04.07.1844 Dagbogsuddrag Dresden 4-8/7, Tharandt 9-12/7, Maxen 13-18/7, Dresden 19-21/7 1844.
Torsdag 4.
Dynen i Sengen for kort, ærgerlig og halv forkjølet. Nu gjør jeg Vesitter med mine Breve til: Gräfin Julie von Egloffstein* . Overbibliothekar Hofrath Falkenstein* , Fru Geiheimrätin von Lüttichau* . Fräulein Elisabet von Brunow* .
– Gik først til Major Serres, som var paa Landet; derpaa med mit Brev til Grevinde Egloffstein* ; Vogler ventes om en Maaned. Traf Hofraad Winckler* , som tog venligt mod mig og vilde en Dag føre mig til sin Familie* * . Hos Frøken Brunow* , tog Digteren* mod mig, en meget pukkelrygget Mand, her var en Slags Boghandler fra Leipzig der kjøbte hans nyeste Roman, han sagde han kjendte mig, men det lod ikke til det.
Traf hos Lüttichau* Fruen* , en interessant Dame. Gik i Galleriet, saae paa Raphaels* Madonna især; efter Table d'hotte, sendtes mig fra Lüttichau* en: Billet du Directeur 1er Rang Loge № 3a. for hver Aften jeg er her. I Formiddags traf jeg paa Gaden Kammeraad Drevsen* , besøgte Konen* , de boe lige over for i Hotel de Pologne; hun fortalte mig at Frøken Drevsen* og Baron Stampe* vare forlovede. Forlovelsen declareret i forrige Uge Løgn er det. Spadseret paa BrülsTherasser og spiist Iis. Ondt i Næsen. Da jeg vilde gaae i Theatret kom den unge Boillieu* fra Tharand, for at hilse paa mig. I Theatret fransk Comedie, samme Trup, som var i Kjøbenhavn, Francisk Hr og Madame Armand* ; gik paa Brülske Therasse følte mig afficeret. Sandselig
Grevinde Egloffstein* : Julie Egloffstein* , grevinde og malerinde (1792-1869). HCA havde kort forinden, i Weimar, truffet Caroline* (1798-1868), en søster* , til JG* . CE* var hofdame hos storhertuginden* af Sachsen-Weimar-Eisenach. (BrevID 23784 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Hofraad Winckler* : vicedirektøren for Hofteatret i Dresden, Theodor Winkler* (1775-1856), også kendt som forfatter og oversætter under pseudonymet Theodor Hell* .
Hos Frøken Brunow* , tog Digteren* mod mig: romanforfatteren Ernst Georg von Brunnow* (1796-1845) delte åbenbart bolig med søsteren Elisabeth v.B.*
Traf hos Lüttichau* Fruen* : Wolf von Lüttichau* (1786-1863), generalintendant for Hofteatret i Dresden. Gift med Ida v.L., f. von Knobelsdorf* (1798-1856), der var en nær veninde af FrS. Formålet med besøget hos Hofteatrets chef var at opnå fri – og gratis – adgang til teatret. Som det fremgår af notits under 21/7 fik han den ønskede adgang, med sæde i generalintendantens loge.
den unge Boillieu* fra Tharand: Edmund von Beaulieu-Marconnay* (1817-1900), friherre og oldenburgsk løjtnant HCA lærte den unge mand og hans familie at kende under sit 1. besøg hos familien von Eisendecher* * i Oldenburg 1843. Den unge mand* studerede på daværende tidspunkt på Bjergakademiet i Freiberg. I dagene 9-12/7 foretog de sammen en udflugt til det naturskønne Tharand ca. 2 mil vest for Dresden.
Kammeraad Drevsen* : J.C. Drewsen* , (1777-1851) halvbroder til Adolph D.* , papirmøller på Standmøllen, kammerråd.
Konen* : Emmy Drewsen, f, Richter* (1800-80).
Hr. og Madame Armand:* skuespiller-ægtepar fra en berlinsk teatertrup. Iflg. Allgemeiner Wohnungsanzeiger für Berlin 1844 er der en skuespiller Armand de Bougars, han er franskmand og har bopæl Franzøsiche Str. 7