19.10.1870
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen der 19. Octbr 1870.
Theuerster Freund!
Wie freudig begrüßte ich Ihre lieben Zeilen, nach so langem Schweigen. Ruhig rollt das Rad der Zeit, in Ihrem und meinem Leben weiter, während draussen die Kriegsstürme toben, und das Herz bey jeder Nachricht erbebt – – Trauermäntel unzählige befreundete Gestalten einhüllen, die stumm zum Himmel blickend – und unfähig sind – der von Gott bestimmten Ergebniße der Weltgeschichte Einhalt zu thuen! -
Das schöne glänzende Paris, ./. welche Zerwürfniße dort, welche Verzweiflung, die die unsinnigsten vandalistischen Thaten und Zerstörungen begehen laßen! – Genug – wer litte nicht in solchen Zeiten! – Gräfin Moltke* ist in Dresden angekommen und sofort nach Unwürde zu Graf Seebachs* * , Nachricht und Auskunft über ihre Kinder* * zu erlangen; dann wird sie einige Zeit nach Maxen kommen, denn ich muß bis Mitte Novbr. hier bleiben, da erst den 7ten die Ordination meines neuen Pastors erfolgt. Ich habe den Bitten und Gesuchen meiner Gemeinde ./. nachgegeben, und ihren, mir vorgeschlagenen Seelsorger designirt, obgleich ich längst eine mich mehr ansprechende Wahl getroffen. Gebe Gott, daß er seine heiligen Pflichten treu und redlich erfüllt. – Von Clara Heinke* hörte ich seit lange nichts – wir hatten fortdauernd, das gräulichste kalte Regenwetter, was zu einem Aufenthalt hier, für eine so zarte Natur wie die Claras* , nicht paßt; und leicht eine Erkältung ihr altes Übel zurückgebracht hätte. Außer das [sic] Henselt* , 6 Wochen in Maxen war, hatte ich keinen Hausbesuch. – Margaret hatte die Freude ihre englischen Verwandte hier zu haben die aber ./. schnell zurück reiseten als der Krieg ausbrach! Wo mag nur Gräfin Yoldi* jetzt sein? Wie wird sie ihren Helden* [tilføjet i margenen: auf Wilhelmshöhe], ihr Haus in Versailles beklagen! –
Hr. von Beaulieu* hat das 11te Kind bekommen, und dieser Segen ist ihm etwas zu viel, er war kürzlich in Maxen! – – Daß die gute kleine Hofräthin Carus* sich aus Eifersucht (leider mit Grund) aus dem Fenster 2 Et. hoch gestürzt – und wunderbarer Weise, alle ihre zerbrochenen Glieder wieder hergestellt worden, schrieb ich Ihnen wohl schon! – Eben wandelt die königl. Familie* * in meinem Park herum, sie wohnen in Wesenstein, noch in wahrer Trauer um Prinz. Amalie* , der edlen Schriftstellerin
[i margenen, p. 1:] Leben Sie wohl, unter den Flügeln der Poesie, und gedenken Ihrer getreuen Freundin
Fr. Serre
Maxen, den 19. oktober 1870.
Dyrebareste ven!
Hvor glad hilste jeg Deres kære linier, efter så lang tavshed. Roligt ruller tidens hjul videre, i Deres og mit liv, medens krigsstormene raser derude og hjertet bæver ved hver efterretning – indhyller utallige venneskikkelser i sørgekapper, medens de stumt kigger mod himlen og er ude af stand til at give mening til de af Gud bestemte hændelser i verdenshistorien.
