14.10.1867
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 14. Octbr. 1867. Maxen.
Theurer Freund!
Lange, lange habe ich nichts von Ihnen gehört – wo mögen Sie nur weilen? Vor 8 Tagen hatte ich die Freude Professor Schleiden* (Verfasser des Lebens der Planzen) bey mir zu sehen – welcher mir in meiner Herbst Einsamkeit genußreiche Stunden, durch Vorlesen seines Manuscriptes das Leben, die Simbolik, der Rose, von der frühsten Zeit an vorlas; auch überraschte mich Clara* und Ottilie Heinke* mit ihrem Besuch für einige Tage. Wunderbar hat urplötzlich Clara* ihre Kraft zum Gehen wieder erlangt, und obgleich sie leidend aussieht – tro[t]zdem, daß sie sehr stark geworden – bedarf sie großer Schonung; ihr Geist ist heiter und frisch, ja sie hat selbst in der ./. Gallerie copirt; jetzt ist sie wieder in Berlin. – Wie sehne ich mich einmal wieder von Ihnen etwas zu lesen, es scheint Sie haben nichts ins Deutsche übersetzen lasßen – schicken Sie mir einmal ein Bändchen dänisch, ich habe einen Freund, welcher vortrefflich aus dem Dänischen übersetzt, und es mir gern verdolmetschen würde. Von Sigwald* welcher noch immer in Glorup ist, hörte ich auch nichts von Ihnen, eben so wenig aus den Briefen der Gräfin Yoldi* – welche sich ja ganz in Copenhagen festgesetzt, und Versailles und Paris zu vergessen scheint! – Sie haben gewiß meine liebe Gräfin Hohenthal* begegnet, die diesen Sommer bey ihrem Bruder, dem König* zubrachte. –
Maxen würden ./. Sie zwar einsamer, aber doch unverändert finden – Ihre Eiche wachst empor der Lerchenbaum grünt, und das Schwanennest glänzt in goldner Schrift – Clara* hat alle liebe Plätze aufgesucht und in Erinnerung geschwelgt. Leider erlaubt mir meine Gesundheit selten, auszugehen, nur wenn ich still sitze, mich sehr schone, geht es mir erträglich. Doch meine Freunde ermüden nicht mich aufzusuchen, so war 3 Wochen Walther v. Göthe* , die Kammerherr v. Badbergs* * , Madame Nieman-Seebach* – die Familie Concertmeister Schuberts* * , deren Tochter Giorgine* [sic] sich in den 3 Jahren in Richmond bey der Lind* , als vollendete, anmuthige Sängerin ausgebildet – welche in Weimar so entzückt, daß Dingelstedt* und der Großherzog* ihr die vortheilhaftesten Anerbietung für ein ./. festes Engagement gemacht – was sie leider nicht annehmen konnte; Andere recht interessante Persönlichkeiten suchten mich in Maxen auf – fühlend, wie regen Theil ich noch an Allem Geistigen und Schönen nehme, ungeachtet ich eine alte Frau geworden, und eine fortdauernde herzl. Correspondence, mit dem Großherzog* von Weimar, welcher sich gern mit mir von seinen Interessen, über die Künste unterhält – macht mir große Freude! Hätte ich nur bessere Gesundheit, das Gute mehr genießen zu können, was mir Gott in seiner Gnade gewährt – doch ist warmes Verständniß und Empfinden schon Glück.
Erfreuen auch Sie mich bald, mit einen lieben Briefe, welcher mir sagt – daß Sie mich nicht ganz vergessen und der lieben Stunden gedenken in Maxen die ihre Gegenwart verschönte.
Treulich
immer dieselbe!
Fr Serre
[i margenen, p. 1:] Von Margaret* herzl. Grüße, von Minna* weiß ich nichts.
Den 14. oktober. 1867. Maxen.
Dyrebare ven!
