28.03.1869
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 1. Osterfeiertag [28/3 1869]
Theurer, verehrter Freund!
Ihr unvergeßlicher Geburtstag naht – und ich möchte die Erste sein, welche Ihnen aus der Ferne, die treusten wärmsten Glückwünsche sendet! Wie ja, jedes Jahr wird dieser Freuden und Segenstag von dem großen, weiten Kreis Ihrer Freunde, festlich begangen werden, in einem Frühlingsgarten wird Ihr Zimmer verwandelt sein, und meine Gedanken werden am 2t April Sie begleiten. Es ist wie ein schöner Gruß von Oben, daß wir an unsern Geburtstägen, den Ersten Frühjahrs Sonnenschein wieder haben, der alle Knospen und Blüthen und frisches Grün hervorlockt, nach welchem ./. nach langem Wintertraum unser Herz sich sehnt.
Möge Sonnenschein für Sie das ganze Jahr sein, und daßelbe, wie so Viele ein reich gesegnetes sein. Wird es uns ein Wiedersehen bringen? – ach, ich fürchte die lange Zeit wird manche traurige Veränderungen zeigen – wenn auch das Empfinden gleich und treu geblieben.
Ich schreibe aus dem Bette. Seit 8 Tagen hüthe ich daßelbe, an immer wiederkehrenden chataralischem Fieber leidend! – Ich bin oft traurig und fühle die Schwere des Alt seins. Rechts und links sterben die Freunde immer einsamer fühle auch ich mich und obgleich oft Besuche meine und Miss ./. Margarets* Gesellschaft theilen kommen so drückt die Last einen so großen Besitz verwalten zu müssen, schwer auf meinen Schultern, dazu kommt daß Carl* mir wenig Beistand leistet – und mit seiner Familie* * * * und seinen heran wachsenden 3 Söhnen* * * gehörig beschäftigt ist. Meine Revenuen sind um die Hälfte weniger, die zuzüglichen Steuern, Abgaben, die das nicht zu bewältigende Militairbu[d]get in Anspruch nimmt, (mir allein 1100 rh.. kostet) – vernichtet auch in dem armen Sachsen, jedes Haus – der Krug geht so lange zu Wasser – bis er bricht – Können diese Opfer die noch einzelnen Staaten nicht mehr erschwingen – dann müssen sie ./. Preussen sagen – nehmt mich hin – und die noch wenige Selbstständigkeit hört auf. -
Von den lieben Goethes* * * aus Jena sind auch traurige Nachrichten da. Baron Walther* spuckt fortwährend Blut und ist lungenkrank.
Li[s]zt* wird sich zum Winter ganz in Weimar etabliren, jetzt war er von einem Schüler Krägens* , den jungen Leutert (?)* so entzückt, daß er ihn kostenfrei mit nach Rom genommen. –
Geheimrath von Beaulieu* hält im wissenschaftlichen Verein hier, interessante Vorträge, besucht mich oft, lieset auch bey mir, und seine Frau* ist sehr lieb – aber exklusiv, sie klagen sehr sich einschränken zu müssen bey den vielen kleinen Kindern, ich glaube sie haben jetzt 8 oder neun. –
Welch große Freude hat mir im Herbst der Besuch des Baron ./. Christian Stampe* und seiner schönen Frau* gemacht; sie ladeten mich freundlich ein – aber ich habe keine Kräfte mehr zum Reisen, aber Kammerherr von Badbergs* * reisen im May nach Dänemark und Schweden – und hoffen Sie noch dort zu finden. Geheimrath Carus* ist wie eine Mumie schläft keine Nacht – und hat sich leider überlebt – auch er empfindet Einsamkeit, das Alter, und das Vorangehen der Freunde! –
Mit innigem Genuße, haben viele meiner Freunde die Dryade gelesen, aber außer in den litterarischen Nachrichten, wo sie angezeigt noch keine Kritik darüber gefunden.
Mit Clara Heinke* bin ich in stetem Briefwechsel, jetzt hat sie mir die Freude gemacht, Goethes* Hand, deren Form wieder aufgefunden, in Gips zu schicken; – Aber meine Hand und Kopf sind müde! Den treusten Gruß zum Geburtstag wiederholt Ihre
Fr Serre
[i margenen, p. 1:] Frau Majorin erlaubt mir ein Wort beizufügen da ich sie eben beim Geburtstagsbrief antraf. [..] sage auch ich Ihnen meine herzlichsten Glückwünsche zum 2t. April.
S. Dahl* .
Dresden, 1. Påskedag [28/3 1869]
Dyrebare, ærede ven!
Deres uforglemmelige fødselsdag nærmer sig – og jeg vil gerne være den første, som fra det fremmede sender Dem de varmeste og mest trofaste lykønskninger! Som hvert år bliver denne glædens og velsignelsens dag festligt bevidnet af den store, brede kreds af Deres venner, Deres stue vil være forvandlet til en forårshave, og mine tanker vil ledsage Dem den 2. april. Det er som en smuk hilsen fra oven, at vi på vore fødselsdage igen ser det første forårssolskin, som lokker alle knopper og blomster og friske grønne blade frem - det, som vore hjerter efter en lang vintersøvn længes efter.
