29.12.1868
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 29.st. Dcbr. 1868
Verehrter Freund!
Vergönnen Sie mir noch den alten traulichen lieben Namen! Jahre vergingen seit wir uns nicht sahen, Jahre, wo Sie mir jedes Erinnerungs Zeichen versagten – Jahre, wo die alten Gesinnungen wieder hervortraten – aber mein Herz ist unwandelbar geblieben. Fern blieb mir immer der Fanatismus der Politik – ich überließ ihn den Männern. Jetzt aber, wo unser armes Sachsen zerquetscht – nur noch ein Schein-Königreich ist – wo es aufgelößt wird, von einem Schritt zum Andern aufgehet in ./. in [sic] Preussen, genannt der Nord-Deutsche Bund – jetzt begreife ich die Gesinnungen des Haßes für seine Unterdrücker – tausend Mal habe ich im Stillen mir selbst gezürnt – daß ich Ihnen so bös sein konnte, als Sie alle Gemeinschaft mit mir Deutschen abbrachen! – Genug von Allem diesem Unerquicklichen!
Welche Freude war mir Heute – (die Zusendung, durch den Buchhändler Wiedeman* aus Leipzig) Ihres 1st nach langer Zeit wieder erschienenen deutschen Buches
Die Dryade.
Noch habe ich es nicht gelesen, aber ich konnte keinen Augenblick länger ./. zögern Ihnen dafür warm und herzlich zu danken – ich wollte nicht zögern am Vorabend eines neuen Jahres Ihnen zuzurufen, Gott segne jeden Ihrer Schritte in dem selben, gebe Ihnen ungestörtes Wohlsein – denn ohne Gesundheit des Körpers, helfen uns selbst Ehrenbezeugungen nicht zum Glück. Ich habe mich recht um Ihr Fußübel geängstigt – wir haben hier traurige Fälle, durch solche kleine Fußübel erlebt, hoffentlich sind Sie ganz davon hergestellt! –
Sie haben erfahren, daß Clara* und Ottilie* 6 Wochen im Sommer in Maxen waren 3 Monate bey nahe Frau v. Goethe* mit ihren beiden Söhnen* * und Cousine* ./. Sie sehen, einsam lebe ich nicht – sondern mit interessanten Menschen. Leider hat Walther* ein trauriges Brustübel, bekommt heftige Anfälle von Blut spucken, und obgleich er lange an dieser Krankheit leiden [overstreget: können], wird ist sie doch unheilbar! Denken Sie an dem Schmerz der alten Mutter. Sie leben diesen Winter in Jena wohin Baron Wolf* übersiedelte –
Der Gr. Herzog* von Weimar, hat mir amWeihnachts Abend, die Überraschung und Freude gemacht, ein neues wohlgelungenes Bild, nach Blockhaus eine Photografie, zu schicken, wir correspondiren fleißig und er bleibt stets treu, in seiner Huld! – Auch er steht mit seinem Purpur auf schwankenden Füßen. – ! – ./.
Man spricht viel von unvermeidlichen Krieg! Gott gebe, daß er noch lange fern bleibt – denn er vernichtet auch die Grund Besitzer. Es ist ja nur ein Morden, und Sieg dem, der die besten Gewehre hat – nicht mehr, ein Kampf! –
Es ist eine liebenswürdige, norwegische Familie hier, Burgemeister Jörgensen* aus Christiania wo Mutter und Tochter* und Schwestern musicalisch sind, Freunde Sigwald Dahls* ! – Täglich Concerte! Leider ist mein Befinden so, daß ich im Winter nie mein Zimmer verlaße, weder Gesellschaften noch Theater, noch Concerte besuche, ich leide an einem Halsübel mit ./. chronischem Husten, wo jeder kalte Luftzug mir schadet!–
Doch gewähren mir meine Freunde im Hause, Genüsse. Theils durch Musik, theils durch wissenschaftl. Vorträge. Consul André* , Verfaßer der besten Bücher über Amerika Redacteur des Globus – Professor Schleiden* , Verfasser des Buches – das Leben der Pflanzen – Hofrath Ziegler* der Reisende – besuchen mich, und bestimmen immer Abendstunden zu Mittheilungen aus dem Fache ihres Wissens. So lebe ich fort, und behalte das rege Interesse für das Große und Schöne, trotz meines ./. Altwerdens! Denn Jünger geworden, werden wir uns wohl Beide nicht finden – seit wir uns sahen – obgleich die Männer nie altern! – Ob wir uns aber wiedersehen!!! – mag Gott wissen.
