28.03.1868
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 28 st. März 1868.
Theurer, verehrter Freund!
Wie könnte ich des Tages nicht eingedenk sein, der meine Gedanken und Wünsche so oft zu Ihnen führte? Möge der Allgütige Sie lange lange noch erhalten in solcher Körper und Geistesfrische, wie Sie den 2 t. April feiern werden! Ihr Herz ist zurückgekehrt zu den alten Freunden, die Sie einst einmal wohl tief gekränkt – Sie trennen wieder Politik von Freundschaft und Alles – Alles im Herzen – ./. ruft freudig – wir haben ihn wieder! – Auch der Großherzog* erwähnte Gestern in seinem Briefe, ich möchte Sie erinnern, daß Sie die Ufer der Ilm nicht ganz vergessen möchten – wenn Sie Deutschland wieder besuchten. – Der Gr. Herzog* nebst Gemahlin* werden Mitte April nach Dresden kommen unser Königspaar* * besuchen. Wo werden Sie diesen 2t. April zubringen? Ich nähte, mit tausend, treuen Gedanken ./. für Sie, eine Schlummerrolle, welche Sie auf Ihren Reisen begleiten soll, ich selbst empfand die Annehmlichkeit, wie es sich im Waggon viel bequemer ein wenig schlafen läßt, wenn man eine solche Rolle unter sein Haupt schieben kann, und an der Schnur trägt sie sich auch leicht! –
Ob wir uns wieder sehen, ob nur als letzter Gewinn, die Erinnerung mir verbleibt, an alle schöne und genuß reiche Stunden, mit welchen Sie oft und wiederholt mein Leben versüßten und in daßelbe die ./. schönsten Blüthen streuten? Ich bin ergeben und wünsche und hoffe nur wenig noch vom Leben. Das Alt werden, ist und bleibt schwer und Entbehren ist dabey unser Loos! –
Ob meine Rolle wohl zur rechten Zeit in Ihren Händen sein wird, ob Sie sie würdigen zu gebrauchen? –
Am Morgen des 2 t. Aprils rufe ich Ihnen einen Gruß im Geiste zu!
Getreu ergebene
Fr Serre
Dresden, den 28. marts 1868.
Dyrebare, ærede ven!
Hvordan kunne jeg ikke tænke på den dag, som så ofte førte mine tanker og ønsker til Dem? Må den algode bevare Dem så længe længe i ånds- og legemsfriskhed, som De vil fejre den 2. april! Deres hjerte er vendt tilbage til de gamle venner, som De engang ganske vist krænkede – De skiller igen politik fra venskab og alt – alt i hjertet råber glad – vi har ham tilbage!
Også storhertugen* nævnte i går i sit brev, at jeg måtte minde Dem om, at De ikke måtte glemme Ilms bredder, hvis De igen besøger Tyskland. – Storhertugen* og fruen* vil midt i april komme til Dresden for at besøge vort kongepar* * . Hvor vil De tilbringe den 2. april? Jeg syede, med tusinde trofaste tanker, en slumrepølle til Dem, som kan ledsage Dem på Deres rejse, jeg selv fandt den behagelig, hvor den i togvognen vil lade én sove en smule, hvis man kan skubbe en sådan rulle under sit hoved – og den lader sig let bære ved snoren!
Om vi atter ses – eller om kun erindringen står tilbage som den sidste fordel – om alt de skønne og nydelsesfulde timer, som De ofte og gentagne gange forsødede mit liv – og spredte smukke blomster deri? Jeg er resigneret og ønsker endnu kun lidt af livet. At blive gammel er og bliver tungt, og det at undvære er derved vort lod!
Om min rulle kommer Dem i hænde i rette tid, og mon De vil bruge den?
Om morgenen den 2. april råber jeg en hilsen til Dem i ånden!
Deres tro hengivne
Fr. Serre
BrevID 18891: FrS-brev af 28/3 1868 (Collin XI, 18/262, billedid 5416-19).
Ihr Herz ist zurückgekehrt zu den alten Freunden: FrS har stadig ikke glemt, at HCA afbrød forbindelsen med hende under 1864-krigen.
die Ufer der Ilm: bredden af floden Ilm, der løber igennem Weimar.
ob meine Rolle wohl zur rechten Zeit in Ihren Händen sein wird: FrS har åbenbart sendt HCA en fødselsdagsgave i en "rulle", men HCA.s dbg. nævner intet om en fødselsdagshilsen og –gave fra FrS, om end han dér omhyggeligt optegner en række gaver fra andre venner i anledning af 2. april. - 17.4.2018: og pøllen findes ikke i HCA-museet.
