03.01.1867
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 3. Jan. [18]67.
Mein verehrter, theurer Freund!
Lange, lange haben Sie mich dies mal auf einen Brief warten laßen, und ich glaubte Sie deßhalb auf Reisen. Jahre vergingen und wir sahen uns nicht, und ernster und älter geworden an Körper und Geist werden wir uns gegenüber treten. Solche Jahre,wie das Durchlebte altern den Menschen! –
Dresden unser schönes Dresden ist eine Bundesfestung geworden, Königstein von den Preußen besetzt – keine Gesandten mehr werden Fremde herbei ziehen – und unser König* ist preuss. Stadthalter [sic] geworden stehend unter dem pr. Gouvernement, welchem hier die höchste Macht eingeräumt ist! – Die Geselligkeit ist zerstört – wo Preussen eingeladen sind, oder auf den Bällen, kommen keine sächsische Officiere und umgekehrt! - Wie habe ich Ihnen gezürnt, als Sie selbst, alte bewährte Freundschaft aufgaben – aus Patriotismus, wie oft habe ./. ich im Geiste es Ihnen abgebeten, denn auch mein Herz blutet – beim Anblick des theuren Königs* , – das sechszehnte Jahrhundert ist wieder gekommen – weg gefegt werden die gekrönten Häupter von ihren Thronen, und nur die Macht regiert und nimmt sich das Recht! – Daß nach dem Tode Hrn v. Lüttichaus* , Hr. von Könneritz* Theater-Indentant war – vor 4 Wochen plötzl. vom Gehirnschlag getroffen starb – und intermistisch Hofrath Pabst* die Verwaltung hat, hörten Sie wohl. Unser Theater ist unter des Hrn von Könneritz* Regierung zurück gekommen, hat seine Größen verloren, und wird sich hoffentlich nun wieder erholen. Gibt man denn in Copenhagen die Afrikanerin? – Haben Sie schon Gräfin Yoldi-Coopmans* , begegnet? die sich ganz in Copenhagen etablirt und ganz entzückt von dem dortigen ./. Aufenthalt schreibt? Mir scheint ihr eigentliches Terrain ist nur Paris! –
Ich vermisse schmerzlich diesen Winter Sigwald Dahl* der in Christiania bey seiner Schwester* lebt. Gestern war Carus* Geburtstag und wie immer verbrachten wir diesen Abend in interessanter Unterhaltung – mit Musik und Lecture. Er ist ein Greis geworden, auch ihm haben die Verhältniße seines Jahres zu Boden gedrückt.
Frau von Göthe* bringt mit ihrenSöhnen* * den Winter in Weimar zu, was der Gr. Herzog* so sehr wünschte und versammelt jeden Abend einen interessanten Kreis um sich. Sie hat mich dringend eingeladen einige Zeit zu ihr nach Weimar zu kommen der Großherzog* mit welchem ich in fortwährendem Briefwechsel stehe fordert mich auch wahrhaft herzlich dazu auf – wenn es meine ./. Gesundheit erlaubt, welche leider im Winter schlecht bestellt ist, da mich Tag und Nacht der böse Husten quält – denke ich Anfang März – nach dem Carneval auf 14 Tage dahin zu reisen, und werde Alle Aufträge von Ihnen an den lieben Gr. Herzog* der in dieser schweren politischen Zeit stets würdevoll da gestanden hat – bestellen. – Wie freue ich mich nach so langer, langer Zeit einmal wieder ein Buch von Ihnen zu erblicken. Ein Dichter sollte sich durch nichts abhalten laßen, mit dem Publikum zu verkehren – sich demselben nicht entfremden. Die arme Clara* wird wohl die Krankheit ihrer Tante* geerbt haben und contract für die Lebens Zeit bleiben fürchtet der Arzt, sie kann zum Glück dabey arbeiten und trägt mit bewundernswürdiger Ergebung ihr Geschick! –
Die arme Hofräthin Falkenstein* hat ihre Tochter Hedwig* , die so glückl. verheirathet war verloren. [tilføjet i margenen:] auch meiner Clementine* Schwester* früher Hofdame der Prinzessin Auguste* starb vor 4 Wochen am Gehirnschlag.
[i margenen, p. 2:] In Treue mit unvergeßlicher Erinnerung für Alle schönen Stunden, die Sie mir schufen, grüßet Sie Ihre Fr. Serre! -
[i margenen, p. 1:] Ach wie traurig daß ein Blatt nach dem Andern von dem Bäumen unsers Lebens fällt und immer einsamer unser Weg wird. – Gott schütze und erhalte Sie!
[i margenen, p. 3] Lockwitz ist verkauft an einen Russen – Kappherr* genannt.
Dresden, den 3. Jan. [18]67.
Min ærede, tro ven!
Længe, længe har De denne gang ladet mig vente på et brev, og jeg troede derfor De var på rejse. År gik og vi sås ikke, alvorligere og ældre på legeme og sjæl vil vi stå over for hinanden. Sådanne år, hvor det gennemlevede aldrer menneskene.
Dresden, vort skønne Dresden, er blevet til en forbundsfæstning, Königstein er besat af preusserne – ingen gesandter vil mere tiltrække fremmede hertil – og vores konge* er preussisk statholder, står under gouvernementet, som her er tildelt den største magt! Selskabslivet er ødelagt –hvor der til ballerne er indbudt preussere, kommer ingen saksiske officerer – og omvendt! Hvor har jeg været vred på Dem, da De selv opgav et gammelt veletableret venskab – af patriotisme, hvor ofte har jeg i ånden bedt Dem opgive det, thi også mit hjerte bløder – ved at se på den dyrebare konge* – det 16. århundrede er kommet tilbage – de kronede hoveder bliver fejet fra tronerne – og kun magten regerer og tager sig retten! – De hørte vel, at hr. von Könneritz* , der var blevet teaterintendant efter hr. v. Lüttichaus* død – og så døde han efter 4 uger tidligere at være ramt af en hjerneblødning – hofråd Pabst* har forvaltningen midlertidigt. Vores teater er kommet tilbage under hr. von Könneritz’* ledelse, har mistet sine store, og vil forhåbentlig nu komme tilbage. Opføres Afrikanerinden i København? – Har De allerede møde grevinde Yoldi-Copmans?* Hun har ganske etableret sig i København og skriver henrykt om sit ophold der? Mig forekommer det, at hendes egentlige terræn kun kan være Paris. –
Denne vinter savner jeg Sigwald Dahl* , som bor hos sin søster* i Christiania. – I går var det Carus’* fødselsdag, og som altid tilbragte vi aftenen med interessant underholdning – med musik og lekture. Han er blevet gammel, og også han er blevet tynget af forholdene det seneste år.
Fru von Goethe* tilbringer vinteren i Weimar med sønnerne* * , hvilket storhertugen* ønskede, og hun samler hver aften en interessant kreds omkring sig. Hun har indtrængende bedt mig komme og tilbringe nogen tid hos sig i Weimar, storhertugen* , som jeg stadig skriver sammen med, opfordrer mig også hjerteligt dertil – hvis min sundhed tillader det, den er i vinter desværre blevet dårligere, da hosten dag og nat plager mig – tænker jeg i begyndelsen af marts, efter karnevallet at rejse derhen i 14 dage og vil udføre alle ordrer fra Dem til den kære storhertug* som i denne svære politiske tid hele tiden har været værdig. – Hvor glæder jeg mig til, efter så lang, lang tid, endnu en gang at se en bog fra Dem. En digter skal ikke lade sig holde tilbage fra at omgås publikum, ikke gøre sig fremmed for dem. Den arme Clara* har måske arvet tantens* sygdom, og lægen frygter, at kramperne er der for resten af livet, hun kan til alt held alligevel arbejde og bærer med beundringsværdig resignation sin skæbne!
Den arme hofrådinde Falkenstein* har mistet datteren Hedvig* , som var så lykkeligt gift – også min Clementines* søster* , som var tidligere hofdame hos prinsesse Augusta* , døde for 4 uger siden af en hjerneblødning.
[i margenen, p. 2:] I troskab med uforglemmelige minder om de skønne timer, De skabte for mig, hilser Deres Fr. Serre.
[i margenen, p. 1:] Åh hvor er det sørgeligt, at det ene blad efter det andet falder fra vore livstræer og gør vores vej stadig mere ensom. – Gud bevare og beskytte Dem.
[i margenen, p. 3:] Lockwitz er blevet solgt til en russer, kaldet Kappherr* .
BrevID 12585: FrS-brev af 3/1 1867 (Collin XI, 18/257, billedid 5388-91).
Unser König* ist preuß. Stadthalter geworden stehend unter dem pr. Gouvernement: jf. BrevID 18733. Pudsigt nok skriver FrS konsekvent "Stadthalter" i stedet for "Statthalter".
Wie habe ich Ihnen gezürnt … wie oft habe ich im Geiste es Ihnen abgebeten: først efter at hendes fædreland Sachsen har lidt nederlag til Preussen, forstår FrS, hvorfor HCA under de to dansk-tyske krige – midlertidigt – afbrød forbindelsen med hende.
Hr. von Könneritz* Theater-Intendant: formentlig den i BrevID 18385 nævnte appellationsråd Otto von Könneritz* .
Hofrath Pabst* : Julius Pabst* (1817-81) havde siden 1855 fungeret som dramaturg ved hofteatret i Dresden, hvilket han fortsatte med efter at han i en kortere periode havde fungeret som chef for teatret.
Gibt man denn in Kopenhagen die Afrikanerin: Giacomo Meyerbeers* opera "L’Africaine" med libretto af Eugène Scribe* . Operaen havde sin førsteopførelse på operaen i Paris 1865, i Kbh. er operaen aldrig blevet opført.
Gestern war Carus* Geburtstag … mit Musik und Lecture: livlægen o.m.a. C. G. Carus* fyldte 88 år. Såvel hans kone, Caroline Carus* , som hans nære veninde, Ida von Lüttichau* , var på det tidspunkt afgået ved døden, hvorfor FrS i nogen grad måtte optræde som værtinde i huset ved festlige lejligheder – som f.eks. denne fødselsdag.
Frau v Göthe* bringt mit ihren Söhnen* * den Winter in Weimar zu: Ottilie von Goethe* havde i de seneste år boet skiftevis i Jena og i Wien, afbrudt af besøg hos søsteren Ulrike von Pogwisch* i Slesvig. I efteråret 1866 søgte hun imidlertid tilbage til Weimar, hvor hun og hendes to sønner* * disponerede over en mindre lejlighed i mansardetagen i Goethes* hus på Frauenplan.
Die arme Clara* wird wohl … contract für die Lebens Zeit bleiben: FrSs spådom kom lykkeligvis ikke til opfyldelse. I 1874 var hun i det mindste i stand til at foretage en rejse til København for s.m. sin søster Ottilie* at besøge den da dødsmærkede HCA.
Die arme Hofräthin Falkenstein* hat ihre Tochter* … verloren: HCA kendte familien udmærket fra sine besøg i Dresden og på Maxen. Det vides ikke, hvem datteren Hedwig* var gift med.
Lockwitz ist verkauft … an einen Russen – Kapherr* genannt: Lockwitz, som nu er et byområde i Dresden, var endnu i 1800-tallets midte en landsby, domineret af godset og slottet Lockwitz. Dette blev 1866 solgt til Hermann Christian Kap-herr* (1801-77), som ikke var russisk af herkomst, men havde virket som bankier i St. Petersborg, og som formentlig dér har tjent pengene til at erhverve det meget store slot m. tilhørende gods. 1868 blev hen af storhertugen af Hessen-Darmstadt ophøjet til friherre. Den ejendommelige stavemåde af efternavnet skyldes familiens ønske om ikke at blive forvekslet med en "Kaper" = kaper el. fribytter.
