17.12.1852
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
[Maxen] am 17. Decbr. 1852
Mein theuerster Herr Andersen !
Endlich, endlich wieder ein Lebens Zeichen! Endlich eine Nachricht – wo unsere Gedanken Sie aufsuchen können! Und welches schöne Zeichen Ihrer Erinnerung! Das herrliche Buch, mit immer neuen reizenden Geschichten! Wüßten Sie, die freudige Überraschung die Sie mir bereitet, könnten Sie in mein dankbares Herz schauen, Sie fänden einen Lohn, in der Freude, welche Sie mir schufen!
Aber wie verlangt es uns erst nach einem Briefe! Wo waren Sie nur den langen, langen Sommer? – Ich schrieb nach Glorup zu meinen Freunden Graf Moltkens* * . Niemand konnte mir Auskunft geben von Ihrem Aufenthalte.
Auch ich habe einen kleinen Strauß für Sie gebunden – ein Jeder auf seine Weise, es sind Alpenblumen, gestickt auf ein Kissen, worauf Ihr liebes Haupt ruhen soll, aber ich kann es ja Ihnen nicht senden, Dahls* * und Moltkens* * sagen mir, es machte auf der Grenze die größten Schwierigkeiten, und für Sie, unabwendbare ./. Kosten, und so muß ich meine Arbeit liegen laßen – – – – bis Sie sich sie selbst hohlen! Ja das wird herrlich sein! Aber auch im Winter, bey den traulichen Abenden am Theetisch – Sie in unsern Kreisen zu sehen – welcher Genuß würde das sein!! Auch in der Stadt könnten Sie bey uns wohnen, zwar im Hofe ist die kleine Wohnung aber es sind freundliche Räume, die ich Ihnen anbieten könnte. Ich hoffte so sehr, Sie bey Ihrer Rückkehr erwarten zu können! – Es war ein Schmerz, als vorigen Sommer Ihr Brief aus Weimar kam, Sie würden nicht nach Maxen kommen, und direct über Leipzig südwärts reisen! -
Auch ich bin ausgeflogen gewesen! Zuerst brauchte ich die Salzsolenbäder 6 Wochen lang im Bade Oehnhausen bey Minden, von dort hohlte mich mein Mann ab, und wir reiseten nach Paris, wo wir 14 Tage blieben. In St. Cloud sah ich den Louis Napoleon* , in der kleinen Capelle, in scheinbar frommer Andacht, vielleicht schweiften ./. seine ehrgeitzigen Gedanken, ganz anderswo; er hat sein Streben erreicht – nach dem 3t Versuch – ist er Kaiser der Franzosen nun! – Bald werden sie, und Europa sein Scepter fühlen! –
Gestern war ich bey Frau von Deken* , auch sie ist entzückt, über Ihre Liebes Gabe!
Die Anwesenheit Graf Moltkens* * erfüllt mich mit wahrer Freude! Wir sind fast täglich zusammen, und sie bewähren sich als unwandelbar treu – in ihrer Liebe für mich! So sehr sie über das kleinstädtische Wesen Dresdens klagen – so suchen sie für einen Winteraufenthalt daßelbe immer wieder auf! Elise* malt jeden Morgen in ihrem Attelier, und ist glücklich in ihrer Arbeit. Nächsten Sommer erwartet man Sie in Glorup und gewiß wird die Feyer ihrer 25 (?) jährigen Verheirathung und zugleich die Einsegnung Haralds* – sehr feierlich – Vielleicht kommen wir auch dazu hin – denn längst sehne ich mich, den Norden kennen zu lernen, und das schöne Copenhagen! Nun aber nur noch der Wunsch eines frohen Weyhnachts Festes, wobey ich Ihnen so gern, so gern – den Baum putzte – und eines glücklichen Neujahrs! -
Sie wissen, daß Mad Goldschmidt-Lind* sich häußlich auf der Lüttichaustr. eingerichtet – sich in der Umgegend Dresdens anzukaufen sucht, wie eine Einsiedlerin lebt, mit ihrem unbedeutenden Mann* , keine Einladungen annimmt bis jetzt, und Nirgend singt.
[i margenen p. 3:] Doch hat Jenny Lind* versprochen, im Theater in einem Concert für die Armen zu singen.
[i margenen p. 1:] Noch tausend, tausend Dank für die Büste und Handschriften! Von Allen meinen Umgebungen das Herzlichste!
[i margenen p. 2:] Mit dem treuesten Gruß, Ihre Fr. Serre
[udskrift:]
An dem Herrn Professor und Dichter
Andersen
in
Copenhagen
Ritter p.p.
frey
[stemplet:] DRESDEN 18 DEC.52
Maxen, 17. dec. 1852
Min dyrebareste Hr. Andersen.
Endelig, endelig igen et livstegn! Endelig en efterretning – hvor vore tanker kan opsøge Dem! Og hvilket smukt tegn på Deres erindring! Den herlige bog, med nye henrivende historier! Hvis De vidste, hvor glædelig en overraskelse De bereder mig, hvis De kunne se ind i mit taknemlige hjerte, så ville De finde en løn i den glæde, som De skabte for mig! Hvor vi længes efter et brev! Hvor var De dog den lange, lange sommer? Jeg skrev til Glorup til min venner grev Moltkes* * . Ingen kunne give mig oplysning om Deres ophold.
Også jeg har bundet en lille buket til Dem – hver sin måde – det er alpeblomster, syet på en pude, hvorpå Deres kære hoved skal hvile, men jeg kan jo ikke sende Dem den, Dahls* * og Moltkes* * siger til mig, at den ved grænsen ville støde på de største vanskeligheder, og ville give Dem uundgåelige omkostninger, og derfor må jeg lade mit arbejde ligge – til De selv kan afhente det. Ja det vil være herligt! Men også til vinter, ved de hyggelige aftener ved tebordet – at se Dem i vores kreds – hvilken nydelse ville det være! Også i byen kunne De bo hos os, den lille bolig er i gården, men det er venlige rum, som jeg kan tilbyde Dem. Jeg håber så meget at kunne vente Dem ved Deres tilbagerejse! – Det var en smerte, da Deres brev kom fra Weimar sidste sommer, at De ikke kom til Maxen og rejste direkte over Leipzig sydpå!
Jeg har også rejst ud! Først benyttede jeg saltbadene i 6 uger i Oehnhausen ved Minden, derfra afhentede min mand mig, og vi rejste til Paris, hvor vi blev i 14 dage. I St. Cloud så jeg Louis Napoleon* , i det lille kapel, tilsyneladende i from andagt, måske strejfede hans ærgærrige tanker helt andre steder, han har nået sit mål – efter 3 forsøg – han er nu kejser over franskmændende! Snart vil de og Europa føle hans scepter.
I går var jeg hos fru von Decken* , også hun er henrykt over Deres kære gave!
Grev Moltkernes* * tilstedeværelse fylder mig med sand glæde. Vi er næsten dagligt sammen – og de viser sig uforandret tro – i deres kærlighed til mig! Hvor meget de end klager over Dresdens småstads væsen – så søger de dog igen tilbage dertil i et vinterophold. Elise* maler hver morgen i sit atelier, og er lykkelig i sit arbejde. Næste sommer venter man Dem på Glorup og sikkert bliver højtideligholdelsen af 25 års bryllupsdagen og samtidig Haralds* konfirmation meget festlig. Måske kommer vi også med – thi allerede længe har jeg længtes efter at lære Norden at kende – og det skønne København! Nu er der kun et ønske om en glad julefest, hvor jeg gerne pynter Deres juletræ – og ønsker Dem et lykkeligt nytår!
De ved, at fru Goldschmidt-Lind* har indrettet sig hjemligt i Lüttichaustr. – og at hun søger at købe sig noget i Dresdens omegn, lever som en eneboer, med sin ubetydelige mand* , ikke modtager nogen invitationer – og heller ikke synger.
[i margenen p. 3:] Men Jenny Lind* har dog lovet at give en koncert i teatret til fordel for de fattige.
[i margenen p. 1:] Endnu en gang tusind tusind tak for busten og for håndskrifterne. Fra alle i min omgivelse de hjerteligste hilsener.
[i margenen p. 2:] Med den mest trofaste hilsen, Deres Fr. Serre
[udskrift:] Til hr. professoren og digteren Andersen i København.
BrevID 17583: FrS-brev af 17/12 1852 (Collin XI, 13/187, biledid 5096-5100).
endlich wieder ein Lebens Zeichen: der har åbenbart ikke været nogen kontakt mellem HCA og FrS siden det besøg i sommeren, som HCA aflyste.
Das herrliche Buch: hos Carl B. Lorck* i Leipzig udkom i efteråret 1852 en Samling Historien (af HCA omtalt som Geschichten).
Historien: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=20552 I Dresden fik FrS og baronesse Decken* hver et eksemplar (plus senere ekspl. til dr. Carus* og til Jenny Lind* ), i München fik HCA.s nyeste fyrstelige ven, kong Max (Maximilian II)* af Bayern, et eksemplar, ligesom dennes rådgiver, geheimelegationsråd W. von Dönniges* (1814-72) og teaterintendanten Franz von Dingelstedt* fik eksemplarer. Endelig blev i Tyskland også HCAs veninde i Oldenburg, Lina von Eisendecher* , og naturforskeren og hofmanden Alexander von Humboldt* i Berlin ligeledes betænkt, jf. HT-J * p. 273 og 275: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=3983
Maximilian: BrevID 20991, Carus* : BrevID 20939
wo waren Sie den langen, langen Sommer: HCA foretog i sommeren 1852 – s.m. Viggo Drewsen* – en rejse fra Leipzig via Nürnberg og München til Schweiz og Milano, derfra hjem via Schweiz til Frankfurt, efterfulgt af en tur ad Rhinen til Köln, derfra hjem via Hannover, Hamborg og Kiel.
auch im Winter: dette er den første af mange opfordringer fra FrS til HCA om dog at tilbringe en vinter i Dresden. Normalt boede HCA under ophold i Dresden på Hotel Stadt Rom på Altmarkt, men denne gang tilbød FrS for 1. gang, at han kunne bo i familiens hus i Amalienstraße.
Bad Oehnhausen: dette kursted ligger i den nordlige del af det nuværende "Land" Nordhrein-Westphalen.
die Feyer ihrer 25[.] jährigen Verheirathung und zugleich die Einsegnung Haralds* : greveparret Moltkes* * sølvbryllup blev fejret på Glorup 20/7 1853, og samme dag konfirmeredes dets 15-årige søn, Harald* (1838-78), i den nyrestaurerede Svindinge kirke.
Tausend Dank für die Büste und Handschriften: jf. noter til brevene BrevID 21457 og BrevID 6515.
