05.03.1870
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 5. März 1870.
Theurer Freund!
Heute erhielt ich, zu meine Überraschung, Ihren Brief aus Hanover, und schon sitze ich zur Antwort bereit! – So soll ich Sie nicht wiedersehen, bevor Sie das Vaterland erreichen, und ich hatte mich so darauf gefreut! – Sie hätten dann in einem Hôtel nicht mehr wohnen müssen, doch kann ich nur wiederholen, daß ich Ihnen, vermöge meines so alten Zustandes vor Mattigkeit und Angegriffensein – wenig Unterhaltung und Geselligkeit hätte bieten können! Schnmerzlich vermißt hätten Sie doch bey einem längern Aufenthalt die alten treuen Freunde, Lüttichaus* * , Carus* und Andere, und die Theaterbude hätte Sie nicht befriedigt.
Warum haben Sie nicht Weimar berührt, wo allein noch ./. noch [sic], der Kunst, der Wissenschaft, dem Talent, gehuldigt, denn der Gr. Herzog* weiß immer die Spitzen derselben um sich zu versammeln. Jetzt ist, oder war Turgeniew* und die Viardot* da. Unsere Prinzen* * : lieben nur sich selbst, Maskenbälle, Jagd, Skat, und auf dem Eise laufen. Fast niemals wird eine Notabilität eingeladen. Eben so der König von Preußen* hat nur Sinn für das Militair. Beklagen Sie nicht auch die arme Prinzessin von Wales* , nach allem dem Zeitungs Scandal? Das Glück ist wahrhaftig nicht auf Thronen zu suchen! –
Die Anzeige von dem Tode des verehrten Baron von Maltiz* früher russischer Gesandter in ./. Weimar – hat mich tief ergriffen, ich verliere an ihm einen treuen Freund ein Haus was mir offen stand und immer Genuß bot! – Wie schwer ist das Altwerden! nicht nur zu fühlen wie die Kräfte täglich abnehmen sondern ein Blatt nach dem Andern fallen zu sehen, von dem Blüthenbaum unsrer Freundschaften! –
Wiederum bin ich seit Novbr nicht meine Treppe herunter gestiegen, und brächte nicht manche interessante Persönlichkeit, mir geistigen Genuß in meine Räumen, ich fühlte, das immer einsamer werden – doppelt ein Glück daß man mit den Jahren auch Wünsche leerer wird.
Ich finde das Betragen Leo Moltkes* nicht sehr zuvorkommend. Die Gräfin* schrieb an Sigwald* , sie sey krank und dies verzögere ihre Herreise. Ganz unter uns gesagt, mag sie ./. wohl viel Ärger mit der großen Verschwendungssucht der Söhne* * haben und denkt sich hier etwas auszuruhen, sie will ganz still leben, und nur mich täglich sehen! –
Wie leicht ist jetzt eine Reise von Copenhagen hierher. Faßen Sie im Sommer wo Goethes* * * und Heinkes* * bey mir sind, den Entschluß, blos mich in Maxen auf 4 Wochen zu besuchen, und keine weitere Reise daran zu schließen, so wie man eine Badereise macht – und Sie würden uns unendlich beglücken! – Meinen Gebt. denke ich in Maxen zu verleben! – Ich glaubte nicht daß Sie so schnell Paris verließen, deßhalb schrieb ich nicht früher. An Herrn Collin* entgegnen Sie meine Grüße. Ich aber bleibe getreu, und ergeben
Ihre Freundin Fr Serre
[i margenen, p. 2:] Pr. Semper* war hier, baut das neue Theater, 60 Ellen weiter entferndt von der alten Stelle in 4 Jahren fertig.
[i margenen, p. 4:] Wann erscheint wieder in Deutsch Eines Ihrer Märchen? Das Hühnermädchen? man soll das Publikum nicht ganz von sich entwöhnen.
Dresden, den 5. marts 1870.
Dyrebare ven!
I dag modtog jeg til min overraskelse Deres brev fra Hannover, og jeg sidder allerede parat til at svare! – Så skal jeg altså ikke se Dem igen, før De når fædrelandet, og jeg havde sådan glædet mig til det!" – De skulle ikke mere have boet på hotel, men jeg kan kun gentage, at jeg – givet min så langvarige tilstand af mathed og angrebethed – kun havde kunnet byde dem liden underholdning og samvær! De ville dog ved et længerevarende ophold smerteligt have savnet de gamle tro venner, Lüttichaus* * , Carus* m.fl. og teaterkassen ville ikke have tilfredsstillet Dem.