Der arme Carus* ist auch alt geworden, wird 80 Jahre am 2 Januar hat schmerzl. Verluste gehabt, heute vor einem Jahre starb seine Tochter Marianne* , Heute liegt sein treuster Freund, der Geheimrath von Langenen* im Sterben. Die jüngern Freunde suchen ihn seltner auf und er steht vereinsamt – trotz der Höhe seines Wissens und seiner Stellung! – Wie traurig die Vergänglichkeit Alles Irdischen! ./.
Gräfin Hohenthal* , die ich seit 20 Jahren meine Freundin nenne – (Schwester Ihres Königs* ) – war zum sterben krank, an Unterleibstyfus, doch es geht Beßer, sie ist gerettet! – Wie gern hätte ich der Einladung Graf Moltkes* nach Glorup gefolgt, ich fühle aber mich zu leicht angegriffen, unfähig die Toilette und Unterhaltung zu machen oder an Vergnügungen Theil zu nehmen – und hätte darum nur gestört; Es tröstete mich, daß auch Sie nicht zu dieser Zeit dahin kommen konnten! -
Nun freue ich mich auf einen langen, langen Brief von Ihnen wo Sie mir Ihre Sommerpläne mittheilen. Noch einmal! Gott gebe Ihnen ein gesegnetes neues Jahr
Wiederholt, Fr. Serre
[i margenen, p. 5:] Margaret* hat am 1 Novbr ihr 25 j. Jubiläum in meinem Hause gefeiert.
[i margenen, p. 8:] Schreiben Sie mir ob Gräfin Yoldi Coopmans* wieder in Copenhagen ist? –
Dresden, den 29. December 1868
Ærede ven!
Und mig endnu det kære gamle fortrolige navn! År gik, hvor vi ikke så hinanden, år, hvor De nægtede mig ethvert tegn på erindring – år, hvor det gamle sindelag igen trådte frem – men mit hjerte er forblevet uforandret. Altid blev politikkens fanatisme mig fjern – det overlod jeg til mændene. Men nu hvor vort arme Sachsen bliver knust – og kun er et skin-kongerige – hvor det bliver opløst, skridt for skridt går ind i Preussen, kalder sig det nordtyske Forbund – nu begriber jeg sindelaget for hadet mod ens undertrykkere – tusinde gange har jeg i det stille været vred på mig selv – at jeg kunne være så vred på Dem, da De afbrød al forbindelse med mig tysker. – Nok om alt dette ubehagelige.
Hvilken glæde var det for mig i dag, at modtage Deres første i lang tid, udkomne tyske bog: Dryaden (sendt fra boghandler Wiedemann* i Leipzig).
Jeg har endnu ikke læst den, men jeg kunne ikke tøve et øjeblik mere med at takke for den varmt og hjerteligt – jeg ville ikke tøve med at tilråbe Dem aftenen før nytårsaften: Gud velsigne hvert af Deres skridt deri, give Dem et uforstyrret velbefindende – thi uden kroppens sundhed hjælper selv æresbevisninger ikke til at være lykkelig.
Jeg har bekymret mig meget om Deres fodlidelse – vi har her oplevet sørgelige tilfælde på grund af sådanne små fodlidelser, forhåbentlig er De nu kommet Dem helt over det!
De har erfaret, at Clara* og Ottilie* var 6 uger i Maxen, næsten 3 måneder hos fru von Goethe* med begge sønner* * og kusinen* . De ser, jeg lever ikke ensomt, men med interessante mennesker. Desværre har Walter* en grim brystlidelse, får heftige anfald med blodspyt, og selv om han har lidt af denne sygdom i lang tid, er den dog uhelbredelig! Tænk på den gamle moders smerte. De lever i denne vinter i Jena, hvortil baron Wolf* flyttede.
Storhertugen* af Weimar har juleaften givet mig en overraskende glæde ved at give mig et nyt vellykket billede, et fotografi efter Blockhaus, vi korresponderer flittigt og han er stadig tro i sin hengivenhed! – Også han står med sin fyrsteværdighed på vaklende fødder!
Her tales meget om den uundgåelige krig! Gud give at den må blive væk længe endnu – thi den ødelægger også grundejerne. Det er jo kun myrderier – og sejr til den, der har det bedste geværer – ikke længere en kamp!