Længe, længe har jeg intet hørt fra Dem – hvor kan De mon opholde Dem? For 8 dage siden havde jeg den glæde at se professor Schleiden* hos mig (forfatter til Planternes liv) – han har i min efterårsensomhed givet mig nydelsesrige timer ved at læse sit manuskript, Livet, Rosernes symbolik fra hans tidligste tid, også Clara* og Ottilie Heinke* overraskede mig med deres besøg i et par dage. Ganske vidunderligt har Clara* pludselig genvundet kraften til at gå, og skønt hun ser lidende ud, og til trods for at hun er blevet stærk, skal hun skånes, hendes ånd er munter og frisk, hun har jo selv kopieret i galleriet; nu er hun igen i Berlin. – Hvor længes jeg efter igen en gang at læse noget af Dem, jeg har en ven, som oversætter fortræffeligt fra dansk, og han ville gerne oversætte det for mig. Fra Sigwald* , som stadig er i Glorup, hørte jeg heller intet til Dem, ligeså lidt i brevene fra grevinde Yoldi* , som jo har slået sig fast ned i København, og synes at have glemt Versailles og Paris! – De har sikkert mødt min kære grevinde Hohental* , som tilbragte sommeren hos sin broder, kongen* .
Maxen ville De finde mere ensom, men dog uforandret – Deres eg vokser op, lærketræet grønnes, og svanereden stråler i gylden skrift – Clara* har opsøgt alle de kære steder og svælget i minderne. Desværre tillader min sundhed mig sjældent at gå ud, kun når jeg sidder stille og skåner mig meget, går det mig tåleligt. Men mine venner bliver ikke træt af at opsøge mig, således var [mine besøgende] i 3 uger Walther v. Goethe* , kammerherre Badbergs* * , Madame Nieman-Seebach* , familien til koncertmester Schubert* , hvis datter Georgine* har opholdt sig i 3 år i Richmond hos Lind* , og nu er fuldt uddannet, yndig sangerinde – og hun har henrykt Weimar så meget, at Dingelstedt* og storhertugen* har givet hende de mest fordelagtige anbefalinger til et fast engagement – som hun desværre ikke kunne tage imod; andre ret interessante personligheder opsøgte mig i Maxen – idet de kunne mærke, hvor livligt jeg stadig tager del i det åndelige og smukke, til trods for at jeg er blevet en gammel kone, og har en vedvarende hjertelig korrespondance med storhertugen* af Weimar, som gerne underholder mig med sine interesser, om kunstarterne – og det giver mig stor glæde! Hvis blot min sundhed var bedre, så jeg kunne nyde det gode, som Gud i sin nåde indrømmer mig – men varm forståelse og følelse er allerede en lykke.
Glæd mig snart med et kært brev, som fortæller mig, at De ikke ganske har glemt mig og at De mindes de kære timer i Maxen, som Deres nærvær forskønnede.
Trofast
Altid den samme
Fr. Serre
[i margenen, p. 1:] Fra Margaret* hjertelige hilsener, om Minna* ved jeg intet.
BrevID 18851: FrS-brev af 14/10 1867 (Collin XI, 18/258, billedid 5399-5402).
Sie haben gewiss meine liebe Gräfin Hohenthal* begegnet: HCA traf vistnok ikke denne søster til Christian IX* under dennes besøg i Kbh., et besøg der utvivlsomt var foranlediget af grevindens deltagelse i kongeparrets* * sølvbryllup. HCA opholdt sig i Le Locle i Schweiz på kongeparrets* * sølvbryllupsdag (26/5) og vendte først 14 dage senere tilbage til Kbh. og da havde grevinde H.* formentlig allerede forladt Danmark.
Walther von Göthe* : Ottilie von Goethes* ældste søn, der var komponist og i 1859 blev udnævnt til friherre.
die Kammerherr von Badbergs* * : jf. brevene BrevID 8460 og BrevID 8497.
Madame Nieman-Seebach* : operasangerinden og skuespillerinden Marie Seebach* (1834-97), der fra 1859 og indtil skilsmissen nogle få år senere var gift med tenoren Albert Niemann* (1831-1917), der især gjorde sig stærkt gældende i Wagner* -partier.
die Familie Concertmeister Schuberts* : Familien bestod af faderen koncertmester Franz [François] Schubert* , moderen skuespillerinden Maschinka Schneider* (1815-82) og datteren Georgine Schubert* (1840-78), men hendes tilknytning til Jenny Lind* har FrS misforstået. GS* havde gennem sine forældre lært Jenny Lind* at kende og – måske – også i Sachsen – fået nogen undervisning af den store sangerinde, 1857-58 opholdt GS* sig i London og genoptog undervisningen hos Jenny Lind* , men at hun i 3 år skulle have opholdt sig i Richmond i USA og dér modtaget undervisning af JL* , er rent sludder. I 1857 sang GS* i Weimar, hvor storhertug Carl Alexander* og teaterintendanten Franz Dingelstedt* begge, forgæves, forsøgte at fastholde hende i Weimar.
