26.02.1872
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 26 sten Fbr. [18]72.
Theurer, verehrter Freund!
Längst hätte ich Ihnen geschrieben, wenn ich nicht so sehr an Augen Entzündung litte, und heftiges Kopfweh bekäme, sobald ich sie anstrengte.
Mit welchem regen Antheil ich an allen den Ovationen Theil nehme die man Ihnen über all bringt – wie gern ich Sie geschmückt mit dem großen Orden des Bandes sehe, fühlen Sie! Ich kann ja auch nur jetzt in Gedanken loben.
Leider verschließt mir mein Befinden, ganz die Außenwelt. Ich leide an ./. heftigen Husten anfällen, an Athemlosigkeit durch unheilbare Blutstauungen, durch ein Herzübel[,]bin dadurch so matt und müde – daß ich oft Tage lang keinen Besuch sehen kann. Dann geht es wieder eine Zeit lang erträglicher daß mir das den Gedanken an ein Wiedersehen mit Ihnen, den Theuren, hoch verehrten Freund, trübt dem ich so wenig sein kann, bey seinem Hiersein, auch das begreifen Sie.
So Viele sind noch so rüstig und thätig und lebens frisch in meinem Alter – Viele bereits dahingeschieden, ./. darf ich klagen, daß das Alter gekommen, mit seinen Qualen? Daß man fürchtet mit seinem veränderten Äußern dem lang entwöhnten Freund wieder entgegenzutreten?
Und dennoch blieb mein Herz warm und treu, mein Geist noch thätig und frisch, und ich erfaße mit Genuß alles Schöne! –
Die liebenswürdige Familie Rasloff* * sehe ich nicht so oft, als ich wünschte – sie erzählten, daß Ihr junger Protegé* von Rubinstein* in Wien sehr freundlich aufgenommen, wußten aber seitdem nichts von ihm.
Unser Theater befindet sich noch immer in der Bretterbude, und unter 5 Jahren ./. wird wohl kein Neues dastehen; dagegen erbauen Actiengesellschaften Eins in Neustadt, und ein 2tes hier in meiner Nähe, pirnaische Straße und sollen nächsten Sommer schon im vollen Gange sein.
Gott lob – die Politik schweigt – und man denkt daran Dresden zu vergrößern, baut hier am Elbhang und bei Pirna, eine Brücke über die Elbe. – Gräfin Moltke* erwarten wir hier im May auf ihrer Durchreise nach Glorup.
Leider konnte mir Niemand die Seeschlange übersetzen, hoffentlich erscheint Sie [sic] bald, im Deutschen! –
Nur noch einen Herzens Gruß von Ihrer getreusten Freundin
Fr.
[i margenen, p. 1:] Ihr Kommen wird Sonnenschein sein.
[i margenen, p. 4:] Miß Margaret* will Ihnen empfohlen sein.
Dresden, den 26. febr. [18]72.
Dyrebare, ærede ven!
Jeg ville for længst have skrevet til Dem, hvis ikke jeg havde så meget betændelse i øjnene, og voldsom hovedpine, så snart jeg anstrenger dem.
De føler med hvilken livlig interesse jeg deltager i alle hyldester, som man bringer Dem over alt – hvor gerne jeg havde set Dem smykket med det store ordensbånd! Og jeg kan jo også nu kun rose i tankerne.
Desværre lukker mit velbefindende mig helt ude fra den ydre verden. Jeg lider af heftige hosteanfald, åndløshed og uhelbredelige blodpropper, på grund af et hjerteonde, derved er jeg så mat og træt, at jeg ofte i dagevis ikke kan tage mod besøg. Så går det et stykke tid igen mere tåleligt, så jeg begynder at tænke på et gensyn med Dem, den dyrebare, højt ærede ven, det gør mig sørgmodig, at jeg kan være så lidt for Dem, hvis De var her – også det begriber De!
Så mange er endnu raske og virksomme og livsfriske i min alder – men mange har jeg taget afsked med, må jeg klage over, at alderdommen er kommet med sine kvaler? At man frygter – med sit forandrede ydre ikke mere at kunne møde den længe undværede ven?
Og dog forblev mit hjerte varmt og tro, min ånd er endnu virksom og frisk, og jeg omfatter med nydelse alt smukt!
Den elskværdige familie Raasløff* * ser jeg ikke så ofte, som jeg kunne ønske – de fortæller, at deres unge protegé* er blevet meget venligt modtaget af Rubinstein* i Wien – men har siden ikke hørt noget fra ham.
Vort teater befinder sig endnu i bræddeboden, og de første 5 år kommer der ikke til at stå et nyt der derimod bygger aktieselskaber et nyt i den nye bydel, og et andet her i min nærhed, på Pirnaische Straße og skal allerede næste sommer være i fuld gang.
Gudske lov, politikken tier – og man tænker på at forstørre Dresden, bygger her ved den nordøstlige del af Elben og ved Pirna en bro over Elben. – Vi venter grevinde Moltke* her i maj på hendes gennemrejse til Glorup.
Desværre kunne ingen oversætte Søslangen, forhåbentlig udkommer den snart på tysk.
Endnu kun en hjertelig hilsen fra
Deres mest trofaste veninde.
Fr.
[i margenen, p.1:] Deres ankomst her vil være som solskin.
[i margenen, p.4:] Frøken Margaret* hilser.
BrevID 19306: FrS-brev af 26/2 1872 (Collin XI, 19/279, billedid 5543-46).
Wie gern ich Sie geschmückt mit dem großen Orden des Bande: jf. note vedr. Sankt Olafs-ordenen til BrevID 14650.
Die liebenswürdige Familie Rasloff* * : jf. BrevID 14650.
Ihr junger Protegé* von Rubinstein* in Wien sehr freundlich aufgenommen: efter sit ophold i Dresden rejste J. A. Hägg* videre på sin studie- og dannelsesrejse og besøgte i Wien den russiske pianist og komponist Anton Rubinstein* (1829-94), som HCA i øvrigt kendte fra komponistens ophold i København 1862.
eine Brücke über die Elbe: hvilken bro der er tale om, kan udg. ikke oplyse.