Det skønne strålende Paris – hvilken splid, hvilken fortvivlelse der, som lader de mest vanvittige gerninger ske, med vandalisme og ødelæggelser! – Nok derom – hvor meget lider jeg ikke i sådanne tider! Grevinde Moltke* er ankommet til Dresden, og er straks efter taget til grev Seebachs* * på Unwürde, for at få efterretning og oplysninger om sine børn* * ; så vil hun komme til Maxen et stykke tid, for jeg må blive her til midten af november, da ordinationen af min nye pastor først følger den 7. Jeg har fulgt min menigheds bønner og anmodninger og udpeget dem min foreslåede sjælesørger, selv om jeg for længst havde truffet et valg, der var mig mere tiltalende. Gud give, at han tro og redeligt vil udføre sine pligter. – Fra Clara Heinke* har jeg længe intet hørt – vi havde det mest voldsomme, kolde og vedvarende regnvejr, og det passer ikke til et ophold her, for en så sart natur som Claras* ; og en forkølelse ville let have bragt hendes gamle lidelse tilbage. Foruden at Henselt* var 6 uger i Maxen havde jeg ingen besøgende. – Margaret* havde den glæde at have besøg af sine engelske slægtninge, men de vendte hurtigt hjem, da krigen brød ud! Hvor kan grevinde Yoldi* mon nu være? Hvor må hun beklage sin helt* på Wilhelmshöhe – og sit hus i Versailles!
Hr. von Beaulieu* har fået sit 11. barn, og denne velsignelse er ham for meget, han var for kort tid siden her i Maxen! – At den gode lille hofrådinde Carus* har styrtet sig ud af et vindue på 2. sal på grund af jalousi (desværre med god grund) – og på forunderlig vis er blevet rask efter at have brækket alle sine lemmer, skrev jeg vel allerede til Dem!
Den kongelige familie* * vandrer netop nu omkring i min park, de bor i Wesenstein, stadig i sorg over prinsesse Amalie* , den ædle forfatterinde.
[i margenen, p. 1:] Lev vel, under poesiens vinger og tænk på Deres tro veninde
Fr. Serre
BrevID 19207: FrS-brev af 19/10 1870 (Collin XI, 19/276, billedid 5531-34).
Ihre lieben Zeilen: HCA.s brev af 30/9 1870, jf. Dbg. VIII, 416.-
Das schöne glänzende Paris: FrS har nok tænkt tilbage på sine besøg i Paris, sidst det i 1855, hvor hun var vidne til festlighederne i anledning af den engelske dronning Victorias* statsbesøg hos Napoleon III* – og ikke mindst sammenlignet det med de voldsomme optøjer i forbindelse med Pariserkommunen (18.3.1870-28.5.1871). Pariserkommunen var det revolutionære folkestyre, som blev oprettet i Paris i protest mod den nationale regering i slutningen af Den fransk-preussiske krig.
nach Unwürde zu Graf Seebachs* … Auskunft über ihre Kinder zu erlangen: datteren af grev Albin Seebach* til Unwürde (1811-84), Maria Seebach* (1843-1902), var i 1863 blevet gift med grevinde Eliza Moltke-Huitfelds* søn, Léon M-H.* , der var dansk gesandt i Paris. Den unge grevinde* må under belejringen af Paris og sen. Pariserkommunen have søgt tilflugt hos familien* * på Unwürde i Sachsen.
ihren Helden auf Wilhelmshöhe … beklagen: grevinde Yoldis* "helt" har åbenbart været den franske kejser Napoleon III* , som efter det franske nederlag ved Sédan 2/9 1870 overgav sig til de preussiske styrker og blev interneret på slottet Wilhelmshöhe uden for Kassel.
die gute kleine Hofräthin Carus* : C. G. Carus’* svigerdatter, g.m. sønnen Albert Gustav Carus* (1817-91).
die königl. Familie … wohnen in Wesenstein: det sachsiske kongepar, dronning Amalie* (1801-77) og kong Johann* (1801-73) foretrak åbenbart slottet Weesenstein i nærheden af Maxen som sommerresidens, frem for den normalt benyttede sommerresidens i Pillnitz.
in wahrer Trauer um Prinz. Amalie* , der edlen Schriftstellerin: den sachsiske konges ugifte søster, prinsesse Amalie* (1794-1870), var aktiv som komponist og dramatisk forfatter.
Hofräthin Carus* : Lina Carus, f. Herbst* , g. 1848 med Albert Gustav Carus* . Hun døde 1905.
