31.07.1868
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen den 3l. July [18]68.
Theurer, verehrter Freund!
Mit innigem Bedauern habe ich in Ihren letzten Brief gelesen, daß Sie in Ems – durch sich Stoßen, lange an einem schlimmen Fuß gelitten! Gebe der Himmel daß es keine Folgen hat – und Sie völlig von allen Nachwehen befreit werden. Wir hatten jetzt 2 traurige Beispiele. Voriges Jahr, ließ sich Fürst Schönberg von seinem Kammerdiener die Hühner Augen operiren, und der Fuß wurde so bös, der Brand kam dazu, er mußte sich den Fuß abnehmen laßen und starb, jetzt in Teplitz geschah ganz daßelbe unserm Komiker Räder* , er ist vor 8 Tagen begraben worden! –
Sie können denken, wie schmerzlich es mir war, der so herzlichen Einladung von Gr. Moltkes* widerstehen zu müssen, ich sehnte mich nach ihnen, nach dem paradisischen Glorup, das herrliche Copenhagen ./. kennen zu lernen mit allen Schätzen Thorwalzens* – mit Ihnen zusammenzutreffen – Jahre habe ich darauf gewartet – nun aber fühle ich, daß mein Befinden zu unsicher ist, meine Kräfte, zu etwas genirtem, und bewegtem geselligem Verkehr, nicht zureichen, und obgleich ich diesen Sommer mich viel wohler als im Vorigen befinde – so ist es nur der großen Ruhe und der heißen Witterung welcher ich es verdanke. Jede Aufregung hat Folgen und muß ich büßen.
Es ist vorbei! und nicht leicht ist alt werden, zu ertragen, und Kränklichkeit, wenn der Geist noch frisch ist und das Herz warm, und nicht Wünscheleer! – Ich zittere daher Pläne auf 6 Monate voraus ./. zu machen, und kann mich nicht im Voraus freuen! Wie schön wäre es wenn Sie jetzt bey uns wären, wo Clara* und Ottilie Heinke* bis Mitte August noch ihre Gegenwart mir schenken, und jetzt die 3t Schwester Hedwig* ein paar Tage hier ist. Jede hat die Natur mit einem Talent besonders begabt, Clara* , die Liebenswürdigste malt, Ottilie* spielt meisterhaft das Piano und Hed[w]ig* singt mit vortrefflicher Schule und Stimme. Mitte August spätestens erwarte ich Frau v. Göthe* mit beiden Söhnen* * und ihrer Cousine Frau v. Schmerling* – auch Henselt* wird Dresden zu dieser Zeit durch fliegen. Freilich Frau v. Göthes* Kränklichkeit und Umstände, die oft hinderlich ausarten macht Alles dennoch ungewiß. –
Mit dem Gr. Herzog* von Weimar stehe ich fort während in Correspondence ./. er fragt oft nach Ihnen; auch er leidet tief, unter dem Druck der Politik, und ist, wie unser König* , nur noch ein Schattenfürst.
Der Besuch von Louise Mühlbach* mit ihrer schönen Tochter* * , hat mir viel Freude gemacht; ihr neustes Buch, hat den Titel, von Solferino bis Königsgrätz.
An den Burgemeister Hertel* , an dem Hofrath Ziegler* , an den Geheimrath Körner* , und Minister Falkenstein* habe ich treue, thätige, hülfreiche Freunde, die mir auch in meiner Stellung, b[e]y der Verwaltung meines Eigenthums sehr nöthig sind; Leider ist Carl* mit seiner Familie* * * * zu sehr an seine Scholle gebunden, und kann mir wenig sein.
Wann wird man wieder einmal deutsch Eines Ihrer neusten Bücher lesen können.
Ich grüße Sie mit treuem, verehrendem Herzen! -
Fr. Serre
[i margenen, p. 4:] Margaret* die im Novbr 25 Jahre bey mir, grüßt herzlich.
[i margenen, p. 1:] Die Baronesse Stampe* hat mir ein Armband von Thorwalzens* Haaren vermacht.
[i margenen, p. 2:] Der arme Carus* ist nur noch eine Ruine! Leider starb mein und Serres Arzt Fricke* vor Kurzem.
Maxen, den 31. juli [18]68.
Dyrebare, ærede ven!