Der er en elskværdig norsk familie her, borgmester Jørgensen* fra Christiania, hvor mor og datter* og søskende er musikalske, venner af Sigwald Dahl* ! – Daglige koncerter! Desværre er mit velbefindende sådan, at jeg om vinteren aldrig forlader mig værelse, kommer hverken til selskaber eller teater, eller koncerter, jeg lider af et halsonde med kronisk hoste, hvor hver kold luftning skader mig!
Men mine venner sørger for mine nydelser i huset. Dels med musik, dels med videnskabelige foredrag. Konsul André* , forfatter af de bedste bøger om Amerika, redaktør af Globus, professor Schleiden* , som er forfatter til bogen om Planternes Liv – hofråd Ziegler* , den rejsende – besøger mig, og bestemmer altid aftenstunder til meddelelser fra deres videnskabsgren. Således lever jeg videre og beholder den levende interesse for det store og skønne, til trods for at jeg bliver gammel! Thi hvis vi var blevet yngre siden vi sidst så hinanden, ville vi vel ikke finde hinanden – selv om mænd ikke ældes! – Men ses vi igen? – kun Gud ved det!
Den stakkels Carus* er også blevet gammel, 2. januar bliver han 80, har haft smertelige tab, i dag for et år siden døde hans datter Marianne* , i dag ligger hans mest trofaste ven, gehejmeråd von Langenen* for døden. De unge venner opsøger ham sjældnere og han står ensom tilbage til trods for hans høje vidensniveau og hans stilling! Hvor sørgelig er alt jordisk forgængelighed.
Grevinde Hohenthal* , som jeg i 20 år har kaldt min veninde (Deres konges* søster) var dødeligt syg, underlivstyfus, men det går bedre, hun er reddet! – Hvor gerne havde jeg taget imod grev Moltkes* invitation om at komme til Glorup, men jeg føler mig let angrebet, ude af stand til selskabeligt samvær og underholdning – eller at tage del i fornøjelser – og ville derfor kun have bragt forstyrrelse; det trøster mig, at De heller ikke kunne komme til den tid. Nu glæder jeg mig til et langt brev fra Dem, hvor De meddeler mig Deres sommerplaner. Endnu en gang! Gud give Dem et velsignet nytår.
Gentaget, Fr. Serre.
[i margenen, p. 5:] Margaret* har den 1. nov. fejret sit 25 års jubilæum i mit hus.
[i margenen, p. 8:] Skriv til mig, om grevinde Yoldi Coopmans* igen er i København? –
BrevID 18972: FrS-brev af 29/12 1868 (Collin XI, 18/265a+10/149, billedid 4952-55, 5430-33).
die Dryade: eventyret "Dryaden. Et Eventyr fra Udstillingstiden i Paris 1867" udkom 5/12 1868 på dansk og samtidig i tysk oversættelse hos Wiedemann* i Leipzig. - Da: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=978 - Ty: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=19152
Sie leben diesen Winter in Jena: efter det langvarige ophold på Maxen og i Dresden – som FrS.s gæster – installerede Ottilie von Goethe* og sønnerne Walther* og Wolfgang* sig i Jena for vinteren 1868-69, fortrinsvis p.gr.a. stedets milde klima, som skønnedes gavnligt for baron Walthers* svage helbred, jf. Karsten Hein* , Ottilie von Goethe* , s. 639.
nach Blockhaus eine Photografie: muligvis mener FrS hermed et fotografi efter et billede (portræt?) af en i øvrigt ubekendt hr. Blochmann* , som i Dresdner Adreßbuch benævnes "Kupferdruckereibesitzer Heinrich Wilhelm Clemens Blochmann* " (1827-1900) med, atelier i Pfarrgasse.
Burgemeister* Jörgensen aus Christiania wo Mutter und Tochter* und Schwestern musicalisch sind: den musikalske norske borgmesterfamilie kan ikke identificeres.
Consul André: Karl S. Andrée* , jf. BrevID 18609.
Geheimerath von Langenen* : Friedrich Albert von Langenn* (1798-1868), jurist.
Nun freue ich mich auf einen langen, langen Brief von Ihnen: HCA modtog dette brev allerede 1/1 og sendte et nyt brev til FrS 11/1. Om længden på brevet meddeler HCA dog intet i sin dagbog.
Margaret* hat am 1 Novbr. Ihr 25 J. Jubiläum … gefeiert: selskabsdamen Margaret Thomas* er altså kommet til familien Serre 1/11 1833, 11 år før HCA gjorde sin entré i familien.