Hvorfor har De ikke besøgt Weimar, der hvor kunsten, videnskaben, talentet endnu bliver hyldet, thi storhertugen* ved altid, hvordan han skal samle spidserne omkring sig. Nu er – eller var Turgenjev* og Viardot* der. Vore prinser* * elsker kun sig selv, maskeballer, jagt, skat og at løbe på isen. Notabiliteter bliver næsten aldrig inviteret. Ligeledes har kongen af Preussen* kun sans for militæret. Beklager De ikke også den stakkels prinsesse af Wales* , efter al den avisskandale? Lykken kan i sandhed ikke findes på tronen!
Meddelelsen om, at den ærede baron von Maltiz* – som tidligere var russisk gesandt i Weimar – var død, har dybt berørt mig, i ham mister jeg en tro ven, hans hus stod altid åbent for mig og var mig en fornøjelse. Hvor er det svært at blive gammel! Ikke kun at føle at kræfterne dagligt svinder, men også at se det ene blad efter det andet falde fra hele vort blomstrende træ af venskaber!
Endnu en gang har jeg ikke gået ned ad min trappe siden november – og hvis ikke mangen en interessant personlighed bragte mig åndelig nydelse i mine stuer, så ville jeg føle, at jeg blev endnu mere ensom – det er en dobbelt lykke, at man med årene også har færre ønsker.
Jeg finder Leo Moltkes* adfærd lidet imødekommende. Grevinden* skrev til Siegwald* , at hun var syg og dette udsatte hendes rejse hertil. Mellem os sagt, har hun vel mange bekymringer over sønnernes* * trang til ødselhed og tænker, at hun vil hvile ud her, hun vil leve helt stille og kun se mig hver dag!
Hvor let er nu er rejse fra København hertil. Træf nu beslutning om, til sommer, hvor Goethes* * * og Heinkes* * er hos mig, at besøge mig i Maxen i 4 uger og ikke knytte yderligere rejse dertil, netop sådan som man planlægger en baderejse – og De ville gøre os uendeligt lykkelige! Min fødselsdag tænker jeg at tilbringe på Maxen. Jeg troede ikke, at De ville forlade Paris så hurtigt, derfor skrev jeg ikke før. Til hr. Collin* overbringer De mine hilsner. Men jeg forbliver tro og hengiven.
Deres veninde Fr Serre
[i margenen, p. 2:] Professor Semper* var her, han bygger det nye teater, 60 alen længere væk fra det gamle sted, færdigt om 4 år.
[i margenen, p. 4:] Hvornår udkommer et af Deres eventyr på tysk? Hønse Grethe? Man skal jo ikke ganske vænne publikum fra ….
BrevID 13945: FrS-brev af 5/3 1870 (Collin XI, 19/275, billedid 5527-30).
Sie hätten dann in einem Hôtel nicht mehr wohnen müssen: normalt havde HCA boet på Hotel Stadt Rom under ophold i Dresden, men efter fru von Berges* død 1865 ville der være plads til ham i familien Serres hus i Amalienstraße.
Viardot* : Pauline Viardot-Garcia* : jf. BrevID 19124.
Beklagen Sie nicht auch die arme Prinzessin* von Wales: det var en offentlig hemmelighed i London, at prinsen af Wales* [den senere Edward VII* : var sin danske hustru [Alexandra* ] utro. HCA havde 7.12.1867 iflg. dagbøgerne sendt dem eksemplarer af Dryaden.
das Betragen Leo Moltkes* nicht sehr zuvorkommene: i betragtning af det nære venskab mellem familien Moltke-Huitfeldt og HCA må man give FrS ret i hendes ret negative bedømmelse af grev Léons* adfærd.
Prof. Semper* war hier, baut das neue Theater: på grund af sit republikanske sindelag og sin deltagelse i maj-opstanden 1849 var arkitekten Gottfried Semper* (1803-79) "persona non grata" ved det sachsiske hof, hvorfor han til sin død levede i eksil. Imidlertid fik han dog lov til at tegne det nye teater, mens hans søn Manfred Semper* stod for opførelsen. Dette teater blev først indviet i 1878 og stod indtil 13. februar 1945, hvor det blev ødelagt ved bombardementet af Dresden.
