14.12.1869 Brevid 19100
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 14. Dcbr.[18]69.
Theurer Freund!
Ihr langes Schweigen erfüllte mich mit Sorge und Angst, ich fürchtete Sie wären unterwegs krank geworden und gab Gräfin Holstein* Recht, daß sie so unzufrieden war, daß Sie keinen Reisebegleiter mitgenommen! Ach,wie oft denke ich, wären Sie doch diesen Winter bey uns geblieben!!
Mir und meinen Kindern* * ist der große Schmerz geworden, den jüngsten Knaben* von 10 Jahren an den Masern, im Institut, zu verlieren! Die Ältern* * sind trostlos und ich beweine meinen Liebling schmerzlich. Es trübt meinen Winter Aufenthalt und trennt mich von der Geselligkeit. Wie oft denke ich des schönen Gedichtes aus Ihrer Seele entfloßen, der Engel! und Kaulbachs* Bild, welches ./. auch in meinem Zimmer hängt. Wer erlebte nicht solche Trauerstunden am Bette, des kranken Kindes, wem wäre es nicht Trost wenn der Engel es hinüberträgt und es zur Mutter sagt! Wie schön ist es dort! –
Sie werden meine geistreiche edle Freundin Frau von Schwanenfeld* kennen gelernt haben, die leider von einem Schlag betroffen der ihr die Sprache und den Arm gelähmt; wie konnte ich sie mehr erfreuen, als durch Ihre Dryade mit Ihrer Handschrift, zumal da ich noch ein 2tes Exemplar hatte! Welch wunderbarer Zufall ./. daß Sie nach Nizza kommen, und es wieder dadurch vor Ihre Augen trat! – Es mag herrlich in Nizza sein, während hier Stürme heulen.
Denken Sie vor 8 Tagen brach Feuer in Mühlbach aus, die Fortsetzung von Maxen, herunter nach dem Thal und 11 Gehöfte brannten nieder und 22 Familien wurden brodlos, und obdachlos! Da habe ich wieder zu sorgen! – Es wird ein trauriges Weihnachtsfest werden! –
Es ist sehr schwierig und sehr theuer, Bücher nach Nizza zu schicken, man muß den Werth, den Inhalt angeben und die Drÿade kostete 1 rh. 14 gr Transport allein. -
Herr von Beaulieu* hat sich mit seiner Familie in die große ./. Welt gestürzt und ist daher weniger erreichbar. Man wünscht sehr, daß er anstatt Graf Platen* Theater Indentant wird, doch der Hof protegirt Platen* zu sehr und scheut die 3000 rh. pension die er bekommen müßte. Für diesen Winter spielt man in der großen Bretterbude, und ist noch nicht einig auf dem Platz, wohin das neue Theater gebaut werden soll. Giorgine Schubert* ist für 3 Monate engagirt. Von Gräfin Moltke* erhielt ich keine erfreuende Nachricht, sie ist kränklich, hat Sorge mit Haralds* Verschwendungstrieb, und gibt die Hoffnung vielleicht bald auf einige Zeit nach Dresden zu kommen. Der Graf* soll menschenfeindlich sein! Von Clara* gute Nachrichten.
[fortsættes i margenen:] Mit Treue und Verehrung Ihre Fr Serre
[i margenen, p. 1:] Ich bitte Frau von Schwanenfeld* herzlich von mir zu grüßen schenken Sie ihr die Wohlhtat, des Almosens Ihres Vorlesens, sie ist edel, geistreich und krank.
Dresden, den14. Dec.[18]69.
Dyrebare ven!
Deres lange tavshed fylder mig med bekymring og angst, jeg frygtede, at De var blevet syg på turen og gav grevinde Holstein* ret i at være så utilfreds med, at De ikke havde taget en rejseledsager med! Ak, hvor ofte tænker jeg på, om De bare var blevet her hos os i vinter!
For mig og mine børn* * har det været et stort tab, at den yngste dreng* på 10 år døde af mæslinger på sygehuset! Forældrene* * er utrøstelige og jeg begræder dybt tabet af min yndling. Det tynger mit vinterophold og fjerner mig fra selskabelighed. Hvor ofte tænker jeg på det smukke digt, som kom fra Deres sjæl, Engelen! Og Kaulbachs* billede, som også hænger i min stue. Hvem har ikke oplevet sådanne sørgestunder ved sengen, det syge barn, hvem ville det ikke have trøstet, når Engelen bærer det videre og siger det til moderen! Hvor skønt er der der!