Gid der må være solskin for Dem hele året, og også at det i lighed med så mange [tidligere år] må være rigt velsignet. Vil det bringe et gensyn for os? – ak, jeg frygter at den lange tid vil vise mange sørgelige forandringer – selv om også følelsen er forblevet den samme, tro.
Jeg skriver fra sengen. I 8 dage har jeg nu passet den, lidende af evigt tilbagevendende katar-feber! – jeg er ofte sørgmodig og føler, hvor svært det er at blive gammel. Til højre og venstre dør vennerne og jeg føler mig stadig mere ensom, og selv om besøgende kommer og deler mit og miss Margarets* selskab, så tynger det voldsomt på mine skuldre at skulle forvalte en så stor ejendom, dertil kommer, at Carl* kun yder mig lidt hjælp – og han er med sin familie* * * * og sine 3 opvoksende sønner* * * er behørigt beskæftiget. Mine indkomster er næsten halveret, de øgede skatter, afgifter, som det ustyrlige militærbudget kræver (koster mig alene 1100 rh) – ødelægger også det arme Sachsen, hvert hus, – krukken går så længe til vands, at den kommer hankeløs hjem – kan de enkelte stater ikke mere svinge sig op til disse ofre, så må de sige til Preussen – tag imod mig – og den lille resterende selvstændighed ophører.
Om de kære Goethes* * * fra Jena er der også sørgelige efterretninger. Baron Walther* spytter stadig blod og er lungesyg.
Liszt* vil til vinter fuldstændig etablere sig i Weimar, nu var han så henrykt over en af Krägens* elever, den unge Leutert* , at han har taget ham gratis med til Rom.
Gehejmeråd von Beaulieu* holder interessante foredrag her i den videnskabelige forening, besøger mig ofte, læser også for mig, og hans kone* er meget elskværdig, men eksklusiv, de beklager sig meget over at måtte indskrænke sig med de mange små børn, jeg tror, de nu har 8 eller ni.
Hvilken glæde har baron Stampe* og hans skønne kones* besøg givet mig i efteråret; de indbød mig hjerteligt, men jeg har ikke mere kræfter til at rejse, men kammerherre von Badbergs* * rejser i maj til Danmark og Sverige – og håber at finde Dem der. Gehejmeråd Carus* er som en mumie, sover ikke om natten – har desværre overlevet sig selv – også han føler ensomhed, alderdommen – og at vennerne er gået forud! –
Med inderlig nydelse har mange af mine venner læst Dryaden, men med undtagelse af de litterære efterretninger, hvor De er omtalt, har den endnu ikke fået kritik.
Med Clara Heinke* er jeg i stadig brevveksling, nu har hun givet mig den glæde at sende mig Goethes* hånd, som igen er fundet, i en gipsafstøbning. – Men min hånd og mit hoved er træt. Den mest trofaste hilsen til fødselsdagen gentager Deres
[i margenen, p. 1:] Fru Majorinden tillader mig at tilføje et ord, da jeg netop traf hende i færd med fødselsdagsbrevet – … siger Dem også min hjerteligste lykønskning til den 2. april.
S. Dahl* .
BrevID 13513: FrS-brev af 28/3 1869 (Collin XI, 10/144+10/143, billedid 4934-38).
Baron Walther* spuckt fortwährend Blut und ist lungenkrank: Walther von Goethe* havde i de sidste mange år af sit liv et elendigt helbred, men nåede dette til trods dog at overleve sin yngre broder, Wolfgang* , som døde i 1883 og Walther* døde i 1885.
Liszt* wird sich zum Winter ganz in Weimar etabliren: 1842-60 var komponisten Franz Liszt* bosat i Weimar, dog først fast fra 1848, derefter i Rom i ca. 5 år, og fra ca. 1865 på skift i Rom, Weimar og Budapest. FrS har altså ikke ret i, at han fra vinteren 1869-70 igen ville bosætte sig fast i Weimar.
den jungen Leutert* : denne elev af først Karl Krägen* , siden Franz Liszt* kan ikke identificeres.
der Besuch des Baron Christian Stampe* und seiner schönen Frau* : Christian Stampe* (1831-97) var søn af Bertel Thorvaldsens* værtspar på Nysø, Hendrik* og Christine Stampe* . Han og hans familie plus Thorvaldsen* besøgte i 1841 familien Serre på Maxen og stod sidenhen i forbindelse med Serres. Han var østrigsk dragonløjtnant og blev i 1865 gift med grevinde Marie Deym von Stritetz* (1839-88), der tilhørte den bøhmiske adel.
Kammerherr von Badbergs* * reisen in May nach Dänemark – und hoffen Sie noch dort zu finden: det fremgår ikke af Dbg. 1869, at ægteparret von Badberg* * har besøgt Danmark og dér forsøgt at at komme i forbindelse med HCA, og der eksisterer ikke nogen Almanak for 1869.
