03.03.1870
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
Hannover 3. März 1870.
Liebe, edle Freundinn!
Gestern, in dem letzten Augenblick vor meiner Abreise von Köln habe ich, über Paris, Ihren theuren Brief erhalten. Ich bin in Paris 16 Tage geblieben, aber fühlte mich dort gar nicht heimisch und zufrieden, gern wär ich noch früher abgereist, wenn nicht mein junger Freund, mehrere wissenschaftliche Anknüpffungs-Punkte gehabt hätte, die ihn fest hielten. Gleich beim Ankunft habe ich meine Karte an unsern Gesandten Graf Leon Moltke* abgegeben, aber erst am Ende des Aufenthalts habe ich von ihm gehört, und nach meiner schriftlichen Frage erfahren, daß ./. seine Mutter, die Frau Gräfinn* , war in Paris und wo sie wohnte. Ich bekam von Graf Leon* einen Einladung zum Mittag und freute mich, [overstr: daß ich] bei diesem seine Frau Mutter* zu sehen, aber leider, sie war krank, sagte er und ich sähe sie kaum, weil sie lag zu Bette; dem Tage nachher, eben vor meiner Abreise, nahm ich einen Wagen und fuhr nach ihrem Hotel. Sie war eben ausgefahren sagte der Bediente; und ich habe sie nicht gesehen, nicht gesprochen. Wenn sie nach Dresden komme, bitte ich, liebe, theure Freundinn, mein Bedauern darüber auszusprechen. Von Paris ging ich mit Collin* nach Brüssel, und von dort, nach zwei Tagen, kamen wir nach Köln, eben ./. zur Fastnachtzeit, daher dreÿ Tage wir dort sehr schön und heiter zugebracht haben. Es war eben dort so heiter und lustig wie in der Karnevals-Zeit zu Rom. Maskenzüge, Volksvergnügung in allen Straßen; wir haben uns sehr amusirt. In Köln war es wo ich eine Bestimmung nehmen mußte ob ich mit Collin* zu Hause gehen möchte oder noch einen Monath in Deutschland verweilen, es hing [overstreget: ab], ich sage es offen an die treue, liebe Freundinn, von dem Briefe von Ihnen ab. Jeden Morgen habe ich in Köln nach Briefen gefragt, aber noch am letzten Morgen war keiner von Ihnen da. Kurz vor der Abfahrt ging nochmals Collin* ./. zum Posthaus, und kam zurück mit Ihrem lieben, über Paris, mir vergönnten Brief. Ich hätte geschrieben, ich freute mich bei Ihnen meinen Geburtstag den 2ten April in Dresden zuzubringen, Ihr Brief berührte dieses nicht, aber deutete an, daß Sie zu leidend war um so viel, wie immer für Ihre Freunde zu sorgen; habe ich es misverstanden bedaure ich es sehr, denn ich nahm den Entschluß nach Hause zu reisen, in der Hofnung künftiges Jahr, bei Ihrem Geburtstag bei Ihnen zu sein in Dresden; sind Sie gesund und froh weiß ich wie lieb und gut ich werde empfangen werden von meiner immer theuren lieben edlen Freundinn
Ihr danckbarer
H. C. Andersen
[i margenen, p. 3:] Herzliche Grüße an Fräulein Margareth* !
Hannover, den 3. marts 1870.
Kære, ædle veninde!
I går, i sidste øjeblik før min afrejse fra Köln, har jeg modtaget Deres dyrebare brev, via Paris. Jeg blev i Paris i 16 dage, men jeg følte mig slet ikke hjemme og tilfreds der, jeg ville gerne have rejst tidligere, hvis ikke min unge ven havde haft flere videnskabelige tilknytningspunkter der, som fastholdt ham. Straks ved min ankomst har jeg leveret mit kort til vores gesandt, grev Leon Moltke* , men først ved slutningen af mit ophold har jeg hørt fra ham og efter mit skriftlige spørgsmål erfaret, at hans moder, grevinden* , var i Paris, hvor hun boede. Jeg fik fra grev Leon* en indbydelse til middag og glædede mig til at se moderen* hos ham, men desværre var hun syg, sagde han, og jeg ville næppe få hende at se, da hun lå i sengen; dagen efter, netop før min afrejse, tog jeg en vogn og kørte til hendes hotel. Hun var netop kørt ud, sagde betjeningen, og jeg så hende ikke, talte ikke med hende. Når hun kommer til Dresden, beder jeg Dem, kære veninde, udtale min beklagelse derover. Fra Paris tog jeg med Collin* til Brüssel og derfra, efter to dage, kom vi til Köln, netop til fastelavn, hvorfor vi har tilbragt 3 skønne og muntre dage der. Der var netop så muntert og lystigt der som i karnevalstiden i Rom. Maskeradeoptog, folkeforlystelse i alle gaderne, vi har virkelig moret os. I Köln måtte jeg træffe bestemmelse om jeg ville rejse hjem med Collin/person> eller ville blive endnu en måned i Tyskland, det afhang af – jeg siger det åbent til den trofaste kære veninde – Deres brev. Hver morgen i Köln har jeg spurgt efter breve, men endnu den sidste morgen var der ikke nogen fra Dem. Kort før afrejsen gik Collin* endnu en gang til posthuset, og kom tilbage med Deres kære brev, som De undte mig via Paris. Jeg havde skrevet, at jeg glædede mig til at tilbringe min fødselsdag den 2. april hos Dem i Dresden , Deres brev berørte ikke dette, men antydede, at De var for lidende til at sørge for alt det, De plejer at gøre for Deres venner; har jeg misforstået det, beklager jeg det meget, thi jeg traf beslutning om at rejse hjem, i håbet om et kommende år at være hos Dem i Dresden på Deres fødselsdag; er De sund og glad ved jeg hvor kært og godt jeg vil blive modtaget hos min dyrebare, kære ædle veninde Deres taknemlige H. C. Andersen [i margenen, p. 3:] Hjertelige hilsener til frøken Margareth** !
BrevID 13942: : HCA-brev af 3/3 1870 (Collin XVII, 32&56, billedid 5486-89).
habe ich meine Karte an unsere Gesandten Graf Leon Moltke* abgegeben: under sit og Jonas Collins* månedlange ophold i Paris (21/1-20/3) aflagde HCA visitter hos samtlige i Paris boende medlemmer af familien Moltke-Huitfeldt. Gesandten, grev Léon M-H* , var han nu lidet tilfreds med, "det Hele er Sløseri af Moltke* ; Mangel paa Interesse for mig", var HCA.s kommentar til gesandtens manglende vilje til at skaffe HCA fri adgang til teatrene (hvad han normalt fik andre steder i Europa), men han var dog én gang indbudt til middag hos gesandten og to gange til middag hos moderen, grevinde Eliza M-H* , sammen med bl.a. sønnerne Léon* og Harald* plus sidstnævntes amerikanske kone* .
es hing … von dem Briefe von Ihnen ab: så vidt det kan skønnes, er både HCA og FrS skyldige i, at HCA.s besøg i Dresden ikke blev til noget.
