28.08.1865
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen den 28 Aug. [18]65
Verehrter Freund!
Ihren lieben Brief mit den theuren Zügen, die mich freundlich wie sonst daraus anschauten, hat mir große Freude gemacht, es war mir als hätte ich Ihr Herz wieder gefunden, mit der schönen Freundschaft, die mein Leben verschönte, und welche ich so unschuldig verloren und aufgegeben hatte – Ein Strich – der schmerzlichen Vergangenheit! – Die böse Cholera, mehr noch, mein fortwährendes Leiden, an geschwollnen Füßen, vereitelt auch meine Reisepläne. Kammerherr von Badbergs* * hatten mich dringend ./. gebeten mit ihnen gemeinsam die Reise nach Rom zu machen, eine günstigere Gelegenheit hätte sich für mich Wittwe, nicht finden können. Gestern erhielt ich von der lieben Frau v. Göthe* einen Vorschlag, mit ihr nach Venedig oder Pisa zu gehen. Letz[t]erer Ort, für meine Halsleiden so wohlthätig – aber ich fühle mich zu schwach und hülfsbedürftig zum Reisen. Auch ist mir die überall, selbst im Geheimen herrschende, Cholera nicht gleich gültig, ich möchte meine Augen in meiner Heimath schließen, wo ich geliebt und geachtet bin und Angehörige und Freunde, und Alle die mir Gott anvertraut, so rührende Beweise von ./. Hingebung geben. – Ich habe fortwährend liebe Besuche im Hause, Kammerherr Badberg* , Concertmeister Schubert* , mit seiner Tochter, Giorgine* [sic] Schülerin der Lind* – Fräulein Seidler* aus Weimar – Staatsrath Schleiden* – Verfaßer des Lebens der Pflanzen – welcher höchst interessante, naturwissenschaftliche Vorlesungen mir öfters hielt, und so mehr; Sigwald Dahl* , der mit seinem Freunde Friedrich* und Photograf Reinhard* längere Zeit hier war – so fehlt es mir nicht an Anregung und Genuß von Wissenschaft, Kunst und Musik; Carls* * müssen diesen Winter noch in Gersdorf bleiben, sie konnten nicht ihr Gut möglichst vortheilhaft verkaufen – ich hoffe aufs Frühjahr! – Ich gratuliere Ihnen ./. von Herzen, zu der Einkehr Ihrer Muse. Sie bleiben einzig und unsterblich durch Ihre Märchen, weil Sie eine neue Bahn in der Litteratur schufen – und Ihre Eigenthümlichkeit und wahre Schönheit nicht erreicht werden kann. – Sigwald* denkt sich mit der Gräfin* ein Rendezvous in Hanover Anfang Sptbr. zu geben – in Glorup eine Zeit lang zu bleiben nach Copenhagen zu gehen, dort etwas zu bleiben, und von da seine Schwester* zu besuchen. – Daß Heinkes* * * nach Berlin umsiedeln für den Winter, wissen Sie wohl! –
Mit dem Gr. Herzog* v. Weimar bin ich im lebhaften Briefwechsel geblieben, er beweiset mir fortdauernd wahre Huld und Güte, die Gemahlin* , ErbGr. Herzog* und Prinzessin* gehen zum Winter nach Italien! – Nun brauche ich wohl nicht zu versichern [fortsættes i margenen, p. 1:] daß Ihr Besuch bey Ihrer Reise nach Lissabon mich sehr glücklich machen würde, wie jede Nachricht über Ihren Winteraufenthalt].
[i margenen, p. 4:] In un wandelbarer Treue grüßt Sie und mein ganzes Haus
Ihre ergebene
Fr. Serre
Maxen, den 28 Aug. [18]65
Ærede ven!
Deres kære brev, med de dyrebare træk, som så venligt på mig som altid, har givet mig megen glæde, det var som om jeg igen havde fundet Deres hjerte, med det skønne venskab, som forskønnede mit liv og som jeg så uskyldigt har tabt og måttet opgive. – En streg – fra den smertelige fortid! – den onde kolera, endnu mere min vedvarende lidelse, hævede ben, har også forpurret mine rejseplaner. Kammerherre von Badbergs* * havde indtrængende bedt mig om at rejse sammen med dem til Rom, en gunstigere lejlighed havde for mig, der er enke, ikke kunnet findes.
I går modtog jeg fra den kære fru von Goethe* et forslag om at rejse med hende til Venedig eller Pisa. Sidstnævnte sted, som var så velgørende for mit halsonde – men jeg føler mig for svag og har for meget hjælp behov til at kunne rejse. Den endog i det skjulte herskende kolera er mig heller ikke ligegyldig, jeg vil gerne lukke mine øjne på min hjemegn, hvor jeg er elsket og agtet og hvor der er pårørende og venner, og alle dem, som Gud har betroet mig, giver mig så rørende beviser på hengivenhed. – Jeg har stadig kærlige besøg i huset, kammerherre Badberg* , koncertmester Schubert* , med hans datter, Georgine* , elev af Lind* , frøken Seidler* fra Weimar, statsråd Schleiden* , forfatter til Planternes liv – og som ofte holdt højst interessante naturvidenskabelige forelæsninger for mig, og så fremdeles; Sigwald Dahl* , som med vennen Friederich* og fotografen Reinhard* var her i længere tid – således manglede jeg ikke opmuntring og nydelse ved videnskab, kunst og musik; Carls* * må denne vinter endnu blive i Gersdorf, de kunne ikke sælge deres gods så fordelagtigt – jeg håber på foråret! Jeg gratulerer Dem af hjertet, til Deres muses indflytning. De forbliver enestående og udødelig ved Deres eventyr, fordi De skabte en ny genre inden for litteraturen – og Deres ejendommelighed og sande skønhed ikke kan nås. – Sigwald* tænker sig at mødes med grevinden* i Hannover i begyndelsen af september – at blive i Glorup et godt stykke tid og tage til København, blive der i nogen tid, og derfra besøge sin søster* . – At Heinkes* * * flytter til Berlin for denne vinter ved De vel!
Med storhertugen* af Weimar er jeg stadig i livlig brevveksling, han beviser mig vedvarende sand nåde og godhed, hustruen* , arvestorhertugen* og prinsessen* rejser denne vinter til Italien! Nu behøver jeg vel ikke forsikre, at Deres besøg i forbindelse med Deres rejse til Lissabon ville gøre mig meget lykkelig, ligesom enhver efterretning om Deres vinterophold.
[i margenen, p. 4:] I uforandret troskab hilser hele mit hus og
Deres hengivne
Fr. Serre
BrevID 18639: FrS-brev af 28/8 1865 (Collin XI, 17/250, billedid 5358-61).
mit der schönen Freundschaft … welche ich so unschuldig verloren: FrS har åbenbart svært ved at glemme, at HCA havde indstillet korrespondancen, mens 1864-krigen stod på.
Sigwald Dahl* … mit seinem Freunde Friedrich* : Johann Friedrich Wilhelm Wegener* (1812-79), var elev af I.C. Dahl. Han var dyre- og landskabsmaler og blev i 1860 udnævnt ti sachsisk hofmaler.
und Photograf Reinhard* : den anden af Siegwald Dahls* venner kan ikke identificeres
die Gemahlin* , ErbGr. Herzog* und Prinzessin* : storhertug Carl Alexanders* hustru, storhertuginde Sophie* , f. prinsesse af Nederlandene (1824-97), samt sønnen arvestorhertug Carl August* (1844-94) og datteren prinsesse Marie Alexandrine* (1849-1922).
