25.02.1870
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 25 st Februar 1870
Theurer Freund!
Ihre lieben Zeilen von Paris habe ich erhalten und freue mich, daß Sie die kälteste Jahreszeit überstanden, die auch hier sehr empfindlich war. Denn wir hatten 14 Tage lang, fast immer 18-20 Grad Kälte und erwarten jetzt wo es seit ein paar Tagen thaut, einen harten, schweren Eisgang der Elbe, da Schnee und Eis sich in den Gebirgen sehr angehäuft! – Wie beneide ich Sie, in dem glänzenden Paris verweilen zu können! Wie sehr um den Aufenthalt in Nizza wo Sie unter Palmen und Blüthen gehen konnten! – Sie schreiben nicht, wie es der armen, vom Schlag ./. getroffenen Frau von Schwanenfeld* erging, nicht, ob Sie Gräfin Moltke* besucht, welche wir täglich, für einen längern Aufenthalt hier erwarten, an welchem sich eine Cur in Carlsbad schließen soll; durch sie könnten Sie mir eine Nachricht senden! In Antwerpen finden Sie Gräfin Yoldi* , mit ihrem Schwiegersohn und Enkelin. Still und traurig ist mir der Winter vergangen. Wir können den Verlust des lieben Kindes* nicht verschmerzen, und wandern nach den Gräbern! Ist es denn gar nicht möglich, daß Sie mir Ihr Gedicht, der Engel sendeten, was Kaulbach* so herrlich dargestellt? – ./. Es ist uns ein wahrer Trost! – Hoffentlich geben Sie es nicht auf, Dresden bey Ihrer Rückhehr zu besuchen! Zwar bin ich immer matt und angegriffen und kann den lieben Besuch wenig bieten, aber Dresden behält doch seine Bedeutung – und wie verschönt und vergrößert es sich, von Jahr zu Jahr! Ich begreife all die Befriedigung, die Sie auf Ihrer Reise finden Menschen zu treffen, die Ihre Schriften kennen und bewundern, und nicht nur die Nachwelt wird Ihren Namen in das Buch der Unvergeßenheit schreiben, aber auch die Gegenwart zollt Ihnen überall wohin Sie kommen, den Triumph der Anerkennung und Bewunderung und verschönt und verherrlicht Ihr Leben /
Von Clara Heinke* habe ich lange nichts gehört – gewiß geht es ihr gut. Diesen Sommer erwarte ich wieder die Familie Goethe* * * in Maxen! – Weimar werden Sie wohl auch, bey Ihrer Rückkehr berühren! Jetzt ist die [overstreget: Artot] Garzia* und Turgeniew* dort, Ersterer hat den Text zu einer Operette geliefert [herefter et henvisningstegn, se nedenfor] – die Letzere componirt. Immer weiß der Gr. Herzog* interessante Persönlichkeiten um sich zu versammlen. Die Kunstschule hat auch einen Weltruf erreicht, und jetzt ist wieder ein berühmter niederlandischer Maler, Verlôt* , dort als Professor angestellt! – Nun der Raum ist zu Ende, ich füge nur noch ein "Behüt Sie Gott" hinzu!
[i margenen, p. 4:] Auch Margaret* grüßt! – In treuer Freundschaft Ihre Fr Serre
[i margenen, p. 1:] Hauptmann Delitz* war 14 Tage hier will Ihnen empfohlen sein.
Dresden, den 25. Februar 1870
Dyrebare ven!
