10.08.1869
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen am 10. Aug. 1869.
Verehrter Freund!
Immer näher rückt die Zeit wo Sie nach langer Zeit einmal wieder Dresden und Maxen berühren werden – die alten Freunde wiedersehen, und die einstige, [overstreget: alte] 2t Heimath Maxen wieder besuchen wollen! Sie werden hier Alles unverändert finden, aber ihre Freundin, alt geworden, ihr Herz aber, glauben Sie, ist jung und frisch geblieben und immer unverändert in allen Wechsel des Lebens! –
Ich vermuthe Sie kommen Mitte Sptbr. und habe schon Clara* und Ottilie Heinke* zu dieser Zeit nach Maxen eingeladen. ./. Wie Viele aber werden Sie vermissen! [tilføjet i margenen: Mein Mann wird Ihnen nicht mehr die Hand reichen – ] Die ganze Familie von Lüttichau* * , die Allbedyls* * und Fr. von Hann* sind von der Erde geschieden, die gute Frau v. Berge* – und jetzt wieder Geheimrath Carus* ! Mit ihm schließt sich gewissermaßen eine Zeitperiode. Er war ein seltener Mann, und hat sich Unsterblichkeit erworben. Was er mir stets unverändert war, der treuste Freund, was er mir gab, in anregendem geistigem Gespräch, mit der interessantesten Geselligkeit seines Hauses – wissen Sie, und begreifen, wie tief mich sein Verlust ergreift, und unersetzlich ./. ist! – Es ist das Traurigste vom Alt werden, die lieben Zeitgenossen hinsterben zu sehen, sie zu verlieren, und immer einsamer dazustehen!-
Siegwald Dahl* ist mit Gräfin Moltke* in Ragazz – und Letz[t]ere hat mir Hoffnung gemacht, bey ihrer Rückreise mich in Dresden und Maxen aufzusuchen. Wie ist sie immer gleich lieb und gut zu mir! –
Jetzt wohnt seit 3 Wochen ein höchst geistreicher Mann* bey mir, der Redacteur der Zeitschrift, der Globus welcher über alle Welttheile spricht, er hat das beste Werk über Amerika geschrieben, 2 Bände Handels Geographie, ein berühmtes classisches Buch, und besitzt eine überaus reiche Beredtsamkeit!./. So bringt man mir, da ich fast gar nicht mehr aus gehen kann, geistigen belebenden Genuß ins Haus! –
Auch Frau v. Paveloff* erwarte ich welche vom Grafen Toltsoy* [sic] aus dem Russischen, mehrere große Trauerspiele ins Deutsche übersetzt – und jetzt ihre Lebenserinnerungen schreibt. –
Mrs Kerr* , die Übersetzerinn von Rankes* Geschichte der Päpste, hat meine Drÿade nach London entführt, und will sie dort ins Englische übersetzen wahrscheinlich! – Die Eiche ist hoch und schlank, wie ein nordischer Baum geworden, der Lerchenbaum hat den heftigen Schneefällen und Stürmen diesen Winter getro[t]zt – das Schwanennest ist ein stiller Ruhe sitz. – Alles, vor Allen freut sich des Wiedersehens Ihre getreue
Fr Serre
Maxen, den10. aug. 1869.
Ærede ven!
Den tid rykker nærmere, hvor De efter lang tid atter vil berøre Dresden og Maxen – gense de gamle venner – og atter besøge Maxen, som engang var Deres 2. hjemstavn! De vil finde alt her uforandret, men Deres veninde er blevet gammel, men hendes hjerte, må De tro, er forblevet ungt og stadig uforandret i alle livets omskiftelser.
Jeg formoder, De kommer midt i september og har allerede indbudt Clara* og Ottilie Heinke* til den tid til Maxen. Men hvor vil De savne mange – min mand vil ikke mere række Dem hånden – hele familien von Lüttichau* * , Allbedyls* * , og fr. von Hann* er væk fra jorden, den gode fru v. Berge* – og nu gehejmeråd Carus* ! Med ham lukker helt sikkert en tidsperiode. Han var en sjælden mand, og han har erhvervet sig udødelighed. Hvad han altid uforandret var for mig, den mest trofaste ven, hvad han gav mig, i belivende åndelige samtaler, med den mest interessante selskabelighed i hjemmet – det ved De, og forstår, hvor dybt tabet af ham griber mig – og det er uerstatteligt! Det er det sørgeligste ved at blive gammel, at de kære jævnaldrende dør, man mister dem, og man står mere og mere ensom tilbage.
Siegwald Dahl* er med grevinde Moltke* i Ragaz – og sidstnævnte har ladet mig håbe, at hun på hjemrejsen vil opsøge mig i Dresden og Maxen. Hvor er hun altid den samme kærlige, gode over for mig.
I 3 uger har en højst åndrig mand* boet hos mig, redaktøren af tidsskriftet der Globus, det omtaler alle verdensdele, han har skrevet det bedste værk om Amerika, 2 bind om handelsgeografi, en berømt klassisk bog, og besidder et ualmindelig stor veltalenhed. Således bringer man mig, som næsten ikke mere kan gå ud, åndelig belivende nydelse i huset!
Også fru v. Paveloff* venter jeg, hun har oversat flere store sørgespil fra russisk af grev Tolstoy* til tysk – og nu skriver hun på sine erindringer.
Fru Kerr* , oversætteren af Rankes* Pavernes historie, har bortført min Dryade til London, og vil der sandsynligvis oversætte den til engelsk. – Egen er blevet høj og slank, som et nordisk træ, lærketræet har trodset de heftige snebyger og storme i denne vinter – svanereden ligger i stille ro – alt, især alle glæder sig til gensynet,
Deres trofaste
Fr. Serre
BrevID 19039: FrS-brev af 10/8 1869 (Collin XI, 19/268, billedid 5444-47).
und jetzt wieder Geheimrath Carus* : FrS’s nære ven – der også var HCA’s ven – lægen, filosoffen og maleren C. G. Carus* døde 28/7 1869.
Sigwald Dahl* ist mit Gräfin Moltke* in Ragazz: den meget rastløse grevinde Moltke-Huitfeldt var i sin jagt på passende kursteder nået til Bad Ragaz i det østlige Schweiz, som sædvanlig med Siegwald Dahl* som sin tro følgesvend.
ein höchst geistreicher Mann… der Redacterur der Zeitschrift Globus: denne må være Karl Andrée* , jf. BrevID 18609.
Mrs. Kerr* , die Übersetzerin von Rankes* Geschichte der Päpste: hér husker FrS forkert. Mrs. Alexander Kerr* oversatte Leopold von Rankes* værk om den serbiske revolution (1829) og udgav den med titlen "A History of Servia and the Servian Revolution" (1847) Leopold von Ranke* (1795-1886) var tysk historiker. Geschichte der Päpste udgivet af Alexander Patuzzi* 1867-69.
