01.05.1870
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 1. May 1870.
Theuerster Freund!
Wie soll ich Ihnen danken, für die Freude, die Sie mir an meinem Geburtstag durch Wort und Gruß, vor Allem durch Ihre Büste in Bisquit gemacht. Es war eine Verherrlichung meines Tages! Denken Sie, über 50 Personen kamen des Morgens mir Glückwünsche und Blumen zu bringen und Nachmittag hatte, der alte gute Krägen* von 8 seiner Schülerinnen, ein Concert auf 2 Flügel spielen laßen, wozu natürlich wieder eine große Gesellschaft gegenwärtig war! – Ich dankte Gott am Abende, für so viele Beweise von Liebe und Theilnahme, die doch das Herz erheben und ihm wohlthuen ./. Hätte ich nur bessere Gesundheit, aber ich fühle mich nach der kleinsten Aufregung und Anstrengung ganz kraftlos – habe oft Anfälle wo der Athem stockt, so daß ich glaube es kommt mein letzter Moment. Der Arzt sagt, die Herzklappen schließen nicht und das gäbe die Blutstauungen; ist das nicht traurig? – Zu diesem großen Beethoven* Musikfest eingeladen in Weimar, muß ich Alles absagen, und sehne mich nach Maxen und hoffe auf eine Milchcur! -
Mit großem Interesse, habe ich abermals Hühnergrethchen und Ihre Reise in Portugall gelesen, möchte doch bald wieder Einiges Ihrer letzten Werke, ins Deutsche übersetzt werden, ./. ich las in der allgemeinen Mode Zeitung eine flüchtige Anzeige darüber – die ich Ihnen abschreiben will, sonst fand ich nichts darüber in einem Journal.
Längst erwarteten wir Gräfin Moltke* , welche dann von hier aus nach Servaîs gehen wollte, in das Schweitzerbad, aber ihre Enkel hatten Charlachfieber in Paris was sie dort gefesselt.
Clara Heinke* hat Ihnen gewiß selbst geschrieben
Endlich, endlich wird es grün, die Blüthen sprießen, und doch liegt noch Schnee auf unsern Bergen, und das Haus ist eisig kalt! So eben hat mich, mein Pastor der alte Fränzel* verlassen, er läßt sich wirklich zu Michaelis emeritiren, seine Tochter* ist Braut mit einem Oberlehrer, und Ältern* * und junges Ehepaar ziehen zusammen in eine Wohnung nach Dresden! – Herr von ./. Beaulieu* ist übler Laune, bald wird er wieder Papa von seinem 8-9t Kind, und das kostet viel Geld.
Was sind Ihre Sommerpläne? – –Wird Maxen Sie sehen, und mir dies Glück zu Theil werden?
Dresden ist zu großartig jetzt, eine Anzahl Millionaire haben sich hier angesiedelt – überall neue Stadttheile angebaut, Wohnungen und Lebensmittel sind sehr gestiegen, und es wird ein 2tes Theater gebaut. Wie habe ich auch an Sie gedacht bey den Räuberanfällen und Ermordung so nahe bey Athen. Ist es ein Glück eineTochter* an einen Prinzen von Wales* zu verheirathen, einen Sohn* auf dem griechischen wankenden Thron zu haben, und einen russischen Thronfolger* als Schwiegersohn? wie hier?
Was hilft alle Erdengröße! –
Genug! Gott beschütze Sie,
Ewig ergebene Fr.
Dresden, den 1. maj 1870.
Dyrebareste ven!
Hvorledes skal jeg takke Dem for den glæde, som De har givet mig på min fødselsdag ved ord og hilsen, frem for alt ved Deres buste i bisquit. Det var en forherligelse af dagen! Tænk Dem, over 50 personer kom om morgenen for at bringe mig lykønskninger og blomster og om eftermiddagen lod den gode gamle Krägen* en koncert opføre på 2 flygler af 8 af sine kvindelige elever, hvortil der igen naturligvis var et stort selskab! – Om aftenen takkede jeg Gud for så mange beviser på kærlighed og deltagelse, som jo løfter hjertet og gør det godt. Havde jeg blot været mere rask, men jeg føler mig efter den mindste ophidselse og anstrengelse ganske kraftløs, ofte har jeg anfald, hvor jeg ikke kan få vejret, så jeg tror, mit sidste øjeblik er kommet. Lægen siger, at hjerteklapperne ikke lukker, og at det forårsager blodpropperne – er det ikke trist? Jeg er indbudt til den store Beethoven* musikfest i Weimar, hvortil jeg må takke nej til alt, og jeg længes efter Maxen og håber på en mælkekur.