Med inderlig beklagelse har jeg læst i Deres sidste brev, at De længe har lidt af en dårlig fod, som De stødte i Ems! Himlen give at det ikke har konsekvenser – og at De er fuldstændig over følgerne. Vi havde nu 2 sørgelige eksempler. Forrige år lod fyrst Schönberg sin kammertjener fjerne ligtornene, og foden blev så dårlig, der kom koldbrand til, til sidst måtte han lade foden amputere og døde; nu i Teplitz skete helt det samme for vores komiker Räder* , han blev begravet for 8 dage siden! – De kan tænke Dem, hvor smerteligt det var for mig, at måtte takke nej til den hjertelige indbydelse fra grev Moltke* , jeg længtes efter dem, efter det paradisiske Glorup, det herlige København, at lære alle Thorvaldsens* skatte at kende, at mødes med Dem – i årevis har jeg ventet derpå, men nu føler jeg, at mit velbefindende er for usikkert, mine kræfter ikke rækker til noget belastende og bevægende selskabeligt samvær, og selv om jeg denne sommer føler mig meget bedre end i sidste sommer, så er der kun den store hvile og det varme vejr jeg kan takke for det. Enhver ophidselse har følger, og jeg må bøde.
Det er forbi! Og ikke let at tale at blive gammel, og sygelighed, selv om ånden endnu er frisk og hjertet varmt og ikke tomt for ønsker! – Jeg frygter derfor at lægge planer 6 måneder frem og har ikke mere forventningens glæde! Hvor ville det være dejligt, hvis De var hos os, hvor Clara* og Ottilie Heinke* skænker mig deres nærvær til midten af august, og nu er den 3. søster Hedwig* her i et par dage. Hver af dem er fra naturen udstyret med et særligt talent, Clara* , som er den elskværdigste, maler, Ottilie* spiller mesterligt klaver og Hedwig* synger med fortræffelig skoling og smuk stemme. Senest midt i august venter jeg fru v. Goethe* med begge sønnerne* * og hendes kusine fru v. Schmerling* , også Henselt* vil rejse gennem Dresden til den tid. Ganske vist gør fru v. Goethes* sygelighed alt usikkert på grund af omstændigheder, som ofte stiller sig hindrende i vejen.
Jeg skriver stadig sammen med storhertugen* fra Weimar, han spørger ofte til Dem, også han lider dybt under politikkens tryk, og er ligesom vores konge* , kun en skyggefyrste.
Besøget af Louise Mühlbach* med hendes skønne datter* * har givet mig megen glæde; hendes nyeste bog har titlen: Fra Solferino til Königsgrätz.
I borgmester Hertel* , hofråd Ziegler* , geheimeråd Körner* og minister Falkenstein* har jeg tro, hjælpsomme venner, som også er mig meget nyttige i forvaltningen af min ejendom. Desværre er Carl* med sin familie* * * * alt for bundet til sin jord, og kan kun være lidt for mig.
Hvornår vil man igen en gang kunne læse en af Deres nyeste bøger på tysk.
Jeg hilser Dem med tro, ærende hjerte!
Fr. Serre
[i margenen, p. 4:] Margaret* , som i november har været 25 år hos mig, hilser hjerteligt.
[i margenen, p. 1:] Baronesse Stampe* har lavet et armbånd til mig af Thorvaldsens* hår.
[i margenen, p. 2:] Den stakkels Carus* er nu kun en ruin! Desværre døde Serres og min læge, Fricke* , for kort tid siden.
BrevID 18942: FrS-brev af 31/7 1868 (Collin XI, 18/263, billedid 5420-23).
habe ich in Ihren letzten Brief gelesen: der er sikkert tale om HCA’s brev til FrS af 27/7, i hvilket HCA uden al tvivl har omtalt uheldet i Ems, hvor han 9/6 uagtsomt kom til at støde sit skinneben på en trækuffert i en mørk gang på hotel i Ems. "Uheldet " blev beskrevet i alle detaljer i brev til Dorothea Melchior* af 10/6, jf. BMelchior I, 266. BrevID 13198
Wir hatten jetzt 2 traurige Beispiele: man må sige, at den af FrS refererede skæbne, der overgik 2 af FrS.s bekendte – hvor en lignende hændelse endte med død og begravelse, ikke var den bedste trøst for den nervøse og ømskindede HCA.
Frau v. Schmerling (Schmeling)* : kusinens navn var Bertha von Schmeling, f von Knobloch* (1801-89) . Denne var en nær veninde af OvG.s* moder, Henriette von Pogwisch* (1756-1851) og delte dennes litterære interesser.
Louise Mühlbach* mit ihrer schönen Tochter* * : LM* : havde 2 døtre* * :, men det er uvist, hvilken af dem der ledsagede moderen til Maxen. Titlen på Luise Mühlbachs* nyeste bog var "Von Solferino bis Königsgrätz".
Geheimrath Körner* : formentlig regerings- og geheimeråd Ernst Adolf Körner* , der fungerede som afdelingsleder i det sachsiske indenrigsministerium.
Minister Falkenstein* : hvor utroligt det end lyder, må der være tale om Johann Paul Falkenstein* (1801-82) der 1853-66 var kultusminister, derefter til 1871 førsteminister i den sachsiske regering.
Fricke* : lægen Fricke* kan ikke identificeres.