De vil have lært min åndrige, ædle veninde fru von Schwanenfeld* at kende, men hun blev desværre ramt af et slagtilfælde, som tog hendes sprog og lammede armen; Hvorledes kunne jeg glæde hende mere, end ved at sende hende Deres Dryade med Deres håndskrift, ydermere da jeg endnu havde et eksemplar! Hvilket vidunderligt tilfælde, at De kommer til Nice, så De igen får hende at se! – Der skal være herligt i Nice, medens stormene hyler her.
Tænk Dem, for 8 dage siden brød ilden ud i Mühlbach, fortsættelsen af Maxen, ned mod dalen og 11 avlsgårde brændte ned og 22 familier blev brød- og hjemløse! Det skal jeg igen sørge for! – Det bliver en sørgelig julefest!
Det er meget vanskeligt, og meget dyrt at sende bøger til Nice, man må angivet værdien og indholdet, og Dryaden kostede 1 rh. 14 gr alene i transport.
Hr von Beaulieu* har styrtet sig ud i den store verden med sin familie og er derfor vanskeligere at nå. Man ønsker, at han i stedet for grev Platen* bliver teaterintendant, men hoffet beskytter Platen* for meget og kvier sig ved at give ham de 3000 rh i pension, som han skulle have. I vinter spiller man i det store “bræddeskur", og er endnu ikke enig om stedet, hvor det nye teater skal bygges. Georgine Schubert* er engageret for 3 måneder. Fra grevinde Moltke* modtog jeg ikke nogen glade efterretninger, hun er sygelig, har bekymringer med Haralds* trang til ødselhed, og opgiver håbet om måske snart at komme til Dresden et stykke tid. Greven* skal være blevet menneskesky! Fra Clara* gode efterretninger.
Med tro og ære, Deres Fr. Serre.
[i margenen, p. 1:] Jeg beder Dem hilse fru von Schwanenfeld* hjerteligt fra mig, skænk hende den velgerning at læse højt for hende, hun er ædel, åndrig og syg.
BrevID 19100: FrS-brev af 14/12 1869 (Collin XI, 19/271, billedid 5509-12).
der große Schmerz … den jüngsten Knaben … zu verlieren: sønnesønnen Karl Serre* (1859-69).
der Engel: eventyret "Engelen", som udkom i "Nye Eventyr", 1. samling (1843) s. m. Nattergalen", "Kjærestefolkene" og "Den grimme Ælling".
Frau von Schwanenfeld* : Emma v. Schwanenfeld* .[HCA besøgte hende 23.12.1869: Dagbogen: gik til Fru Schwanenfeldt* i pension royal, hun syntes meget glad for Besøget, raadede mig fra at tage til Mentone for at blive jeg saae der kun Grave og Syge. Da jeg kom hjem stod til mig en stor smuk Rose og paa Vesitkortet: Die Weinachts Rose an Dr Andersen 1869 von seiner römischen Freundinn Madame de Schwanenfeldt Kobelwick* . Den er sendt i et stort kostbar Glas, som er for tungt at føre hjem; »De maa gjerne forære mig det« sagde Kelneren naiv. - BrevID 25125
Es mag herrlich in Nizza sein: det var planen, at HCA skulle tilbringe vintermånederne på den franske riviera s.m. fru Dorothea Melchior* og dennes voksne døtre [Louise* , Harriet* , Anna* , men inden HCA nåede frem til rivieraen, havde Melchior-familien måttet ændre deres planer – af hensyn til den brystsyge datter Anna M.* – og var draget videre til Algier, på den anden side af Middelhavet.
Graf Platen* : rigsgreve Adolf Platen-Hallermund* (1816-89), 1854 teaterintendant i Hannover, fra 1867 generalintendant for hofteatret i Dresden.
Für diesen Winter spielt man in der großen Bretterbude: efter teaterbranden rejste man et "interimsteater", populært kaldet "der Bretterbude", ved siden af teaterruinen. Den nye teaterbygning kunne først tages i brug 1878.
Sorge mit Haralds* Verschwendungstrieb: ægteparret Eliza* og A. G. Moltke-Huitfeldt* havde evige problemer med sønnerne Léon* og Haralds* store pengeforbrug. –