Med stor interesse har jeg endnu en gang læst Hønsegrethe og Deres rejse til Portugal, gid endnu mere af Deres sene ste værk snart måtte oversættes til tysk, i allgemeinen Mode Zeitung læste jeg en flygtig omtale deraf – og jeg skriver den af til Dem – ellers fandt jeg ikke noget derom i min avis.
Vi har ventet længe på grevinde Moltke* , som ville rejse herfra til Servaîs til et kurbad i Schweitz, men hendes barnebarn har skarlagensfeber i Paris, og det lænker hende til byen.
Clara Heinke* har ganske sikkert selv skrevet til Dem.
Endelig, endelig bliver det grønt, blomsterne springer ud, og der ligger sne på vore bjerge, og huset er iskoldt! Min gamle pastor, den gamle Fränzel* har netop forladt mig, han lader sig virkelig emeritere til Michaelis [Sct. Michaels dag 29.9.] – hans datter* er gift med en overlærer og forældrene* * og det unge ægtepar flytter sammen i en bolig i Dresden! Hr von Beaulieu* er i dårligt humør, snart bliver han far til sit 8-9. barn og det koster mange penge.
Hvordan er Deres sommerplaner? Vil Maxen få Dem at se – og vil den lykke blive mig tildelt?
Dresden er alt for storslået nu, et antal millionærer har slået sig ned her – overalt er der bygget nye bydele, boliger og levnedsmidler er steget i pris og der bliver bygget et nyt teater. Hvor har jeg også tænkt på Dem med de røveriske overfald og myrderier så nær ved Athen. Er det en lykke at lade en datter* gifte sig med en prins af Wales* , at have en søn* på den græske vaklende trone – og at have en russisk tronfølger* som svigersøn? Som her?
Hvad hjælper al jordens storhed?
Nok! Gud bevare Dem!
Deres evigt hengivne Fr.
BrevID 19148: FrS-brev af 1/5 1870 (Collin XI, 19/274, billedid 5523-26).
Ihre Büste in Bisquit: en miniature-buste i biscuit efter H. V. Bissens* HCA-buste 1864, fremstillet af firmaet Bing & Grøndahl 1865. HCA brugte gerne et eksemplar af denne buste som gave til sine nærmeste venner, i dette tilfælde til FrS i anledning af hendes 70 års fødselsdag. -
der gute alte Krägen* : hofpianist Karl Krägen* , jf. BrevID 17797.
zu diesem großem Beethoven* Musikfest … in Weimar: i anledning af 100 året for Beethovens* fødsel afholdt "Der Allgemeine Deutsche Tonkünstlerverein" en "Gedenkfeier" i Weimar 26-29/5 1870.
mein Pastor der alte Fränzel* : A. L. Fränzel* (1788-1870) havde siden 1818 været sognepræst i Maxen. Det har ikke været muligt at identificere svigersønnen.
Hühnergretchen und Ihre Reise in Portugal: udg. af William French* (1842-1900), efterfølgeren for L. Wiedemann* (som igen havde efterfulgt Carl B. Lorck* ), Leipzig.
eine Tochter* an einen Prinzen von Wales* etc.: FrS reflekterer her over det danske kongepars* * tvivlsomme glæde ved at se datteren Alexandra* (1844-1925) gift med prins Edward af Wales* (1841-1910), som gang på gang var sin kone utro, sønnen prins Wilhelm/Georg* (1845-1913) placeret på den usikre græske kongetrone og datteren Dagmar* (1847-1928) gift med den russiske storfyrsttronfølger Alexander* (1845-94), som levede i en evig frygt for at blive udsat for attentater.
