov slet! min Hovedpude for blød; ær[ger]lig over G; imorgen var Hunden igjen nede og strax af Kurven efter mig; føler mig ikke hyggelig her, Lyst til at komme afsted! – Brev fra Drevsen* og Wanscher* i Neapel, skrevet den 12. Ved Aftensbordet væltede G.* sig ind paa mig mod »Under Piletræet«, det var Sentimentalitet, unaturligt, Christian var »blöde«, jeg forstod mig ikke paa Børn!, jeg forsvarede mig, sagde han ikke havde forstaaet og læst dybt nok Digtningen. Serre, Fru Serre og Fru Zöllner* toge heftigt mit Parti mod ham; jeg søgte at synes rolig og tog det tilsyneladende godt, men sov ikke snart; Regnen skyllede ned; i Dag oversat fra Bladet: Fuglen i Pæretræet. –

Brev fra Drevsen* og Wanscher* : Drewsen* , Wanscher* : (BrevID 23801 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

i Dag oversat fra Bladet: Fuglen i Pæretræet: oversættelsesarbejdet må være foranlediget af en plan om at opføre denne vaudeville på major Serres fødselsdag 28/7.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 23801

19.06.1856 Dagbogsuddrag Torsdag 19. Fru Serre græd, sagde hun kunde banke G* , der nu [jog] hendes kjæreste Venner bort, Serre kom og talte forsonende til mig, bad mig endelig ikke være dem vrede, G* gjorde mig Visit, Alt var nydeligt og godt. Præstens* Frue* var her med Datter* og Factorens unge Søster* , jeg læste høit. Alt var solbestraalet.

Præstens Frue var her med Datter og Factorens unge Søster: Præsten: sognepræsten i Maxen, August Ludwig Fränzel* (1788-1870), som sammen med Serre tog initiativ til kolonier for forældreløse børn. Fruen* og Datteren* kan ikke identificeres. Hverken faktoren eller dennes søster* kan ikke idenficeres

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

20.06.1856 Dagbogsuddrag Fredag 20. Klokken 10½ til Rabenhorst; her modtoges jeg og Gutzkow* med et Digt af Fru Serre, som hun i Taarer fremsagde til Svanen og Ørnen. Rabenhorst skulde nu hede Adlerhorst; der blev spillet paa Lire og spiist Frokost; varmt Solskin; Floden brusede afsted under os. Vi gik til »Schwanennest«, mit Navn og hele Indskriften der var bekrandset. Factorens unge Søster* fremsagte i bævende Angest et Digt af hende selv til mig! – Paa Hjemveien var ogsaa mit Træ bekrandset. Frøken Sidonie Römer* var gaaet fra Röhrsdorf for at bringe mig en Krands, hun kom ud til Schwanennest.(Minna* dreiede Lirekassen)

Sidonie Römer* : Sidonie von Römer* (1822-1902), tilhørte en familie, som indtil 1945 besad godset og slottet Neumark nordligt i Sachsen.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag