04.01.1866
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 4 Jan. 1866. Dresden
Theuerster Freund!
Ich eile Ihnen für Ihren lieben Brief zu danken, da Sie ja gesonnen sind – bald nach dem Süden zu ziehen! Wie begreife ich Ihre Reise Sehnsucht aber um des Himmelswillen [sic] reisen Sie nicht allein – wie leicht kann Ihnen unterweges etwas zustoßen – bey der herrschenden Epidemien. Immer nehme ich den wärmsten Theil an Allen Ihren Succés! Es muß ein wunderbar beglückendes Gefühl sein, seine Gedanken, seine Schöpfungen, von Andern dargestellt zu sein vor einem Publikum was laut lobt und tadelt. ./. Wie heimisch mag Ihnen bey der liebenswürdigen Fr. v. Scavenius* gewesen sein am Weihnacht-Abend! Sehen Sie oft meine gute Gräfin Moltke* in Copenhagen? Wissen Sie, daß die arme Clara Heinke* , wieder ganz gelähmt sein soll, ich hörte lange nichts von ihr. –
Mir selbst geht es schlecht. Der Husten quält mich Tag und Nacht und raubt mir den Schlaf – seit einigen Tagen spucke ich Blut und habe heftige Brustschmerzen. Ich kenne die Bedeutung . Nun wie Gott will. Meine wahren Freunde werden mich nicht ganz vergeßen – und meines ./. Mannes Name wird ein Gesegneter, Gefeierter auch in der Nachwelt sein, durch die Wohlthaten die seine Stiftungen den armen und Bedürftigen gewährt! Jetzt schrieb, die Stiftung in Wien an mich, und bat um seine Büste für ihren Conferenzsaal, so wie sie in dem Schiller* hause aufgenommen!
Jetzt sind meine Kinder* * bey mir, ich wollte das Neujahr nicht so einsam antreten! -
Werde ich Sie in diesem Leben noch einmal wiedersehen? Werden Sie mir von der Reise schreiben? –
Meine Gedanken sind ernst und traurig. Noch habe ich einen Auftrag von meiner lieben Gräfin ./. Hohenthal* , Hoheit, Schwester Ihres Königs* – die Sie herzlich grüßen läßt. Sie ist eine sehr fromme Frau geworden, aber dadurch veredelter und menschenfreundlicher. Sigwald Dahl* ist lieb und treu wie ein Sohn, und mein einziger Genuß diesen Winter ist, daß zuweilen Professoren, wissenschaftl. Vorträge im kleinen Kreise mir vortragen, wozu à la tete Professor Schleiden* gehört, der das Leben der Pflanzen, und eine Biografie Linnés* geschrieben.
Somit gebe Ihnen Gott Alles Wohlergehen, alles Glück im neuen Jahre!
Was Ihre Correspondence betrifft, so wird sie in keine fremde Hände kommen nach meinem Tode.
[i margenen, p. 4:] Tausend Grüße an Graf* und Gräfin Moltke* und an Carl Andersen* , wenn sich Gelegenheit bietet.
Die Bürde-Ney* ist vor 8 Tagen nach Stockholm gereiset und kommt dann nach Copenhagen gastiren.
[i margenen, p. 2:] Wie einfältig benimmt sich der junge König* von Bayern mit Wagner* .
[i margenen, p. 1:] Mit unwandelbarerTreue Ihre Fr. Serre.
Den 4 Jan. 1866. Dresden
Dyrebareste ven!
Jeg skynder mig at takke Dem for Deres kære brev, da De jo er besluttet på at drage mod syden! Hvor jeg begriber Deres rejselængsel, men for himlens skyld, rejs ikke alene – hvor let kan noget tilstøde Dem undervejs – med de herskende epidemier. Jeg tager altid varmt del i al Deres succes. Det må være en vidunderlig lykkelig følelse, at ens tanker, det man skaber, bliver præsenteret af andre foran et publikum, som højlydt roser og dadler.
Hvor hyggeligt De må have haft det hos den elskværdige Fr. v. Scavenius* juleaften! Ser De ofte min gode grevinde Moltke* i København? Ved De, at den stakkels Clara Heinke* igen skal være lammet, jeg har længe ikke hørt fra hende.
Mig går det dårligt. Hosten plager mig dag og nat og tager min nattesøvn – i nogle dage har jeg spyttet blod og har kraftige brystsmerter. Jeg ved hvad det betyder. Nu som Gud vil. Mine sande venner vil ikke ganske glemme mig – og min mands navn vil være velsignet og fejret også i efterverdenen, på grund af de velgerninger, hans stiftelser har ydet de fattige og nødlidende. Nu skrev stiftelsen i Wien til mig og bad om hans buste til deres konferencesal, på samme måde som de har optaget den i Schiller* huset.
Nu er mine børn* * hos mig, jeg ville ikke gå ind i det nye år så ensomt!
Vil jeg se Dem endnu en gang i dette liv? Vil De skrive til mig om rejsen?
Mine tanker er alvorlige og sørgmodige. Jeg har endnu en opgave fra min kære grevinde Hohental* , højvelbåren, søster til Deres konge* , som hjerteligt lader hilse. Hun er blevet en meget from kvinde, og derved forædlet og mere menneskevenlig.
Sigwald Dahl* er kærlig og trofast som en søn, og min eneste nydelse denne vinter er, at forskellige professorer i en lille kreds holder foredrag for mig, hvortil som den første professor Schleiden* hører, han har skrevet Planternes liv og Linnés* biografi.
Således giver jeg Dem med Gud alt vel, al lykke id et nye år!
Hvad Deres breve angår, så vil de ikke komme i fremmede hænder efter min død.
Gud give Dem således alt godt og alt held i det nye år!
[i margenen, p. 4:] Tusind hilsener til greve* og grevinde Moltke* og til Carl Andersen* , når lejlighed byder sig.
Bürde-Ney* er for 8 dage siden rejst til Stockholm og kommer derefter på besøg i København.
[i margenen, p. 2:] Hvor enfoldigt opfører den unge konge* af Bayern sig med Wagner* .
[i margenen, p. 1:] Med uforandret troskab, Deres Fr. Serre.
BrevID 19931: FrS-brev af 4/1 1866 (Collin XI, 17/253, billedid 5370-73).
Ihren lieben Brief: HCA havde sendt brev til FrS onsdag 13/12 1865 BrevID 22398 og har sikkert deri fortalt om sine planer om en rejse til Portugal, med afbrydelser på henvejen i Holland (Amsterdam) og i Paris.
meine gute Gräfin in Copenhagen: jf. BrevID 18646.
Gräfin Hohenthal* … die Sie herzlich grüßen läßt: man kan undre sig over hilsenen fra denne grevinde, som var søster til Christian IX* . Såvidt det kan skønnes, har hun og HCA aldrig truffet hinanden, ej heller haft nogen brevkontakt.
Professor Schleiden* : Botanikeren M. J. Schleiden* , som tidligere havde været professor i Jena, sen. i Dorpat (Estland), var 1864-71 bosat i Dresden, hvor han virkede som "Privatgelehrter". Hans bog "Die Pflanze und ihr Leben", baseret på nogle populære foredrag, udkom 1. gang 1848 og blev siden genudgivet flere gange. https://reader.digitale-sammlungen.de/de/fs1/object/display/bsb10303192_00005.html
Ihre Correspondence … wird … in keine fremde Hände kommen nach meinem Tode: efter FrS.s død i 1872 har man formentlig tilintetgjort hele hendes brevarkiv, hvorved så godt som alle originalbreve fra HCA til hende gik tabt.
der junge König von Bayern* mit Wagner* : kong Ludwig II* af Bayern (1845-86, konge 1864) understøttede på storstilet vis den fra Sachsen landsforviste komponist Richard Wagner* og finansierede bl.a. musikdramaet "Nibelungens Ring" samt opførelsen af adskillige Wagner* -operaer på Nationalteatret i München.