Deres kære linier fra Paris har jeg modtaget og glæder mig over, at De har overstået den koldeste årstid, som også her var særdeles følbar. I 14 dage havde vi næsten hver dag 18-20 grader kulde og venter nu, hvor det i et par dage har været tøvejr, en svær isdrift på Elben, da sne og is har ophobet sig meget i bjergene. – Hvor jeg misunder Dem, at De kan opholde Dem i det strålende Paris! Og endnu mere opholdet i Nice, hvor De kunne gå under palmer og blomster. – De skriver ikke, hvordan det gik med den stakkes fru von Schwanenfeld* , som var ramt af et slagtilfælde, ikke om De har besøgt grevinde Moltke* , vi venter hende her dagligt til et længerevarende ophold, hvor hun vil slutte sig til et kurophold i Carlsbad; De kan sende mig besked med hende! I Antwerpen vil De finde grevinde Yoldi* , med svigersønnen og barnebarnet. Stille og tung er min vinter gået. Vi kan ikke komme os over tabet af det kære barnebarn* , og er selv på vej i graven! Er det da slet ikke muligt, at De sender mig Deres digt, Engelen, som Kaulbach* så herligt har præsenteret? Det er os en sand trøst! – Forhåbentlig opgiver De ikke at besøge Dresden på Deres hjemrejse! Ganske vist er jeg konstant mat og angrebet og kan kun tilbyde lidt ved det kære besøg, men Dresden beholder dog sin betydning – og hvor forskønnet og forstørret ser den ud fra det ene år til det andet! Jeg begriber hvor tilfreds De er over at møde så mange mennesker på Deres rejse, som kender og beundrer Deres skrifter, og ikke kun efterverdenen vil skrive Deres navn i uforglemmelighedens bog, men også nutiden viser Dem overalt, hvor De viser Dem, anerkendelsens og beundringens triumf og forskønner og forherliger Deres liv.
Fra Clara Heinke* har jeg længe intet hørt – det går hende bestemt godt. Denne sommer venter jeg igen, at familien Goethe* * * er i Maxen! – De vil vel også berøre Weimar på Deres hjemrejse! Nu er Garzia* og Turgenev* der, førstnævnte har leveret teksten til en operette – sidstnævnte komponerer. Storhertugen* ved altid, hvordan han kan samle interessante personligheder omkring sig. Kunstskolen har også nået verdensberømmelse, og nu er der igen en berømt hollandsk maler, Verlôt* , ansat der som professor! – Nu slipper pladsen op, jeg tilføjer kun et "Gud bevare Dem"!
[i margenen, p. 4:] Også Margaret* hilser – i tro venskab, Deres Fr Serre
[i margenen, p. 1:] Kaptajn Delitz* var her i 14 dage og anbefaler sig.
BrevID 19124: FrS-brev af 25/2 1870 (Collin XI, 19/272, billedid 5515-18).
Ihre lieben Zeile von Paris: HCA sendte brev til FrS 12/1 1870 fra Paris .
ob Sie Gräfin Moltke* besucht: det gjorde HCA ikke. Han fik hendes adresse i Paris – fra sønnen Léon Moltke-Huitfeldt* – men fik den så sent, at han ikke kunne nå at aflægge visit, jf. BrevID 13942.
In Antwerpen finden Sie Gräfin Yoldi* : HCA havde ikke nogen mulighed for at opsøge grevinde Y.* . Hjemrejsen fra Paris gik via Bruxelles og efter et par dages ophold dér via Aachen til Köln.
Hoffentlich geben Sie es nicht auf Dresden zu besuchen bey Ihrer Rückreise: HCA lagde ikke hjemvejen over Dresden, da han antog FrS for at være for svag til at modtage besøg, jf. BrevID 13942:
Jetzt ist die [overstreget: Artot] Garzthia [Garcia]* und Turgeniew* dort: der er tale om den spanskfødte mezzosopran Pauline Viardot-Garcia* (1821-1910) og den russiske forfatter Ivan Turgeniev* (1818-83), som i Weimar sammen skabte kammeroperaen "Le dernier sorcier" (1869). I sit brev har FrS med en slags korrekturtegn tilkendegivet, at Turgeniev* – selvfølgelig – skrev librettoen og Viardot-Garcia* skabte musikken.
Die Kunstschule hat auch einen Weltruf erreicht: den såkaldte "Großherzoglich-Sächsische Kunstschule Weimar" opnåede faktisk verdensry.
Verlôt* : Charles Verlat* (1824-90), belgisk dyre- og historiemaler, som kun virkede nogle få år i Weimar.
Hauptmann Delitz* : formentlig identisk med den preussiske officer Eugen Ludwig Hannibal von Delitz* (1820-88), der ved sin død var generalmajor.
